Medlemsblad nr. 3 2003

Sikkerhedslederen 

Medlemsblad for Sammenslutning af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Næstformand 

Kasserer 

Bestyrelsesmedlem 

Bestyrelsesmedlem 

Områdeformænd 

Områdeformand 

Jylland Nord 


Jylland Syd 


Fyn 


Sjælland 


København 

Konferenceudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

Direktør Poul M. Schmidt 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen 

Udstillingsudvalget 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 

Ansvarshavende Erik Brødbæk 

Redaktør Jens Stokholm 

Journalist Lars Nielsen 

2 Sikkerhedslederen 3/2003 


COOP DANMARK PERSONALE 


HOFFMANN A/S 


BST ÅRHUS 

Hjemmesideudvalget 


Sektionsleder Ole Vendelbo 

Vedtægtsudvalget 


Miljø- og kvalitetschef Per Bech 


Sekretariat 


DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 


KOPPERS DENMARK A/S 

Sikkerhedsleder Poul Chr. Jespersen 

ÅRHUS TEKNISKE SKOLE 


HOFFMANN A/S 


KOPPERS DENMNARK A/S 

Sikkerhedsleder Anne Bitzer 

LEO PHARMA 


DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 

Næste nummer af Sikkerhedslederen medio november 2003. 

43 86 34 40 

erik_broedbaek@fdb.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

87 33 11 00 

pms@bstaarhus.dk 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

89 42 39 44 

pcj@ats.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

44 94 58 88 

anne.bitzer@leo-pharma.com 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Jens Stokholm senest den 15. oktober 2003. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret 

indsendes og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Redaktør: Jens Stokholm • Bülowsvej 26, 4 • 1870 Frederiksberg • 33 22 00 61 • e-mail: jst@hmsman.dk • www.hmsman.dk 

Layout: Erik Stokholm • e-mail: est@tdcadsl.dk 

Forside: Peter Dræby og Ole Milian i gang med kabelsplidsning. 

Tryk: Zeuner Grafisk a/s • Tlf.: 87 46 40 10 • Fax: 87 46 40 11 • email: zeuner@zeuner.dk 

Indhold 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Sikkerhedslederen 3 

Virksomhedsportræt 4 

TDC 

Debatforum 7 

SSID’s hjemmeside 9 

Lars’s Klumme 10 

Det sociale indeks 12 

Styr på kemikalierne 13 

Aktiv skiltning 14 

AMIS 14 

Sikkerhedslederen 16 

og medierne 

Noter og nyt 18 

Aktivitetskalender 20 

25 år i SSID 21 

Områdenyt 22 

Sekretær: Jette Vinther • SSID‘s sekretariat • Kongsvang Allé 25 • 8000 Århus C • Tlf.: 86 11 04 11 • Fax: 86 11 30 97 • e-mail: sekretariatet @ ssid.dk • www.ssid.dk

Nyt fra bestyrelsen 

Selv om temperaturen udendørs i skrivende 

stund fortsat står på sommer, er efterårssæsonen 

startet, og virksomhederne i fuld gang 

med at producere det, som virksomheden 

nu skal producere. 

SSID er også i fuld gang med planlægningen 

af efterårets arrangementer såvel lokalt som 

på landsplan. 

Bestyrelsens første arrangement er Strukturkonferencen 

den 17. september, og mere 

end 50 har meldt sin deltagelse. Vi har 

store forventninger til konferencens forløb 

og resultat. Det er vigtigt for SSID, at den 

fremtidige struktur og placering i blandt 

øvrige arbejdsmiljøaktører, er udviklet i samarbejde 

med en bred kreds af repræsentanter 

for medlemsvirksomhederne. 

Den politiske sommerferie er endnu ikke 

overstået, men vi erindrer om, at SSID har 

sat for-manden og næstformanden for Folketingets 

arbejdsmarkedsudvalg stævne den 

20. oktober på Christiansborg. I modsæt- 

Sikkerhedslederen 

Arbejdsmiljøreformen: Noget for noget – og ingen nåde. 

Virksomheder der vil og kan sikre et godt 

arbejdsmiljø slipper for tilsyn og BST pligt 

– noget for noget princippet. Omvendt vil 

virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø 

få et gennemgribende tilsyn og få pålagt at 

søge rådgivning – ingen vil slippe uden om 

dette. 

Omdrejningspunktet for disse nye principper 

er screening af alle 200.000 danske virksomheder 

og certificering. Det sidste er på 

plads. Det vanskelige og uprøvede punkt er 

screening ved arbejdstilsynet. Hvordan vil 

den blive opbygget og fungere? Hvor i sandet 

slås stregen mellem de gode virksomheder 

og de med et dårligt arbejdsmiljø? Kan det 

virkelig passe, at der skal gå 11 år før man 

er færdig med første runde? På 11 år sker 

der meget med en virksomhed, dens ansatte 

og deres sundhed. Det kan være katastrofal 

lang tid. 

Screening bruges i medicinen i det forebyggende 

arbejde. De vigtigste krav til en god 

screeningsmetode er, at den er sensitiv og 

specifik. Det betyder på godt dansk, at meto- 

Per Bech, Kay V. Johnsen, Ole Vendelbo, Erik Brødbæk og Poul M. Schmidt 

ning til sidste år, er der politisk sket meget 

på arbejdsmiljøom-rådet det seneste år. 

Beskæftigelsesministerens udmeldinger, 

kommende lovforslag og arbejdsmarkedets 

parters rolle i forberedelserne er til debat. 

Interessen for denne type arrangementer er 

altid stor, så hvis du vil sikre dig en plads, 

bør du tilmelde dig i god tid. 

På Middelfartmødet den 6. november vil vi 

sætte fokus på arbejdsskader, erstatninger og 

kommunernes regres af sygedagpenge overfor 

virksomhederne. Der er megen uklar- 

den skal fange helst alle, der har sygdommen 

eller forstadier hertil og at den ikke 

må medtage ”raske” – såkaldt falske positive. 

Desuden skal der være en behandlingsmulighed. 

Metoden må ikke skade, den skal 

være let at anvende og økonomisk overkommelig. 

Opfylder en screeningsmetode ikke 

disse principper risikerer man at gøre ondt 

værre ved at lægge metoden til grund 

for at finde behandlingskrævende patienter 

– eller virksomheder. Fra ende til anden 

kan de medicinske principper overføres til 

den screeningsmetode, som nu udvikles til 

arbejdsmiljøarbejdet. Forhåbentlig sker det, 

men det bliver ikke nemt. 

Arbejdsmiljøreformen har mange andre elementer. 

Stærkt fokus er der på BST, som fra 

2005 til 2009 gradvis sidestilles med andre 

”certificerede rådgivere” og hvis lovbundne 

kundeunderlag forsvinder. Det vil ændre BST 

verden radikalt – uanset hvad der er skrevet 

af trøstende ord om lang overgangsperiode. I 

sikkerhedslederkredse er meningerne stærkt 

delte om dette perspektiv. Nogle hilser de 

friere valgmuligheder velkommen. Andre er 

hed om praksis og ikke mindst de konkrete 

regler, og bestyrelsen tror, at der er ved at 

blive skabt en situation, hvor kommunerne 

tillægger virksomhederne skylden for alle 

arbejdsulykker, for derefter at kræve sygedagpengene 

retur. 

Nu skal vi have klarhed over reglerne og 

virksomhedernes retsikkerhed. 

Bestyrelsen vil også gerne henlede opmærksomheden 

på Områdeudvalgenes arrangementer 

og årsmøder. 

Erik Brødbæk 

bekymrede for, at der bliver færre midler til 

arbejdsmiljøarbejde, nu hvor der ikke er et 

fast årligt beløb til konsulentrådgivning via 

BST medlemskabet. 

En væsentlig forudsætning for at reformen 

kommer til at virke er, at arbejdsmiljøet 

får en central placering i virksomhedernes 

personalepolitiske strategier. Meget tyder 

på, at det gamle udsagn: ”Medarbejderne 

er vores vigtigste ressource” er på vej fra 

flosklerne ved festlige lejligheder til realiteternes 

verden. Holder det, er det nødvendigt 

med et godt arbejdsmiljø i ordets 

bredeste forstand. Det giver nye muligheder 

for sikkerhedslederne. 

Arbejdsmiljøreformen rummer andre nye 

muligheder. Virksomheder der vil certificeres 

har brug for arbejdsmiljørådgivning på 

højt plan og med et bredt personalepolitisk 

sigte. Virksomheder, der vil ”godkendes ved 

en screening” har brug for det samme. Det 

er en udfordring og en mulighed for sikkerhedslederne 

og SSID. Godt at vi får taget fat 

på arbejdet med dette på den kommende 

strukturkonference. 

Jens Stokholm 

Sikkerhedslederen 3/2003 

3

Virksomhedsportræt 

TDC Totalløsninger - 

arbejdsmiljøcertificeret 

Administrerende direktør for TDC Henning Dyremose satte i 1999 det mål, at TDC skulle blive en niveau 1 virksomhed. Det mål må 

siges at være indfriet af TDC Totalløsninger, der i juni i år modtog både det rene danske arbejdsmiljøcertifikat ( Bek. 923) og det 

international (OHSAS 18001). Med sine 10.500 ansatte er TDC Totalløsninger langt den største virksomhed i koncernen TDC. Den 

er tillige den til dato største enkeltvirksomhed i Danmark, der er blevet certificeret – oven i købet med en kompliceret landsdækkende 

organisation. 

Hvorfor og hvordan gør man det i en så 

stor og kompliceret organisation. Det spørgsmål 

har Sikkerhedslederen stillet administrerende 

direktør for TDC Totalløsninger 

Lars Torpe Christoffersen og arbejdsmiljøchef 

John Weygaard. 

Bedst blandt de største i KFX indexet! 

Sikkerhedslederen lægger for med en konstatering: 

Arbejdsmiljø har ikke rangeret 

særlig højt på danske toplederes aktivitetsliste. 

Hvad får en direktør for 10.500 ansatte 

til at kaste organisationen ud i en arbejdsmiljøcertificering? 

For Lars Torpe Christoffersen 

er svaret enkelt. Arbejdsmiljøet er et 

ledelsesansvar og skal have samme bevågenhed 

som alle andre ledelsesopgaver. I 

en moderne højteknologisk virksomhed som 

TDC er engagerede og loyale medarbejdere 

en forudsætning for stadig udvikling og høj 

produktivitet. Et godt arbejdsmiljø er en af 

forudsætningerne for dette, ligesom det er 

en faktor der gør sig gældende ved såvel fastholdelse 

som rekruttering af kvalificerede 

medarbejdere. 

Og så kommer det: En af vores visioner er 

“Bedst blandt de største. Vi vil være den 

bedste arbejdsplads blandt virksomhederne 

i KFX indekset”. 

Sådan. Det mål er ikke set før i Danmark 

(red). 


Mål: Bedste arbejdsplads blandt virksomhederne i KFX indekset 

Lars Torp Christoffersen bliver ønsket tillykke med certifikaterne af Steen Christian Larsen fra Dansk Standard. 

Lars Torpe fortsætter: Vi har i mange år 

arbejdet systematisk og fremadrettet med 

arbejdsmiljøet i selskabet. Vores indsats har 

på mange områder været betydelig større 

end loven foreskriver. 

