Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET KAPITEL 2 – ANALYSE AF SIKKERHEDSPOLITISKE FAKTORER 2.1. Indledning. Som anført i kapitel 1 danner dette kapitel grundlag for besvarelse af analyseparameter ”skiftende opfattelse af trussel” i kapitel 3. Grundlaget er, ligeledes som anført i kapitel 1, Buzan og Wævers RSCT, hvor landene i Middelhavsregionen, og således Middelhavsdialogens medlemslande, må forholde sig til følgende sikkerhedsproblemer: • Local conflicts. • Ethnic conflicts. • Immigration. • Terrorism. • International organised crime. • Drug trafficking. • Illegal migration. • Environmental security. • Global terrorism. • Regional conflicts. Ovenfor listede sikkerhedsproblemer er alle områder, som hidrører Middelhavsregionens sikkerhedskompleks. Middelhavsdialogens medlemslandes syn og engagement udtrykt ved de respektive landes formulerede udenrigs- og sikkerhedspolitiker med fokus på ovennævnte områder vurderes at kunne pege på, hvorledes begreberne sikkerhed og stabilitet opfattes i de enkelte medlemslande. En generel analyse af de enkelte medlemslandes formulerede udenrigs- og sikkerhedspolitiker, for hhv. perioden omkring 1994 og perioden omkring 2008 med fokus på identificering af de ovenfor listede sikkerhedsproblemer vil således kunne give en indikation af, hvorvidt en opfattelse af begreberne sikkerhed og stabilitet har ændret sig over tid – og det er netop det, der er hensigten med dette kapitel. Som anført i kapitel 1 er det, af hensyn til specialets omfang, hensigten at delkonkludere (pkt. 2.4.) på de enkelte dialoglande som én samlet enhed, til brug for den videre analyse i kapitel 3. 2.2. Sikkerhed og stabilitet 1994. I det efterfølgende ses på de enkelte Middelhavsdialog medlemslandes formulerede udenrigs- og sikkerhedspolitiker hidrørende fra perioden omkring 1994 og altså den periode, hvor Middelhavsdialogen blev oprettet for at kunne give et billede af, hvorledes landene opfattede begreberne sikkerhed og stabilitet, ud fra ovenfor oplistede sikkerhedsproblemer. Det skal her bemærkes, at Jordan først kom med i efteråret 1995, men medtages desuagtet under overskriften ”1994”. Det skal også bemærkes, at Algeriet først kom med i dialogen i 2000, og ikke vil blive behandlet i dette underafsnit, men først under overskriften ”2008”. Den formulerede udenrigs- og sikkerhedspolitik i Algeriet vil således ikke kunne give en indikation af, hvorvidt der har fundet en ændring sted i perioden fra landets indtrædelse i dialogen og frem til 2008 men vurderes desuagtet at kunne bidrage til det samlede billede. UKLASSIFICERET 12
UKLASSIFICERET 2.2.1. Ægypten. Ægypten er en stat officielt baseret på demokrati og socialisme, hvor demokratiske friheder og rettigheder formelt er stadfæstet i grundloven. Islam er den fremherskende statsreligion, og den islamiske lovgivning, sharia, udgør grundlaget for landets love 25 . Officielt set er Ægypten således et flerpartisystem, men må snarere betegnes som et militærdiktatur, der på alle niveauer domineres af det National-Demokratiske parti, og det er i al væsentlighed herigennem, at det egyptiske militær opretholder sin status. 26 Den indenrigspolitiske scene har i mange år været præget af fredelige og voldelige aktiviteter mellem regeringen og islamistiske grupper, hvor de mest ekstreme organisationer har gennemført terrorhandlinger i Ægypten sidst i 1990’erne. Ægyptens fysiske placering i regionen, en region med stærke religiøse rødder, har dannet stærke historiske bånd til islam, som har haft indflydelse på Ægyptens indre anliggender, bl.a. udtrykt ved en lovgivning bygget på islamiske love 27 . Ægyptens udenrigspolitik har siden 2. Verdenskrig været præget af landets forhold til Israel samt et ønske om en økonomisk uafhængig udvikling. Forholdet til Israel er kommet til udtryk gennem den egyptiske støtte til palæstinenserne, og som er endt i krige med Israel, og deraf følgende økonomiske konsekvenser. 