Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

RESUME UKLASSIFICERET Dette speciale omhandler Middelhavsdialogen, som er ét af NATO’s værktøjer til, at bidrage til sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen i samarbejde med dialogens 7 medlemmer. Specialet besvarer hvorledes det kan forklares, at Middelhavsdialogen fortsat består. Dette spørgsmål er interessant, idet dialogen af de mest kritiske bliver beskrevet som værende en diplomatisk snakkeklub, anonym og med manglende resultater. Dialogen har eksisteret siden 1994 og har stadig medlemslandenes opbakning, til trods for anonymiteten og de manglende resultater. Som fundament for specialet anvendes Buzan og Wævers teori om sikkerhedskomplekser, der giver adgang til analyse af den sikkerhedspolitiske situation med fokus på hvilke forhold der anses for væsentlige for sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen, samt Walt’s teori om alliancer, der giver adgang til analyse af hvilke forhold der ligger bag hvorfor visse alliancer består og andre opløses. Specialet bygges op over to analyser baseret på henholdsvis Buzan og Wævers teori om sikkerhedskomplekser samt Walt’s teori om alliancer. Sikkerhedskompleksteorien lister en række parametre, der alle tilhører Middelhavsregionen og som landene i dette område skal forholde sig til for at skabe sikkerhed og stabilitet. I analysekapitlet omhandlende sikkerhedskompleksteorien analyseres på hvilke af parametrene de enkelte Middelhavsdialoglande adresserede i den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik på deres optagelsestidspunkt i Middelhavsdialogen samt i 2008, for derved at undersøge om der over årene har fundet et skifte sted. Resultatet af denne analyse anvendes til at besvare underspørgsmål i analysekapitlet omhandlende allianceteorien. Allianceteorien oplister en række parametre for hvilke forhold der ligger til grund for, at visse alliancer ophører og andre består. Middelhavsdialogens medlemslande analyseres som én samlet enhed på de i allianceteorien anførte parametre, for at kunne pege på, om medlemslandene ud fra teorien ønsker dialogen opløst eller fastholdt. Hvorledes kan det forklares, at Middelhavsdialogen fortsat består? I et allianceteoretisk perspektiv er forklaringen, at på trods af en skiftende opfattelse af hvilke trusler der skal adresseres for at bidrage til sikkerhed og stabilitet, hvilket i teorien taler for en opløsning af dialogen, så peger alle øvrige betydende parametre i en sådan retning, at Middelhavsdialogen bør bestå. Den simple forklaring er således, at de betydende parametre i den valgte teori tilsiger, at Middelhavsdialogen bør bestå. UKLASSIFICERET VI
KAPITEL 1 - INDLEDNING UKLASSIFICERET 1.1. Motivation og relevans. Vi lever i en verden, hvor der konstant sættes fokus på områder med ustabilitet, eller områder med potentiale til ustabilitet, for at kunne indsætte ressourcer, der kan genetablere stabile forhold, og dermed være med til at øge sikkerheden, både regionalt og globalt, for menneskeheden generelt. NATO’s (North Atlantic Treaty Organisation) Middelhavsdialog, der har til formål at fremme sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen 1 , er netop et udtryk for den almene interesse i at have fokus på et område med potentiale for ustabilitet. Adskillige NATO lande grænser op til landene i Nordafrika og mellemøsten, og der er blot 12 kilometer mellem det Europæiske og Afrikanske kontinent via Gibraltar, og blot 150 kilometer mellem Italien og Tunesien over Middelhavet. Disse geografiske forhold betyder, at der altid vil være et link mellem sikkerhed i Europa og sikkerhed i Middelhavet, hvilket gør Middelhavsdialogen til et naturligt forum for sikkerhed og stabilitet. 2 Vi befinder os i en verden, der rummer andre trusler, end vi tidligere har kendt. Terrorangrebet på World Trade Center i 2001 præger hverdagen overalt på kloden i kraft af terrorister i velorganiserede netværk baseret på en totalitær, religiøs ideologi, og som er parate til ubegrænset voldsanvendelse. Jordens befolkning ventes at stige med 1 mia. mennesker frem mod 2020 3 , hvilket ikke alene vil få betydning for det økonomiske vækstpotentiale men også indeholde et betydeligt konfliktpotentiale, ikke mindst i Afrika og Mellemøsten, og dermed en øget risiko for yderligere flygtningestrømme. 4 Derudover giver forhold i den Islamiske verden sikkerhedspolitiske problemer for vesten 5 , hvilket bl.a. kommer til udtryk i terrorisme, spredning af våben og våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben, samt politisk ustabilitet i en række stater i et bælte, der strækker sig fra fjernøsten over det sydlige Asien og Mellemøsten til Nordafrika. 6 Globalisering, de lettere bevægelser over landegrænser og informationsrevolutionen medfører, at verdens oceaner og have, herunder Middelhavet, er blevet et attraktivt og tilgængeligt miljø for kriminelle aktiviteter og mulige fjendtlige forehavender. Disse aktiviteter dækker ulovlig indvandring, menneskesmugling, våbensmugling, narkotikasmugling og sørøveri samt terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Rammebetingelserne sættes dermed af et nyt globalt sikkerhedspolitisk billede. Gennem Middelhavsdialogen er NATO én aktør på den sikkerhedspolitiske scene og har siden dets start bidraget til at skabe sikkerhed og stabilitet i Middelhavet. Der findes mange forskellige holdninger til Middelhavsdialogen, og den er af de mest kritiske blevet beskrevet som en diplomatisk snakkeklub 7 , hvilket kan give en forklaring på, hvorfor dialogen 1 Kilde: (http:///www.nato.int) – NATO’s officielle hjemmeside. 2 Nordam, J. 1997 The Mediterranean dialogue: Dispelling misconceptions and building confidence; NATO Review No 4, July-Aug. 1997. 3 Kilde: (http://esa.un.org/unpp) - Population Division of the Department of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat). 4 Forsvarets Efterretningstjeneste 2008, Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. 5 Forsvarets Efterretningstjeneste 2008, Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. 6 Forsvarets Efterretningstjeneste 2008, Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. 7 Malmvig, H. 2006 Organisationsanalyse af Middelhavsdialogen; Danish Institute for International Studies. UKLASSIFICERET 1
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: ABSTRACT UKLASSIFICERET This thesis
Page 5: UKLASSIFICERET KAPITEL 3 - ANALYSE
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET 1.2.3. Problemstilli
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET En besvarelse af dis
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET bale og nationale si
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET for at anvende Walt
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET Sikkerhed og stabili
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET 2.2.1. Ægypten. Æg
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.2.4. Marokko. Maro
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET ne periode at skabe
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET hold, der vurderes a
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET samhandelspartner 66
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET og man ser da såled
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET processerne har haft
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET målet er nået, hvo
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET teres, at Middelhavs
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET tilsiger, at lederen
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET tilslutning til dial
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET KAPITEL 4 - KONKLUSI
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Valget at metode og
Page 45 and 46: Internetsider: UKLASSIFICERET http:

Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?