Jeg er desuden meget opmærksom på den 

store indsats mine medarbejdere i arbejdsmiljøfunktionen 

har gjort for at skabe forudsætningerne 

for den netop gennemførte 

certificering. Resultatet er et arbejdsmiljøledelsessystem 

der både registrerer forbedringer 

og afvigelser. De rapporteres til mig og 

den øvrige topledelse, der naturligvis både 

bakker op om systemet og reagerer i nødvendigt 

omfang i hverdagen. 

Bliver arbejdsulykkerne bragt ned? 

Det vil ikke forekomme at en chef ikke får 

gennemført udgiftskrævende ulykkesforebyggende 

foranstaltningen efter en konkret 

arbejdsulykke. Vi har sat mål for at nedbringe 

antallet af arbejdsulykker. Et af midlerne 

er netop gennem analyse af konkrete

ulykker at finde årsagen og fjerne denne for 

at hindre gentagelser. Lad mig i øvrigt citerer 

fra vores arbejdsmiljøpolitik, som alle ledere 

kender: 

”Vi vil sikre, at arbejdsmiljøhensyn ikke tilsidesættes, 

af økonomiske eller effektivitetsmæssige 

årsager.” 

Det sværeste for chefen? 

Det sværeste har været, at holde styr på alle 

de bestemmelser og værktøjer, der bringes 

frem. Jeg har naturligvis stiftet bekendtskab 

med det tidligere, men i den proces der foregår 

under opbygningen af systemet tages alt 

ned fra hylderne og bliver revurderet. 

Om egen rolle. 

Arbejdsmiljøleder Otto Wois 

Som administrerende direktør er jeg ansvarlig 

for at både ledere og medarbejdere bliver 

løbende informeret om det system, vi har 

opbygget samt at alle efterlever de rimelige 

krav systemet stiller: Overholde loven, undgå 

ulykker og skabe forbedringer. 

Det samme er topledelsen ansvarlig for 

indenfor hver deres division. 

I hverdagen tager arbejdsmiljøfunktionen sig 

af det praktiske med rådgivning og implementering, 

hvor arbejdsmiljøchefen handler 

på ledelsens vegne. Her har Lars Torpe 

Christoffersen et afsluttende råd til landets 

arbejdsmiljøchefer og deres medarbejdere. 

En virksomhed, der har et godt arbejdsmiljø 

har ledere og et ledelsessystem, som er proaktive 

for at forbedre medarbejdernes triv- 

sel. Arbejdsmiljøfunktionen skal som en del 

af ledelsessystemet fortsat være med til at 

sikre en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet. 

Fra beslutning til certifikat 

Og her er det John Weygaard, der handler 

på ledelsens vegne sammen med kollegerne. 

Den imponerende certificering er gennemført 

på 1⁄2 år. Det gør man ikke uden forberedelse 

gennem en del år, og det gør man 

ikke uden en dygtig og engageret kollega 

som Otto Wois til at holde sammen på processen 

understreger John. 

”Vi har støt og roligt udviklet vort 

arbejdsmiljøarbejde, ud bygget med mål 

og politikker, interne vejledninger og 

registreringssystemer, APV, risikovurderingssystem 

m.v.. Roller og ansvar er 

beskrevet for alle. For lederne: Ansvar 

og opgaver. For arbejdsmiljørepræsentanterne 

samt medarbejderne: Pligter 

og opgaver. Vi har udviklet organisationen 

og ændret fokus . Der er 

truffet aftaler mellem ledelsen og 

de faglige organisationer. Alt dette 

er løbende sket, og alt dette har 

Otto Wois samlet i et ledelsessystem 

på vort intranet. Alle dele 

af arbejdsmiljøledelsessystemet 

findes her og er i princippet 

tilgængeligt for samtlige medarbejdere 

i TDC Totalløsninger.” 

Arbejdsmiljøorganisation 

Enkelt og kompliceret 

Det er både enkelt og kompliceret fortsætter 

John. Det er enkelt i den forstand at alt er 

samlet på et sted, det opdateres løbende ved 

ændringer og er tilgængelig for alle. Det er 

kompliceret fordi der er mange dele og fordi 

en certificering omfatter meget – langt mere 

end en niveau 1 godkendelse, der jo var det 

oprindelige mål. 

Og apropos niveau 1 godkendelse, så er 

det ikke nogen enkel proces i en stor og 

I organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet har TDC også brudt med de vante mønstre. 

Linien har som loven påbyder sikkerhedsrepræsentanter – kaldet arbejdsmiljørepræsentanter 

i TDC. De indgår i arbejdsmiljøgrupper sammen med 

linieledelsen, men sikkerhedsudvalg er afskaffet i de 7 divisioner hos TDC Totalløsninger. 

Dog er halvårsmøderne bibeholdt. Arbejdsmiljøarbejdet skal klares og 

afklares direkte i linien. Der er kun et arbejdsmiljøudvalg for TDC Totalløsninger, 

hvor uafklarede spørgsmål kan rejses, men hovedopgaven er at være fremadrettet, 

sætte mål og følge op på disse. I hver division er der en fælles arbejdsmiljørepræsentant, 

der kan tage sager op med divisionschefen. Dette system er nedfældet i 

en aftale. 

Arbejdsmiljøafdelingen er sammen med TDC BST organiseret i HR Service Center. 

Det er en fælles serviceorganisation for linien. Arbejdsmiljølederne ”udstationeres” 

således fra arbejdsmiljøfunktionen til resten af virksomheden. 


5

landsdækkende virksomhed. TDC forhandlede 

længe med Arbejdstilsynet om gennemførelse 

af et tilpasset tilsyn, men kunne ikke 


Arbejdsmiljøchef John Weygaard 

blive enige om konditionerne. Slutresultatet 

blev, at TDC i stedet valgte at satse på en 

certificering. 

Sidegevinst 

En væsentlig sidegevinst ved arbejdet med at 

opbygge arbejdsmiljøsystemet på Intranettet 

er, at alt bliver taget frem og vurderet. Der 

samler sig meget på hylderne over årene, og 

noget holder ikke i processens skarpe lys, 

andet er gentagelser eller kan forenkles. Det 

er kort og godt også en oprydningsproces at 

blive certificeret. 

Tæt parløb med DS 

Det er Dansk Standard (DS), der har gennemført 

certificeringen i TDC, og arbejdsmiljøafdelingen 

har haft et tæt parløb med 

DS lige fra første dag. Man har fulgt DS’s disposition 

og hovedpunkter i opbygningen af 

arbejdsmiljøsystemet på Intranettet. Da det 

var klar blev det forelagt direktionen, der 

skulle sige god for det. Herefter gennemførte 

arbejdsmiljøfunktionen en pre-audit. Denne 

havde til formål at vurdere, om der var overensstemmelse 

mellem system og virkelighed. 

Det var der ikke altid, og problemerne blev 

så forelagt for Lars Torpe Christoffersen – 

og efterfølgende løst! 

Audit på 47 adresser 

Efter Arbejdsmiljøfunktionens pre-audit blev 

en tilsvarende gennemført ved DS på 7 

arbejdspladser. De fandt 7 afvigelser, som 

blev rettet. Herefter fulgte selve auditeringen. 

Der er i alt knap 250 adresser i TDC 

Totalløsning. Det gav efter DS regler 47 

adresser overalt i landet, der skulle auditeres 

– i sig selv en kæmpe opgave. Audit fandt 

sted i perioden 8. maj til 24 juni hvor certifikat 

blev overrakt. Der blev afdækket 7 

mindre afvigelser, som alle blev løst i løbet 

af processen. 

Som led i Audit spørger DS repræsentanter 

ledelsen om deres kendskab til arbejdsmiljøsystemet. 

Ligeledes spørges medarbejderne 

om deres kendskab til arbejdsmiljøpolitikken 

og andre forhold. Dette punkt var John 

særlig spændt på (læs: nervøs for) Til hans 

store glæde kendte man dens eksistens og 

hovedindhold og: ”Vi konstaterede en stor 

paratviden hos medarbejderne”. 

Og hvad koster det? 

Ca. 500.000 for hele virksomheden, - hvilket 

i øvrigt rigelig dækkes af forventet tilbagebetalt 

arbejdsmiljøafgift. Det sidste var nu 

slet ikke med inde i billedet, da beslutningen 

om at gennemføre certificeringen blev taget. 

Men det er da en glimrende sideeffekt. Hertil 

kommer naturligvis de ressourcer, som organisationen 

har brugt, men stadigvæk løber 

det samlede regnskab rundt for TDC. 

Igen i maj 2004 

TDC Totalløsning med arbejdsmiljøfunktionen 

får ikke lov til at hvile på laurbærrene. 

Allerede igen i maj 2004 følger DS op. Men 

det er ikke det eneste. Også de øvrige selskaber 

i TDC-koncernen skal igennem en 

certificering efter samme principper og med 

arbejdsmiljøfunktionen som fødselshjælper. 

Jens Stokholm

Debatforum 

SSID - Ny struktur ? 

Strukturkonferencen den 17 september. 

Der er mange forandringer i gang på det danske arbejdsmiljøfelt i disse år. Har SSID den rette organisation og indhold til at bakke 

op omkring medlemmerne i det arbejdsmiljølandskab, der tegner sig når efterårets lovrevision er faldet på plads. Dette spørgsmål 

blev drøftet sidste efterår på en strategikonference for bestyrelsen og områdebestyrelser. Det skal nu drøftes i en større kreds på 

strukturkonferencen den 17 september 2003 på Byggecentrum, Middelfart. Som optakt til denne bringer Sikkerhedslederen her 

et referat fra en rundbordsdiskussion i bestyrelsen under overskriften ”Ny struktur ?” 

Hvor skal SSID være i 2010? 

Formanden lagde for med at trække nogle 

hovedlinier op. I en dynamisk organisation 

er det vigtigt med en strukturdebat fra tid til 

anden. Forandringer er et markant element 

i tiden og vi får mange nye medlemmer, der 

kan have andre forventninger til SSID, end 

de, der har nedfældet sig i traditionen. På 

strategikonferencen for et år siden stillede vi 

spørgsmålet ”Hvor skal SSID være i 2010?”. 

Samme spørgsmål vil blive stillet på Strukturkonferencen. 

Det forventer vi en diskussion 

omkring og en masse gode ideer til. I 

dag skal spørgsmålet være ubesvaret. Vi har 

alene fokus på hovedtemaerne. Efter den 17. 

september skal vi i gang med at lægge strategierne 

frem mod 2010. 

Nye medlemmer – 

fra miljø-, kvalitets- og personalearbejdet? 

Kay fulgte op med at understrege vigtigheden 

af, at medlemmerne kom på banen og 

formulerede deres behov samt ønsker. Meget 

arbejde i SSID kan have en tendens til at 

blive lidt en gentagelse blandt Tordenskjolds 

soldater. 

Det skal i den forbindelse også overvejes, 

om ikke den traditionelle medlemsskare skal 

udvides. Miljøledere er allerede med fra 

mange virksomheder. Kvalitets- og personalekonsulenter 

har også mange aktiviteter i 

grænseområdet til arbejdsmiljø – og vil få 

det mere fremover med fokus på psykisk 

arbejdsmiljø, sundhedsfremme, rummeligt 

arbejdsmarked m.v.. 

