Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

More documents

Recommendations

Info

Da der ved hvert målested optages data for flere frekvenser, repræsenterer hver målested en sondering, idet indtrængningsdybden øges ved mindsket frekvens. 68 W S + AF Box-Buffer Amplifier connector cable Hz N W S AF Box E + Hx Hy + AF Box-Processing unit connector cable N Buffer Amplifier E Processing Unit Figur 4.10. Skitse (øverste) af RMT system, hvor det magnetiske felt måles ved hjælp af en spole. Vinkelret til det magnetiske felt måles det elektriske felt ved hjælp af to jordelektroder. Radiosendere anvendes som kilde. Pilene med frekvens angivelser indikerer indtrængningsdybden for forskellige radiofrekvenser. (Fra Tezkan et al. (2000)). Skitse (nederst) af EnviroMT systemet, hvor det elektriske felt måles i to horisontale retninger og det magnetiske felt måles i tre retninger (Bastani 2001).
Indtrængningsdybde Indtrængningsdybden afhænger af senderfrekvens og jordlagenes resistivitet. Indtrængningsdybden kan groft taget udtrykkes som D resistivitet og f frekvens (Zonge & Hughes 1991). 2 , hvor 503 f er skindybden og For en lav frekvens på 2,5 kHz vil indtrængningsdybden være 12 m, 39 m eller 123 m for resistiviteter på henholdsvis 3 m, 30 m eller 300 m. Øges frekvensen til 25 kHz falder indtrængningsdybden til henholdsvis 4, 12 eller 39 m, når resistiviteten er henholdsvis 3 m, 30 m eller 300 m. For en høj frekvens på 250 kHz er indtrængningsdybden faldet til 1,2 m, 4 m eller 12 m for resistivitet på henholdsvis 3 m, 30 m eller 300 m. Vertikal og lateral strukturopløsning Generelt er den vertikale og laterale strukturopløsning afhængig af resistivitetskontraster og -strukturer samt resistiviteternes absolutværdi. Der findes dog følgende tommelfingerregler ifølge Zonge & Hughes (1991). Den laterale strukturopløsning afhænger af afstanden mellem sonderingerne og afstanden mellem de to elektroder (dipolafstanden), hvormed det elektriske felt måles, således at metoden kan opløse strukturer, der er større end sonderingsafstanden samt af samme størrelse som dipolafstanden. Den vertikale strukturopløsning ligger mellem 0.5% og 20% af indtrængningsdybden afhængigt af resistivitetskontrasten. Derudover har antallet og fordeling af frekvenser en betydning. Undersøgelsesdesign og feltprocedurer RMT/CSMT målepunkter (sonderinger) placeres oftest langs profillinier med en afstand på 5–10 m mellem målepunkterne for RMT systemer og 10–20 m for CSMT systemer. Afstanden mellem profillinierne afhænger dels af de laterale resistivitetsvariationer dels af opgavens detaljeringsgrad. Sonderingerne stedbestemmes vha. GPS eller ud fra kort. Dagsproduktion Der kan laves 100–150 RMT sonderinger på en dag, hvilket giver 0,5–1,5 km profillinie med en sonderingsafstand på 5–10 m mellem sonderingerne. Da det er mere tidkrævende at lave en CSMT sondering, kan der laves 30–50 sonderinger pr dag, hvilket resulterer i 0,3–1 km profillinie med en sonderingsafstand på 10–20 m. Databehandling og præsentation Data processeres, så der for hver af de anvendte frekvenser fremkommer et sæt af tilsyneladende resistiviteter og fasevinkler eller andre datatransformationer afhængigt af specifikationerne for tolkningsprogrammerne. 69
Page 1 and 2:
Koncept for Udpegning af Pesticidf
Page 3 and 4:
Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledn
Page 5 and 6:
Resume På baggrund af den viden, m
Page 7 and 8:
Der er ikke på samme vis et oplagt
Page 9 and 10:
1 Med indtrængningsdybden reducere
Page 11 and 12:
ække punkter, som skulle gøre kap
Page 13 and 14:
mest repræsentative eksempler. Man
Page 15 and 16:
Ground penetrating radar cross sect
Page 17 and 18: UTM S-N 6206000 B563 B588 B538 6205
Page 19 and 20: 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estr
Page 21 and 22: m b.g.s. a) W E 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0
Page 23 and 24: UTM S-N 6242500 6242000 6241500 624
Page 25 and 26: m b.g.s. SW 0.0 2.0 4.0 6.0 8.0 P2
Page 27 and 28: 3 Integreret brug af geofysiske met
Page 29 and 30: 3.2 Geofysik - andre målemetoder D
Page 31 and 32: a) b) Figur 3.1. a) Kontureret kort
Page 33 and 34: 4 Beskrivelse af geofysiske metoder
Page 35 and 36: tetsstruktur eller tilpasse en ande
Page 37 and 38: Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 39 and 40: International litteratur: Christens
Page 41 and 42: evt. også Schlumberger-agtige opst
Page 43 and 44: 4.1.3 OhmMapper Anvendelighed i um
Page 45 and 46: Profilerne stedbestemmes vha. GPS e
Page 47 and 48: Indtrængningsdybde Indtrængningsd
Page 49 and 50: 4.1.5 Azimutal resistivitetsmåling
Page 51 and 52: International litteratur: Busby, J.
Page 53 and 54: Undersøgelsesdesign og feltprocedu
Page 55 and 56: Pellerin, L. & Alumbaugh, D.L., 199
Page 57 and 58: Princippet i en måling er, at der
Page 59 and 60: Litteraturliste International litte
Page 61 and 62: de elektriske ledningsevne. Mellem
Page 63 and 64: Nehmdahl, H & Hansen, O.M., 2000: N
Page 65 and 66: overfladen. Instrumentresponset i f
Page 67: 4.3.4 Kontrolleretkilde og radiomag
Page 71 and 72: 4.3.5 Transient elektromagnetisk me
Page 73 and 74: 4.4 Georadar Anvendelighed i umætt
Page 75 and 76: det for tørre geologiske aflejring
Page 77 and 78: Data tid-dybde konverteres derefter
Page 79 and 80: 4.5 Refleksionsseismik Refleksionss
Page 81 and 82: 4.6 Refraktionsseismik Anvendelighe
Page 83 and 84: Dagsproduktion Dagsproduktionen vil
Page 85: 4.8 Magnetiske metoder Magnetik er
show all

Udredning om geofysiske målemetoder - KUPA projektet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?