Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

TAECK
Taeck er den sidste af de seks store bystater. Den er relativt lille og isoleret, sammenligning med de øvrige, og det er kun
små 100 år siden, at den blev endeligt anerkendt. Der er lang vej endnu, før den har en økonomi, som kan måle sig med de
øvrige større bystaters, og Taecks politiske indflydelse er tilsvarende begrænset. Byen har dog formået at blive det centrale
udgangspunkt for handel med Norrland, og der kan findes mange særprægede varer her, som ikke er tilgængelige i resten af
Tharkien.
STYRE
Hver af de seks bystater er som udgangspunkt selvstyrende. De skriver deres egne love, og udpeger hver især embedsmænd
til at varetage byens interesser. Hver af bystaterne udpeger desuden en fyrste hvert syvende år, som bliver udset til at regere
over byen og sørge for, at der hersker god ro og orden.
Der er tradition for at disse fyrster primært vælges ud fra deres evner som handelsmænd, og man lægger ikke skjul på, at der
ved udvælgelsen skeles mere til hvorvidt de forventes at sikre byen gunstige handelsbetingelser, end til hvorvidt de reelt besidder
politiske færdigheder. Man må dog holde sig for øje, at det er et fremtrædende element i den tharkiske tankegang, at
den der formår at skabe rigdomme for sig selv, også må forventes at kunne gøre det for bystaten i sin helhed. Som oftest
viser denne antagelse sig da også at være korrekt.
Fyrsten har først og fremmest til opgave at sørge for, at al handel i byen bliver afviklet gnidningsfrit og på en måde, der er
så gunstig som mulig for riget. Han har meget frie rammer, og om nødvendigt kan han foretage så store politiske indgreb,
at hele familier og handelshuse bliver ruineret. Fyrsten har dog også en vis social indflydelse, og det er som oftest fyrstens
gunst, der afgør hvem af byens handelshuse der favoriseres og hvilke der misbilliges. Denne sociale magt er om muligt af
endnu større betydning end den politiske, og de mest kyndige af Tharkiens fyrster er i stand til at herske uden på noget tidspunkt
at ytre mere end blot nogle få, velvalgte ord.
Som rådgivere for fyrsten, findes der i hver af bystaterne et byråd, hvori der sidder repræsentanter fra de mest fremtrædende
og prominente huse i byen. De har ingen reel politisk magt overfor fyrsten, men han vil som oftest lytte til deres råd og
forsøge at finde en løsning, der tilgodeser de parter, som han finder berettiget hertil. Da det desuden er byrådet, som udpeger
fremtidige fyrster, vil de fleste af byens borgere have et incitament til at fremføre sig med værdighed og respekt her.
Møderne i byrådet bliver derfor ofte afviklet med en overdreven høflighed, og eventuelle stridigheder bliver fremlagt og
afklaret på en sådan kunstig manér, at byrådsmøderne i spøg bliver betegnet som ’akter’ blandt folket.
Siden etableringen af det forenede Tharkien i 1224 EJ har man desuden udpeget en storfyrste, kaldet ’tarkinen’, som skulle
sørge for at alle bystaterne kunne leve side om side i en fælles forståelse. Det er kun sjældent, at tarkinen involverer sig i de
enkelte bystaters virke, og hans reelle handlekraft er begrænset. Hver af Tharkiens fyrster er dog underlagt hans direktiver, og
tarkinen har, såfremt hans befalinger modstrides, den fornødne kompetence til at afsætte enhver af rigets fyrster.
Tarkinen er desuden den eneste, der har beføjelser over Tharkiens hær. Det er dog aldrig sket, at en tarkin har brugt militær
magt mod rigets bystater. Skulle en bystat blive uregerlig, er det i stedet kutyme blot at undlade at stille beskyttelse til rådighed
for bystatens handelsfartøjer, og om nødvendigt lader tarkinen også et ord falde til piraterne fra Paest og Kamirr herom.
Efter gentagne gange at have set sine skibe overfaldet og plyndret, er de uregerlige bystater som oftest endt med hurtigt at
efterkomme tarkinens befalinger.
Tarkinen udpeges principielt hver ottende år af de forsamlede fyrster. Der er dog en vis tradition for, at tarkinen genvælges,
hvis han viser sig tilstrækkelig kompetent, og dermed reelt bliver siddende indtil sin død. Den nuværende tarkin er Dominic
Julius V af Alvonsaria, der har været indehaver af posten siden år 9 EH. Han er imidlertid ikke synderlig vellidt, og det
forventes at han forlader posten ved udløbet af sin valgperiode.
RELIGION
Den altovervejende del af Tharkiens befolkning er tilhængere af De Sande Guder. Enhver er dog fri til at den dyrke den
religion, som vedkommende ønsker i riget, og mange handelsmænd fra verdens øvrige egne har taget deres egen religion
med sig til riget. Der bliver således dyrket en mangfoldighed af guddomme i Tharkien. For en sand tharker betragtes det dog
som upassende at dyrke andre guder end De Sande, og selvom der ikke finder en åbenlys diskrimination sted, så er det alligevel
overordentlig vanskeligt for tilhængere af andre religioner at tilkæmpe sig anerkendelse og prestige i riget.
Særligt har tilbedelsen af Nimar fået en særlig rolle i den tharkiske kultur, og uanset at man gør et stort nummer ud af at
anerkender samtlige af De Sande Guder, så er den overvejende del af de gudstjenester, der bliver afholdt i riget, dog dedike-