Erik nævnte her, at mange BST’er var interesseret 

i en udvidet mulighed for, at BST 

ansatte kunne blive medlemmer. Det gav 

straks anledning til mange modsatrettede 

synspunkter – sådan som BST har for vane 

at gøre. Det venter vi med at referere til efter 

konferencen. 

Per Bech, Kay V. Johnsen, Ole Vendelbo, Erik Brødbæk og Poul M. Schmidt 

Ole og Kay nævnte også vigtigheden af den 

professionalisering af sikkerhedslederarbejdet, 

der finder sted i mange store virksomheder 

i disse år. Det kan skabe et andet 

interessefokus i forhold til deltidssikkerhedslederen 

i små og mellemstore virksomheder. 

Foreningen skal så afgjort rumme begge 

grupper – men hvordan gøres det bedst? 

Igen et vigtigt spørgsmål for konferencen at 

diskutere. 

Poul kunne genkende samme uvikling fra 

Sikkerhedslederkurserne. Gennem mange år 

har SSID haft mulighed for at profilere foreningen 

på DA’s basiskurser for sikkerhedsledere. 

Det giver os mange muligheder for at 

opfange de forventninger ”de vordende” sikkerhedsledere 

har til et netværk som SSID. 

Det er tydeligt, at de nye sikkerhedsledere er 

meget veluddannede og stiller store krav til 

indholdet i en efteruddannelse og erfaringsudveksling. 

Traditionen…..! 

Årskonference og områdeudvalg 

Erik tog herefter fat på traditionen. I SSID 

har vi skabt mange traditioner, og det er OK 

så længe det bærer frem og skaber udvikling; 

men ikke alle traditioner har den egenskab. 

Vi må nøje granske vore og stille spørgsmål 

til de enkelte. Bærer de frem og skaber de 

udvikling? Hvis ikke går vi i stå, og eksistensberettigelsen 

forsvinder lige så stille. Igen er 

det vigtigt at få medlemmerne med i den 

analyse. 

To traditioner er i dag meget markante i 

SSID. Den ene er årskonferencen, som vi har 

haft megen succes med de senere år. Man 

kan dog også spørge, hvorfor ikke endnu 

flere af medlemmerne er med, når den nu er 

så succesfyldt? Kay: Er der her en tendens til, 

at det er heltidsmedlemmer og ”traditionalisterne”, 

der kommer. Hvad med landets deltids 

sikkerhedsledere. Er det noget andet og 

mindre de søger – eller måske en lidt anden 

struktur? 

En kendsgerning er det, at antallet af fuldtidssikkerhedsledere 

har været stigende fra 

42% i 1994 til 57% i 1999 samtidig med en 

svag stigning i medlemstallet. Noget tyder 

på, at vi i mindre grad rammer deltidssikkerhedslederen 

(alle). 

Den anden tunge tradition er selve organiseringen 

i de 5 områder. Den hænger tæt 

sammen med både ønsket om at skabe lokale 

netværk med erfaringsudveksling og lokale 

møder, som det er afstandsmæssigt overkommeligt 

at deltage i. Erik konstaterede, at 


7

områdeudvalgene fungerede meget forskelligt, og alle var enige 

om, at det til tider kunne være en tung opgave, at få områdeudvalgene 

til at fungere efter hensigten. 

Konklusionen på dette (red.): Områdeudvalgene og organiseringen 

bag disse er et vigtigt diskussionspunkt på konferencen. 

De deltidsansattes behov? 

Den tilbagevendende konstatering af, at SSID ikke har fat i deltidsansatte 

sikkerhedsledere på samme måde som de heltidsansatte 

fik redaktøren til at stille spørgsmålet: Hvad er de deltidsansatte 

sikkerhedslederes behov? Ole mente ikke vi kunne besvare dette 

spørgsmål. Vi måtte ganske enkelt undersøge det nærmere, og det 

var en opgave for SSID. 

For Kay var det også et spørgsmål, om ikke vi kørte i ring i et 

forsøg på at finde en fællesnævner mellem heltids- og deltidsansatte 

sikkerhedsledere. Det kunne meget vel være sådan, at behovene 

var forskellige, og at vi ikke kunne opfylde dem under et. Ole 

og Erik var dog inde på, at medlemsmøderne kunne være et fælles 

omdrejningspunkt. Halvdagsmøder var for Ole en form, der burde 

have begge gruppers interesse. Større ”arrangementsmøder” uden 

traditionel binding til områdeudvalgene var for Erik en mulighed, 

der kunne appellere til begge grupper. 

De deltidsansattes behov førte gruppen tilbage til den tidligere 

diskussion af medlemsgrundlaget – sikkerhedsledere / andre faggrupper? 

Omdrejningspunktet er virksomheden. Den primære 

målgruppe er og skal være de personer i virksomhederne, der 

beskæftiger sig med sikkerhedslederarbejde. Hvis de så også 

beskæftiger sig med andet i virksomheden bør de også med. 

Konferencen – 

Hvad vil SSID så bruge den til? 

På dette punkt af debatten stillede redaktøren atter skarpt på konferencen. 

For Erik var det vigtigt at styrke SSID, søge indflydelse 

og styrke sikkerhedslederne i deres daglige arbejde. Er vort grundlag 

i medlemskredsen bedre, så har vi automatisk bedre muligheder 

for at få denne indflydelse. Det gælder lokalt, på landsplan og 

også i EU sammenhæng. 

Mere konkret skal vi have en medlemsdiskussion: 

• Sikkerhedsledere – andre arbejdsmiljø- professionelle 

• Virksomheder – andre organisationer 

• Alene virksomheder som medlemmer – eller også enkeltpersoner 

• Heltids- deltidssikkerhedsledere 

Og vi skal have en organisationsdiskussion: 

• Områdestrukturen som den er i dag? 

• Flere landsdækkende eller store regionale medlemsmøder? 

• Styrkelse af netværk – men hvordan? 

• Aktivering af flere medlemmer 

• Brug af SSID’s nye hjemmeside med debatside 

Og vi skal have en… 

Ja, det bliver i høj grad op til de ca. 60 – 70 deltagere, som har 

meldt sig, selv at formulere temaerne. 

Ref. Red. 


Brandteknisk Risiko Analyse 

Med en regelmæssig Brandteknisk Risiko Analyse 

opnår virksomheden/institutionen et stærkt forbedret 

værktøj til at løse de ledelsesmæssige opgaver 

indenfor risikostyring *) 

*) ”Vi kan konstatere, at de virksomheder, der havde den bedste 

forrentning af egenkapitalen i seneste regnskabsår, også er 

dem, der er nået længst i implementeringen af risikostyring”, 

udtaler Bjørn Rothaus Sørensen fra Marsh Risk Consulting (læs 

mere på: www.marsh.dk). 

En Brandteknisk Risiko Analyse udmunder i en operationel 

rapport, som sikrer tilbagemelding om 

• status på virksomhedens brandsikringsniveau 

opfyldelsen af forsikrings- og myndighedskrav 

(f.eks. ADR) 

• løsningsforslag og handlingsplan (m. økonomisk 

overslag) 

• uddannelsesniveau (livreddende førstehjælp, 

brandslukning) 

• behov for konsulentbistand/professionel rådgivning 

• stærkt grundlag for etablering af en beredskabsplan 

• hjælpeværktøj (i forbindelse med miljø- og 

kvalitetscertificering) 

• status over (bl.a. flugtvejs-, brand- og alarmeringsinstruks) 

Investeringen er minimal i forhold til værdien 

af et opdateret risikostyringsgrundlag! 

• Rosenkæret 31 • 2860 Søborg 

• Tlf: 70 111 333 • Fax: 70 101 333 

• www.danskbrandteknik.dk

SSID’s nye hjemmeside 

Udvidet medlemsoplysninger 

SSID har fået ny dynamisk hjemmeside og hjemmesiden er blevet moderniseret. Den 

ene nyhed er udvidet medlemsinformation. Ca. 120 eller godt 22% har allerede lagt 

deres data ind. Den anden nyhed er et debatforum, der først lige er gået i gang før 

sommerferien. Her er muligheder for at spørge Danmarks største levende arbejdsmiljødatabase 

med erfaring fra de virkelige arbejdspladser. 

De hidtidige medlemsoplysninger kan nu 

suppleres med personlige oplysninger, 

e-mail adresse, oplysninger om uddannelse, 

foto, ansættelse og interesseområde. Det er 

nyttigt for hurtig opdatering i foreningen 

og som gensidig medlemsinformation. Det 

er alene medlemmerne, der har adgang til 

oplysningerne, og det er alene det enkelte 

medlem via password, der kan opdatere og 

ændre egne oplysninger. 

Debatforum 

SSID’s medlemmer har nu mulighed for at 

rejse spørgsmål, finde svar eller svare og 

drøfte problemer med kolleger i det nye 

debatforum. 

SSID’s ca. 560 medlemmer har hver især 

en betydelig viden om arbejdsmiljø i vidt 

forskellige virksomheder. Den viden kan vi 

dele og udbygge hos hinanden gennem det 

nye debatforum. Det er faktisk en helt ny og 

enestående mulighed. BRUG DEBATFORUM 

Hvordan 

Klik på ikonet ”Debat – Forum” på den ny 

hjemmeside. Herfra kommer du ind på en 

menu side med vejledning, der næsten ikke 

kan misforstås eller gå galt. Du kan se liste 

over besvarede spørgsmål. Du kan svare på 

spørgsmål. Du kan få liste med svar og du 

kan oprette et spørgsmål, der sendes ud til 

alle medlemmer. Du kan også bestille automatisk 

e-mail til dig selv når nogen svarer 

– forudsat selvfølgelig, at du har lagt din 

e-mail adresse ind på egne data. 

Jo flere der bruger debatforum – 

jo bedre bliver det. 

BRUG DEBATFORUM 

Jst 


9

Lars’s Klumme 

Profilering af sikkerhedslederne 

SSID har holdt årskonference 7-9 april på 

Comwell i Kolding, og som altid er der et 

eller andet, man har fået med sig hjem. 

Det indlæg, som gjorde størst indtryk på mig, 

kom på konferencens sidste dag. Her holdt 

kommunikationsrådgiver Niels R. Brinckmann 

et foredrag om ”Arbejdsmiljø på 

medieagendaen”, og det, der gjorde indtryk 

på mig, var, at Brinckmann lagde op til, at 

vi skulle forsøge at profilere os gennem en 

medievant sikkerhedsleder, der kunne tegne 

sikkerhedsledernes profil i medierne. 

Medierne har behov for levende stof 

Sådan som jeg opfattede Brinckmanns ide, 

er medierne trætte af, at det er organisationsrepræsentanter, 

der tegner arbejdsmiljødebatten. 

Det, de er interesserede i, er at få 

virksomhederne ind i debatten. D.v.s, at det 

f.eks. kunne være en velformuleret og fagligt 

dygtig sikkerhedsleder, der kunne tegne 

arbejdsgiversiden, og en sikkerhedsrepræsentant, 

der kunne tegne arbejdstagersiden. 

