Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
2.3. Sikkerhed og stabilitet 2008.
I det efterfølgende analyseres på de enkelte Middelhavsdialog medlemslandes formulerede
udenrigs- og sikkerhedspolitiker i en periode, der strækker sig fra begyndelsen af det
21. århundrede og frem til 2008, således at der kan gives et nutidigt billede af, hvorledes
de enkelte lande opfatter begreberne sikkerhed og stabilitet ud fra samme variabler og faktorer
som anvendt i analysen af sikkerhed og stabilitet 1994.
2.3.1. Ægypten.
Op gennem 1990’erne og frem til 2008 har Ægyptens anseelse regionalt og internationalt
været et dominerende emne i den førte udenrigspolitik. Ægyptens udenrigspolitiske prioriteter
har været at gøre en ende på Ægyptens relative isolation i den arabiske verden og at
bevare freden med Israel. Dette er en politik, der ofte har ført landet på kollisionskurs med
USA’s mellemøstpolitik, men Ægypten er fortsat USA’s vigtigste allierede og en af de største
bistandsklienter i regionen. Udenrigspolitisk ønsker Ægypten at vise, at kun ved dialog
og samarbejde skabes stabilitet og sikkerhed i Mellemøsten generelt og i det palæstinensiske
nærområde i særdeleshed, hvilket er årsagen til, at Ægypten bruger kræfter på at
mægle i den israelsk-palæstinensiske konflikt for derved at kunne opretholde et indtryk af
vilje til dialog og samarbejde 51 . Denne retorik skal hjælpe til, at Ægypten i hele verdens øjne
kommer til at fremstå som den store problemknuser af mellemøstlige konflikter. Det
vurderes dog, til trods for Ægyptens udenrigspolitiske retorik, at den største udfordring for
landet i de kommende år bliver at gennemføre indenrigspolitisk reformer – bl.a. at ophæve
landets undtagelsestilstand og at skabe maksimal økonomisk vækst samtidigt med at
undgå social uro. 52 Der er tætte forbindelser med de radikale islamistiske terrororganisationer
fra 1970’erne og 1980’erne og den transnationale terrorisme, som al-Qaida repræsenterer.
To af al-Qaida’s fremstående ledere, der spillede en aktiv rolle i terrorangrebet
11. september 2001, er egyptere. Denne Egyptiske vinkel gør ikke blot Ægypten til en naturlig
deltager i kampen mod international terrorisme 53 , men placerer landet som en central
allieret for USA og Vesten. Ægypten lægger ligeledes vægt på at udbygge samarbejdet
med EU, med hvem der i juni 2004 blev indgået en associeringsaftale. I marts 2007 indgik
EU og Ægypten yderligere en aftale om en handlingsplan under det europæiske naboskabsprogram.
Afrika indtager også i stigende grad en central rolle i Ægyptens udenrigspolitik,
hvor landet indenfor de seneste år har engageret sig yderligere i den Afrikanske
Union 54 . Gennem de senere år har Ægypten ligeledes haft en formuleret sikkerhedspolitik,
der adresserer forhold omkring transnationale trusler, herunder terrorisme, organiseret
kriminalitet og spredning af våbenteknologi og masseødelæggelsesvåben. Disse områder
er forhold, som Ægypten blandt andet adresserer i FN regi, men i høj grad også gennem
andre internationale organisationer, som et aktivt bidrag til international fred og sikkerhed
55 .
Sammenfattende kan det således konkluderes, at Ægyptens udenrigs- og sikkerhedspolitik
sigter mod at skabe sikkerhed og stabilitet i regionen, og at landet aktivt adresserer for-
51 Kilde: (www.um.dk) - Udenrigsministeriet, landefakta – Ægypten.
52 Andersen, L.E, Hove, S, Jensen, M.V 2005 Mellemøsthåndbogen: Fakta om landene i Mellemøsten og
Nordafrika. Indlæg af Ivar H. Sørensen, Torben R. Rasmussen, Jørgen B. Simonsen: Ægypten.
53 Andersen, L.E, Hove, S, Jensen, M.V 2005 Mellemøsthåndbogen: Fakta om landene i Mellemøsten og
Nordafrika.Indlæg af Ivar H. Sørensen, Torben R. Rasmussen, Jørgen B. Simonsen: Ægypten.
54 Kilde: (www.um.dk) - Udenrigsministeriet, landefakta – Ægypten.
55 Kilde: (www.mfa.gov.eg) - Ministry of Foreign Affairs, Egypt.
UKLASSIFICERET
18