Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
denne analyse vil herefter blive anvendt ved parameteren ”skiftende opfattelse af trussel”,
som indgår i allianceteorien. Analysen i kapitel 3, som er bundet op på allianceteori, vil blive
gennemført med Middelhavsdialogens medlemslande som én samlet enhed. Ved anvendelse
af allianceteori til analysen forekommer det, at parameteren vedrørende ”skiftende
opfattelse af trussel” er et essentielt og centralt element til besvarelse af den opstillede
problemformulering. Dette forhold alene fordi formålet med Middelhavsdialogen netop centrerer
sig om opfattelsen af trusler i regionen. Dette betyder, at hovedvægten i analysen i
kapitel 2 og 3 vil blive lagt på parameteren ”skiftende opfattelse af trussel”.
1.7. Valg af empiri.
Empiri baseres på åbne kilder og hentes fra diverse tilgængelige security studies samt fra
NATO’s hjemmeside på internettet. Endvidere anvendes NATO dokumenter og dokumenter
fra civil forskning. Valget af empiri baseret på åbne kilder er valgt alene for at gøre det
endelige dokument lettere håndterbart. Med dette valg fravælges automatisk en mulighed
for at få adgang til visse klassificerede militære perspektiver, som kunne have give andre
vinkler og syn. Omvendt kan det ikke udelukkes, at netop ved udelukkende at anvende
åbne kilder bidrages til en større grad af objektivitet, og dermed til et nuanceret og troværdigt
billede af den aktuelle situation.
1.8. Afgrænsning.
Grundet opgavens omfang er det i specialets kapitel 2, analyse af sikkerhedspolitiske faktorer,
hensigten at fremkomme med en fællesnævner for, hvorledes dialoglandene opfatter
begrebet sikkerhed, således at dialoglandene kan behandles som én samlet enhed i den
videre analyse i kapitel 3, analyse af allianceforhold. Indhentning af empiri er afsluttet 1.
januar 2009, og således er seneste udvikling i Israel-Palæstina konflikten ikke medtaget
som en faktor. I sin teori opstiller Walt en række forhold, der har betydning for, hvorfor alliancer
opstår. Idet Middelhavsdialogen er en allerede eksisterende ”alliance” vurderes disse
forhold ikke at ville have indflydelse på den opstillede problemformulering og analysemetoden
til besvarelse af problemstillingen, hvorfor specialet ikke vil berøre dette område
yderligere. Endvidere opstiller Walt variabler vedrørende indenrigspolitiske forhold, som er
betydende for, hvorfor visse alliancer ophører såvel som betydende for, hvorfor visse alliancer
består. Idet jeg ønsker at betragte Middelhavsdialogens medlemslande som én enhed
i analysen i kapitel 3, vil en analyse, ud over den analyse der gennemføres i kapitel 2,
af de enkelte landes indenrigspolitiske forhold ikke blive berørt yderligere.
1.9. Begrebsafklaring.
Sikkerhedsliggørelse – dette begreb er anvendt og skal i dette speciale tolkes som de forhold
eller elementer, der for Middelhavsdialogens medlemslande anses som værende
trusler mod den generelle sikkerhed og stabilitet, og som dermed bør håndteres, men ikke
nødvendigvis bliver det. Begrebet skal således ikke tolkes ud fra Københavnerskolens 23
definering af begrebet sikkerhedsliggørelse 24 .
23 Buzan, B., Wæver, O., Wilde, J. 1998 Security: A New Framework for Analysis.
24 Der er tale om sikkerhed, hvis noget præsenteres som en eksistentiel trussel mod nogets overlevelse.
Hvis dette ”nogets” overlevelse bedømmes at være af så central betydning, at man er villig til at tage ekstraordinære
midler i brug for at sikre dets fortsatte eksistens er der tale om sikkerhedsliggørelse.
UKLASSIFICERET
10