Brinckmann udtrykte det således, at folk 

er trætte af organisationerne, der opfattes 

som bureaukratiske, men jeg tror, at det 

er medierne, der ønsker en ”human story”. 

D.v.s., de vil ind på virksomhederne for at 

illustrere arbejdsmiljøproblematikken med 

reelle problemer, som folk kan forstå. Det 

gælder naturligvis TV, der helst skal have 

levende billeder til sine historier, men det 

gælder også de trykte medier, der gerne vil 

have fotos, og radioen, der kan illustrere 

sine historier med lydbilleder af f.eks. støj, 

plaskende vand og maskiner. Men først og 

fremmmest vil medierne gerne have konkrete 

problemer, som folk kan forstå og forholde 

sig til, som f.eks. en medarbejder, 

der kan fortælle om en lidelse, vedkommende 

har pådraget sig, eller en sikkerhedsrepræsentant, 

der kan fortælle, hvordan man 

har indkapslet en støjkilde, sikret en farlig 

maskine eller lignende. 

Hvad skal vi fortælle medierne ? 

I den forbindelse mente Brinckmann, at 

sikkerhedslederne kæmpede med andre 

aktører om offentlighedens interesse, f.eks. 

bedriftssundhedstjenesten, personalefunktionen, 

samarbejdsudvalget o.s.v. Derfor skulle 

vi satse på psykisk arbejdsmiljø, fordi der 

blev færre og færre fysiske arbejdsmiljøpro- 


blemer, og fordi den, der erobrer det psykiske 

arbejdsmiljø, vinder det hele. 

Det må jeg sige, at det er jeg ikke enig i. 

Jeg mener, at når medierne råber psykisk 

arbejdsmiljø, mener de som regel trivsel. Og 

trivsel er samarbejdsudvalgets kerneområde, 

så det skal vi holde fingrene fra. I stedet skal 

vi satse på at være dem, der tager sig af de 

alvorlige problemer. D.v.s. at undgå psykiske 

og fysiske skader, herunder rigtige stressproblemer. 

Fordelen ved at holde sig til de alvorlige problemer 

er, at det giver højest prestige. Det 

kan godt være, at andre kan slå sig op på firmafester 

og ”komme hinanden ved-kultur”, 

men i længden er det arbejdet for at undgå 

skader og passe på helbredet, der aftvinger 

prestige. 

Informationsstrategi 

Spørgsmålet er så, hvordan bygger man en 

sikkerhedsleder op, så han kan blive den 

medieguru, man taler med om arbejdsmiljø. 

Ja for det første må det være en person i 

30-40 årsalderen, der er reelt fagligt dygtig, 

velformuleret og velklædt, så han ligner en 

af dem fra direktionsgangen. For ellers kan 

han ikke sælge den ide til direktørerne, at 

en sikkerhedsleder er en selvfølgelig del af 

lederteamet. 

For det andet må den pågældende have 

DA i ryggen. DA må købe den ide, at virksomhederne 

bedre kan tegne en human 

og vedkommende arbejdsgiverprofil,end DA 

kan. Fordi virksomhederne er mere vedkommende 

ud fra en journalistisk synsvinkel, og 

fordi de kan vise en pæn profil uden at forpligte 

hele branchen. 

For det tredje må den administrerende direktør 

eller formanden for sikkerhedsudvalget 

ikke stjæle billedet. For det er jo en fristelse 

at blive kendt mediefigur i stedet for at overlade 

rampelyset til en ansat sikkerhedsleder. 

Desuden må virksomheden have et godt 

arbejdsmiljø og en god egenindsats. Ellers 

er der ingen gode nyheder at fortælle, og 

ellers risikerer virksomheden, at medierne 

falder over en historie om dårligt arbejdsmiljø. 

Og det klart, at hvis en virksomhed 

vil profilere sig på et godt arbejdsmiljø, så er 

det en endnu bedre historie, hvis den viser 

Lars Nielsen 

sig at have nogle hidtil skjulte fejl og mangler. 

Hvad er budskabet 

Desuden er det vigtigt, at virksomheden har 

nogle gode arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter, 

der kan være med til at sælge 

den gode historie. Men hvad skal historien 

egentlig gå ud på ? 

Den skal handle om, at de, der går ind for et 

godt arbejdsmiljø, er de fagligt dygtige, effektive, 

velledede virksomheder. At en ansvarlig 

arbejder aldrig vil drømme om at bruge 

et stof eller materiale, han eller hun ikke 

kender, uden at undersøge hvor farligt det 

er. At han som en selvfølge checker ventilation, 

afskærmning o.s.v., inden han starter et 

arbejde, om at han i det hele taget har check 

på tingene, og at han derfor helt naturligt 

forlanger og får medindflydelse på sin egen 

arbejdssituation. 

Om at arbejdslederen selvfølgelig har check 

på arbejdsforholdene og kender de forholdsregler 

, der er taget for at undgå ulykker. 

Om at arbejdsgiveren eller virksomhedslederen 

selvfølgelig er medlem af sikkerhedsudvalgene 

og har fod på arbejdsmiljøet, fordi et 

godt arbejdsmiljø er en selvfølge, hvis man 

vil have de gode medarbejdere og en effektiv 

produktion. 

Om at virksomhedens teknikere og andre 

specialister selvfølgelig kender betydningen 

af et godt arbejdsmiljø og derfor som en 

selvfølge medtænker arbejdsmiljøet i de råd, 

de giver virksomheden, hvad enten de nu 

er personalekonsulenter, økonomimedarbejdere, 

produktionsteknikere eller f.eks. indkøbere. 

Arbejdsmiljø er simpelt hen noget 

man regner med og tager som en selvfølge, 

for man har ikke råd til andet. Det kan man 

bevise med tørre tal, og de der mener noget 

andet, betragtes med hovedrysten som mennesker, 

der er gået åndeligt og fagligt i stå.

Vi skal tale til følelserne 

Men kan man sige, er det en spændende 

historie. Er det ikke kun en historie til venstre 

hjernehalvdel, altså til forstanden? Skal 

vi ikke også have en historie, der taler til 

følelserne. For vi er jo oppe imod to stærke 

følelsesbetonede historier om arbejdsmiljø, 

som lyder: 

• ”Arbejdsmiljø er bureaukratisk og kedeligt. 

Det handler om dovne medarbejdere, 

der ikke gider lave noget, og jo 

mindre man taler om det, desto bedre”. 

• ”Arbejdsmiljø handler om, at alle andre 

skal give mig et godt arbejdsmiljø, for 

jeg har desværre ikke tid og kræfter til at 

tage ansvaret for mit eget liv, men jeg vil 

gerne se de stegte duer flyve gratis ind i 

munden på mig” 

Men hertil må jeg svare, at den historie jeg 

vil sætte i stedet skal lyde: ”Mennesker, der 

tager sig af arbejdsmiljøet er voksne menne- 

sker. De er anerkendt fagligt dygtige og har 

overskud, tid og kræfter til at tage vare på 

sig selv og andre. De er et ideal, som vi alle 

ser op til. Mennesker, der sjusker med sikkerheden, 

er nogle skvat. Det er de dumme, 

de dovne, de upålidelige. Det er dem, vi helst 

ikke vil ligne”. 

Den historie ligger kun tilsyneladende til 

venstre hjernehalvdel. I virkeligheden handler 

den om at være mennesker, der kan være 

stolte af sig selv. 

Vi skal væk fra offerrollen 

Den historie, man har søgt at sælge om 

arbejdsmiljøet, er at de ansatte er ofre for 

virksomheder, som sætter profit over arbejdsmiljø. 

Det er en dårlig historie, fordi den 

pacificerer og opfordrer til afmagt. Den vil 

folk i virkeligheden ikke høre. Den, jeg nu 

foreslår, er, at et dårligt arbejdsmiljø skyldes 

dumhed og dovenskab. Godt arbejdsmiljø 

er tegn på effektivitet og dygtighed. Det er 

for det første sandt, og for det andet opfordrer 

det til handling og dynamik. Det er en 

historie, folk i virkeligheden gerne vil høre, 

og derfor tror jeg på, at vi kan sælge den 

til medierne. Og ved at fortælle den historie 

fortæller vi samtidig, at sikkerhedslederne er 

effektive og dygtige, sådan at vi kan opnå 

den position i folks bevidsthed, der er en forudsætning 

for succes i vores branche 

Arbejdsmiljøledelse sikrer en forebyggende og 

fremadrettet arbejdsmiljøindsats for virksomheden 

- på en økonomisk forsvarlig måde 

BST Danmark a/s og NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S 

afholder den 24. september i København og den 7. oktober i Århus 

“gå hjem møder” om arbejdsmiljøledelse. 

Implementering af arbejdsmiljøledelse kan være vejen frem for 

virksomhederne - og på grund af de politiske beslutninger er der netop nu 

et væsentligt økonomisk incitament for at kaste sig over arbejdsmiljøet. 

Der udsendes særskilte invitationer til vores kunder. 

www.bstdanmark.dk www.niras.dk 

Lars Nielsen 


11

Det sociale indeks 

Hvorfor et socialt indeks 

Der er mange forskellige begrundelser med 

rod i både moralsk, etisk og økonomisk tankegang 

- tilsat en god portion politisk udviklingsstrategi. 

Ikke mindst professor Henning 

Jørgensen, CARMA, Ålborg Universitet satte 

fingeren på udviklingstendenser, der begrunder 

det nyttige i at bruge det sociale indeks. 

Signalværdien står i centrum. ”Den gode 

arbejdsplads” bliver den efterspurgte arbejdsplads 

af en langt mere bevidst arbejdskraft. 

Begrebet ”Medarbejderen er vor vigtigste 

ressource” bliver endelig realiseret efter de 

mange år som floskel. Det skyldes, at arbejdet 

har ændret karakter. Det er hjernekraft 

der efterspørges frem for muskelkraft. Det 

giver fokus på individualiteten på bekostning 

af det kollektive. Arbejdet og arbejdspladsen 

får en ny betydning som det sted, hvor individet 

realiserer sig selv og sine drømme. I 

anden række kommer løn. Disse tendenser 

forstærkes de kommende år af den demografiske 

udvikling med få unge 

Indhold og arbejdsgang 

Det sociale index er både et procesværktøj 

og et mål på, hvor virksomheden står. Det 

er bygget op over 18 udsagn om 3 hovedtemaer: 

• Det vil vi. 

• Det gør vi 

• Det får vi ud af det 

Hvert udsagn vurderes efter en skala over 

graden af enighed. Samtidig noteres bemærkninger 

og ideer til forbedring. Udsagnene er 

meget generelle, så redskabet kan bruges af 

mange forskellige virksomheder. De underbygges 

så af konkrete eksempler på indhold, 

der kan støtte vurderingen af udsagnets gyldighed 

for ”mig og min virksomhed”. De 


Et nyt socialt indeks er udviklet og testet. Det er enklere i brug end de foregående og 

giver mulighed for certificering med erhvervelse af retten til at bruge logo’et for social 

ansvarlighed. På konferencer i Århus og København har beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen introduceret det nye sociale indeks og begrundet satsningen. Og det 

er enkelt at bruge med gevinstmulighed såvel indadtil i virksomheden som udadtil. 

afgivne point for hvert udsagn vægtes derpå 

sammen til en talværdi på skalaen 0 – 100, 

og ideer til forbedring kan efterfølgende prioriteres 

i udviklingsarbejdet og senere ny 

vurdering. 

