Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET har været forholdsvis anonym gennem de senere år. I den positive ende findes optimistiske vurderinger af dialogen, der har peget på, at dialogen har fungeret som et vigtigt forum for udveksling af informationer af sikkerhedspolitisk karakter, og at dialogen har bidraget til en øget gensidig forståelse landene imellem. Generelt er der dog bred enighed om, at Middelhavsdialogen kun har opnået få resultater 8 , dialogens alder taget i betragtning. Det er netop disse forhold, altså Middelhavsdialogens manglende opnåelse af resultater, der er omdrejningspunktet i dette speciale. 1.2. Opgaveanalyse. 1.2.1. Formål. Indledningsvis gennemføres en opgavediskussion, hvor specialets overordnede emne beskrives i korte træk. På baggrund af den gennemførte beskrivelse skitseres en problemstilling, der vil blive ført over i en problemanalyse, som slutteligt vil munde ud i en endelig problemformulering. 1.2.2. Opgavediskussion. Det overordnede specialeemne lyder: ”Middelhavsdialogen” Middelhavsdialogen blev lanceret i 1994 og har til formål at fungere som et forum for samarbejde mellem NATO og lande i Middelhavsområdet med det overordnede formål at fremme sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen. Ved dialogens lancering i 1994 deltog Ægypten, Israel, Mauretanien, Marokko og Tunesien, i alt 5 dialoglande. Jordan kom med i dialogen i efteråret 1995, og dialogens seneste medlem er Algeriet, der blev medlem i foråret 2000 – således tæller Middelhavsdialogen i dag 7 medlemslande. Dialogen fungerer primært i form af bilaterale samarbejder mellem NATO og de syv medlemslande (NATO + 1), men der afholdes også multilaterale møder og aktiviteter (NATO + 7) 9 . Det overordnede formål med samarbejdet er at bidrage til stabilitet og sikkerhed i regionen samt at opnå en bedre gensidig forståelse mellem NATO og dialoglandene. Dialogen søger at skabe de nødvendige rammer for at bringe Middelhavslandene tættere på alliancen i form af et egentligt partnerskab baseret på fælles visioner og behov. Samarbejdet har en praktisk karakter og bygger på NATO´s særlige kompetencer, herunder forsvarsreformer, terrorismebekæmpelse, overvågning af maritime områder, øvelses- og træningsaktiviteter, bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben, grænsesikkerhed og civilt beredskab. Desuden er der en løbende politisk dialog mellem NATO og Middelhavslandene. Middelhavsdialogen supplerer derudover andre internationale initiativer som den Europæiske Unions (EU) Barcelona-proces og Organisation for Security and Cooperation in Europe (OSCE) Middelhavsinitiativ. På Istanbul topmødet i 2004 blev det besluttet at gøre Middelhavsdialogen til et egentligt partnerskab, inspireret af Partnership for Peace (PfP) samarbejdet med landene i øst. 10 8 Malmvig, H. 2006 Organisationsanalyse af Middelhavsdialogen; Danish Institute for International Studies. 9 NATO + 1 hhv. NATO + 7 betyder formen under hvilken samarbejdet/dialogen fungerer. NATO + 1 betyder således samarbejde/dialog mellem NATO og et enkelt af medlemslandene, modsat NATO + 7, som betyder samarbejde/dialog mellem NATO og alle 7 medlemslande på samme tid. 10 Malmvig, H. 2006 Organisationsanalyse af Middelhavsdialogen; Danish Institute for International Studies. UKLASSIFICERET 2
UKLASSIFICERET 1.2.3. Problemstilling. Middelhavsdialogen blev, som ovenfor skitseret, lanceret i 1994, med det overordnede formål at fremme sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen. Middelhavsdialogen er fortsat en igangværende institution, og opererer 14 år efter dets lancering fortsat med det overordnede formål at fremme sikkerhed og stabilitet i Middelhavsregionen. Ved Middelhavsdialogens lancering havde verden oplevet ”murens fald” og dermed afslutningen på den kolde krig. Det betød blandt andet, at det ”gamle” sikkerhedsbillede med ét blev ændret, og nye begreber som miljø, ulovlige immigranter, etniske konflikter, organiseret kriminalitet og terrorisme, blev sikkerhedsliggjort 11 . Disse begreber var som sådan ikke nye, men blev med afslutningen på den kolde krig genstand for opmærksomhed i sikkerhedspolitiske diskussioner. 