Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
hvis formål alene er at indgå i kampen mod terrorisme. Ligeledes indtager Algeriet en
plads i diverse regionale samarbejder om bekæmpelse af terrorisme. For så vidt angår organiseret
kriminalitet har Algeriet identificeret, at landets mange oprørsgrupper bliver finansieret
gennem den etablerede organiserede kriminalitet. Algeriet har derfor gennem
mange år aktivt bekæmpet netop dette område primært for at hjælpe eget område. Algeriet
har ikke umiddelbart nogen trusler mod egne sikkerhed. Forsøg på at øge regionalt
samarbejde er gennem årene delvis blevet bremset af konflikten omkring Vest Sahara. Algeriet
har dog gradvist vendt sin udenrigspolitik mod Europa og NATO, og er et af de få
lande i regionen der bar budt EU og NATO partnerskabsprogrammer velkommen 85 .
Sammenfattende kan det konkluderes, at Algeriet, efter at være et isoleret socialistisk
land, har vendt sig mod en mere aktiv udenrigspolitik med henblik på at kunne opnå bedre
økonomisk støtte og accept af landets hårde kurs overfor egne islamistiske fundamentalister.
Algeriet har forsøgt at indtage en førerposition i regionen, men indre uroligheder har
hidtil medført, at målet ikke er opnået. Set i relation til listen over teoriens anførte sikkerhedsproblemer
kan det konstateres, at landet deltager aktivt i bekæmpelsen af terrorisme
og organiseret kriminalitet, som begge er områder der står højt på den sikkerhedspolitiske
dagsorden.
2.3.8. Foreløbig delkonklusion af sikkerhed og stabilitet 2008.
Ovennævnte analyser viser, at det nutidige billede af Middelhavsdialogens medlemslandes
udenrigs- og sikkerhedspolitik generelt set er præget af en interesse i at skabe regional
stabilitet. En regional stabilitet vel og mærket skabt ved at gøre en ende på de konventionelle
konflikter, den israelsk-palæstinensiske konflikt og konflikten omkring Vest Sahara.
Analyserne har ligeledes vist en vis tendens til, at de enkelte lande har vendt deres udenrigspolitiske
blikke mod det europæiske kontinent og specielt mod EU. Samtidigt virker det
som om, at de enkelte lande har prioriteret, at få etableret en regional og international anseelse.
Disse forhold vurderer jeg dog primært bunder i det faktum, at stort set alle medlemslandende
ved indgangen til det nye årtusinde kæmper mod ikke uvæsentlige økonomiske
og sociale problemer, hvorfor der satses på økonomisk støtte fra ekstern side. Således
ses forholdet mere at være bundet i økonomiske forhold, end det er af sikkerhedspolitiske
årsager. For så vidt angår terrorisme og organiseret kriminalitet kan det konstateres,
at begge områder florerer på de enkelte landes sikkerhedspolitiske agendaer, og at landene
generelt set har en interesse i aktivt at bidrage til bekæmpelsen af disse forhold, men at
problemer i indre anliggender i mange tilfælde betyder, at en effektiv indsats ikke kan leveres.
2.4. Delkonklusion
Som nævnt i indledningen til dette kapitel, er formålet med denne analyse finde frem til,
hvorledes begreberne sikkerhed og stabilitet opfattes i de enkelte medlemslande, og hvorvidt
opfattelsen af begreberne har ændret sig over tid specifikt fra tiden omkring landenes
optagelsestidspunkt som medlem i Middelhavsdialogen og frem til 2008.
Ud fra den foreløbige delkonklusion af sikkerhed og stabilitet i 1994 kan det konkluderes,
at medlemslandene generelt set har haft fokus på fredsprocesser og bekæmpelse af indre
anliggender, som betydende variabler for sikkerhed og stabilitet. Fokuseringen på freds-
85 Kilde: (www4.janes.com) - Country Risk Assessment – Algeria.
UKLASSIFICERET
24