Ønsker virksomheden at blive certificeret 

skal den henvende sig til Sekretariatet for 

det sociale index, Skindergade 29,1. København 

K – Email: info@detsocialeindeks.dk. 

Herfra vil man så aftale et audittidspunkt. 

Prisen for audit og retten til brug af Logo 

er afhængig af virksomhedens størrelse: Kr. 

5.000 for op til 25 ansatte og stigende til kr. 

50.000 for over 250 ansatte. 

Processen omkring arbejdet med det sociale 

indeks i en virksomhed er på mange måder 

vigtigere end selve resultatet. Det kan gennemføres 

i alle typer og alle størrelser af 

virksomheder, og det kan gennemføres på 

mange måder. Der er i øvrigt mange lighedspunkter 

til APV processen. 

Beslutningen om at bruge det sociale indeks 

er en ledelsesbeslutning. Det er dernæst 

nødvendigt med en ”tovholder”, som på et 

opstartmøde gennemgår processen og forklarer 

hvad det går ud på. Opstartmødet 

omfatter en udvalgt gruppe af ledere og 

ansatte på ca 10 personer. Hvert medlem af 

gruppen får på mødet udleveret et eksemplar 

af ”det sociale indeks” med skema. Over 

1 – 2 uger skal skemaet udfyldes individuelt, 

hvorpå gruppen samles igen til et konsensusmøde. 

På dette skal man blive enig om en 

fælles vurdering, der efterfølgende lægges 

til grund for beregning af indeks. Desuden 

kan udvælges forbedringforslag der prioriteres 

og sættes i gang over en hensigtsmæssig 

periode. Processen kan gentages med 

intervaller, som virksomheden anser for passende. 

For at komme i betragtning til en certificering 

skal man opnå en pointsum på 60. 

Sikkerhedslederen og det sociale indeks. 

Som nævnt er der elementer i det sociale 

indeks, der også kan indgå i APV. Direkte 

berører et af udsagnene arbejdsmiljøforholdene 

på virksomheden. Selvom det sociale 

indeks typisk vil blive placeret i HR afdelingen 

kan sikkerhedslederen og / eller BST 

både være initiativtager og tovholder i processen. 

For sikkerhedslederen kan det være en god 

anledning til at markere sig på andre områder 

end det traditionelle fysiske arbejdsmiljø. 

JST

Styr på kemikalierne 

Siden 2001 har Arbejdstilsynet krævet, at virksomhederne har styr på de anvendte 

kemiske stoffer. På et fælles møde for SSID og SAM fortalte 6 virksomheder om deres 

erfaringer. 

Ingeniørenes Hus var ramme for 130 sikkerhedsledere 

og andre arbejdsmiljøinteresserede, som fredag den 23. 

maj drøftede ”Kemikaliestyring i praksis”. 

Hvordan omsættes Arbejdstilsynets krav i 

bekendtgørelsen om stoffer og materialer 

fra 2001 bedst til praksis? Det var emnet 

for fællesmødet mellem IDA - Selskab for 

arbejdsmiljø og Sammenslutningen af sikkerhedsledere 

i Danmark. Vi hørte, hvordan private 

industrier som Carlsberg og Junckers har 

lavet systemer, hvor nye kemikalier først skal 

godkendes i samarbejde mellem indkøbs- og 

arbejdsmiljøafdelingen. Det betyder, at de 

har en slags positivliste for kemikalier, og 

at der er lavet kemikaliebrugsanvis-ninger. 

Man har typisk centralindkøb og via lagerstyring 

check på, hvor meget af et givent 

kemikalie der er tilbage, og hvor på virksomheden 

det befinder sig. 

NCC’s miljøchef Svend Mercz fortalte om 

deres kemisystem, der sammenfatter arbejdsmiljødata 

i en meget simpel form som ”røde, 

gule eller grå stoffer” samt MAL-kode. Forskellige 

leverandører af byggematerialer leverer 

oplysninger til Byggeriets Arbejdsmiljø 

center, som så laver toksikologisk vurdering 

og kemikalie-brugsanvisning. På byggepladserne 

landet over kan de ikke have centralt 

indkøb af alle varer. 

Ole Vendelbo fra DTU’s arbejdsmiljøsektion 

fortalte om den nye version af DTU og KU’s 

fælles kemikalie-brugsanvisningssystem. Her 

kan udarbejdes engelsksprogede brugsanvisninger 

og man kan indtaste lager-beholdning 

for de anvendte kemiske stoffer. Planen 

er, at virksomheden/afdelingen registrerer, 

hvor mange liter af et givet stof man normalt 

har og noterer, hvor det er placeret – f.eks. ” 

3 liter – bygning 221 – rum 019 – skab 2”. 

Ole Vendelbo mener ikke, at laboratorier 

indenfor universiteterne kan opnå samme 

grad af styring som indenfor industrien, da 

mængderne er så meget mindre og ikke har 

samme økonomiske betydning. Han troede 

f.eks. ikke på, at forskere efter brug af 15 

ml acetone vil gå ind i et kemisystem og 

”afskrive” de 15 ml på lagerbeholdningen. 

Det er nok det mest realistiske, hvis man 

bogfører normal lagerbeholdning, og så med 

jævne mellemrum fylder beholdningerne op 

og smider gamle kemikalier ud. 

En del af landets amtslige sygehuse har startet 

et meget omfattende samarbejde med 

hinanden og med deres respektive BST-enheder. 

Her satses på et fælles system, hvor data 

lægges i ”Toxido” og derfra gøres tilgængeligt 

for alle de tilsluttede sygehuse. Værktøjet 

Toxido er anvendt af en lang række 

virksomheder og leveres af Chemtox fra Kolding. 

Sigma-Aldrich er en af de store leverandører 

af kemiske stoffer til laboratorieverden. 

Direktør Søren Høegh 

fortalte, at man nu har dansksprogede 

leverandørbrugsanvisninger for samtlige 

80.000 stoffer lagt gratis ud på 

internet på adressen 

www.sigmaaldrich.com/suite7 . 

Fra efteråret 2003 vil disse også omfatte 

de særlige danske regler. 

Farmaceut Bent Horn Andersen fra Arbejdstilsynet 

rundede en lang og varm dag af. 

Han konkluderede, at der heldigvis var godt 

gang i mange virksomheder, men ville ikke 

give karaktér til de enkelte virksomheders 

løsninger. Han kunne dog godt spå om, at 

man om få år skulle til at lave brugsanvisninger 

om. Der arbejdes nemlig på fælles regler 

på globalt plan i FN-regi. Dette kommer til at 

betyde, at de nuværende EU-harmoni-serede 

regler atter skal revideres. Det er tydeligvis 

”fast arbejde” at få styr på kemien ! 

Ole Vendelbo 

Mogens Kragh Hansen fra maler-BST og Bent Horn Andersen fra Arbejdstilsynet var kritisk spørgepanel 


13

Fra passiv til aktiv skiltning 

Sikkerhedsskilte og anden advarselsskiltning 

kan købes alle vegne i mange 

forskellige udgaver. Kombineret med gradvis 

opbygning af sikkerhedsskiltningen 

gennem mange år når problemerne dukker 

op bliver resultatet derefter – meget tilfældigt, 

uoverskueligt og måske forvirrende. 

På mange måder en meget passiv form for 

skiltning hvor hele ideen med sikkerhedsskiltningen 

svækkes. Det kan i sidste ende 

gå ud over sikkerheden. 

ECK helhedsløsninger 

ECK er et firma der har specialiseret sig i at 

udfærdige samlede løsninger for alle typer af 

sikkerhedsskiltning på virksomheder. Konceptet 

blev præcenteret på SSID’s årskonference 

og udstilling 2003. Markedschef Steen 

Kjeldsen fortæller om ideen bag ECK’s sikkerhedsskiltning. 

Skiltning skal først og fremmest 

give enkel og tydelig information om 

fare, henvisning og den sikre adfærd. Mange 

forskellige skilte i lige så forskellig udform- 

På SSID’s årskonference 2003 præsenterede AMIS Danmark et nyt webbaseret arbejdsmiljøstyringssystem. 

AMIS systemet kan underbygge en lang række processer og 

aktiviteter i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde fra APV og trivselsundersøgelser til 

information, arbejdsmiljøledelse og i sidste ende en arbejdsmiljøcertificering. Sikkerhedslederen 

har set nærmere på systemet og bringer her en gennemgang på linie med 

den, der har fundet sted for en lang række andre IT baserede arbejdsmiljøsystemer. 


ninger kan forvirre mere end de oplyser. De 

mange skilte bliver ganske enkelt overset. 

Det er derfor vigtigt, at skiltene er udformet 

enkelt og efter et samlet princip, der signalerer 

præcist og giver hurtig genkendelse overalt 

i virksomheden. Det er også vigtigt at de 

opstilles på en overskuelig og logisk måde. 

Lige så vigtigt er det, at de arbejds- og sikkerhedsforhold 

de giver signaler om er ordnede 

og overskuelige. 

Rådgivning med virksomhedsplan 

En rådgivning om sikkerhedsskiltning handler 

derfor om mere end selve skiltningen. Det 

er i lige så høj grad en gennemgang af sikkerhedsforhold 

mere generelt - for eksempel 

også oden. Når FCK rådgiver en kunde 

om skiltning starter man så vidt muligt med 

en generel gennemgang af virksomheden og 

dens risici. Ud fra dette udarbejdes en samlet 

plan for skiltningen omkring nødudgange, 

henvisning til nærmeste nødudgang, skiltning 

ved brandmateriel, advarsler og påbud 

om brug af personlig sikkerhedsudrustning. 

Planen tager udgangspunkt i grundplaner 

over virksomheden / arbejdsstederne og er 

både en rådgivning om hvilke sikkerhedsskilte, 

der skal bruges, layout og den anbefalede 

placering efter de aktuelle forhold. Men 

planen kan også berøre andre sikkerhedsmæssige 

forhold. På denne måde forvandles 

passiv tilfældig skiltning til ”aktiv skiltning”, 

der er med til at skabe en sikker arbejdsplads 

og påvirker arbejdsrutiner og adfærd. 

Fra printere sikkerhedsskilte 

Udviklingen af denne tilgang til skiltning 

og konceptet startede med salg af printtape. 

Disse er siden udviklet til højt specialiserede 

printere, der kan trykke et omfattende pro- 

gram af sikkerhedsskilte og rørmærkning til 

procesindustrier. Hvor det i dag er muligt at 

trykke mange almindelige typer labels via PC, 

er det fortsat ikke muligt at trykke professionelle 

sikkerhedsskilte ad den vej. Levering af 

den type printere hører med i ECK’s produktsortiment, 

og herigennem kan virksomheden 

selv løbende tilpasse sikkerhedsskiltningen, 

rørmærkning og anden opmærkning. 

I virksomhederne er det typisk enten sikkerhedslederen 

eller vedligeholdelsesafdelingen 

der er interesseret i denne type sikkerhedsskiltning. 

