Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
men landet har ikke de nødvendige ressourcer til effektivt at kunne bidrage til en bekæmpelse
af dette område. Udviklingen på de indre anliggender sammenholdt med en vedvarende
konflikt med Palæstina vurderes at have det primære fokus for Israel, og det er således
her, at landets væsentligste ressourcer indsættes sideløbende med bekæmpelse af
terrorisme. Således kan det sammenfattes, at Israel forholder sig til ganske få af de i teorien
oplistede sikkerhedsproblemer, nemlig lokale og regionale konflikter samt terrorisme.
2.3.3. Mauretanien.
Mauretanien har i løbet af de sidste 4 år oplevet ikke mindre end to statskup, henholdsvis i
2005 og i 2008. Landet var, til trods for statskuppet i 2005, i en positiv udvikling, og havde i
2007 en regering, hvis hovedprioriteter favnede national forsoning mellem de etniske grupper
og de mange stammer og klaner samt at fremme den økonomiske og sociale udvikling,
inklusiv bedre statslig styring af landets naturressourcer 61 . Det seneste statskup betyder
dog, at det i den nærmeste fremtid vil være militæret, der styrer landet, og den kommende
udviklingen er derfor vanskelig at spå om. Mauretanien lider af en myriade af økonomiske,
sociale og demografiske problemer 62 . Landet er fattigt og tyndt befolket med en
beskeden landbrugssektor svarende til ca. 1% af landets areal. Mere end en fjerdedel af
befolkningen i Mauretanien lever for under USD 1 om dagen, og Arbejdsløsheden anslås
til ca. 60% 63 . Nylige oliefund ud for Mauretaniens kyst vil dog forventeligt betyde, at landet
inden for en overskuelig fremtid vil opleve en økonomisk fremgang, men p.t. er landet et af
Afrikas absolut fattigste. Landet er kendt for at været et transitland for immigranter fra
Vestafrika, som søger mod Europa. Mauretanien erkender problemet og formulerer dette
som et sikkerhedspolitisk område 64 , men er ikke selv i stand til at bekæmpe problemet og
må forlade sig på ekstern assistance, primært fra Spanien. Mauretanien har ikke oplevet
terrorisme internt i væsentlig grad, men har siden 2002 bidraget til bekæmpelse af terrorisme.
Bidraget består i at huse og støtte amerikanske specialstyrker, hvis formål er at bekæmpe
terrorisme i regionen 65 .
Mauretaniens situation gennem de sidste 14 år har ikke ændret sig væsentligt og må stadig
betegnes som værende et land med betydelige interne problemer, hvor det primære
fokus er at sikre egen suverænitet. Mauretanien er en skrøbelig stat, og i erkendelse af
manglende egne ressourcer forlader landet sig på ekstern bistand til bekæmpelse af erkendte
sikkerhedsproblemer, og det kan således stadig konstateres, at landet ikke har
favnet de i teorien oplistede sikkerhedsproblemer.
2.3.4. Marokko.
Marokko fører en vestlig orienteret udenrigspolitik, men er samtidig meget forsigtig med at
udfordre islamiske yderligtgående grupper, hvilket er et område, der konstant skal balanceres
og tages højde for, når udenrigspolitikken føres. Den vestligt orienteret udenrigspolitik
har medført, at EU og Marokko har en associeringsaftale, der bl.a. indebærer politisk
dialog. Desuden har landet bilaterale frihandelsaftaler med henholdsvis EU, USA og Tyrkiet
samt en firelateral aftale med Tunesien, Ægypten og Jordan. EU er Marokkos vigtigste
61 Kilde: (www.um.dk) - Udenrigsministeriet, landefakta – Mauretanien.
62 Kilde: (www4.janes.com) - Country Risk Assessment – Mauritania.
63 Kilde: (www.um.dk) - Udenrigsministeriet, landefakta – Mauretanien.
64 Kilde: (www4.janes.com) - Country Risk Assessment – Mauritania.
65 Kilde: (www4.janes.com) - Country Risk Assessment – Mauritania.
UKLASSIFICERET
20