Medlemsblad nr. 1 2002

Nr. 1 • Marts 2002 

Sikkerhedslederen 

Udfordringer for arbejdsmarkedets parter 

Karruseltur for arbejdsmiljøet 

Tholstrup Cheese A/S 

Arbejdsulykker og dansk/svensk forskel 

Arbejdsmiljøregnskab 

IT-baserede APV-systemer 

Arbejdstilsynets ende – eller en ny start 

Sikkerhedslederen 1/2002 

1


Medlemsblad for Sammenslutning af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Næstformand 

Kasserer 

Sekretær 

Bestyrelsesmedlem 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

FDB PERSONALE 

Afd.maskinmester Per Olsen 

FDB DISTRIBUTIONEN 

Direktør Poul M. Schmidt 

BST ÅRHUS 

Direktør Jens Jørgensen 

ENTREPRENØRERNES BST 

Områdeformænd 

Områdeformand 

Jylland Nord 


Jylland Syd 


Fyn 


Sjælland 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen 

H. HOFFMANN & SØNNER A/S 

Sikkerhedsleder Leif Hindby 

ÅRHUS KOMMUNALE VÆRKER 


H. HOFFMANN & SØNNER A/S 

Miljø- og kvalitetschef Per Bech 

KOPPERS DENMNARK A/S 

Sikkerhedsleder Palle Bennow 

SDC UDVIKLING A/S 

43 86 34 40 

erik_broedbaek@fdb.dk 

87 38 52 02 

per_olsen@fdb.dk 

87 33 11 00 

pms@bstaarhus.dk 

75 91 01 99 

jj@entrep-bst.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

89 40 15 00 

lehi@akv.aarhus.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

44 70 20 11 

pb@sdc.dk 

Indhold 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Sikkerhedslederen 3 

Debatforum 4 

Årskonference 2002 7 

Virksomhedsportræt 8 


Kurveknækkeren 12 

Lars’ klumme 14 

Boganmeldelse 16 

Landet Rundt 18 

Værktøjskassen 20 

IT baseret APV 


København 

Sektionsleder Ole Vendelbo 

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Index 2001 24 

Konferenceudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

Direktør Poul M. Schmidt 


Udstillingsudvalget 

Direktør Jens Jørgensen 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 

Ansvarshavende Erik Brødbæk 

Redaktør Jens Stokholm 

Journalist Lars Nielsen 

Sekretariat 

Områdenyt 26 

Aktivitetskalender 27 

Sekretær: Jette Vinther • SSID‘s sekretariat • Kongsvang Allé 25 • 8000 Århus C • Tlf.: 86 11 04 11 • Fax: 86 11 30 97 • e-mail: sekretariatet @ ssid.dk • www.ssid.dk 

Næste nummer af Sikkerhedslederen juni 2002. 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Jens Stokholm senest den 20. maj. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og 

eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Redaktør: Jens Stokholm • Bülowsvej 26, 4 • 1870 Frederiksberg • 33 22 00 61 • e-mail: jst@hmsman.dk • www.hmsman.dk 

Layout: Erik Stokholm • e-mail: est@tdcadsl.dk 

Tryk: EH-TRYK • Tlf.: 86 10 22 88 • Fax: 86 10 10 64 

2 Sikkerhedslederen 1/2002

Nyt fra bestyrelsen 

Ved modtagelsen af dette blad har du allerede 

modtaget programmet til SSID’s årskonference 

på Hotel Comwell i Kolding i dagene 

15.-17. april. 

De mange positive tilbagemeldinger vi har 

fået tyder på, at det igen i år er lykkedes at 

sammensætte et aktuelt og spændende program. 

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig 

bør du sikre dig en af de attraktive pladser. 

På konferencens første dag har vi som noget 

nyt, fået tilsagn fra 2 markante virksomhedsledere, 

der giver deres bud på, hvordan den 

nye regerings udmeldinger og nye tiltag kan 

passes ind i dagligdagen. 

Et andet spændende projekt er verdenspræmiere 

på en video/DVD, som SSID har fået 

optaget om en konkret arbejdsulykke. Videoen 

følger den tilskadekomne i hele forløbet 

gennem diverse instanser og foretager 

løbende en opsummering af de omkostninger, 

der er forbundet med en arbejdsskade. 

Videoen vises tirsdag morgen, som optakt til 

formiddagens emne. 

Konferencen afslutter som altid med et 

spændende, eftertænksomt og humoristisk 

oplæg. 

Her imellem vil der være en række spændende 

oplæg, som vil binde konferencen 

sammen. 

Udstillingsudvalget har sammen med udstillerne 

sammensat en række spændende nyheder 

og aktiviteter i forbindelse med den 

traditionelle deltagerkonkurrence. 