Fabrikschefen kan også være interesseret 

, men generelt er det et forsømt 

område. Det har overrasket Steen Kjeldsen, 

at arbejdsmiljørådgivere – eksempelvis BST - 

interesserer sig så lidt for skiltning. For Steen 

Kjeldsen er der ingen tvivl om, at enkel og 

tydelig sikkerhedsskiltning samt konsekvent 

røropmærkning i procesindustrier forebygger 

personulykker og skader på produktionen. 

Der er ganske enkelt et nødvendigt led 

i et sikkert og godt arbejdsmiljø, der tillige 

kan give virksomheden et stærkere image. 

Jens Stokholm 

AMIS – et webbaseret 

arbejdsmiljøstyringssystem 

AMIS består af 2 dele – begge webbaserede. 

En offentlig del, der er tilgængelig for de 

enkelte medarbejdere og en administrationsdel, 

der kun er tilgængelig for de personer/ 

sikkerhedsledere der har ret til at opbygge 

undersøgelser og administrere systemet. Af

sikkerhedshensyn er adgangen til administrationsdelen beskyttet af 

password/kodeord. Med AMIS systemet er det muligt at få synliggjort 

alle aktiviteter vedrørende arbejdsmiljøarbejdet, i kraft af, at systemet 

ligger på virksomhedens intranet eller på internettet. 

Den offentlige del 

I denne kan medarbejderne udfylde spørgeskemaer – f. eks. APV 

og trivselsundersøgelser. Under de enkelte spørgsmål er der indlagt 

hjælpetekster som er markeret med et ”?”. Ved et tryk her kan medarbejderen 

få yderligere information om hvad der præcist menes med 

det enkelte spørgsmål. Således undgås eventuelle uklarheder eller 

tvivl at spille ind på det endelige undersøgelsesresultat. 

Efter undersøgelserne kan medarbejderne orientere sig om, hvilke 

handlingsplaner og initiativer der er sat i værk på baggrund af de 

indkommende svar. Handlingsplanerne prioriteres på baggrund af 

den grundige og overskuelige statistik, som AMIS systemet automatisk 

genererer. Med det overskuelige statistikmateriale i hånden, ”der 

viser hvor skoen rent arbejdsmiljømæssigt trykker”, kan sikkerhedslederen 

begynde dialogen med de berørte medarbejdere og finde 

frem til en brugbar løsning. 

Yderligere er der via den offentlige del mulighed for at informere 

medarbejderne om virksomhedens initiativer på arbejdsmiljø og 

personaleområdet. Eksempelvis kan virksomheden synliggøre dens 

Arbejdsmiljø, Personale- og Sundhedsfremmepolitik, samt hvorledes 

man håndtere forhold omkring det Rummelige arbejdsmarked. Ligeledes 

kan der fra denne side ses lov materiale, arbejdspladsbrugsanvisninger, 

vejledninger m.v. 

Administrationsdelen 

Dette er sikkerhedslederens og personaleafdelingens værktøj, hvor 

alt indholdet på de offentlige sider genereres og administreres. Der 

er en meget fleksibel spørgeskemadatabase, hvor spørgeskemaer kan 

genereres og prioriteres. De lægges ud, så de bliver tilgængelige for 

medarbejderne på den offentlige del af AMIS systemet. 

Det er fra administrations delen, at statistikken genereres i form af 

overskuelige grafer. Statistikken køres hurtigt og nemt, og det er 

således på den baggrund, at f.eks. APV resultaterne offentliggøres 

og handlingsplaner opstilles. I kraft af statistikken åbner AMIS systemet 

op for en egentlig benchmarking af arbejdsmiljøet mellem de 

enkelte afdelinger i virksomheden. 

Endelig kan tekster og anden information udformes og lægges ud på 

de offentlige sider præcis efter virksomhedens ønske. 

Teknik og pris 

Systemet kan udbygges og designes efter specifikke brugerønsker. I 

sin grundform kan det køre fra simple PC servere og kræver ingen 

specialinstallation. Systemet afvikles direkte i en almindelig webbrowser 

som f. eks. Microsoft Internet Explorer. AMIS systemet er 

udviklet i samarbejde med Lundbeck A/S og LEO Pharma A/S. Prisen 

er en engangspris uden licens og er på kr. 200.000. 

Henvendelse: 

AMIS Danmark 

Bredgade 36, B, 3. sal 

1260 København K 

Tlf: 3333 9300, Mobil 2660 1572 

Den rigtige handske til jobbet… 

Professionelle handskebrugere ved hvor vigtigt 

det er at bruge den rigtige handske til jobbet. 

Prøv f.eks. 

Marigold Fireblade 

til beskyttelse mod skarpe genstande. 

• Skærebeskyttelse op til kat. 4 (EN388) 

• Beskyttelse mod varme op til kat. 4 (EN407) 

• Produceret af 100% Kevlar ® fibre Du Pont 

• Stort udvalg af handsketyper og størrelser 

• Leveres også med ærmer til beskyttelse af 

håndled og underarm. 3 længder. 

Køb Marigold Fireblade hvor du normalt køber 

personlige værnemidler, eller kontakt Marigold 

Industrial og få oplyst nærmeste forhandler. 

Marigold Industrial, Kaalundsvej 11, 3400 Hillerød 

Telefon 48 24 60 23 • Telefax 48 24 53 23 


15

Arbejdsmiljø en folkesag – 

Sikkerhedslederen og medierne 

Arbejdsmiljø er ikke en folkesag og sikkerhedslederen er ikke den centrale stabsmedarbejder 

selvom arbejdsmiljøet i store virksomheder er kommet på den strategiske 

dagsorden i meget personalearbejde. Det kender SSID’s medlemmer fra deres hverdag 

og det fremgår tydeligt af den plads vort arbejdsfelt optager i medierne. Arbejdsmiljøet 

er aldrig blevet en folkesag som det ydre miljø har været det. Hvordan kan det ændres? 

Er muligheden tilstede og hvad kræver det? 

De spørgsmål havde SSID’s konferenceudvalget 

stillet en af landets førende medierådgivere 

Niels R.Brinkmann fra Brinkmann & 

Partners til årskonferencen 2003. 

Indlægget afstedkom mange spørgsmål og 

kommentarer ligesom der bagefter var stærkt 

delte meninger om de historier, der blev fortalt 

og de muligheder, der var lagt frem. Indlægget 

er væsentlig for os og vort arbejdsfelt 

– debatten er livsnødvendig. Den må ikke 

dø med konferencen. Derfor bruger dette 

nummer af Sikkerhedslederen en del spalteplads 

på indlægget. Her refereres det så 

direkte som muligt ud fra overheads og egne 

noter. 

Sikkerhedslederen i medierne 

Med udgangspunkt i 48 artikler om arbejdsmiljø 

og sikkerhedsledelse fra de seneste 15 

måneder kunne Brinkmann konstatere, at 

sikkerhedslederen befinder sig mellem miljølederen 

på den ene side og HR på den anden. 

Eller sagt på en anden måde – mellem det 

fysiske ydre miljø og det psykiske arbejdsmiljø. 


I denne sandwich var det tidligere miljølederen, 

der løb med medierne. Nu har HR folket 

godt fat i det psykiske arbejdsmiljø, og det 

gode arbejdsmiljø handler om alt andet end 

det sikkerhedslederen beskæftiger sig med. 

Omridset af jobbet er flydende. Det blandes 

sammen med miljøchefen, HR chefen og sikkerhedsrepræsentanten. 

Der er ingen enkeltpersoner, 

der er klar eksponent og talerør 

for jobbet. 

Fokusgruppens synspunkter 

En ”fokusgruppe” på 8 sikkerhedsledere / 

arbejdsmiljøchefer fra forskellige virksomhedstyper 

drøftede som optakt til konferencen 

de rejste spørgsmål sammen med 

konferenceudvalget og medarbejdere hos 

Brinkmann & Partners. På konferencen sammenfattede 

Niels R Brinkmann gruppens 

drøftelser tillagt egne iagttagelser og erfaringer. 

Et tema var, at der er forskel på store og 

små virksomheder. Arbejdsmiljøet er ”darling” 

i de store virksomheder men et irritationsmoment 

og pligt i mange mindre. Det 

giver en risiko for A, B og C hold inden for 

arbejdsmiljøet og en alvorlig velfærdsrisiko. 

Arbejdsmiljøet har ændret sig fra redskab 

til at undgå brok til et instrument for ledel- 

Niels R. Brinkmann på SSID’s årskonference 2003 

sen. Tidligere tiders fokus på regler afløses 

af hjælp til selvhjælp. 

Et andet tema var den forandring af 

arbejdsmiljøarbejder, der finder sted. Psykisk 

arbejdsmiljø er det nye dyr i åbenbaringen. 

Stress, mobning og samarbejde får den 

højeste prioritet når videntunge job afløser 

den rå muskelkraft. Her opfattes HR folket 

som bedre rustet til at tage ansvar for de 

bløde områder som sundhedsfremme, psykisk 

arbejdsmiljø og trivsel. Samtidig bliver 

de gode gamle sikkerhedsopgaver færre og 

færre. Ja, selv her er det fokus på de bløde 

værdier som holdninger og adfærd, når 

eksempelvis arbejdsulykker skal bekæmpes. 

Arbejdsmiljøet er i fokus og det gode arbejdsmiljø 

er på ledelsens dagsorden. En meget 

vigtig drivkraft er kampen om den gode 

veluddannede arbejdskraft i de små nye 

årgange. Det er ikke så meget reguleringen, 

bøder og lignende, der ændrer kulturen 

selvom love, regler og uddannelse kan pro-

fessionalisere arbejdsmiljøet. 

Det handler langt mere om holdninger end 

om regler. Mange arbejdsmiljøkurser er uden relevans, og der er en 

syndflod af informationsmateriale, der reelt ikke flytter noget. 

Arbejdsmarkedets parter opleves her som ude af trit med virksomhederne 

og de store syndere, der politiserer arbejdsmiljøet unødigt. 

Fleksibiliteten i den enkelte virksomhed begrænses af bureaukratiske 

aftaler. Det bliver i den sammenhæng svært at differentiere, og ikke alle 

har samme behov. 

Udfordringerne 

For de 8 sikkerhedsledere var udfordringen at skabe organisatorisk 

sammenhæng mellem HR og sikkerhedsledelsen når det gælder 

det psykiske arbejdsmiljø. Dernæst at afpolitisere arbejdsmiljøet, så 

lovgivere og LO/DA lader virksomhederne arbejde fleksibelt. Indsatserne 

skal tage afsæt i den enkelte medarbejders faktiske bekymring. 

Rammerne skal hænge sammen med virksomhedernes reelle behov. 

Der skal være kontinuitet, så mål, midler og rammer hænger 

sammen med behov og ikke ændres ved ethvert regeringsskifte. 

Endelig så gruppen den almene interesse for de bløde værdier som 

en mulighed, der kunne være et springbræt for at få arbejdsmiljøet 

ud i de yderste hjørner af organisationen. 

Hvordan komme videre 

Den sidste del af oplægget handlede om, hvordan sikkerhedslederne 

kommer videre som gruppe. Under hovedoverskriften: 

Dokumenter kompetence og væsentlighed for virksomheden oplistede 

Brinkmann en stribe af ideer og forslag, der bør være det 

centrale diskussionspunkt sikkerhedsleder og sikkerhedsleder imellem. 

