Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

er blandt andet anerkendt for deres store viden om urter.
RELATIONER
Mod syd har norrlændingene riget Roul-Assin. Man betragter fortsat blot roulerne som en norrlandsk slægt, og har derfor
plejet et vedvarende godt forhold til dem. Der finder en omfattende handel sted mellem de to riger, og det er hos roulerne,
at norrlændingene handler sig til en stor del af deres fødevarer.
Mod sydvest ligger dværgenes rige Darkonien. Gennem tiderne har norrlændinge og dværge fundet en gensidig forståelse,
og de nærer stor respekt for hinandens kulturer. Der foretages en konstant udveksling af varer mellem dem, og når de trues
af ydre fjender, står norrlændinge og dværge ofte side om side.
Mød øst grænser Norrland op til Det Chatonske Imperium. Igennem de seneste år har chatonerne erobret dele af Norrland,
og har drevet størstedelen af beboerne fra Dragegabet på flugt. Der har været gentagne kampe mellem de to kulturer, men
hver gang har chatonerne kunnet trække sig sejrrige ud af konflikten.
Længere mod syd ligger Narabond, som norrlændingene har haft en vis kontakt til gennem årene. Det meste af denne har
dog været i form af årlige plyndringstogter, og norrlændinge bliver derfor betragtet med stor skepsis i Narabond. Det er dog
tillige lykkedes at etablere visse handelskontakter til riget, og mange norrlandske flygtninge er draget hertil i de senere år.
EMYR
Øst for Narabond finder vi Emyr, som er et struktureret og velorganiseret rige, og dets befolkning værdsætter idealer som
grundighed og disciplin over alt andet. I de omkringliggende lande betragter man desuden emyrerne for at være krigeriske
og aggressive af natur, men blandt Emyrs eget folk forklarer man sin natur med en lang og barsk fortid, hvor riget konstant
har været truet af ydre fjender.
En træk, som gennemsyrer alt ved Emyrs kultur, er den måde hvorved militæret bliver prioriteret over alt and i riget. Der er
anlagt utallige veje tværs gennem riget, og hele bjerge er blevet udgravet, for at gøre dem så jævne og lige som menneskeligt
muligt. Om end lokalbefolkningen nyder stor nytte heraf, er vejene dog først og fremmest anlagt for at de militære styrker
hurtigst muligt skal kunne bevæge sig omkring i riget.
Overalt i Emyr er der også etableret akademier, hvor alle drengebørn i riget bliver sendt til som 5-årig, så at det kan lære at
læse, skrive og regne samt at kæmpe. Kun de mest egnede får lov til at fortsætte på akademierne, og med tiden bliver de
overflødige elever sendt tilbage til deres forældre i skam. Det er en stor ære at blive udlært fra akademierne og indgå i Emyrs
hær. Soldaterne belønnes da også efter bedste evne og nyder stor anerkendelse blandt folket.
For det meste består Emyr af små by- og landsbysamfund, og særligt produktionen af fødevarer fylder meget i tilværelsen,
da rigets enorme hær har mange munde at mætte. Også produktion af våben, rustninger og lædervarer er højt skattet, og
våbensmede fra hele Niraham bliver hentet til Emyr for tjene. For at tilfredsstille sit behov for råvarer, har man desuden
anlagt mange minekolonier for foden af Kuldens mur, hvorfra man henter jernmalm i store mængder.
Størstedelen af tilværelsen i Emyr er således centeret omkring opretholdelsen af de militære styrker, og det er den generelle
livsholdning, at de som ikke indgår i hæren, har en forpligtelse til at støtte den i enhver henseende. Det er kun yderst sjældent,
at man finder store filosofiske tænkere i riget, da personer, der ikke producerer håndgribelige resultater, ringeagtes.
Vise mænd tillægges kun værdi såfremt de anerkendes som strateger eller forstår sig på rigets fjender. Af samme årsager har
man længe syntes at sakke bagud i forhold til de omkringliggende riger, når det gjaldt almindelig samfundsmæssige udviklinger.
Gennem tiden er der til gengæld blevet lagt en stor indsats i at udvikle militære teknologier, og Emyrs hær har nu nogle
af de bedste våben og rustninger samt de mest sofistikerede krigsmaskiner man finder på hele Niraham.
Grundet den generelle foragt for svage og tænksomme individer, har man aldrig ønsket at gøre troldmænd til en del af militæret,
og i almindelighed betragtes disse med stor mistro. Man foragter i det hele taget alt overnaturligt, og har ingen hæmninger
ved at erklære folk for kættere og brænde dem på bålet. Det er således et skeptisk og i en vis forstand tilbagestående
folkefærd, der befolker Emyr. Indenfor de områder, hvor Emyrs folk har deres præferencer, skal man til gengæld lede længe
for at finde deres ligemænd. De er velorganiserede og effektive, og under rigets kompetente styre, har de formået at udrette
storslåede bedrifter, som de omkringliggende riger kun kan skule misundelige til.