Mandag den 15. april kl. 20,30 afholder vi 

generalforsamling på Hotel Comwell i Kolding, 

og bestyrelsen opfordrer til, at så mange 

som muligt deltager heri. Set i bakspejlet 

er vi mange der synes, at det seneste år er 

gået meget hurtigt, men den fornemmelse 

har ofte begrundelse i, at der er sket mange 

ting på kort tid. Det mener vi i bestyrelsen er 

tilfældet i SSID sammenhæng. 

På arbejdsmiljøområdet er der også sket 

meget siden folketingsvalget i november 

2001. De mange forskellige udmeldinger og 

manglende lovgivningsmæssige afklaringer 

har efterladt sikkerhedsledere og virksomheder 

i et vakuum, hvilket der redegøres for i 

nedenstående artikel. 

Erik Brødbæk 


De mange forandringer, en udfordring for 

parterne 

Rammerne for arbejdsmiljøarbejdet har atter 

slået en gevaldig koldbøtte, og dem har der 

været nogle stykker af på det seneste. For 

mange koldbøtter bliver man svimmel af med 

risiko for at miste orienteringen. Det er lige 

præcis hvad der sker i det daglige arbejdsmiljøarbejde, 

og det er dybt problematisk, hvis 

det står på i for lang tid. 

Den ene dag skal arbejdstilsynet have flere 

ressourcer og nærhedsprincippet er i højsædet. 

Den næste dag reduceres organisationen 

væsentligt og der gennemføres en centralisering, 

blandt andet for at sikre større lighed 

i forvaltningen. Det kan blive lidt svært, at 

udføre tilsynsarbejde en periode fremover. 

Den ene dag skal en incitamentspakke sikre 

fremdrift i arbejdsmiljøet. Den næste dag er 

den i opløsning uden vished for, hvad der så 

skal ske. For målet er vel stadig det samme – 

udvikling og fastholdelse af et godt arbejdsmiljø, 

hvor antal dødsulykker i arbejdsmiljøet 

sammen med antal arbejdsulykker kan 

udvise det vedvarende fald vi har ventet på i 

så mange år. Hvor er i øvrigt diskussionen af 

mål og midler i alt dette? 

Arbejdsmiljøforskningen, der skal tilvejebringe 

et videnskabeligt grundlag for metoder, 

standarder og prioritering af indsatsen, 

er foreløbig beskåret på Arbejdsmiljøinstitut, 

der har det tunge videnskabelige ansvar. 

Hvad der sker på de arbejdsmedicinske klinikker 

og på BAR området er endnu uvist. 

Det er svært at forstå, hvad der den ene 

dag retfærdiggør en udbygning af BST til at 

omfatte samtlige arbejdstagere i Danmark, 

og den næste dag et stop. I Sverige og Norge 

er dobbelt så mange omfattet af BST. I andre 

EU lande er det endnu flere. 

Det kan bestemt være hensigtsmæssigt at se 

det arbejdsmiljøapparat grundigt efter, der 

nu i 25 år har lagt linien. Der er opnået 

mange forbedringer i arbejdsmiljøet, men 

der mangler også meget trods tilførsel af 

store ressourcer i 80’erne og 90’erne. Det 

har bl. a. CASA rapporten til Ingeniørforening 

i Danmark sat fokus på i 2000. Arbejdsmiljøarbejdet 

kan givet gøres lige så godt og 

helst bedre på nye måder. 

Mange sikkerhedsledere har med god grund 

forholdt sig skeptisk til incitamentspakken som 

værende både bureaukratisk, dyr og traditionel. 

Enhver sikkerhedsleder ved på sin krop, 

at vilkårene for arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne 

er det centrale. Et godt arbejdsmiljø 

sikres kun gennem ledelsens løbende 

opmærksomhed på samt deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. 

Derfor skal virksomhedernes 

selvforvaltning stå i centrum sammen med 

incitamenter til, at ledelsen prioriterer arbejdsmiljøet 

på linie med andre ledelsesopgaver. 

Virksomhederne er også forskellige med forskellige 

risici. Det bør i langt højere grad 

afspejle krav til arbejdsmiljøarbejdet, end tilfældet 

er i dag. 

Arbejdsmarkedets parter skal nu komme med 

de nye og forløsende planer. Det ser vi frem 

til. På SSID’s årskonference i Kolding bliver 

der på første dagen mulighed for at løfte 

lidt af sløret for, hvad der er i vente. Det 

vil være lykkeligt for dansk arbejdsmiljø, hvis 

det nu lykkes at opnå enighed om både mål 

og midler efter de mange år med skiftende 

udmeldinger om uenighed og deraf følgende 

konsekvenser i form af ensidige beslutninger 

eller forsinkelse af gode initiativer. 

