AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning - Erhvervsstyrelsen

Forord ved Danmarks Idræts-Forbund, 2009
Danmarks Idræts-Forbund organiserer i dag godt 1,6
millioner medlemmer, men vi vil gerne have endnu flere
danskere til at opleve glæden ved idræt og fysisk aktivitet.
Med denne manual ser vi på starten af fødekæden til at
få flere medlemmer i den organiserede idræt. Vi kommer
med anbefalinger til, hvordan adgang til idræt og fysisk
aktivitet i det danske byrum bliver en naturlig del af
kommunernes byudvikling og byplanlægning i fremtiden.
Det er DIF’s opfattelse, at byerne skal være Danmarks
største idrætsfacilitet, så danskerne dagligt har mulighed
for at dyrke idræt og være fysisk aktive i byens rum. Og så
er regnestykket fra vores side egentlig helt enkelt, at jo
flere danskere, der er vant til at bruge deres krop til idræt
og fysisk aktivitet jo flere vil også blive medlem af vores
idrætsforeninger.
Endelig ønsker DIF med denne manual at gøre
landets kommuner og arkitekter opmærksomme på,
at fremtidens byplanlægning ikke kan foregå uden
om idrætten, hvis man ønsker en aktiv og sund by.
Allerhelst så vi gerne, at kommuner i forbindelse med
kommuneplaner og lokalplaner bliver forpligtiget til at
redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for
borgernes adgang til idræt og motion.
Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at byrummet kan blive
en attraktiv idrætsfacilitet i byen og aktivere tusindvis af
borgere, såfremt man tænker nyt og kreativt inden for
byplanlægning og arkitektur. I manualen ”Aktiverende
arkitektur og byplanlægning” hjælper vi til med at styrke
kreativiteten og sætte nye rammer for, hvordan man kan
tænke idræt og byplanlægning sammen.
God inspiration og god læselyst.
Niels Nygaard
Formand Danmarks Idræts-Forbund.
Forord ved Center for Idræt og Arkitektur, 2009
I en større artikel fra engelske The Times gjorde
avisen opmærksom på, hvordan uigennemtænkt
byplanlægning hvert år slår mange mennesker ihjel.
Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier og
utilstrækkelig offentlig transport, få parker og pladser,
monofunktionelle kvarterer, decentrale og dårligt
vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har
flere liv på ”samvittigheden” end de katastrofer, som vi
normalt forbinder med død og lemlæstelse. Diabetes 2,
fysisk inaktivitet og forureningsrelaterede sygdomme,
som kan henføres direkte til en dårlig byplanlægning, er
en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de
efterfølgende tsunamier.
I Danmark ved vi, at lysten til at dyrke mere sport
og motion stiger, jo kortere transporttiden er til et
idrætsanlæg. Det vil sige, at vi ved at planlægge byerne
med større omtanke, med relativt simple midler vil
være i stand til at fremme ”det gode liv”, hvor ikke kun
mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social
interaktion og kulturel udveksling også fremmes. En
planlægningstype, der kaldes ”urban medicine” (U-Med).
Men kunne arkitekter og planlæggere i kommunerne så
ikke bare fordoble antallet af de 1.500 standardhaller, vi
f.eks. har i Danmark, og dermed lægge år til borgernes
gennemsnitslevealder? Næppe, for standardhallen
afspejler ikke danskernes aktivitetsmønstre i 2009. Vi er
langt mere aktive i rum, som ligger udenfor gadedøren:
veje, fortove, cykelstier, parker, byrum, skove osv.
Og løfter vi blikket væk fra den sundhedsrelaterede
argumentation for fysisk aktivitet i en bolignær hal,
opdager man desuden, at idrætten i dag skal forstås som
del af et langt bredere kulturbegreb. ”Overlevelse” som
argument for at være moderat fysisk aktiv træder ofte i
baggrunden for ønsket om op-, ind- og medlevelse.
Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets
Arkitektskole, har i mange år medvirket til at udvikle nye
planlægningsredskaber og udfordre de fysiske rammer
til den moderne idrætskultur. Vi håber, at det også i
nærværende publikation er lykkedes.
René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center
for Idræt og Arkitektur.
Center for Idræt og Arkitektur
5