Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

de nogen anden gud end ham synes utænkeligt, og afvigelser fra Djorkas veje forekommer næsten aldrig.
Der er skabt enorme statuer i Darkonien, som afbilleder Djorka, og de enorme haller er præget af gengivelser af hans bud til
sine udvalgte. Også Djorkas værker er i sig selv genstande for tilbedelse. De er perfekte i enhver henseende, og dværge har
dedikeret hele deres liv til at eftergøre dem.
På trods af religionens fremtrædende position i Darkonien, så er der alligevel bemærkelsesværdig få templer i riget. Forklaringen
skal findes i, at dværgene ikke ser Djorka som en streng og befalende gud, men i stedet blot indbegrebet af alt hvad
de værdsætter i tilværelsen. De betragter ham som et ideal til efterlevelse, og i stedet for at sidde stille og tilbede ham, foretrækker
dværgene at lade deres agtelse komme til udtryk gennem deres handlinger. Selv præsterne er som oftest blot kyndige
håndværkere, der udover deres daglige hverv, også har en særlig forståelse for Djorkas vilje.
Da himmelkrigene indtraf, førte dette stor sorg med sig for Nirahams folk, og særligt dværgene led meget. Pludseligt var
deres fader og forbillede taget fra dem, og de stod nu uden et fælles samlingspunkt. Frem for at erkende Djorkas bortgang,
så de imidlertid tavsheden som en prøvelse, og i årene der fulgte, fortsatte de med at leve deres liv, som de altid havde gjort.
De arbejdede hårdt, og tjente deres gud trofast til alle tider.
Deres ihærdighed blev da også belønnet. Fem år efter himmelkrigene åbenbarede Djorka sig atter for sine udvalgte, og hans
tilbagevenden blev mødt med stor glæde. For en gang skyld gav de ellers fåmælte og reserverede dværge afløb for deres
følelser. Snart efter vendte de dog - på behørig vis - tilbage til deres arbejde, og koncentrerede sig om ved deres hænders
værk atter at kunne behage den hjemvendte gud.
I disse tider er Djorka fortsat den eneste anerkendte gud blandt dværgene, og hans bortgang har om muligt gjort dværgene
endnu mere ihærdige i deres tilbedelse. Man er varsom overfor enhver handling, der på ny ville kunne få ham til at vende
sig fra folket, og præsteskabet ser, til at der ikke forekommer svækkelser eller afvigelse i troen. Tilbedelsen af andre guder
end Djorka er dermed næsten forsvundet i de seneste år, og det er ikke langt fra, at det betragtes som forræderi mod selve
racen, at bekende sig til andre guder end ham.
RELATIONER
Igennem tiderne har Darkoniens dværge levet en fjern og isoleret tilværelse langt under jorden, og det var først efter adskillige
hundrede år, at de valgte at begive sig op til overfladen og åbenbare deres tilstedeværelse for verdens folk. Menneskene
fik snart øjnene op for dværgenes smedekunst, og i de følgende år måtte de atter og atter igen kæmpe indtrængende bort,
som var søgt op i Darkoniens bjerge på jagt efter kostbare metaller. Selv i disse tider bliver dværgenes handelsmænd stadig
hyppigt overfaldet og berøvet deres værdigenstande. Dværgene har derfor søgt at begrænse deres kontakt til oververdenen,
og de drager kun ud fra Darkoniens tryghed, hvis det er bydende nødvendigt. Denne frivillige isolation har da også præget
deres forhold til de omkringliggende riger.
Øst for Darkonien ligger riget Roul-Assin. Det er befolket af en gammel slægtsgren af norrlændinge, og som deres forfædre
værdsætter de æren og det uskrevne ord. Roulerne er overordentlig stolte af natur, og de er ofte villige til at dø for deres
principper. Det er egenskaber, som dværgene værdsætter højt, og af alle verdens riger, er Roul-Assin da også det eneste,
som de stadig har en regelmæssig kontakt til.
Nord og vest for Darkonien er norrlændingene bosat. De er barske og primitive, men også særdeles interesseret i dværgenes
kultur. Gennem tiderne har de to folkeslag formået at leve i fred, og de udveksler da også regelmæssigt både handelsvarer og
nyheder fra verden omkring dem.
Santillia er beliggende umiddelbart mod sydøst, og der synes at herske en gensidig fredsommelig forståelse mellem dværge
og elvere. Om end de to racer kun sjældent er enige i deres syn på verden, så har de alligevel altid kommet overens og formået
at stå sammen mod fælles fjender. Som oftest er de begge dog godt tilfreds med at leve hver deres liv, og kontakten
mellem rigerne er yderst sparsom.
Længere mod sydvest findes kongeriget Narabond. Forholdet til Narabond har typisk været en anelse anstrengt, da ikke alle
dets folk altid har haft lige reelle hensigter. De betaler imidlertid gode penge for dværgenes varer, og forsyner dem med
adskillige af livets små nødvendigheder varer, hvilket har nødvendiggjort en vis kontakt.
Øst for Darkonien finder man også Rustbjergene. Bjergene er befolket af orker og trolde, som i al evighed har været dværgenes
svorne fjender. De to racer hader hinanden af et godt hjerte, og der kan aldrig herske fred imellem dem. Det gensidige
had er blevet så indarbejdet i kulturerne, at ingen længere husker hvornår det opstod eller hvorfor.