Jens Stokholm 


3

Debat 

forum 

Henning Berner 

Den karruseltur dansk arbejdsmiljø 

havde været igennem det sidste 11⁄2 

år har skadet dansk arbejdsmiljø 

Der har længe været for megen 

dansk selvforståelse af typen: ”Vi er 

de bedste til arbejdsmiljø”. 

Det er nødvendigt med klarhed 

over hvem der har hvilke opgaver. 

Der er for megen overlapning, dobbeltarbejde 

og uklarhed. 

Ingrid Zeuthan Løkkegård 

Kan parterne løse opgaven? 

Der er bestemt mangler i det 

gamle system, som det er en fordel 

at få rettet, og vi befinder os i 

en tid, hvor der skal ske forandringer. 

Det fromme fælles ønske til 

minister og parter er, at der nu 

bliver lagt en linie, der ikke fremover 

bliver genstand for skiftende 

flertals meget forskellige 

ideer og ønsker. 

APV er et godt værktøj, en holdning 

som mange store virksomheder 

deler uagtet den kritik, der 

har været. 

Ole Vendelbo 

Det subjektive ansvar burde bruges langt 

mere, men det krævede jo ingen lovændringer. 

Arbejdstilsynet bør blive mindre bureaukratisk. 

Jens Stokholm 

Mette Heide 

Der er unægtelig vendt op og ned på det 

meste i det danske arbejdsmiljølandskab 

siden debatforum mødtes i november 2001. 

Time out på BST ordningen (med midlertidigt 

stop for udbygningen), udmelding om 

forenkling af APV for små virksomheder, tilbageføring 

af væsentlige dele af incitamentspakken 

efter massiv markedsføring i efteråret 

2001, mange afskedigelser i Arbejdstilsynet 

og på AMI samt dybtgående strukturreform 

af Arbejdstilsynet er blot nogle af forandringerne. 

Vi skal et helt år tilbage for at finde 

lignende store ændringer, og derfra hele 25 

år tilbage med indføringen af den nuværende 

arbejdsmiljølov. 

Det er naturligt, at debatforum tager fat på 

den nye situation for arbejdsmiljøarbejdet i 

Danmark. Den kan ikke undgå at påvirke vilkårene 

for sikkerhedsledernes arbejde. Hvad 

betyder de mange forandringer i det daglige 

arbejdsmiljøarbejde ude på virksomhederne? 

hvad vil eller måske mere præcist kan arbejdsmarkedets 

parter bidrage med i deres nye 

centrale rolle og hvilke forslag/ønsker har 

debatforum? 

Forsigtig start 

Gruppen lagde meget forsigtigt ud med generelle 

betragtninger over de forgangne måneders 

mange begivenheder. Uvisheden om 

hvad der vil ske, er fortsat stor. DA siden 

har ganske vist meldt klart ud med kontante 

ønsker om forandringer, men LO siden har 

omvendt været meget forsigtig bortset fra 

de forventelige protester i starten af forløbet. 

Beskæftigelsesministerens udmelding er 

overvejende meget generel. Hvad skal man 

tro og mene i sådan en situation? 

Ingrid konstaterede derefter, at der bestemt 

er mangler i det gamle system, som det er en 

fordel at få rettet, og at vi befinder os i en tid, 

hvor der skal ske forandringer. Det er nødvendigt 

med en opbremsning i den megen 

lovgivning. I perioder er der så mange nye 

love, at det kan være næsten umuligt for selv 

den regelrette virksomhed at implementere 

det hele på en ordentlig måde til tiden. Virksomhederne 

har bestemt brug for arbejds- 


miljøsystemer som fundament for ledelse og 

kommunikation, men de skal tage udgangspunkt 

i virksomhedens behov. 

Behov for styring 

Og behov for arbejdsmiljøsystemer er der 

i dag. APV er et godt værktøj, en holdning 

som mange store virksomheder deler uagtet 

den kritik, der har været. I spørgeskemaer fra 

store internationale investorer spørges der 

også til arbejdsmiljøforhold. Kunder stiller 

krav og kommer på en form for inspektion. 

Lego har oplevet, at store kunder på sådanne 

inspektioner har peget på sikkerhedsrisici i 

virksomheden på et meget detaljeret niveau. 

Jens fulgte op med at efterlyse internationale 

perspektiver på den danske arbejdsmiljødebat. 

Der har længe været for megen dansk 

selvforståelse af typen: ”Vi er de bedste til 

arbejdsmiljø”, ”De andre har noget at lære 

af os – ikke omvendt” og ”Arbejdsmiljøkrav 

samt omkostninger er langt højere i Danmark”. 

