Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET KAPITEL 3 – ANALYSE AF ALLIANCEFORHOLD 3.1. Indledning. Dette analysekapitel tager, som nævnt i kapitel 1, udgangspunkt i Stephen Walt’s teori om, hvorfor visse alliancer består, og hvorfor andre ophører, og i det efterfølgende opstilles analyser ud fra følgende variabler: Ophør af alliancer: • Skiftende opfattelse af trussel. • Aftagende troværdighed. Bestående alliancer: • Hegemonisk lederskab. • Troværdighed. • Effekten af institutionalisering. • Ideologisk fællesskab. Som skitseret i kapitel 1 vil Middelhavsdialogens medlemslande i dette analysekapitel blive behandlet som én samlet enhed. 3.2. Ophør af alliancer. Til besvarelsen, af hvorfor visse alliancer ophører, opstiller Walt forklaringer, der er rodfæstet i såvel rationelle som irrationelle begrundelser. Således kan det forklares, at en alliance kunne tænkes at ophører, såfremt der ikke længere er interessefællesskab medlemmerne imellem, hvorfor alliancens ophør dermed kan ses som et rationelt svar på den nye tilstand. Samtidigt vil man kunne opleve, at ændringer i de indenrigspolitiske forhold kan bringe alliancer til ophør, til trods for at der har været al mulig god grund til at fortsætte alliancen men udelukkende som et resultat af irrationelle overvejelser. 3.2.1. Skiftende opfattelse af trussel. Generelt set modsvarer alliancer en ydre trussel på baggrund af en kombination af den relative magt. Denne magt defineres som geografisk nærhed, offensive kapabiliteter og de opfattende intentioner. 86 En ændring af disse vil ændre opfattelsen af truslen. Heraf følger således, at alliancer vil ophøre, når der sker et markant skift i den trussel, medlemmerne står overfor, hvilket typisk kan forklare, hvorfor visse alliancer eller koalitioner ophører, når krigen er vundet, eller når konflikten er løst. Et skift i opfattelsen af truslen kan forekomme på forskellig vis, eksempelvis hvis et medlem bliver væsentlig stærkere end de andre medlemmer, hvorfor den stærke vil have mindre behov for alliancen, eller de andre kan begynde at opfatte det stærke medlem som en sikkerhedstrussel. Ligeledes kan et sådan skift forekomme hvis et medlem ændrer opfattelse af de andre medlemmers interesser og handlinger, eksemplificeret ved et medlem der begynder at optræde væsentlig mere aggressivt overfor en ydre trussel. Generelt kan der siges, at såfremt tyngden eller identiteten af den eksterne trussel skifter markant, vil det have afsmittende effekt på relationerne mellem medlemsstaterne. Walt anfører i sin teori, at offensive alliancer typisk opløses, når 86 Walt, S.M. 1997 Why Alliances Endure or Collapse; Survival, Volume 39, Number 1, Spring. UKLASSIFICERET 26
UKLASSIFICERET målet er nået, hvorimod defensive alliancer kan vare længere. 87 Endeligt kan det forekomme, at den oprindelige trussel bevarer status quo, men medlemmerne af alliancen finder andre metoder til at tilfredsstille deres behov for sikkerhed, eksempelvis såfremt et medlems kapabilitetsopbygning sker hurtigere end alliancen generelt. Analysen i kapitel 2 havde som anført til formål at pege på, hvorledes begreberne sikkerhed og stabilitet opfattes i de enkelte medlemslande, og hvorvidt opfattelsen af begreberne har ændret sig over tid for således at kunne danne grundlag for en analyse af, hvorvidt Middelhavsdialogens medlemslande har haft en skiftende opfattelse af trussel. Som det fremgår af delkonklusionen i afsnit 2.4., forholder medlemslandene sig til trusler der hidrører fra lokale og regionale konflikter, immigration, terrorisme, organiseret kriminalitet, handel med narkotika og miljø sikkerhed. Ligeledes fremgår det, at kun visse af disse trusler reelt har været i fokus på medlemslandenes optagelsestidspunkter, og at der over tid er sket et skift, eller en udvidelse af opfattelsen af trusler der skal håndteres. Der kan således sammenfattes, at der reelt har fundet et skifte sted i opfattelsen af truslen i regionen, hvilket i teorien taler for, at de enkelte medlemslande ikke længere har interesse i at opretholde medlemskab i Middelhavsdialogen. Dialogens medlemslandes