28 Gennem 1990’erne har forholdet til Israel været svingende. Ægypten har været særdeles aktiv som fredsmægler mellem Israel og Palæstina og har på den bekostning fået støtte både i form af politisk støtte men i særdeleshed også i form af økonomisk støtte af USA. Denne økonomiske støtte er en støtte, som Ægypten nu er afhængig af forbliver vedvarende. Den førte udenrigspolitik i 1990’erne har således været præget af Ægyptens forsøg på at stabilisere regionen og specifikt i forholdet mellem Israel og Palæstina, hvilket vil kunne frigøre ressourcer til vækst og vel og mærket en vækst, som Ægypten ser som vejen til en økonomisk uafhængig udvikling 29 . Der er ikke forhold der indikerer, at Ægypten i denne periode formelt set har haft særlig fokus på de i sikkerhedskompleksteorien oplistede sikkerhedsproblemer, ud over sikkerhedsproblemer forbundet med lokale konflikter. Sammenfattende kan det således konstateres, at Ægyptens udenrigs- og sikkerhedspolitik, i perioden omkring optagelsen i Middelhavsdialogen som medlemsland, primært har haft fokus på indre anliggender og en stabilisering af den regionale konflikt mellem Israel og Palæstina, med deraf følgende forsøg på økonomisk gevinst. 2.2.2. Israel. Israel er en demokratisk stat med parlamentarisk demokrati 30 . Der eksisterer ikke en egentlig forfatning, men det overordnede retslige fundament bygger på uafhængighedserklæringen fra 1948. Israels nationale målsætning er at fastholde Israels fortsatte eksistens, som af historiske og ideologiske grunde betragtes som Israels ret. Israel har gennem årene haft anspændte forhold til nabolandene i regionen, hvilket naturligt har præget den førte 25 Kilde: (www.lcweb2.loc.gov) - The library of Congress, country studies.. 26 Andersen, L.E, Hove, S, Jensen, M.V 2005 Mellemøsthåndbogen: Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika. Indlæg af Ivar H. Sørensen, Torben R. Rasmussen, Jørgen B. Simonsen: Ægypten. 27 Kilde: (www.lcweb2.loc.gov) - The library of Congress, country studies.. 28 Brauch, H.G., Liotta, P.H., Marquina, A., Rogers, P.F., Selim, M.E-S. 2002 Security and Environment in the Mediterranean: Conceptualising Security and Environmental Conflicts;Indlæg af Frank R. Pfetsch: Conflicts in and among Mediterranean countries. 29 Kilde: (www.eiu.com) - Country Profile 2005 – Egypt. The Economist Intelligence Unit. 30 Kilde: (www.um.dk) - Udenrigsministeriet, landefakta – Israel. UKLASSIFICERET 13
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: ABSTRACT UKLASSIFICERET This thesis
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET KAPITEL 3 - ANALYSE
Page 7 and 8: KAPITEL 1 - INDLEDNING UKLASSIFICER
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET 1.2.3. Problemstilli
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET En besvarelse af dis
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET bale og nationale si
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET for at anvende Walt
Page 17: UKLASSIFICERET Sikkerhed og stabili
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.2.4. Marokko. Maro
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET ne periode at skabe
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET hold, der vurderes a
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET samhandelspartner 66
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET og man ser da såled
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET processerne har haft
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET målet er nået, hvo
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET teres, at Middelhavs
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET tilsiger, at lederen
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET tilslutning til dial
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET KAPITEL 4 - KONKLUSI
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Valget at metode og
Page 45 and 46: Internetsider: UKLASSIFICERET http:

Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?