Døm selv og brug dem. De er citeret som de fremstod på 

mødet i PowerPoint udgaven. Det er ikke lette løsninger og her 

er udfordringer, der vil noget for den enkelte, for lokale netværksgrupper 

og for SSID. 

Jens Stokholm 


17

Arbejdsmiljøpåvirkning i 

Danmark 

Sammenlign din virksomhed med det 

dansk gennemsnit 

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har nu gjort 

det muligt at sammenligne tal om arbejdsmiljøpåvirkninger 

i egen virksomhed med 

AMI’s gennemsnit for danske virksomheder. 

AMI har spurgt et repræsentativ udpluk af 

ansatte på danske virksomheder om alle 

typer af arbejdsmiljøpåvirkninger. Disse data 

findes i den såkaldte Nationale Arbejdsmiljøkohorte 

(NAK), hvor de er tilgængelige i 

forskellige typer tabeller og diagrammer på 

AMI’s netsted: http://www.ami.dk/ nationaledate. 

For virksomhederne kan det være interessant 

at kunne sammenligne tal i f. eks. egen 

APV med gennemsnit for brancher, jobtyper 

og aldersgrupper. Hvor er man placeret i forhold 

til et gennemsnit af danskere i årene 

1990, 1995 og 2000? 

Jobtypetabellerne beskriver i hvilken grad 

en personer fordelt på forskellige jobtyper 

er udsat for påvirkninger i arbejdsmiljøet. 

Det er forholdsvis grove kategorier af jobtype, 

som her er samlet. 

Branchetabellerne beskriver en række 

arbejdsmiljøpåvirkninger fordelt på de 11 

branchearbejdsmiljøråd. 

Aldersgruppetabellerne beskriver arbejdsmiljøpåvirkningerne 

fordelt på alder og køn. 

Ved hjælp af farvemarkering angives om 

påvirkningen er positiv (grøn) eller negativ 

(rød). 

I alle tabellerne kan man hente de regneark 

frem, der ligger til grund for tabellerne. Det 

er så muligt at arbejde videre med tallene og 

evt. supplere med egne tal 

jst 

Arbejdsulykkerne falder 

Den nye arbejdsskadestatestik for 2002 er 

kommet. Dog mangler fortsat det fulde billed 

for 2002, hvor det i lighed med foregående 

år kan forventes, at der kommer ca. 3000 

flere anmeldelser før endeligt punktum kan 

sættes. 


Anmeldte arbejdsskader 1997-2002 til Arbejdstilsynet fordelt på arbejdsulykker, 

arbejdsbetingede lidelser og år. 

Datakilde: Arbejdstilsynet. 

Arbejdsskader 

Ulykkesår/registreringsår: 1997 1998 1999 2000 2001 2002 

Arbejdsulykker: 51.185 50.148 50.004 48.133 46.744 41.607 

Arbejdsbetingede lidelser: 15.820 14.456 12.635 12.854 13.590 12.566 

I alt: 67.005 64.604 62.639 60.987 60.334 54.173 

Arbejdsulykkerne er faldet siden 1997 Det 

samme gælder arbejdsbetingede lidelser, 

men her er faldet mindre sikkert. Det samme 

gælder de meget alvorlige ulykker og dødsulykkerne. 

Efter et fald til 52 dødsulykker i 

2001 stag antallet i 2002 til 61 og dermed 

er vi tilbage på det niveau, dødsulykkestallet 

har befundet sig på i 30 år (om end i den lave 

ende). 

Det er naturligvis glædeligt at ulykketallet er 

faldet, men det er for tidligt at erklære en 

trend for varig. Lignende er set tidligere. 

123 mio. dkr. til 

arbejdsmiljøforskning 

I 2003 blev der efter folketingsbeslutning 

oprettet et arbejdsmiljøforskningsfond med 

123 mio. dkr i perioden 2003 – 2006. 

Arbejdstilsynet er sekretariat for fondet, og 

der er 2 temaet for 2003 – udstødning 

og sygefravær. Bek. nr. 610 af 25 juni 

om Arbejdsmiljøforskningsfondet regulerer 

området. 

Den europæiske 

arbejdsmiljøuge 2003 

Forebyggelse af risici ved arbejde med farlige 

stoffer er sat på dagsorden i den europæiske 

arbejdsmiljøuge 2003. 21% af EU’s 

beskæftigede er udsat for kendte eller mistænkte 

kræftfremkaldende stoffer. Andre 22 

% indånder røg, dampe og støv i op mod 1⁄4 

af arbejdstiden. 

I Danmark gennemføres arbejdsmiljøugen 

traditionen tro i ugen efter efterårsferien. 

Mange aktiviteter er under forberedelse, men 

endnu findes ingen samlet oversigt. For at få 

denne er det sikreste at henvende sig til den 

lokale tilsynskreds i september. 

Arbejdsmiljøprisen 2003 

3 virksomheder er indstillet til at modtage 

den europæiske arbejdsmiljøpris. 

Sikker håndtering af kemikalier til søs 

Søfartens Arbejdsmiljøråd har udviklet en 

kemikaliedatabase, der oplyser om håndtering, 

risici og brug af personlige værnemidler 

for en stor del af de Kemiske produkter, 

der bruges på danske skibe. Den indeholder 

2169 produkter fra 17 danske rederier. Den 

bliver løbende opdateret opdateret af de 17 

danske rederier og en række leverandører 

og producenter af kemiske produkter. 

Fra opløsningsmidler til vand 

Grundfos A/S har med stor succes fjernet de 

chlorerede opløsningsmidler, der tidligere 

blev brugt til affedningen. Virksomheden gik 

helt væk fra opløsningsmidlerne i 1993 og 

har siden arbejdet målbevidst på at reducere 

mængden af andre kemiske stoffer til affedtning. 

Resultatet er en reduktion på næsten 

60 pct. i brugen af kemiske stoffer til affedtning 

i forhold til 1991, selv om der i dag producers 

flere emner end i 1991. 

Kemikaliestyring hos tag producenten 

Decra A/S 

Kemikaliestyringen sørger for overvågning 

af, at der bruges de mest arbejdsmiljø- og 

miljøvenlige produkter. Nye produkter bliver 

vurderet, får de tages i brug, ved hjælp 

af leverandørbrugsanvisninger og en kemikaliepolitik, 

der handler om at erstatte 

farlige produkter med mindre farlige produkter. 

Inden en afdeling kan bruge et nyt 

produkt, skal det godkendes efter en række 

særlige procedurer, der bl.a. sikrer, at der 

aldrig kan anskaffes et farligere produkt. 

Alle produkter og indholdsstoffer sammenholdes 

med relevante lister i forhold til miljø-

og arbejdsmiljølovgivningen. Registreringen 

har givet et overblik over, hvilke kemikalier 

der er problematiske i forhold til arbejdsmiljøet, 

så der arbejdes med en målstyret 

substitution på virksomheden. Indførelsen 

af systematisk kemikaliestyring har medført, 

at Decra A/S har reduceret antallet af kemikalier 

med 61 pct. 

Virksomhedsplanche 

En generel virksomhedsplanche, der - kombineret 

med beredskabsplanchen og værnemiddelplanchen 

- udgør tillægget til leve- 

randørbrugsanvisningen. Der bruges de 

samme formuleringer, som der er beskrevet 

i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. 

Beredskabsplanchen viser placeringen af 

virksomhedens beredskab, fx flugtveje, evakueringspunkt 

og brandslukningsmidler. Her 

udover er tilføjet oplysninger om, hvor der 

er placeret øjenskylleflasker, værnemidler, 

alarmtelefoner m.m. Placeringen er marke- 

ret på planchen i form af piktogrammer, 

som ligeledes er opsat i stor størrelse 

der, hvor de ansatte fysisk befinder sig. 

Værnemiddelplanche 

Værnemiddelplanchen beskriver de værnemidler, 

der skal bruges ved de enkelte 

arbejdsprocesser. Medarbejderne blev involveret 

i udarbejdelsen, så de samtidig fik 

viden om vigtigheden af at følge reglerne. 

Værnemiddelplanchen er samtidig en kemisk 

arbejdspladvurdering på den enkelte proces. 

Værnemiddelplancherne er hængt op på 

arbejdsstedet og budskabet er gjort overskueligt 

og letlæseligt ved hjælp af piktogrammer. 

Det Europæiske 

Arbejdsmiljøagentur 

Som led i forberedelserne til den europæiske 

arbejdsmiljøuge 2003 har Agenturet suppleret 

Faktabladene med en lang række nye, 

der omhandler sikkerhed ved kemikaliehådtering. 

I alt 6 faktablade beskæftiger sig specifikt 

med emnet. Yderligere 7 faktablade berører 

området under mere generelle overskrifter. 

Nr 41: Biologiske agens 

Nr 40: Hudallergifremkalden stoffer 

Nr 39: Indåndingsallergener 

Nr 35: Formidling af oplysninger om farlige 

stoffer 

Nr 34: Afskafning og erstatning af farlige 

stoffer 

Nr 33: Introduktion til farlige stoffer på 

arbejdspladsen 


19


Aktivitetskalender 

17. sep. 2003 10 – 15.30 Temadag om SSID’s fremtidige opgaver og organisationsstruktur 

Byggecentrum Middelfart 

07. okt. 2003 Jylland Nord Arbejdsmiljøcertificering 

MAN B&W Diesel, Frederikshavn 

20. okt. 2003 SSID – Debatmøde med politikere 

Christiansborg 

06. nov. 2003 SSID – Temadag i Middelfart 

Byggecentrum Middelfart 

19. nov. 2003 Årsmøde København 

27. nov. 2003 Årsmøde Jylland Nord 

Ålborg / Hobro 

04. nov. 2003 Årsmøde Jylland Syd 

19. april – 21. april 2004 SSID’s Årskonference, Kolding 

Christiansborg mødet 

20. oktober 2003 

Traditionen tro afholdes møde med formand og næstformand for folketingets arbejdsmarkedsudvalg i oktober. 

I år vil mødet falde midt i folketingets behandling af lovforslag til arbejdsmiljøreform. Det gør mødet særlig aktuelt. 

Middelfart mødet 

6. november 2003 

Forsikringsselskaberne har varslet massive præmieforhøjelser på arbejdsskadesforsikringen og arbejdsskadesbegrebet er udvidet. 

Hertil kommer, at mange kommuner i stigende omfang lader være med at udbetale sygedagpenge eller kræver refusion af udbetalte 

sygedagpenge, hvis der foreligger en arbejdsskade. 

Den årlige temadag hos Byggecentrum fokuserer denne gang på arbejdsskader og erstatning efter arbejdsskadereformen 

i foråret.

25 år i SSID 

Kære Jette 

Hvem skulle nu tro det, når man ser Jette 

Vinther springe rundt og løse alle mulige 

opgaver på SSID’s årskonference eller i en 

feberredning få et områdearrangement på 

plads. Men det er vitterligt. Jette har nu 

arbejdet for SSID i 25 år og været indbegrebet 

af SSID’s sekretariat i alle årene. Tillykke 

og tak fra alle os, der er dybt afhængig af 

din hjælpsomhed, professionalisme og et for 

SSID altid bankende hjerte. 

