Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

3 Integreret brug af geofysiske metoder
I dette kapitel diskuteres, hvordan geofysiske metoder kan integreres med hinanden, med
andre ikke-geofysiske målemetoder og med eksisterende data. Kun de geofysiske metoder,
der anses for velegnede til kortlægning af umættet zone, er inddraget i diskussionen.
Denne diskussion skal langt fra betragtes som udtømmende. Der findes mange målemetoder
og typer af eksisterende data, som ikke er medtaget her, som måske også kan understøttes
eller suppleres af geofysiske målinger. KUPA projektet kan eventuelt kaste lys over
flere anvendelser.
Geofysiske data kan supplere andre målemetoder og eksisterende data. Nogle tilfælde
diskuteres i afsnittene Geofysik – andre målemetoder samt Geofysik – eksisterende data.
Det er også vigtigt at udnytte, at eksisterende viden kan støtte geofysiske metoder og at
geofysiske metoder kan supplere hinanden. Det kan reducere flertydigheden i såvel den
fysiske som den geologiske tolkning af geofysiske data. Tolkning af geofysiske data bl.a.
ved hjælp af inversionsprocedurer fører ofte til, at en lang række fysiske modeller kan tilpasse
data inden for datausikkerheden. For geoelektriske data skyldes denne flertydighed
f.eks. højmodstandsækvivalens, hvor et relativt tyndt resistivt lag er indlejret mellem to
konduktive lag. I dette tilfælde vil det nogen gange være muligt at bestemme resistansen,
dvs. produktet af lagtykkelse og lagets elektriske modstand, men ikke lagtykkelse og -
modstand uafhængigt. Hvis man i den fysiske tolkning kan anvende viden om lagfølgen fra
anden side, såkaldt a priori viden, f.eks. i form af kendskab til laggrænser ud fra boringer,
kan man evt. opløse ækvivalensen.
Dette er et eksempel på, at det er vigtigt at kunne inddrage eksisterende viden i den fysiske
tolkning. Eksisterende viden er også vigtig for den geologiske tolkning af den endelige fysiske
model, hvor f.eks. elektrisk modstand skal omsættes til geologiske aflejringer eller reflektorer
på radargrammer skal korreleres med laggrænser og tolkes som sedimentære
facies.
3.1 Geofysik – geofysik
Eksempler i litteraturen på integreret brug af geofysiske metoder til meget overfladenære
undersøgelser eksisterer stort set ikke. Der er for tiden et projekt i gang om samtolkning af
EM38 og EM31 data. Det vil jeg beskrive kort i det følgende. Derudover opridses nogle
betragtninger om, hvordan elektromagnetiske (EM31, EM38) og geoelektriske (slæbegeoelektrik,
MEP) data samt georadar data kan støtte og supplere hinanden.
EM31 og EM38
Ud fra målinger foretaget med EM31 eller EM38 kan man få information om resistivitetsvariationer
med dybden, hvis målingerne gentages med instrumentet roteret 90, så man optager
data i to dipol-orienteringer. Ud fra to dataværdier pr. målepunkt er det muligt kvalitativt
at vurdere, om den elektriske modstand er stigende eller faldende med dybden inden
27