Natur og overfladevand - Banedanmark

afhænger af tilstanden og fordelingen af en række naturelementer samt ikke mindst af, om
der er frem- eller tilbagegang i bestanden. Når der er stor ynglesucces øges
sandsynligheden for, at nogle individer vandrer op til flere km ud i terrænet. For
nyforvandlede og unge individer udgør jernbaneskinner en væsentligt større barriere end
for voksne hanner på vandring i yngletiden. Da den langsigtede spredning overvejende
må forventes at ske ved at nyforvandlede og unge individer fra bestande i oplandet fra tid
til anden forsøger at forcere skinnerne, er det i udgangspunktet barrierevirkningen for små
individer, der er afgørende for, om der kan ske vellykket spredning på tværs af banen.
Hvis der tæt på banen er store ynglebestande, vil der være større sandsynlighed for, at
voksne hanner forcerer skinnerne hurtigere end helt unge/nyforvandlede individer.
Hunner med æg må forventes at forcere skinnerne langsommere end hanner og er derfor
mere udsatte for højere dødelighed som følge af trafikdrab og prædation. Hvor de voksne
individer fortrinsvis vandrer i aften og nattetimerne, vandrer de helt unge individer oftest
også i dagstimerne.
Trafikmønsteret – hyppighed og døgnvariation - spiller også ind for, hvor massiv en
barriere jernbanen fremover vil være for springpaddernes evne til overhovedet at foretage
vellykket spredning på tværs af banen.
Pattedyr
Anlæggets bredde øges til omkring det dobbelte. Det forventes ikke, at dette vil medføre
en forøget dødelighed for de pattedyr, der forsøger at krydse banen, men det er muligt, at
det vil nedsætte dyrenes villighed til at forsøge at krydse banen.
Flagermus
Påvirkning af flagermusenes adfærd som følge af ændringer i anlægsbredde mv. og risiko
for kollisioner som følge af ændret drift vil til dels have modsatrettet effekt. Således vil
risikoen for kollisioner kunne mindskes ved at gøre banetraceet mindre attraktivt som
fødesøgningsområde eller ved at fjerne ynglesteder tæt på banen. Både rydning af
vegetation og øget togfrekvens vil dog øge anlæggets barriereeffekt i forhold til det
omgivende landskab.
Anlægget vil påvirke forskellige flagermusarter forskelligt. Nogle arter jager i stor højde
og åbent terræn, mens andre arter jager tæt på vegetation og i lav højde. Desuden er der
artsafhængige forskelle i aktionsradius, præference for rastesteder i træer henholdsvis
huse og afhængighed af flyveruter langs bestemte strukturer i landskabet.
Brunflagermus og sydflagermus jager i reglen i middel til stor højde over jorden og i
nogen afstand til vegetation. Disse arter er ikke så sårbare overfor projektet. Dog vil
storstilet fældning af vegetation langs banen lokalt kunne påvirke deres fødegrundlag.
Arter som dværgflagermus, der jager i lav højde og i mindre, åbne rum, vil være mere
sårbare.
Arter, som raster eller overvintrer under broer, der skal nedrives eller ombygges, er også
særligt sårbare. Dette er f.eks. vandflagermus og evt. damflagermus.
I yngletiden og under overvintringen samles større mængder flagermus på få steder, hvor
de er meget følsomme overfor forstyrrelse af rastestederne. Hvis sådanne steder, f.eks. i
gamle træer, skal fældes, kan det lokalt have stor betydning på flagermusbestande.
Ovenstående fører til følgende hovedkonklusion:
• Fødesøgningsområder langs sporene forringes af rydninger og øget trafikmængde i
nattetimerne.
• Banetraceets funktion som spredningskorridor igennem agerlandet forringes.
Natur og overfladevand 54
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens