Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

Som en konsekvens af Det Chatonske Imperiums konstante fremstød mod riget, blev det i år 1455 EJ besluttet, at der skulle
opføres en gigantisk mur langs rigets østlige grænse. Muren skulle være så høj og massiv, at den alene ville kunne bremse de
angribende hære, og stå som et vidnesbyrd om Emyrs magt. Det enorme værk tog adskillige år at opføre, men stod langt
om længe færdig i år 6 EH, og siden da har Emyr været næsten fuldstændig afskåret fra de østlige riger.
Mod nord er riget beskyttet af Kuldens mur. Det er en massiv bjergformation med evigt snedækkede tinder, der er så ugæstfri,
at det er næsten umuligt at forcere den. Bag Kuldens mur bor såvel orker som norrlændinge, og en sjælden gang imellem
er det lykkedes dem at trænge over bjergene og ind i Emyr. Som en konsekvens af deres hærgende togter, skyer Emyr
disse folkeslag som pesten, og man har konstant bevæbnede vagter udstationeret ved bjergenes fod.
Vest for Emyr ligger kongeriget Narabond, som man i århundreder har haft et anstrengt forhold til. Der var åben krig mellem
de to riger i årene 969 – 1040 EJ, og selvom sejren ved flere lejligheder var indenfor rækkevidde, lykkedes det alligevel
for Narabond at vende krigslykken og trække sig sejrrig ud af konflikten. Siden da har al officiel kontakt mellem rigerne
været afskåret, og selv den jævne befolkning betragter stadig narabonerne som en gammel, svoren fjende.
Mod syd findes søstaten Kamirr. Ved etableringen af det emyrske rige forsøgte Kamirr at stikke folket en kniv i ryggen. Det
mislykkedes imidlertid og Emyr tvang Kamirr ind i et tæt forbund, som stadig lever i bedste velgående. Kamirr er kendt som
en rig bystat, hvor handelen florerer frit, og folket ejer sådanne rigdomme, som man kun kan skelne misundeligt til på resten
af Niraham. Kamirr betaler hvert år en anseelig tribut til Emyr, mod at Emyrs hær til gengæld vogter deres grænser og sikrer
dem mod ydre fjender. Kamirr har længe nydt godt af denne beskyttelse, og deres flåde har hyppigt givet sig hen med
reelt pirateri, i visheden om at intet rige turde røre dem af frygt for Emyrs hærstyrker.
I øst findes Emyrs største fjende gennem tiden: Det Chatonske Imperium. Imperiet har i flere århundreder forsøgt sig med
vedvarende togter ind i Emyr, og de har da også haft held til at erobre store mængder land. Det er mere end noget andet
Imperiets fremstød, der har fået Emyr til at forskanse bag sine mure og afskære kontakten til omverden. Krigen er stilnet en
smule af efter opførelsen af den store mur langs grænsen, men der er stadig regelmæssig træfninger, og forholdet er ikke
blødt nævneværdigt op. Lige for nu formår Emyr at holde Imperiet stanget, men man frygter, at det kun er et spørgsmål om
tid, før murens beskyttere bliver løbet over ende, og skulle det ske, vil riget utvivlsomt være prisgivet.
T H A R K I E N
Mod sydvest finder vi det tharkiske rige. Hvad der engang blot var en løs sammenslutning af handelsbyer, er med tiden
vokset i både omfang og indflydelse, og Tharkien udgør nu et storslået og velorganiseret centrum for en stor del af al handel
på Niraham.
Tharkien er hjemsted for mangen en navnkyndig købmand, og hele samfundet er præget af, at man sætter en stor ære i at
kunne købe billigt og sælge dyrt. Det er et land, der kun har få egne ressourcer, men alligevel nyder den tharkiske velstand
ingen sammenligning. Guld og sølv findes her i overflod, og tilværelsen af præget af al tænkelig luksus.
Det er et fredeligt land, og den overvældende rigdom har gjort tharkerne i stand til at hengive sig til de klassiske akademiske
videnskaber. Enhver tharker lærer fra barnsben at læse og skrive samt at regne , og både høj som lav sætter en stor ære i at
være vis og belært.
Hvor dagene går med at varetage forretninger og evindelige handelseventyr, så tilbringer man efterfølgende sine aftener og
nætter med storslåede banketter, hvor de mest kyndige fremviser deres intellektuelle og kunstneriske værker, og de handlende
soler sig i lyset af dagens præstationer.
For tharkerne er tilværelsen således præget af mange glæder. Det kan imidlertid også været et kynisk og ubarmhjertigt liv.
Selvom tharkerne betragter sig selv som et samlet folkefærd, så er der ikke megen næstekærlighed blandt dem. Hver eneste
købmand er bevidst om, at hans bedste ven ofte også vil være hans nærmeste konkurrent, og at den eneste måde at styrke
sin egen position er ved at tage brødet ud af munden på andre.
Der er derfor hård konkurrence mellem de handlende, og selvom det betragtes som en god skik at udstråle næstekærlighed
og venlighed overfor sine nære, så bliver der i det skjulte samtidigt plejet en vedvarende jalousi. Samtlige tharkere gør derfor
et stort nummer ud af konstant at udtrykke overlegenhed og aldrig vise tegn på svaghed eller tvivl.
De handlende er organiseret i handelshuse af varierende størrelser. Som regel vil de være bygget op omkring en stærk leder
og dennes umiddelbare familie - Både mænd og kvinder besidder ledende positioner, og der bliver i det hele taget ikke gjort
forskel på mænd og kvinder i Tharkien. Under sig vil familien have et antal betroede rådgivere samt utallige tjenere, som har