Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

gennem tiden skiftet mellem forskellige familier; enten fordi en siddende familie har mistet sin anerkendelse, eller også som et
udslag af politiske aftaler og forsoningsgaver.
Rådet fungerer som fyrstens rådgivere og forlængede arm. De har ingen selvstændige beføjelser over riget, men medlemmerne
tildeles ofte betydningsfulde opgaver, og der er stor prestige forbundet med at kunne bære rådsmedlemmernes traditionelle
blå og hvide kåber. Rådet har til huse i en spektakulær bygning ikke langt fra Akanthusfamiliens palads i Midterriget.
Grundet skovelvernes frie og ubundne natur er både fyrstens og senatets reelle magt over dem dog begrænset. Fyrsten foretager
sig kun de meste nødvendige handlinger, og lader ellers gerne sit folk leve frit. I stedet har de lokale stammeledere en
fremtrædende position, og det er ofte dem folket skeler til, når der skal træffes afgørende beslutninger. Hver stammeleder er
enerådig over sin flok, og hos de fastboende stammer, anerkender man også stammelederes ret til at råde over territoriet.
RELIGION
I tiden før himmelkrigene var Santillias elverfolk i altovervejende grad tilbedere af Sissianna. Det syntes absurd, at man kunne
elske nogen gud højere end den moder, der altid havde støttet sine børn og stået ved deres side. I Santillia så man derfor
forundrede på, hvordan nogle af Eisloniens elvere betragtede andre af guderne som mere ærværdige end hende.
Santillias folk anerkendte ganske vist, at elverne var et resultat af Nimar og Rinas kærlighed til deres datter, og huskede altid
at ære dem derfor. Enkelte gik endda så vidt, som til at betragte dem som ligeværdige til deres anerkendelse. Folket havde
dog kun én moder, og ingen gud kunne overgå Sissianna. Man anerkendte ganske vist de enkelte elveres ret, til at vise de
øvrige guder respekt, og ingen blev lagt for had, hvis de åbenlyst erkendte deres tilhørsforhold til andre guder end Sissianna.
I stedet blev de mødt med en dybfølte og ægte forundring, og man tog i høj grad deres bekendelse som et udtryk for afvigelse.
Da indtraf himmelkrigene imidlertid, og i de fatale dage faldt skovelvernes tilværelse fra hinanden. Sorgen over Sissiannas
fald var større blandt Santillias elvere end hos noget andet folk på Niraham. Både unge og gamle så det som enden på alt
godt, og adskillige elvere drog blot ud i skoven for aldrig siden at vendte tilbage. Blandt de resterende fik sorgen frit løb, og
hver og en faldt de hen i fortvivlelse.
Da Lyane snart efter åbenbarede sig for dem, blev deres store sorg erstattet af en glæde uden lige. Om end de ikke havde
fået deres elskede moder tilbage, havde de i hendes datter atter genvundet den kærlighed, der havde været dem forundt, og
de fleste elvere i Santillia vendte sig mod hendes lære uden så meget som et øjebliks tvivl.
Som blandt Eisloniens højelvere, var der dog også de af skovelverne, der i sorgen over Sissiannas fald ikke så glæden ved
Lyane. I stedet betragtede de deres racefæller, der så hastigt var konverteret, som forrædere mod Sissiannas minde. Skovelverne
har imidlertid ikke for vane at pleje sorgen længe, og der var kun få, der stadig begræd Sissianna efter de første år.
Disse elvere var imidlertid håbløst fortvivlede, og adskillige gav afkald på livets gaver i sorgen over deres moder. Andre vedblev
med at påkalde sig Sissianna, og som tiden gik, blev de mere og mere fanatiske i deres tro. Der går endda fortællinger
om skovelvere, som har begået de mest frygtelige gerninger, i håbet om atter at kunne genvinde Sissiannas gunst.
Visse af Santillias elvere har i stedet for Lyane vendt sig mod andre af guderne. Tilbedelse af Nimar er vidt udbredt, og det
accepteres glædeligt, da man føler at hans veje, er med til at holde kontakten til de gamle tider ved lige. Andre tilbeder
Gasnian for hans visdom, Tara for hendes livgivende elementer, og en sjælden gang imellem ses der også tilhængere af Jorin.
Skovelverne har desuden en langvarig tradition for at tillægge druidetroen stor værdi. I modsætning til menneskenes druider,
anerkender de elviske fortsat De Sande Guders lære men betragter druidelæren som et nyttigt supplement hertil. Siden himmelkrigene
er druidernes anseelse blandt elverne øget, og deres betydning i samfundet er tilsvarende blevet større. Druiderne
betragtes som et bindeled til naturen, og det påligger dem at varetage mange af stammernes faste ritualer. Herudover holder
druiderne også gammel viden og visdom i hævd.
RELATIONER
Santillias elvere har gennem tiderne atter og atter igen været lagt for had af de omkringliggende menneskelige kulturer. I
visse tilfælde har det været berettiget, men langt oftere har Santillia blot været et mål for menneskenes evige grådighed. Ofte
har elverne måttet trække sig ud af konflikterne som den tabende part, og hver gang har de måttet give afkald på dele af
deres elskede skov. Disse erfaringer har gjort skovelverne sky og tilbageholdende, og denne mentalitet har tillige præget
deres forhold til de omkringliggende riger.