Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

uden held.
R O U L- A S S I N
Langt mod nord, mellem Narabond og Norrland, er det rouliske rige at finde. Det er ikke stort i størrelse, og sammenholdt
med Nirahams øvrige riger, er det også kun et ungt rige. Roulerne har ikke desto mindre formået at sætte deres præg på
verdens gang, og særligt har man i det narabonske rige ikke kunnet undgå at føle påvirkningen fra Roul-Assin.
Roul-Assin blev etableret i årene omkring 750 EJ. Tilhængere af den gamle druidetro var i flere hundrede år blevet lagt for
had, og deres kultur blev gradvist udvandet efterhånden som verdens folk tvang dem til at underkaste sig De Sande Guder.
Da skete det imidlertid, at dværgene trak sig tilbage fra nogle af de lavtliggende egne nord for Narabond, og en broget skare
af norrlændinge og druidetro narabonere begyndte at befolket egnen. Her kunne de dyrke deres religion frit og uden at
risikere forfølgelse, og visheden herom bandt hurtigt folket sammen i et tæt forbund.
De religiøse rødder har været en centralt bindeled i den rouliske kultur, og blandt deres folk oplever man nu en følelse af
samhørighed, hvis lige ikke kendes andetsteds i Niraham. Man dyrker selve tanken om den rouliske kultur som noget enestående,
og hvor eksempelvist Narabond med tiden er blevet til en mangfoldig blanding af kulturer, så udgør det rouliske stadig
en fælles enhed uden nævneværdige afvigelser.
Denne forherligelse af den rouliske levevis har dog også ført til en udbredt afstandstagen fra det øvrige Niraham. Man har
ihærdigt modsat sig påvirkninger udefra, og det har været småt nyskabelser i riget. Roulerne betragtes derfor ofte som tilbagestående
og kulturelt hæmmede af de omkringliggende riger.
Dette synes i et vist omfang at være berettiget, når opmærksomheden henledes på fraværet af en roulisk højkultur. Roulerne
har stædigt holdt fast ved deres århundrede gamle livsmønstre og samfundsnormer, og der er ikke meget forskel på hvordan
den jævne rouler lever livet nu og ved rigets etablering for hen ved 1000 år siden. Indenfor krigskunsten står roulerne imidlertid
ikke tilbage for resten af Nirahams folkeslag, og de har gang på gang vist sig som en anerkendelsesværdig fjende i
krig.
Med så overvældende forskelle mellem Roul-Assin og de omkringliggende riger kan det næppe overraske, at de da også har
fået gentagne muligheder til at bevise deres krigskunst. Særligt har roulere og narabonere haft tradition for at strides, og det
har ført utallige krige med sig.
Stridighederne med Narabond blev først blev endeligt bilagt for godt og vel 100 år siden. Det var det største vendepunkt i
nyere roulisk historie, da man efter et halvt århundredes krig mod narabonerne valgte at underkaste sig Narabonds konge,
og dermed gav afkald på herredømmet over Roul-Assin. Hermed overgik Roul-Assin til at være en vasal under Narabond.
Dette vasalskab består stadig, og formelt set er hver en rouler underlagt kongen af Narabonds styre. Narabond påkalder sig
imidlertid kun denne magt i krigstid, og i det daglige er roulerne reelt set stadig selvstyrende. Magten over Roul-Assin hviler
hos en baron, som vælges af det rouliske folk. Baronen er dog forpligtet til at sværge troskab til Narabond, og dermed sikres
begge parters ønske om herredømme.
Udover at skulle underlægge sig Narabonds styre, var det også et kriterium i fredaftalen, at det rouliske folk skulle konvertere
til De Sande Guder. Hvor man relativt hurtigt accepterede vasalskabet under Narabond, så førte dette krav om at skulle give
afkald på druidetroen til omfattende protester og oprør. Siden de tidligste tider havde roulernes religion udgjort nøglestenen i
deres kultur, og at skulle give afkald på denne, var for mange en skæbne værre end døden.
Konverteringen til De Sande Guder blev dog gennemtvunget, om end under store protester og med mangen et oprør til
følge. Uanset at roulerne herefter udadtil bekendte sig til De Sande Guder, så bar de imidlertid stadig druidetroen i deres
hjerter. Den dag i dag formodes det, at mindst halvdelen af roulerne endnu bekender sig til druidernes lære, og omvendelsesprocessen
har stadig en lang vej foran sig, før den er endeligt fuldendt.
I disse tider er det rouliske folk splittet mellem det gamle og det nye. Om end man gennem forbundet med Narabond er
tvunget til at tage visse nye tiltag til sig, så holdes de gamle traditioner stadig i hævd, og store dele af kulturen er så gennemsyret
af den traditionelle rouliske livsopfattelse, at det synes utænkeligt, at den nogensinde vil forsvinde helt.
Stolthed og personlig ære er endnu de mest betydningsfulde egenskaber for en rouler, og kun et fåtal af roulerne kan læse
og skrive, da man mener, at det er overflødigt at binde ord til et pergament. Kun den, der nærer mistro til sin modpart,
ønsker at få hans ord skrevet ned, og da en rouler aldrig taler usandt, er det en stor fornærmelse at foreslå noget sådant.