28.07.2013 Views

Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn

Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn

Download som pdf 1,9 Mb - Esbjerg Havn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hurtigt rederiets næstmest anvendte udgangspunkt<br />

for international trafi k, kun overgået af København.<br />

Det tætte samarbejde var beseglet – og består den<br />

dag i dag, hvor rederiet har en 123.000 kvadratmeter<br />

stor terminal på havnen.<br />

Dansk bacon til briterne<br />

Ole Sehested er direktør i DFDS og har været hos<br />

rederiet i mere end 46 år. Han har oplevet <strong>Esbjerg</strong><br />

<strong>Havn</strong> og DFDS’ samarbejde fra første parket – og<br />

kender også til historien, der gik forud.<br />

De første år var skibene lastet med grise og levende<br />

kvæg. I 1884 gik 60.000 køer den tunge vej op på<br />

dækket i <strong>Esbjerg</strong> og fi k først fast grund under jorden<br />

i Thames Haven og Harwich på Englands østkyst.<br />

Også hele grise blev saltet på de jyske andelsslagterier<br />

og udskibet fra <strong>Esbjerg</strong> – englænderne hungrede<br />

allerede dengang efter dansk bacon!<br />

”Det var landbruget, der virkelig satte skub i havnen.<br />

Kvæg, grise, smør, æg, ost, fi sk og grøntsager<br />

blev sejlet til England. 1. verdenskrig satte en brat<br />

stopper for transporten over Nordsøen, og dampskibene<br />

blev overtaget af motordrevne skibe med<br />

kølerum, men faktisk udviklede godstransportmetoden<br />

sig kun meget lidt i de første mange år,” siger<br />

Ole Sehested.<br />

Opfi ndelsen af rullende transport<br />

Først i midten af 1960’erne indfandt den første<br />

revolution sig. ESS Foods, <strong>som</strong> stod for svineslagteriernes<br />

eksport, opfandt rullende bacontrailere på<br />

18 fod. Det betød, at slagterierne kunne køre svinekroppe<br />

direkte ind i de afkølede trailere, der blev<br />

lastet på skibene. Man oprettede en ”baconcentral”<br />

på terminalen i <strong>Esbjerg</strong> <strong>Havn</strong> og byggede specielle<br />

skibe, hvor trailerne rullede direkte op og af uden<br />

brug af kraner: den transportform, man i dag kender<br />

<strong>som</strong> ro-ro. Det var i øvrigt ikke kun bacon, englænderne<br />

efterspurgte. Briterne ville også have dansk<br />

øl. Øllet blev fragtet i litervis under DFDS’ malteserkors<br />

med ro-ro-skibene, der skridt for skridt erstattede<br />

de konventionelle skibe.<br />

”Der er virkelig sket noget med effektiviteten. I<br />

1967 havde DFDS 15 konventionelle skibe og fem<br />

ro-ro-skibe, der i alt fragtede 640.000 tons gods mellem<br />

<strong>Esbjerg</strong> og England. I dag sejler man kun med<br />

tre ro-ro-skibe med en årlig kapacitet på 3,2 mio.<br />

tons,” fortæller Ole Sehested.<br />

Stadig en kernerute<br />

Den anden revolution opstod i 80’erne. Her blev<br />

den intermodale transport født, <strong>som</strong> også i dag er<br />

helt afgørende for en optimal import og eksport.<br />

”I 1983 stoppede DFDS med at sejle fra København<br />

til England, og i stedet kørte man alt på tværs<br />

af landet med de første rigtige bloktog i Danmark.<br />

Det var en milepæl, for det er jo dybest set samme<br />

måde, man gør det på i dag,” siger Ole Sehested.<br />

Siden har DFDS’ fragt til England ændret sig<br />

løbende. Man anløber nu kun to havne, Harwich og<br />

Immingham, mod tidligere fem. Selve havneanlægget<br />

er blevet rationaliseret og moderniseret, så terminalerne<br />

er skarpt indrettet efter, hvordan man får<br />

varerne effektivt ind og ud af de meget store skibe.<br />

Landbrugsprodukterne udgør i dag en mindre andel<br />

af den danske eksport end tidligere, og i stedet<br />

eksporteres industriprodukter <strong>som</strong> bygningsartikler,<br />

møbler, emballage, medicinalvarer, foderstoffer,<br />

fødevarer, elektronik og vindmøller. Den anden vej<br />

kommer bl.a. stålprodukter, maskiner og forskellige<br />

forbrugsvarer.<br />

Bortset fra, at lastbilerne, trailerne og skibene i<br />

dag er væsentlig større, er systemerne grundlæggende<br />

de samme <strong>som</strong> for 50 år siden.<br />

”Den teknologiske løsning, hvor varer transporteres<br />

gennem optiske netforbindelser eller cyberpace,<br />

er endnu ikke opfundet,” konstaterer Ole Sehested<br />

med et smil og fortsætter:<br />

”Det engelske marked er fortsat væsentligt for<br />

dansk handel, og <strong>Esbjerg</strong> er unik, fordi det er den<br />

eneste store havn, der ligger ud mod Nordsøen.<br />

England-fragten udgør ikke en så stor del af DFDS’<br />

omsætning, <strong>som</strong> den engang har gjort. Men det er<br />

stadig en kernerute. Vi er et dansk rederi og har en<br />

lang historie på ruten, <strong>som</strong> vi er stolte af.”<br />

DFDS og <strong>Esbjerg</strong> i dag<br />

Med 123.000 m2 havneareal fylder DFDS<br />

i dag godt på <strong>Esbjerg</strong><br />

<strong>Havn</strong>.<br />

DFDS’ 200 meter lange SIRENA SEAWAYS sejler kombineret<br />

passager- og fragtfart mellem <strong>Esbjerg</strong> og Harwich tre gange<br />

om ugen. Skibet har plads til 623 passagerer samt 125 biler<br />

og 1.800 lanemeter for gods.<br />

Tre ro-ro-skibe transporterer rullende gods fra <strong>Esbjerg</strong> til<br />

Immingham seks gange om ugen.<br />

DFDS Scandic Terminal har et areal på 123.000 km2 og<br />

ca. 900 skibsanløb om året.<br />

hav&kaj nr. 2 · 2012 11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!