Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk
Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk
Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
et til Nimars navn <strong>og</strong> ære. Hvad man dyrker, er d<strong>og</strong> i højere grad de ritualer, der er forbundet med religionen, end læren i<br />
sig selv. Om man helhjertet ve<strong>dk</strong>ender sig troen, er ikke i sig selv af n<strong>og</strong>en særlig betydning. I stedet bliver der lagt stor<br />
vægt på, at man er til stedet ved de enkelte gudstjenester, <strong>og</strong> her viser både Nimar <strong>og</strong> hans tjenere den fornødne respekt.<br />
Religionen er dermed i overvejende grad blevet centreret omkring kirken <strong>og</strong> dens folk, <strong>og</strong> præstene har som en naturlig<br />
følge heraf fået høj social status i riget. Det betragtes som god skik at invitere en repræsentant fra kirken, når der afholdes<br />
fest, <strong>og</strong> man lægger <strong>og</strong>så en stor ære i at få højtstående gejstlige til at udføre livets særlige ritualer såsom bryllupper <strong>og</strong> begravelser.<br />
Derudover er kirken i sig selv <strong>og</strong>så blevet til et socialt samlingspunkt. Tharkerne går hver morgen til gudstjeneste, <strong>og</strong> de<br />
benytter denne lejlighed til at socialisere <strong>og</strong> mødes med byens andre betydningsfulde personer under afslappede <strong>og</strong> mindre<br />
formelle omstændigheder. Der er derfor <strong>og</strong>så opstået en tradition for altid pynte sig <strong>og</strong> bære sine fineste klæder under gudstjenesterne,<br />
i håbet om at kunne vække beundring <strong>og</strong> respekt blandt de øvrige tilstedeværende.<br />
RELATIONER<br />
Grundet deres store rigdom, er tharkerne kendte over størstedelen af <strong>Niraham</strong>, <strong>og</strong> de er respekteret for deres evne til altid at<br />
kunne levere de mest eksotiske varer. De er imidlertid <strong>og</strong>så genstand for megen jalousi, <strong>og</strong> deres handelskaravaner må dagligt<br />
tage kampen op med pirater <strong>og</strong> røvere, som på uhæderlig vis søger at få andel i de kostbare goder.<br />
På grund af disse konstante overfald, har man måttet lære alt beskytte sig selv <strong>og</strong> altid være på vagt overfor de nærtliggende<br />
riger. Der er derfor vokset en stemning af mistro frem blandt tharkerne, som har fået dem til at isolere sig fra omverdenen i<br />
alle andre henseender, end når de har ønsket at handle. Deres rigdom til trods har tharkerne derfor ofte kun en ringe anseelse<br />
blandt de omkringliggende riger.<br />
Mod nord findes Paravien, som er det nærmeste man i Tharkien kommer på en betroet allieret. Der findes ingen formelle<br />
aftaler mellem de to riger, men man har alligevel gennem tiderne udviklet en sådan gensidig respekt, at rigerne ofte er kommet<br />
hinanden til hjælp, når ydre fjender truede. Den dag i dag finder der stadig en omfattende handel sted mellem Tharkien<br />
<strong>og</strong> Paravien. De paraviske adelsfamilier sætter stor pris på fine klædninger <strong>og</strong> vine fra resten af <strong>Niraham</strong>, <strong>og</strong> til gengæld<br />
forsyner de Tharkiens hær med våben, rustninger <strong>og</strong> prægtige stridsheste.<br />
Mod øst ligger det zarabiske rige. Det er et storslået <strong>og</strong> højt udviklet land, som man altid har drevet en omfattende handel<br />
med. Så ærværdige, som visse zarabere har syntes, så tilsvarende nederdrægtige <strong>og</strong> bedrageriske har de <strong>og</strong>så vist sig, <strong>og</strong> man<br />
har derfor altid v<strong>og</strong>tet over dem med stor varsomhed. Da det kom til stridigheder mellem Etos <strong>og</strong> Zara’bash i år 15 EH<br />
undlod tharkerne at involvere sig af frygt for en åben krig med Zara’bash. Ikke desto mindre sendte zaraberne alligevel en<br />
flåde til Tharkien for at belejre Alvonsaria <strong>og</strong> dermed kue tharkerne. Ved hjælp fra magiens cirkel lykkedes det d<strong>og</strong> at tvinge<br />
zaraberne på flugt, men forholdet mellem de to riger har formentlig båret uoprettelig skade af hændelsen.<br />
Nordøst for Tharkien finder man Kamirr, der om n<strong>og</strong>en ligger for had blandt de Tharkiens handlende. Kamirrs folk har<br />
igennem århundreder bedrevet pirateri mod de handlende, <strong>og</strong> gang på gang er enorme summer gået tabt som følge af de<br />
uberettigede overgreb. I disse tider bliver tharkiske skibe fortsat plyndret på daglig basis, men man har ikke fundet andre<br />
midler til at sætte sig imod, end ved blot at øge beskyttelsen omkring hver handelskaravane. Den er alment kendt, at Kamirr<br />
står under beskyttelse af Emyrs hær, <strong>og</strong> tharkerne har ikke haft modet til at indlede en åben krig mod begge disse riger. I<br />
stedet har man blot afbrudt enhver kontakt til Kamirr.<br />
Øst for Tharkien findes Etos, der er <strong>Niraham</strong>s største kulturelle samlingspunkt. De to riger har altid plejet et nært venskab,<br />
men følelserne er kølnet betydeligt ned på det seneste, efter at tarkinen nægtede at efterkomme en anmodning om militær<br />
støtte fra Etos, da bystaten var truet af den forestående invasion fra Zara’bash.<br />
Mod nordøst er kongeriget Narabond at finde. Om end narabonerne har en stor indflydelse på de omkringliggende riger, så<br />
er der kun lidt at vinde ved at sende karavaner dertil. Efter tharkisk standard er narabonerne både fattige <strong>og</strong> primitive, <strong>og</strong><br />
selvom man ikke har et reelt dårligt forhold til folket her, så nærer man heller ikke på n<strong>og</strong>en måde udtalte varme følelser for<br />
dem.<br />
K A M I R R<br />
Sydøst for Narabond findes det løst funderede rige Kamirr. Riget består af godt <strong>og</strong> vel tyve selvstændige bystater, der hver<br />
for sig kun har en begrænset tilknytning til de øvrige, <strong>og</strong> for udefrakommende er der ikke meget ved riget, som tilkendegiver