Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
problemer er dermed ikke bestemt af de enkelte aktører i regionen, og i denne sammenhæng
heller ikke det væsentlige, men derimod hvorledes de enkelte aktører rent faktisk
forholder sig til de i regionen tilhørende sikkerhedsproblemer.
1.4.2. Why Alliances Endure or Collapse.
Stephen M. Walt’s teori, en decideret allianceteori, der forklarer hvorfor alliancer opstår,
nedbrydes og består, vil blive anvendt til analyse af, hvilke forhold der ligger bag dialoglandenes
beslutninger om fortsat at indgå i Middelhavsdialogen. Styrken ved denne teori,
specifikt med udgangspunkt i den ovenfor anførte problemformulering, er, at teorien indeholder
en række variabler og parametre ud fra, hvilke enkeltstående aktører kan anskues.
Dermed kan det give et fingerpeg om, hvorvidt en alliance, og i dette tilfælde Middelhavsdialogen,
reelt burde falde fra hinanden.
For at kunne anvende denne teori på Middelhavsdialogen forudsættes det, at Middelhavsdialogen
kan anskues i samme perspektiv som en alliance i traditionel forstand. Denne argumentation
gennemføres i pkt. 1.5.2.
1.4.3. Fravalg af teorier.
Ved at vælge ovennævnte teorier foretages samtidigt nogle bevidste fravalg. Således kunne
elementer fra international politik (IP) teorier, neo-realisme og neo-liberalisme, være
med til at give forklaringskraft til en analyse af, hvilke forhold der ligger til grund for, at stater
vælger at indgå i alliancer. Disse IP-teorier evner dog udelukkende at kunne give fingerpeg
om, hvorfor visse stater vælger at indgå i alliancer, og mangler i særdeleshed at
kunne forklare, hvorfor visse alliancer består og andre ophører. IP-teorierne vurderes som
anført at have mindre forklaringskraft til at kunne give en dybdegående og nuancerede
forklaringer, hvorfor Walt’s allianceteori er det foretrukne valg.
1.5. Operationalisering af teori.
De ovenfor anførte teorier, RSCT og allianceteori, vil blive anvendt til analyse på det regionale
niveau, og i det efterfølgende oplistes de betydende variabler for hver enkelt teori,
der vil blive anvendt i analyserne. Kort og godt anvendes RSCT til at finde ud af, hvilke af
de til regionen tilhørende sikkerhedsproblemer de enkelte Middelhavsdialog medlemslande
reelt har ophøjet til sikkerhedsproblemer og adresserer, samt at finde ud om der på dette
område har fundet et skifte sted over årene. Allianceteorien anvendes med det formål at
finde ud af om de enkelte medlemslande i teorien burde udmelde sig af Middelhavsdialogen,
eller om de i teorien burde støtte et fortsat medlemskab.
1.5.1. Regional Security Complex Theory.
Som anført i pkt. 1.4.1. opererer Buzan og Wæver med begrebet sikkerhedskompleks,
hvilket defineres på følgende måde: “a set of units whose processes of securitisation, desecuritisation
or both are so interlinked that their security problems cannot reasonably be
analysed or resolved apart from one another”. Denne definering af begrebet sikkerhedskompleks
betyder, at det ikke er politiske, kulturelle eller økonomiske forskelle, der er afgørende
for etableringen af en region, men derimod de enkelte aktørers indbyrdes forhold
til hinanden, der er afgørende for grænsedragningen. RSCT tager dermed udgangspunkt i
sikkerhedsinterdependens mellem stater, og identificerer disse i form af regionalt baserede
klynger, der betegnes sikkerhedskomplekser. Regioner fremhæves som scenen, hvor glo-
UKLASSIFICERET
6