For det meste er dokumentationen 

tynd eller mangler helt. Tager man området 

BST, så er vi det land i Nord- og Midteuropa, 

der har langt den mindste BST dækning og 

bruger de færreste midler på BST. Vi lever 

stadig i den opfattelse, at BST i Norge og Sverige 

hovedsagelig består af læger der behandler 

uagtet begge lande har fjernet behandling 

fra BST for længst. De ligger rent faktisk 

tæt på den danske model bort set fra et 

større fokus på sundhedsfremme. De dækker 

næsten dobbelt så mange arbejdstagere med 

BST og bruger over dobbelt så mange penge 

pr. BST tilmeldt arbejdstager som Danmark. 

Alt sammen i øvrigt styret af en langt, langt 

enklere lovgivning. 

Og målt ud fra arbejdsulykker og død som 

følge af arbejdsulykker ligger vi dårligere end 

Norge og især Sverige. Svenskere og nordmænd 

lever langt længere end danskere 

Ole indvendte her, at arbejdsulykker og død 

som følge af arbejdsulykker ikke var relevante 

mål på arbejdsmiljøindsatsen. Indvendingen 

skabte en efterfølgende livlig debat 

om hvad der skal måles på for at se relevante 

forbedringer, og hvad der definerer ”relevante 

forbedringer” – en diskussion, der ikke 

bliver refereret i denne omgang, da den lå 

noget udenfor dagens tema. 

Kan parterne løse opgaven? 

Jens spurgte nu gruppen, om den mente, at 

arbejdsmarkedets parter ville være i stand til 

at løse den opgave, som beskæftigelsesministeren 

havde stillet. 

Efter nogen tids eftertænksomhed lagde 

Mette for med at konstatere, at det sandelig 

kom an på hvor fokus blev lagt, og om der 

var sat et mål, som parterne skulle gå ud fra. 

Det udgangspunkt var der generelt enighed 

om. EGA blev derpå nævnt som et eksempel 

på både styrker og svagheder i partssamarbejdet. 

De områder og konkrete EGA forhold, 

som der var sat fokus på, var for det 

meste løst eller i hvert fald væsentlig forbedret. 

Derimod er der i perioden kommet 

nye EGA områder, som der ikke er taget 

fat på, fordi de ikke har været med fra starten. 

Det centrale partssamarbejde kan være 

meget stift i forhold, hvor rammer og vilkår 

ændrer sig så hurtigt som det er tilfældet på 

mange arbejdspladser. 

Det førte diskussionen ind på den danske 

model i forhold til arbejdsmiljøet. Der er stor 

interesse for den danske samarbejdsmodel 

i dele af EU. På områderne løn og ansættelse 

er der næppe nogen tvivl om, at modellen 

fungerer godt. På arbejdsmiljøområdet 

er anvendeligheden nok mere broget. Områder 

indenfor det psykiske arbejdsmiljø er 

svære at regulere lovgivningsmæssigt. Her 

har partsamarbejdet en vigtig opgave. Andre 

områder indenfor det fysiske arbejdsmiljø er 

mindre velegnede til forhandlingsløsninger. 

Henning føjede til, at partsamarbejdet skal 

ses bredere end LO og DA. Det offentlige er 

også en stor og vigtig part, som tit glemmes i 

arbejdsmiljødebatten. 

Kompetancer og mål 

Mette fandt det vigtigt, at parterne tog fat på 

en ny vurdering af, hvad det var for kompetencer, 

der var brug for i det danske arbejdsmiljø, 

og at man knyttede den diskussion til 

en måldiskussion. Der var en tilbøjelighed 

til bare at fortsætte ud af det samme spor. 

Ingrid spurgte med et lille smil om vi som 

sikkerhedsledere har den rette kompetance 

til at være sparigspartnere for ledelsen. Ingen 

havde dog større forventninger til, at sikkerhedslederne 

ville være på dagsordenen i 

partsdrøftelserne den kommende tid. 

Ole kom herefter ind på økonomien i arbejdsmiljøarbejdet. 

Der er meget stor forskel på, 

hvordan virksomhederne styrer økonomien i 

arbejdsmiljøarbejdet, og det er afgørende, at 

der er midler til rådighed. Det var ønskeligt, 

om de mål virksomheden går efter, omsættes 

i kroner og øre under budgetlægningen. 

Det kunne samtidig bruges til en styring, og 

sikkerhedslederne kunne her få en central 

rolle. 