indbyrdes vægtning af, hvilke trusler der manifesterer sig, og som dermed bliver adresseret i form af aktive tiltag udenrigspolitisk såvel som indenrigspolitisk må nødvendigvis betyde, at i Middelhavsdialogen som generelt fora vil de enkelte medlemslande opleve en forskelligartet opfattelse af tilgangen til, hvilket engagement de enkelte medlemslande vælger at håndtere eller samarbejde om løsningen af den fælles opgave. På dette grundlag kan det således udledes, at denne forskelligartede opfattelse og tilgang til erkendte trusler i teorien taler for, at enkelte af dialogens medlemslande ikke længere har interesse i at opretholde medlemskabet. 3.2.2. Aftagende troværdighed. Da alliancer primært er dannet for at øge sikkerheden for dets medlemmer, vil enhver ting, der kan rejse tvivl om alliancens formåen, forårsage, at medlemmerne vil tage en fortsat tilslutning eller medlemskab op til revision. En aftagende troværdighed kan således opstå, såfremt der blandt enkelte eller flere medlemmer opstår tvivl om, hvorvidt alliancen, i dette tilfælde Middelhavsdialogen, reelt har de nødvendige kapabiliteter eller evnen til at imødegå de trusler landene skal forholde sig til. Teorien tilsiger, at sådanne forhold kan lede hen til den opfattelse, at det er mere sikkert at indordne sig ”fjenden” eller tage en mere neutral position. Denne adfærd er selvsagt mest udtalt under krigsforhold, da udsigten og konsekvensen af tab her er mere åbenlys og markant. Som tidligere anført er Middelhavsdialogen ikke en alliance i traditionel forstand, og der ligger således heller ikke nogen gensidige forpligtelser fra NATO’s side over for de enkelte dialoglande i tilfælde af en væbnet konflikt. Derfor skal forholdet vedrørende kapabiliteter og evnen til at kunne imødegå trusler i Middelhavsdialogen udelukkende ses i relation til, hvorvidt de enkelte dialoglande har tillid til, at et medlemskab af dialogen ud fra de præmisser der er opstillet (gensidig forståelse, samarbejde, dialog mm.), på sigt kan påvirke processen, hvormed eksisterende trusler kan håndteres. En aftagende troværdighed kan ligeledes opstå, såfremt der opstår tvivl hos et medlem om, hvorvidt de andre medlemmer er oprigtigt engageret til at levere de nødvendige bidrag til bekæmpelse af de eksisterende trusler. En sådan tvivl vil typisk opstå når det ikke er indlysende, at alliancens mål, i dette tilfælde Middelhavsdialogens mål, er målet 87 Walt, S.M. 1997 Why Alliances Endure or Collapse; Survival, Volume 39, Number 1, Spring. UKLASSIFICERET 27
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: ABSTRACT UKLASSIFICERET This thesis
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET KAPITEL 3 - ANALYSE
Page 7 and 8: KAPITEL 1 - INDLEDNING UKLASSIFICER
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET 1.2.3. Problemstilli
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET En besvarelse af dis
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET bale og nationale si
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET for at anvende Walt
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET Sikkerhed og stabili
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET 2.2.1. Ægypten. Æg
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.2.4. Marokko. Maro
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET ne periode at skabe
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET hold, der vurderes a
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET samhandelspartner 66
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET og man ser da såled
Page 31: UKLASSIFICERET processerne har haft
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET teres, at Middelhavs
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET tilsiger, at lederen
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET tilslutning til dial
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET KAPITEL 4 - KONKLUSI
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Valget at metode og
Page 45 and 46: Internetsider: UKLASSIFICERET http:

Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?