Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

3.2 Geofysik – andre målemetoder
Der findes nogle eksempler i litteraturen på, hvorledes andre målemetoder suppleres af
geofysiske målinger/modeller. Enkelte omtales herunder.
Faciesanalyser foretaget i udgravninger eller grusgrave suppleret med georadarundersøgelser
Forskellige sedimentære facies giver mere eller mindre karakteristiske refleksionsmønstre i
radargrammerne, hvorved det er muligt at inddele radargrammerne i radarfacies. Figur 2.4
og 2.6 er to eksempler fra Jakobsen & Overgaard (2001), der viser hvorledes radargrammer
kan inddeles i radarfacies. Disse kan korreleres med sedimentære facies i sandaflejringer
(se f.eks. Beres et al. 1999, van Overmeeren 1998).
Vandindhold i umættet zone i sandaflejringer bestemt ud fra georadar målinger
En hollandsk undersøgelse (van Overmeeren et al 1997) har vist, at man ved hjælp af georadar
CMP (common mid point) målinger, der benyttes til af finde dybdevariationer i radarbølgens
udbredelseshastighed, kan bestemme vandindholdet i jorden. Det kan lade sig
gøre i sandaflejringer, hvor det stort set kun er vandindholdet, der kontrollerer dielektricitetstallet
og dermed radarbølgers udbredelseshastighed.
Infiltrationsforsøg i umættet zone moniteret med TDR (time domain reflectometry) og
geoelektriske profilmålinger
I en tysk undersøgelse af en meget heterogen umættet zone er et traditionelt infiltrationsforsøg
med TDR målinger blevet suppleret med geoelektrisk multielektrodeprofilering, MEP
(al Hagrey & Michaelsen 1999). MEP målingerne er gentaget før, under og efter vandingsperioden.
Da den elektriske modstand i jorden falder, når vandindholdet øges, har det været
muligt langs et profil at kortlægge, hvor vandindholdet er øget under og efter vandingsperioden.
Sprækkeopmålinger suppleret af azimutal resistivitetsmålinger
Flere udenlandske undersøgelser rapporterer, at man kan finde orienteringen af sæt af
vertikale sprækker i grundfjeldsområder (se f.eks. Skjernaa & Jørgensen 1994), områder
med kalkaflejringer (Ritzi & Andolsek 1992) eller moræneler (Taylor & Fleming 1988). Der
må tages forbehold over for metodens anvendelighed, da man kun kan opnå brugbare resultater,
hvor de geologiske aflejringer er homogene og afsat i horisontalt liggende lag,
hvoraf det kun er et lag, der må være opsprækket (se f.eks. Watson & Barker 1999).
3.3 Geofysik – eksisterende data
Diskussionen i dette afsnit begrænses til at omhandle, hvorledes geofysiske data kan supplere
geologiske og hydrologiske data i form af lithologiske beskrivelser fra boringer og
pejledata fra f.eks. Jupiter (GEUS’ boringsdatabase for vandindvindings-, råstof-, miljø- og
geotekniske boringer) samt GEUS’ jordartskort.
29