Her var Ingrid ikke enig. For hende var det 

bedre at styre på niveauet i arbejdsmiljøet, 

og forskellige virksomheder med forskelligt 

niveau på arbejdsmiljøet har også forskelligt 

behov. Det tilpassede tilsyn med dertil knyttet 

niveauinddeling var et godt redskab, der 

kunne danne udgangspunkt for en bredere 

styring. F. eks. kunne obligatorisk BST tilgangen 

og brug af BST styres ud fra hvilket 

niveau virksomheden befandt sig på. Mette 

kunne tilslutte sig det princip og føjede til, 

at mange mellemstore og store virksomheder 

i dag havde en ganske stor arbejdsmiljø/ 

miljø afdeling, der kunne meget selv. Der 

var elementer i den nuværende BST ordning, 

som på en måde satte virksomhederne under 

administration. Der burde være større frihed 

til selv af vælge konsulenter. Igen mangler en 

nuanceret diskussion af mål og midler. Både 

Ingrid og Mette understregede det vigtige i, 

at den diskussion fandt sted. Det var ikke 

nok blot at pege på ”Rent arbejdsmiljø år 

2005” som den målramme, der styres efter. 

Hvad med de virksomheder, der allerede er 

der, og hvad skal der siden hen ske? 

Henning: Der er virksomheder, hvor det 

interne sikkerhedsarbejde ikke er særligt velfungerende. 

De har brug for både en generalistrådgivning 

og specialister. BST er en 

sådan rådgiver med den faglighed og objektivitet, 

som en partsstyring nu engang kan 

tilføre. Det er ikke realistisk, at virksomhederne 

skal kunne alt selv. Der er heller ikke 

tvivl om, at samspillet mellem virksomhed 

og rådgiver forandrer sig i takt med, at virksomhedens 

arbejdsmiljø forandrer sig. Der 

vil i fremtiden bliver mere brug for en auditering 

end egentlig rådgiver. Man kan tage et 

parallelt eksempel i revisorbranchen. Den 

lille nystartede virksomhed har brug for basal 

hjælp til regnskabet, nogle mellemstore for 

den sags skyld også. Efterhånden som virksomheden 

lærer det basale bliver revisorens 

rolle mere en strategisk rådgiver og auditor. 

Jens spurgte, om konklusionen så var, at 

de nuværende rammer for arbejdsmiljøarbejdet 

bredt, og BST i særdeleshed, var for 

bureaukratiske, og at parterne burde sikre et 

mere fleksibelt system, der i højere grad tog 

højde for virksomhedernes meget forskellige 

behov, størrelse og muligheder. Svaret blev 


5

ikke rigtig givet, men både i Syd- og i Vestdanmark 

var opfattelsen den, at man først 

måtte have lovgivningen ud over broerne. Så 

kunne man altid se på, hvad man så kunne 

få ud af det lokalt. Henning føjede til, at hvis 

det man så gjorde ikke virkede, så skulle det 

også have konsekvenser. Det skulle koste. 

Der var alt for mange eksempler på manglende 

konsekvenser af ret så alvorlige forsømmelser. 

Det bragte det objektive ansvar på banen. 

Arbejdsgiverorganisationerne havde ønsket 

det objektive ansvar fjernet. Mette var af 

den opfattelse, at det kunne få en række 

uheldige konsekvenser, og blandt andet indirekte 

påvirke ledelsesretten. Fjerner man 

det objektive ansvar fjerner man desuden et 

incitament for topledelsen til at gribe ind 

i arbejdsmiljøet. Jens havde ikke set den 

indfaldsvinkel. Han havde oprindelig set en 

række uheldige eksempler på brugen af det 

objektive ansvar, der bragte det i diskrespekt 

hos arbejdsgiveren. Det var i hvert fald heller 

ikke heldigt. 

Alle var enige om, at det subjektive ansvar 

burde bruges langt mere, men det krævede 

jo ingen lovændringer. 

Ønsker til ministeren og parterne 

Jens spurgte herefter hvilke ønsker gruppen 

havde til ministeren og parterne. 

Alle var enige om, at det var nødvendigt med 

klarhed over hvem der havde hvilke opgaver. 

Der var for megen overlapning, dobbeltarbejde 

og uklarhed. Ole fandt det desuden 

vigtigt, at Arbejdstilsynet blev mindre bureaukratisk. 

Det var efterhånden utallige henvendelser 

om alt muligt, og nye regler på 

kemiområdet kom i en lind strøm. Der er 

også behov for en mere ensartet forvaltning. 

Et eksempel er det tilpassede tilsyn, hvor kriterierne 

er meget firkantet formuleret. Det 

virker ind imellem noget tilfældigt hvor indplaceringen 

falder. Er blot et enkelt lille kriterium 

ikke på plads, kan det nogle steder 

betyde dårligere niveauindplacering. Den 

sidste oplevelse var der ikke enighed om. 

Ingrid havde det ønske til arbejdstilsynet, 

at de i højere grad involverede virksomhederne, 

når nye fortolkninger af love blev 

udmeldt. For Mette var det vigtigt, at rollerne 

blev klare, og at Arbejdstilsynets rolle blev 

en ren tilsynsrolle. For Henning var det vigtigt, 

at BST ikke gik hen og blev en handelsvare, 

men blev fasthold og udbygget som den 

professionelle rådgiver, BST skulle være. 