12 Europa og kontinentets naboer oplevede i årene omkring 1994 ligeledes konflikten på Balkan på tætteste hold, og tiden var præget af grundlæggende forandringer i det sikkerhedspolitiske klima, hvorfor nye og anderledes trusler dukkede op, som beskrevet ved følgende citat: ”Mange af de sikkerhedsproblemer, som er dukket op i regionen efter afslutningen på den kolde krig, er ikke militære i snæver forstand, men problemer som eventuelt kan spille sammen med mere traditionelle sikkerhedsrisici”. 13 Således blev det strategiske miljø i Europa og globalt set opfattet at have gennemgået en dramatisk forandring. Trusler mod sikkerheden var mere komplekse, end man tidligere havde kendt, og problemer som folkevandringer, etniske konflikter, organiseret kriminalitet, sygdom, forurening, overbefolkning og underudvikling gik på tværs af landegrænser og fik betydning for fred og sikkerhed på lige fod med trusler i form af mellemstatslige aggressioner. Den nye sikkerhedspolitiske dagsorden efter afslutningen på den kolde krig bestod i, at paradigmet 14 ændrede sig. En sådan ny politisk dagsorden integrerede dermed både traditionelle og menneskelige tilgange til sikkerhed og udgjorde en ny målestok til vurdering af forskellige politiske handlemuligheder. Siden Middelhavsdialogens lancering i 1994 har verden undergået en stor forandring. Udveksling af mennesker, varer, kapital, teknologi og information skaber et mere sammenhængende, verdensomspændende økonomisk system, med andre ord en udvikling der er en direkte følge af globaliseringen. Samtidigt befinder verden sig i en brydningstid, som er præget af sikkerhedspolitiske problemer, bl.a. fra truslen om terror. 15 ”Den globale terrortrussel stammer i dag hovedsageligt fra al-Qaida og personer og netværk, som i forskellige grader er tilknyttet eller sympatiserer med al-Qaidas anti-vestlige ideologi. Der findes militante sunniekstremistiske netværk i store dele af verden og især i Mellemøsten, Afghanistan, Pakistan, Centralasien, Nordafrika, Østafrika og dele af Vestafrika samt på den Arabiske halvø”. 16 På grund af forholdende i den islamiske verden er der, som følge af truslen om terror, opstået påtrængende sikkerhedspolitiske problemer for vesten, som kommer til udtryk gennem spredning af våben og våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben samt politisk ustabilitet i en række stater i et bælte, der strækker sig fra Fjernøsten over det sydlige 11 Se afsnittet vedrørende begrebsafklaring (pkt. 1.9.) 12 Buzan, B., Wæver, O. 2003 Regions and Powers: The Structure of International Security. 13 Bin, A. 1998 NATO’s bidrag til styrkelse af samarbejdet i Middelhavsområdet; NATO nyt Nr. 4 vinter 1998. 14 Se afsnittet vedrørende begrebsafklaring (pkt. 1.9.) 15 Forsvarets Efterretningstjeneste 2008, Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. 16 Forsvarets Efterretningstjeneste 2008, Efterretningsmæssig risikovurdering 2008. UKLASSIFICERET 3
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: ABSTRACT UKLASSIFICERET This thesis
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET KAPITEL 3 - ANALYSE
Page 7: KAPITEL 1 - INDLEDNING UKLASSIFICER
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET En besvarelse af dis
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET bale og nationale si
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET for at anvende Walt
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET Sikkerhed og stabili
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET 2.2.1. Ægypten. Æg
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.2.4. Marokko. Maro
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET ne periode at skabe
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET hold, der vurderes a
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET samhandelspartner 66
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET og man ser da såled
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET processerne har haft
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET målet er nået, hvo
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET teres, at Middelhavs
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET tilsiger, at lederen
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET tilslutning til dial
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET KAPITEL 4 - KONKLUSI
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Valget at metode og
Page 45 and 46: Internetsider: UKLASSIFICERET http:

Middelhavsdialogen - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?