Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

Den vertikale strukturopløsning forbedres når centerfrekvensen forøges, hvilket fungerer
modsat penetrationsdybden, som forbedres når centerfrekvensen reduceres. Man vil oftest
prioritere en større penetrationsdybde over en høj vertikal strukturopløsning.
Den laterale strukturopløsning afhænger af flere faktorer, bl.a. antennefokusering samt
centerfrekvens, dybden til legemet og radiobølgehastighed (parametre som bestemmer
størrelsen af 1. Fresnelzone, se f.eks. Fowler (1990, side 145–146)). For at give en fornemmelse
af størrelsesorden af den laterale strukturopløsning medtages følgende eksempel.
Når der måles med 100 MHz antenner, vil et legeme, der er begravet i 2 m dybde i tørt
sand (v 1,5 10 8 m/s), optræde som en reflektor, hvis dets udtrækning er større end 2,6
m ellers vil det optræde som en diffraktor. Øges begravelsesdybden til 5 m, skal legemets
udtrækning være større end 4 m for at det optræder som en reflektor. Mindskes radiobølgehastigheden
eller forøges centerfrekvensen kan legemets udstrækning være mindre for
at det optræder som en reflektor. Desuden er det vigtigt, at afstanden mellem målepunkterne
er lille, så der ikke opstår en rumlig aliasering af strukturerne. Afstanden mellem målingerne
bør som hovedregel ikke overstige 0,25 m for en 100 MHz antenne.
Undersøgelsesdesign og feltprocedurer
Opmåling med georadar foretages langs profiler. Ønskes en 3-dimensional dækning af
undersøgelsesområdet lægges en række profillinier tæt ved siden af hinanden evt. i to retninger
vinkelret på hinanden. Dataindsamling kan effektiviseres f.eks. hvis der anvendes en
teodolit med laserafstandsbestemmelse til lokalisering af målingerne (Lehmann & Green
1999).
Profilkoordinater kan fastlægges med (D)GPS. Afstanden mellem målingerne bestemmes
oftest med et odometer.
Moderne georadarudstyr hverken vejer eller fylder meget. Det kan bæres eller trækkes af
én person eller det kan monteres på en slæde eller vogn, som trækkes af et køretøj. Det vil
dog oftest være mest hensigtsmæssigt, at to personer udfører feltarbejdet.
Dagsproduktion
Der kan produceres mellem 10 og 20 km georadar profil på en dag, når udstyret trækkes
eller bæres af en person. Produktiviteten kan forøges, når udstyret trækkes af et køretøj.
Der er en afvejning mellem maksimal indsamlingshastighed og afstand mellem målinger
samt antallet af målinger, der stakkes. Produktiviteten vil desuden afhænge af terræn- og
vegetationsforhold.
Databehandling og præsentation
Processeringsværktøjer for georadardata svarer i høj grad til værktøjer for seismiske data.
Georadardata skal processeres inden præsentation. Som minimum forstærkes (gain) signalet.
Dette kan gøres på flere måder. Derudover vil de fleste data blive filtreret, både i tid
(vertikalt) og i sted (lateralt) samt stakket for at forbedre signal/støj-forholdet (se f.eks. Annan
1998).
76