Alle var enige om, at den karruseltur dansk 

arbejdsmiljø havde været igennem det sidste 

11⁄2 år havde skadet dansk arbejdsmiljø. Det 

fromme fælles ønske til minister og parter 

er, at der nu bliver lagt en linie, der ikke 

fremover bliver genstand for skiftende flertals 

meget forskellige ideer og ønsker. 

Jens Stokholm 


Forandring til tiden 

SSID 

Årskonference 2002 

Konferencen er en enestående mulighed for at blive 

opdateret om tidens mulige arbejdsmiljøforandringer. 

Mange forandringer er oppe i tiden indenfor arbejdsmiljø. 

Mange er allerede gennemført og endnu flere vil 

føje sig til i løbet af året. Det vil blive debatteret på konferencen, 

og det har betydning for alle sikkerhedsledere 

i det daglige arbejdsmiljøarbejde 

Konferencen er også en enestående mulighed for at 

blive opdateret om udviklingen i tiden på mere jordnære 

områder såsom personlige værnemidler, alle 

typer af sikring, uddannelse, målinger, ergonomisk 

godt udstyr og så videre. 

Disse områder er alle uundværlige redskaber, når 

et godt arbejdsmiljø skal skabes og fastholdes. De 

ændres ikke så hurtigt som politiske diskussioner og 

beslutninger På konferencen vil 18 forskellige firmaer 

præsentere deres nyheder og produkter. Der vil være 

rig lejlighed til at få praktiske råd fra eksperterne. 

Meld dig til konferencen 

og 

besøg udstillingen 


7

Virksomhedsportræt 


Tæt på den jyske højderyg, lidt vest for 

Fredericia har en af Danmarks større familieejede 

virksomheder sin rod og hovedproduktion. 

Det er den oste og pasta 

producerende koncern Tholstrup Cheese 

A/S. Som i så mange andre af de store 

familieejede virksomheder går også her 

kvalitet, lønsomhed, innovation og en 

god personalepolitik med et godt arbejdsmiljø 

hånd i hånd. Dette blev hen over 

midten af 90’erne videreudviklet med 

en lang række medarbejderrettede aktiviteter, 

seminarer, trivselsmålinger med 

videre. Resultatet af dette kan i dag læses 

i et arbejdsmiljøregnskab. 

Mere struktur i arbejdsmiljøarbejdet 

På arbejdsmiljøområdet ville man dog godt 

have lidt mere struktur i arbejdet, fortæller 

Benny Pedersen, der er driftsleder på Korsvej 

Mejeri og miljøchef i koncernen. Det er 

nødvendigt at dokumentere, hvad der sker 

og den udvikling der finder sted. Ellers risikerer 

man ofte at blive hængende i en eller 

anden opfattelse hos medarbejderne af, at 

fig. 1 

her sker der aldrig noget og tingene bliver 

aldrig anderledes, fortsætter Benny Pedersen. 

APV var vi i gang med, men vi mente ikke det 

var nok, og meldte os derfor i 1998 til KGMP 

og Arbejdstilsynets projekt om arbejdsmiljøregnskab. 

Det skabte i de efterfølgende år 

et stærkt fokus på arbejdsmiljøarbejdet, hvor 

stort set alle medarbejdere blev engageret – 

ikke kun selve sikkerhedsorganisationen. 

Arbejdsmiljøpolitik – en støtte 

Noget af det første vi skulle i gang med var 

at formulere en arbejdsmiljøpolitik. I første 

omgang fandt vi, det var lidt overflødigt og 

tidsspilde. Vi forstod rent ud sagt ikke betydningen 

af en arbejdsmiljøpolitik. Processen 

blev lang, men den skabte en bevidsthed om, 

hvad der var vigtigt i arbejdsmiljøarbejdet. 

Ledelsen blev medinddraget i formuleringen, 

og blev derigennem bevidstgjort omkring det 

igangværende arbejde foruden den forpligtigelse 

der lå i direktionens underskriften 

til sidst. Blev projektdeltagerne eller medarbejderne 

senere i forløbet i tvivl om mål 

og midler kunne man altid vende tilbage til 

den bibel, som arbejdsmiljøpolitikken på en 

måde blev. 

Trivselsundersøgelse 

Trivselsundersøgelse blev et andet nyttigt 

redskab i arbejdsmiljøregnskabet. Den første 

undersøgelse var meget omfattende og blev 

gennemført af konsulentfirma. Den næste 

blev gennemført 1 år efter af Mejeriindustriens 

Bedriftssundhedstjeneste og omfattede 


nu kun 47 spørgsmål. Generelt viser undersøgelsen, 

at medarbejderne trives i virksomheden. 

Omkring 80 % er tilfredse med at 

arbejdet på Tolstrup og kun 5 – 6 % er utilfreds. 

