Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet
Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet
Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.3.5 Transient elektr<strong>om</strong>agnetisk metode<br />
Den transiente elektr<strong>om</strong>agnetiske metode, TEM, er baseret på princippet <strong>om</strong>, at en strøm,<br />
s<strong>om</strong> løber i en strømsløjfe placeret på eller over jordoverfladen, slukkes brat, hvilket inducerer<br />
strømme i jordlagene umiddelbart under jordoverfladen. Disse strømme breder sig<br />
ned gennem jordlagene, medens de reduceres pga. ohmsk modstand i jordlagene og giver<br />
anledning til et tidsligt henfaldende magnetfelt. Dette tidsligt henfaldende magnetfelt detekteres<br />
i en modtagerspole og samples i en lang række tidsvinduer i intervallet ca. 6 s til<br />
ca. 10 ms efter, at strømmen er slukket. Målepunkter til tidlige tider indeholder information<br />
<strong>om</strong> de overfladenære lag, medens målepunkter til sene tider indeholder information <strong>om</strong><br />
dybereliggende lags resistivitetsforhold. Strømmenes udbredelseshastighed og amplitudefald<br />
afhænger af de elektriske modstandsforhold i jordlagene. I jordlag med høj elektrisk<br />
modstand, sås<strong>om</strong> sand- og grusaflejringer, udbreder strømmene sig hurtigt, medens udbredelsen<br />
er langs<strong>om</strong>mere i godt ledende jordlag, sås<strong>om</strong> leraflejringer. Mere uddybende<br />
beskrivelser af TEM metoden kan findes i Auken et al. (1993) og GeofysikSamarbejdet<br />
(2000).<br />
TEM metoden er udviklet op gennem 1970’erne og 1980’erne. Siden 1989 er metoden<br />
blevet anvendt i Danmark. TEM metoden anvendes hovedsagelig i den hydrogeologiske<br />
kortlægning (se f.eks. Halkjær & Auken 1998, Sørensen et al. 1995).<br />
Hvorfor TEM metoden ikke er velegnet til kortlægning af den umættede zone<br />
TEM metoden er rettet mod kortlægning af øverste 100–150 m af jorden. Metoden er ikke<br />
velegnet til at kortlægning af den umættede zone, da data ikke indeholder meget information<br />
<strong>om</strong> de øverste 15–20 m af jorden. Dette skyldes, at strømmen udbreder sig så hurtigt<br />
ned gennem jorden, at data fra det første tidsvindue repræsenterer en midling af resistivitetsforholdene<br />
i de øverste 15–20 m.<br />
Litteraturliste<br />
Dansk litteratur:<br />
Auken, E., Effersø, F. & Christensen, N.B., 1993: Transient sondering – en ny og effektiv<br />
metode til kortlægning af undergrunden. GeologiskNyt 4, 8–11.<br />
GeofysikSamarbejdet, 2000: Geofysik – grundvandskortlægning. Kursusnoter, Sandbjerg,<br />
111 pp. GeofysikSamarbejdet, Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.<br />
Kursusnoterne kan hentes ned fra www.geofysiksamarbejdet.au.dk.<br />
Halkjær, M. & Auken, E., 1998. TEM-metoden – erfaringer fra danske kortlægninger. GeologiskNyt<br />
1, 12–14.<br />
Sørensen, K., Søndergaard, V. & Th<strong>om</strong>sen, R., 1995: Overvågning af grundvandet baseret<br />
på nye <strong>geofysiske</strong> <strong>målemetoder</strong>. Projekt <strong>om</strong> jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, 11,<br />
63 pp.<br />
71