Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn
Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn
Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hurtigt rederiets næstmest anvendte udgangspunkt<br />
for international trafi k, kun overgået af København.<br />
Det tætte samarbejde var beseglet – og består den<br />
dag i dag, hvor rederiet har en 123.000 kvadratmeter<br />
stor terminal på havnen.<br />
Dansk bacon til briterne<br />
Ole Sehested er direktør i DFDS og har været hos<br />
rederiet i mere end 46 år. Han har oplevet <strong>Esbjerg</strong><br />
<strong>Havn</strong> og DFDS’ samarbejde fra første parket – og<br />
kender også til historien, der gik forud.<br />
De første år var skibene lastet med grise og levende<br />
kvæg. I 1884 gik 60.000 køer den tunge vej op på<br />
dækket i <strong>Esbjerg</strong> og fi k først fast grund under jorden<br />
i Thames Haven og Harwich på Englands østkyst.<br />
Også hele grise blev saltet på de jyske andelsslagterier<br />
og udskibet fra <strong>Esbjerg</strong> – englænderne hungrede<br />
allerede dengang efter dansk bacon!<br />
”Det var landbruget, der virkelig satte skub i havnen.<br />
Kvæg, grise, smør, æg, ost, fi sk og grøntsager<br />
blev sejlet til England. 1. verdenskrig satte en brat<br />
stopper for transporten over Nordsøen, og dampskibene<br />
blev overtaget af motordrevne skibe med<br />
kølerum, men faktisk udviklede godstransportmetoden<br />
sig kun meget lidt i de første mange år,” siger<br />
Ole Sehested.<br />
Opfi ndelsen af rullende transport<br />
Først i midten af 1960’erne indfandt den første<br />
revolution sig. ESS Foods, <strong>som</strong> stod for svineslagteriernes<br />
eksport, opfandt rullende bacontrailere på<br />
18 fod. Det betød, at slagterierne kunne køre svinekroppe<br />
direkte ind i de afkølede trailere, der blev<br />
lastet på skibene. Man oprettede en ”baconcentral”<br />
på terminalen i <strong>Esbjerg</strong> <strong>Havn</strong> og byggede specielle<br />
skibe, hvor trailerne rullede direkte op og af uden<br />
brug af kraner: den transportform, man i dag kender<br />
<strong>som</strong> ro-ro. Det var i øvrigt ikke kun bacon, englænderne<br />
efterspurgte. Briterne ville også have dansk<br />
øl. Øllet blev fragtet i litervis under DFDS’ malteserkors<br />
med ro-ro-skibene, der skridt for skridt erstattede<br />
de konventionelle skibe.<br />
”Der er virkelig sket noget med effektiviteten. I<br />
1967 havde DFDS 15 konventionelle skibe og fem<br />
ro-ro-skibe, der i alt fragtede 640.000 tons gods mellem<br />
<strong>Esbjerg</strong> og England. I dag sejler man kun med<br />
tre ro-ro-skibe med en årlig kapacitet på 3,2 mio.<br />
tons,” fortæller Ole Sehested.<br />
Stadig en kernerute<br />
Den anden revolution opstod i 80’erne. Her blev<br />
den intermodale transport født, <strong>som</strong> også i dag er<br />
helt afgørende for en optimal import og eksport.<br />
”I 1983 stoppede DFDS med at sejle fra København<br />
til England, og i stedet kørte man alt på tværs<br />
af landet med de første rigtige bloktog i Danmark.<br />
Det var en milepæl, for det er jo dybest set samme<br />
måde, man gør det på i dag,” siger Ole Sehested.<br />
Siden har DFDS’ fragt til England ændret sig<br />
løbende. Man anløber nu kun to havne, Harwich og<br />
Immingham, mod tidligere fem. Selve havneanlægget<br />
er blevet rationaliseret og moderniseret, så terminalerne<br />
er skarpt indrettet efter, hvordan man får<br />
varerne effektivt ind og ud af de meget store skibe.<br />
Landbrugsprodukterne udgør i dag en mindre andel<br />
af den danske eksport end tidligere, og i stedet<br />
eksporteres industriprodukter <strong>som</strong> bygningsartikler,<br />
møbler, emballage, medicinalvarer, foderstoffer,<br />
fødevarer, elektronik og vindmøller. Den anden vej<br />
kommer bl.a. stålprodukter, maskiner og forskellige<br />
forbrugsvarer.<br />
Bortset fra, at lastbilerne, trailerne og skibene i<br />
dag er væsentlig større, er systemerne grundlæggende<br />
de samme <strong>som</strong> for 50 år siden.<br />
”Den teknologiske løsning, hvor varer transporteres<br />
gennem optiske netforbindelser eller cyberpace,<br />
er endnu ikke opfundet,” konstaterer Ole Sehested<br />
med et smil og fortsætter:<br />
”Det engelske marked er fortsat væsentligt for<br />
dansk handel, og <strong>Esbjerg</strong> er unik, fordi det er den<br />
eneste store havn, der ligger ud mod Nordsøen.<br />
England-fragten udgør ikke en så stor del af DFDS’<br />
omsætning, <strong>som</strong> den engang har gjort. Men det er<br />
stadig en kernerute. Vi er et dansk rederi og har en<br />
lang historie på ruten, <strong>som</strong> vi er stolte af.”<br />
DFDS og <strong>Esbjerg</strong> i dag<br />
Med 123.000 m2 havneareal fylder DFDS<br />
i dag godt på <strong>Esbjerg</strong><br />
<strong>Havn</strong>.<br />
DFDS’ 200 meter lange SIRENA SEAWAYS sejler kombineret<br />
passager- og fragtfart mellem <strong>Esbjerg</strong> og Harwich tre gange<br />
om ugen. Skibet har plads til 623 passagerer samt 125 biler<br />
og 1.800 lanemeter for gods.<br />
Tre ro-ro-skibe transporterer rullende gods fra <strong>Esbjerg</strong> til<br />
Immingham seks gange om ugen.<br />
DFDS Scandic Terminal har et areal på 123.000 km2 og<br />
ca. 900 skibsanløb om året.<br />
hav&kaj nr. 2 · 2012 11