Lige så vigtigt er imidlertid de resultater i 

trivselsundersøgelsen, der danner udgangspunkt 

for forbedringer. Efter 1999 undersøgelsen 

og det efterfølgende regnskab, blev 

der arbejdet med ændring i mødestrukturerne 

med mindre grupper, tættere på produktionen 

og langt mere dynamik under 

møderne - læs: Tovejskommunikation og 

dialog. Ligeledes blev der arbejdet med lederrollen, 

der er blevet mere krævende og derfor 

kræver mere efteruddannelse og udvikling. 

Resultatet kunne aflæses i den anden trivselsundersøgelse 

fra 2000. Der er en fremgang 

på mellem 8% og 19 %, hvor medarbejdere 

oplevede forskellige former for øget indflydelse 

– se figur 1. 

Støj 

Støj er et problem i mejeriindustrien med 

hårde overflader i bygningerne af hensyn til 

hygiejnekrav og tilsvarende krav til rengøring 

af maskiner. I regnskabet fra 2000 er der 

sat fokus på resultaterne fra indsatsen. Her 

er både forbedringer og mangler – figur 2. 

Manglerne er prioriteret i 2001 og nu afventer 

man spændt resultatet af nye målinger. 

fig. 3 

For Benny Pedersen er det et skoleeksempel 

på en af de mange anvendelsesmuligheder 

af et arbejdsmiljøregnskab - bred kommunikation 

til medarbejderne. Her har vi et problem, 

og det gør vi noget ved. Der er et sted 

opnået nogle gode resultater af en indsats, 

og den mangler et andet sted, hvor vi nu har 

lagt en plan for en prioriteret indsats. I vil i 

næste regnskab kunne vurdere hvor langt vi 

er kommet. 

Arbejdsulykker og personaledata. 

Også arbejdsulykkerne er et indsatsområde. 

Målet er max 10 ulykker pr. år i 2003 eller 

22 pr. 1 mio. arbejdstimer. Virksomheden 

er godt på vej, hvad der fremgår af figur 

3. Man registrerer også tilløb til ulykker, og 

registrerer i dag ca. 4 gange så mange tilløb 

fig. 2 

som egentlige ulykker. Regnskabet består af 

mange andre tal. Først og fremmest personaledata 

indgår med oplysninger om fravær, 

personaleomsætning, fordeling på køn, alder 

og anciennitet. Der er i alle disse tal ikke 

sat kroner og øre på de forskellige områder, 

som dokumenteres. Det er et bevidst valg i 

den anvendte metode. 

APV og arbejdsmiljørundgange 

APV kan udføres på mange måder. Hos Tholstrup 

har vi ikke været helt tilfredse med vor 

måde, konstaterer Benny Pedersen. Den har 

ikke været synligt, og det har ofte knebet 

med opfølgningen. Derfor har vi koblet 

APV opfølgningen til de Sikkerhedsrunder 

vi har genindført. På disse runder, der skal 

gennemføres senest 14 dage inden sikkerhedsudvalgsmødet, 

følges der op på den 

handlingsplan, der er lagt for en given 

opgave, og nye opgaver registreres, prioriteres 

( af driftsleder og SiR) og offentliggøres 

derefter. APV er på dagsorden på alle lokale 

møder. 

Kampvalg til SiR 

For at organisere og forankre arbejdet med 

arbejdsmiljøregnskabet blev der nedsat en 

særlig ArbejdsMiljøGruppe med Benny Pedersen, 

en sikkerhedsrepræsentant fra SiU, 

en tillidsrepræsentant fra SU og yderligere 

en arbejdsleder og sikkerhedsrepræsentant. 

Denne sammensætning har vist sig at være 

ideel fordi både SU og SiU er repræsenteret 

samtidig med at størrelsen på gruppen er 

begrænset, og de væsentlige produktionsområder 

er repræsenteret. Det har givet både 


9

indsigt og gennemslagskraft for gruppen, 

”der fungerer kanon godt”, som Benny 

Pedersen udtrykte det. Sikkerhedsudvalget 

er ligeledes på 5 personer med mejerichefen 

som formand. Dermed er den driftsmæssige 

chef for den samlede produktionsvirksomhed 

også formand for sikkerhedsudvalget. 

Dette er nyt og gennemført som led i en 

udvikling af SiO. 

Det er ikke bare i de egentlige udvalg, at 

der er en dynamisk stemning og frugtbart 

samarbejde. Det gælder i lige så høj grad 

ude i linien og omkring de lokale sikkerhedsgrupper. 

Et synligt udtryk for den ånd som 

nu hersker er, at der har været kampvalg til 

sikkerhedsrepræsentanterne. 