Den 1. september 1978 startede du på deltid 

som skretær i det dengang nyetablerede 

sekretariat under SAS’ tidligere Arbejdsmiljøchef, 

Erik Åstrups formandskab. Det er 

siden blevet til 6 formænd, en kasser og en 

mængde nye medlemmer. Deltiden er der 

fortsat, men ellers er der en verden til forskel 

fra den forening og det sekretariat du startede 

med i 1978 frem til dagens SSID, fra det 

beskedne årsmøde dengang til vore dages 

top professionelle årsmøde over 3 dage. De 

tider er forbi, hvor du kendte alle medlemmerne 

personligt og fungerede som informationscentral 

og rådgiver kombineret med 

social hyggesnak over telefonen. Nu som 

dengang er du krumtappen i organisationens 

mange forskellige arrangementer, dens 

hukommelse og en væsentlig del af dens 

historie – og heldigvis for os er der stadig 

plads til hyggesnakken ind imellem den 

stadig travlere hverdag. 

Dit lange og dybe kendskab til SSID parret 

med de tre ord hjælpsomhed, professionalisme 

og fokus på, hvad der gavner SSID’s 

sag er af uvurderlig betydning for vor organisation. 

Tak for de 25 år. Vi glæder os til at 

have dig i vor midte i endnu mange år. 

SSID’s bestyrelse og redaktion 


21

Områdenyt 

København 

”Gå på nettet – hellere i dag end i 

morgen” 

Forsommeren var en rigtig aktiv mødeperiode 

for os i SSID. Af forskellige planlægningsmæssige 

grunde var vore arrangementer 

blevet klumpet sammen i maj måned – men 

det blev de nu ikke ringere af, og der var rigtigt 

mange deltagere. 

Vi startede 7. maj med ”Ulykkesforebyggelse 

ved adfærdsændring”. Mødet foregik hos 

NCC ved Tuborg Havn, og der var 60 deltagere. 

Efter mødet viste værten Sri Sai Das 

os entreprenørfirmaets spændende firmadomicil, 

der er opbygget som åbne kontorer 

rundt om en atriumgård. Men inden dette 

hørte vi bl.a.: 

• Kirsten Jørgensen fra AT fortalte, at der 

er en stor forskel på hvilken risiko folk 

subjektivt oplever og den reelle risiko. I 

nogle brancher er der en opfattelse af, 

at visse risici simpelt hen er en del af 

jobbet og ikke kan undgås – og derfor 

gør man ikke nok ved disse. 

• Johnny Dyreborg fra AMI stillede spørgsmål 

ved, om holdninger til sikkerhed i 

virkeligheden betyder så meget – undersøgelser 

viser, at unge med ”de rigtige 

holdninger” hurtigt tilpasser sig gruppens 

normer, der især præges af præstationskrav 

og tidspres. Derfor skal der 

sættes ind her, frem for isolerede kampagner 

med løftede pegefingre. 


• Mads Jensen fra konsulentfirmaet IMPRO 

tog udgangspunkt i en case fra Norsk 

Hydro, der laver gødning, aluminium og 

energi. En større ulykke i 1985 medførte 

at topledelsen sammen med konsulenterne 

tog forebyggelse ind i linieledelsen. 

Man arbejdede systematisk med ”farlige 

hændelser” og fik ”knækket kurven”. Selv 

banale faldulykker ser ud til at falde, og 

dette har vist sig ikke blot at være en 

kortvarig effekt. 

• Kåre Christensen fra NCC fortalte, at de 

har sænket ulykkesfrekvensen fra 59 til 

24 ved at lave ”interne benchmark” på 

de forskellige delentrepriser. 

Senere i maj forsøgte vi som SSID-region 

noget nyt, idet vi havde arrangeret et heldagsmøde 

i Ingeniørens Hus sammen med 

IDA’s Selskab for Arbejdsmiljø. Emnet var 

”Kemikaliestyring i praksis”. Mødet fik en 

overvældende tilstrømning, idet 131 deltog, 

vi har dog ikke overblik over hvor mange af 

disse, der kom fra SSID. 

• Mødets formål var at diskutere konkrete 

virksomheders indsats, og vi hørte oplæg 

fra Junckers, Carlsberg, NCC, R98, Århus 

Amt og DTU. 

• Efter frokosten fokuserede vi på forskellige 

værktøjer til brug for kemikaliestyring 

– her hørte vi fra Chemtox, 

Sigma-Aldrich, Kemisk Institut fra Århus 

Universitet og APB-autor. 

• Evalueringen var overvejende positiv, 

men der var for mange indlæg i forhold til 

tiden, ventilationen kunne ikke matche 

de mange deltagere og der var enkelte 

som fik P-bøder pga. dårlig skiltning af 

P-reglerne. 

• Mødet er omtalt i en separat artikel her i 

bladet. 

Områdeudvalget satser til efteråret på et virksomhedsbesøg 

med mindre stramt pakket 

program, så vi også får lejlighed til at snakke 

lidt på tværs og udveksle erfaringer. På landsplan 

deltager en del af os i 17.september 

mødet om SSID’s interne struktur – skal 

vi f.eks. ændre vor regionsinddeling ? Vi 

regner også med at se mange af vore medlemmer 

den 20. oktober på Christiansborg 

og 6.november i Middelfart. 

Årsmødet planlægges til onsdag den 19. 

november – det afholdes hos ”GEUS – geologiske 

undersøgelser” på Øster Voldgade. 

På mødet vil vi bl.a. gennemgå nyhederne 

på SSID’s hjemmeside, hvor der nu er mulighed 

for at gå ind i ”Debat-Forum” og mulighed 

for at DU lægger langt flere data om DIG 

ind i medlemsarkivet – du kan f.eks. lægge 

dit smukke portræt på nettet. Du har også 

mulighed for at linke til relevante arbejdsmiljøsider 

på din virksomhed… og du behøver 

ikke engang vente, gå bare i gang med 

det samme!!! 

Tænk i øvrigt over, om det ikke var noget 

for dig at deltage i områdeudvalget. Henrik 

Hansen og Lone Øhrberg finder nemlig 

begge, at de har trukket deres del af læsset 

– og de har varslet at de træder ud her til 

november. 

Ole Vendelbo

Områdenyt 

Jylland Nord Fyn Sjælland 

SSID Nord holdt medlemsmøde den 22. maj 

2003 hos Post Danmark i Viborg. 17 deltagere 

– en fordobling af vort sidste møde – 

havde en interessant dag. Postmester Henrik 

B. Nielsen bød velkommen sammen med 

sikkerhedsleder Ernst A. Mortensen. Sidstnævnte 

kunne fortælle os,, at vi egentlig var 

på en forkert adresse, da han netop var flyttet 

til Herning, idet Viborg og Ringkøbing 

Amt var blevet slået sammen.. Postmesteren 

kunne i samme ombæring oplyse, at Viborg 

jo ikke var et rigtigt postfordelingscenter. 

Man fordeler ”kun” post til de ca. 35.000 husstande 

i Viborg og omegn. Alligevel fik vi en 

interessant rundvisning, hvor vi ved selvsyn 

kunne se, at der er tænkt meget i medarbejdernes 

ergonomiske a-miljø ved indretningen 

af postfordelingen. Vi fik også at vide, 

at Post Danmark har deres eget selvevalueringssystem 

til kvalitetskontrol. Sikkerhedslederen 

kunne fortælle om postvæsenets 

vigtigste arbejdsskader – den hyppigste er 

”hundebid”. Forebyggelse: kurser i hundepsykologi 

og hundekiks. 

Eftermiddagen var sat af til en orientering 

om brand- og sikkerhedsrådgivning. Kurt 

Bach Jensen, Sikkerhedspartner A/S fortalte 

om assistanceberedskab og koordinerede 

sikkerhedsløsninger og risikovurdering 

af virksomheden. Desuden fortalte Dansk 

brandteknik a.s., hvordan man kan få foretaget 

en brandteknisk gennemgang af hele 

virksomheden med angivelse af tre forskellige 

risikoniveauer. Hermed kan beredskabet 

målrettes, hvilket sparer penge – tilbuddet 

lød: spar op til 20 – 40 % på dit nuværende 

budget til brandsikkerhed. 

Alt i alt en god dag; men med for lidt tid til 

erfaringsudveksling. Det vil vi råde bod på 

ved vore to næste arrangementer: 

7. oktober, hvor vi skal til MAN B&W i Frederikshavn. 

Her skal vi høre om praktiske erfaringer 

med certificering samt se skibsfartens 

svar på HDI-motoren. 

27. november går turen til Ålborg / Hobro 

området. Her vil vi snakke netværksdannelse 

og have god til erfaringsudveksling samt 

afholde årsmøde – evt. i forbindelse med 

besøg i den nye islandske udendørs badstue 

i Ålborg. 

Poul C Jespersen 

Rent SSID-mæssigt har det været et forholdsvist 

roligt halvår på Fyn, hvilket jeg skal 

beklage. 

Efteråret bliver præget af nogle artiviteter, 

som er af interesse for hele landet. Den første 

aktivitetÊbliver Strategikonferencen den 17. 

september, hvor der er 55 medlemmer tilmeldt. 

På denne konference skal interesserde 

medlemmer drøfte, i hvilken retning 

SSID skal gå kan udvikle sig i, hvilket kan 

blive særdeles spændende. 

Den 6. november er der den årlige temadag 

på Byggecentrum i Middelfart. Der er al 

mulig grund til at reservere datoen, hvor en 

række aktuelle emner vil blive taget op. 

Der er ikke sat dato på julemødet, men bestyrelsen 

vil snarest finde en interessant virksomhed 

og kombinere dette med en aktuel 

oplægsholder. Nærmere oplysninger herom 

følger. 

Det er en god idé at holde sig opdateret 

på vores hjemmeside, hvor I også opfordres 

til at lægge relevante personlige oplysninger 

ind. 

Per Bech 

Vi har nu i område Sjælland holdt vores 

første bestyrelsesmøde, hvor vi desværre 

ikke kunne være fuldtallige. 

Der blev på mødet drøftet mange 

spændende ideer, som vi vil arbejde 

videre med. En del af diskussionen gik 

på, hvordan vi kan få flere medlemmer 

til at deltage i arrangementer og her 

vil vi prøve, at få de arrangementer vi 

holder, spredt geografisk ud over vores 

område så også medlemmer, der bor 

mere i udkanten af vores område føler 

det er overkommeligt at deltage i et 

arrangement. 

En ting vi talte om er, hvordan vi kan få 

nye medlemmer i område Sjælland og 

her vil vi undersøge muligheden for, at 

invitere ikke-medlemmer med til nogen 

af vores arrangementer. 

På grund af en travl sommer har vi 

desværre ikke fået arrangeret nogle 

medlemsmøder endnu, men vi regner 

med at gå i gang med dette arbejde 

snarest. 

Anne Bitzer 


23

Wichmandsgade 15, Postbox 50, DK–5100 Odense 

Tel. +45 66 11 70 30, Fax +45 65 90 81 55 

e-mail: info@cnsafety.dk

Medlemsblad nr. 3 2003

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?