Niraham | Riger og kulturer - Niraham.dk

Udover at indkræve skat fra de handlende, tilføres Aihlann Bachir også store summer fra hver af de tre riger, som sikrer at
administrationen altid har til sine fornødenheder. Igennem de seneste år har Emyrs bidrag dog været uregelmæssige, og om
end de har undskyldt sig med, at deres transportskibe er blevet overfaldet, så svirrer rygterne livligt.
B A N G T EI
Bang Tei folket var i de tidligste tider blot et simpelt fiskerfolk, der levede på og omkring Drageøerne i det fjerne, sydøstlige
Niraham.
Her opstod imidlertid med tiden en enestående civilisation, der formåede at tage alverdens kulturelle og videnskabelige fremskridt
til sig, og bringe dem sammen i et storslået imperium, der underlagde sig store dele af Niraham.
Bang Tei havde sin storhedstid i årene efter 1543 FJ, hvor de med sine overlegne militære færdigheder formåede at besejre
det andet af datidens store menneskelige riger, Shantil. I den efterfølgende periode underlagde bangteserne sig mange andre
af Nirahams menneskelige kulturer. Da riget var på sit højdepunkt, rakte det fra Nirahams østkyst til det nuværende Tharkien.
Kulturen bestod dog kun frem til 1098 FJ, hvor menneskelige og elviske styrker forenede sig og formåede at tvinge riget i
knæ. Herefter svandt det en gang så storslåede rige, og var snart efter ikke meget andet, end blot et fjern og isoleret rige,
som efterhånden afskar al kontakt til omverden.
Selv i dag er kontakten til Bang Tei begrænset, og hvad man ved om riget, baserer sig i overvejende grad på rygter. Kun de
zarabiske nomadefolk, der lever hele deres liv i ørkenen, har kontakt med bangteserne, men de er sky af natur og deler kun
sjældent deres viden om det fjerne rige med resten af verdens folk. Den overvejende del af kendskabet til Bang Tei er nu
opsamlet i Cartheeros store biblioteker, og det har gennem tiderne været den eneste mulighed for jævne folk til at få indsigt i
den sagnomspundne kultur.
Det fortælles, at bangteserne i dag lever i små landsbysamfund langs havet, og at de kun sjældent begiver sig længere ind i
landet. Ikke langt fra kysten begynder den bangteske jungle, der er et farefuldt sted, hvor man kun sjældent vender levende
tilbage fra. Junglen har i sig selv gjort det næsten umuligt at oprette en regelmæssig kontakt til Bang Tei.
Bangteserne kan kendes fra samtlige andre folkefærd i Niraham på deres meget karakteristiske udseende. De har alle en særpræget
gullig hud og sort hår, som de ynder at vokse langt. De er meget rolige af natur, og nærer stor respekt for alder og
visdom. Tilværelsen i Bang Tei er mest af alt præget af praktisk arbejde, og de har kun behov for få timers hvile hver nat,
før de atter kan arbejde en fuld dag.
Alle som én tilbeder bangteserne Den store drage, der kendes under navnet Ki Mana. De betragter dragen som værende
skaberen af alt, og mener at den hviler i havet ud for Bang Tei. Havet kendes nu som Dragehavet. For at tilfredsstille Ki
Mana og sikre sig dens fortsatte velvilje, bruger bangteserne meget tid på at bede og ofre.
Der er desuden en unik munkeorden i landet, hvis tilværelse er dedikeret til glæde dragen. Disse munke lever et fredsommeligt
og tænksomt liv, men de bruger også meget tid på at studere krigskunst. Deres kunnen er navnkundig, og mange af
Nirahams folk har intet andet kendskab til Bang Tei, end myterne om deres famøse krigermunke.
E S O S
Så langt mod syd, som det er muligt for de dødelige at rejse på Niraham, findes det sagnomspundne rige Esos.
Riget blev grundlagt af profeten Eso, der var én af Jarcos fem udvalgte forkyndere. Efter den store profets død, drog Eso
gennem den zarabiske ørken med en trofast skare af tilhængere. De var opsatte på at finde et nyt hjem i det fjerne syd, hvor
verden var jomfruelig og uberørt, og hvor de kunne dyrke deres tro i fred fra verdens krige.
Eso håbede at kunne skabe en ny begyndelse, hvor de sorger, som havde præget profetens liv, blot var et svagt minde. Det
skulle være et land, hvor der ikke fandtes nød, hvor alle kærede sig om deres nærmeste, og hvor sygdom og død blev fortrængt
ved De Sande Guders magt.
Det var en ambitiøs drøm, der i manges øjne syntes absurd. Uanset, at man kendte gudernes kræfter, så fremstod Esos visio-