Miljø og arbejdsmiljø 

Tholstrup blev i 1991 ISO 9001 certificeret 

og blev i 2001 niveau 1 godkendt efter en 

meget omfattende gennemgang ved Arbejdstilsynet. 

Desuden har virksomheden Green 

Network Certificate. Det har været en fordel 

for virksomhedens udvikling af et arbejdsmiljøregnskab, 

at den i forvejen har arbejdet 

så meget med certificeringer. Kvalitetsarbejdet 

i virksomheden er mere konkret med bl. 

a. målbare fokusområder. Målet er, at kunne 

gøre arbejdsmiljøarbejdet lige så konkret og 

målbart. Næste arbejdsmiljøregnskab bliver 

udvidet til et egentlig miljøregnskab. 

Der er ikke skarpe grænser mellem miljø 

og arbejdsmiljø på virksomheden. Benny 

Pedersen har ansvaret for begge områder 

og samtidig et produktionsansvar. Det er en 

udvikling, der startede med traditionel sikkerhed, 

derpå blev til det bredere arbejdsmiljø 

og nu tillige inddrager ydre miljø. 

Man har i virksomheden ikke traditionel sikkerhedsleder. 

Arbejdsmiljøleder vil være en 

mere rigtig betegnelse. 

Virksomheden arbejder også med flexjob, 

sygdomsopfølgning og rummeligt arbejdsmarked. 

Det sker i tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne 

og er ikke et ansvar for 

miljøchefen. Det indgår heller ikke i arbejdsmiljøregnskabet 

som det ser ud i dag. 

Arbejdsmiljøregnskab – omkostning og 

begrundelse 

skulle i forvejen gøres i andre sammenhænge. 

Trykning afhænger af ambitionsniveauet. 

Det vigtigste formål er fortsat den interne 

kommunikation og dokumentation. I stigende 

grad har man også oplevet ekstern 

interesse for og brug af regnskabet. Nogle 

kunder vil i dag have dokumentation om 

alt. Både store engelske kunder og svenske 

kunder har spurgt ind til denne form for 

oplysninger, og så styrker det en evt. kommende 

leverandørposition, at man kan dokumentere 

hvad man gør, bemærker Benny 

Pedersen tørt. Det er vel ikke afgørende for 

en evt. ordrer, men er alt andet lige, kan et 

arbejdsmiljøregnskab blive udslagsgivende i 

en hård konkurrence 

Jens Stokholm 

Tholstrup Cheese A/S er Danmarks største privatejede 

mejeriselskab med en årlig omsætning på 850 mio. kr. 

og godt 600 ansatte. Overskud efter skat var i 2000 på 

38 mio. kr., egenkapitalen på 32,7%. Selskabets hovedaktiviteter 

er produktion og salg af specialoste til det globale 

marked. I alt 85% af denne produktion eksporteres. 

Desuden produceres og sælges frisk pasta. De kendteste 

varemærker er Blå, Hvid og Rød Castello. Desuden 

Arbejdsmiljøregnskabet er i dag en integreret 

del af Tholstrup A/S’s styringsredskaber og 

kommunikation til omverden. Prisen er overkommelig 

efter det er indkørt. Der medgår 

vel ca. 400 arbejdstimer på et år, men det er 

svært at beregne præcist. Meget af arbejdet 

Benny Pedersen 

Tholstrup Cheese A/S – fakta 

Tolko, Saga, Marquis og landsby. Frisk pasta markedsføres under 

varemærket Pastella. 

Firmaet blev grundlagt i 1893, den gang som mejeri. Det har 

fortsat 2 produktionssteder i Fredericia – Lillebælt mejeri og 

Korsvej Mejeri samt et mejeri i Gjesing v. Skanderborg. De primære 

markeder er for ostens vedkommende Tyskland, Norden, 

Benelux og USA. Frisk pasta skal afsættes primært til Danmark, 

Norden og Holland. 


Har du modtaget 

”Faldsikring for øvede og begyndere” 

- ellers ring og bestil dit eksemplar! 

Hammervej 1-3 • DK-2970 Hørsholm • Tlf.: 45 86 62 22 • Fax: 45 76 57 27 

E-mail: icm@icm-as.dk • www.icm-as.dk 


11

Knæk ulykkeskurven 

Arbejdsulykker, økonomi og forskellen Danmark/Sverige? 

Arbejdsmiljøet i Danmark er som helhed 

godt. På mange områder er det endda blandt 

de bedste i de lande, vi normalt sammenligner 

os med. Sådan skal det også være i 

en moderne velfærdsstat. Størst mulig sikkerhed 

i alle livets forhold er et vigtigt mål 

for borgerne. Risikoen skal være minimal for 

at blive skadet varigt såvel som forbigående i 

arbejdet 

Det koster penge. Alt efter temperament kan 

man betragte det som nødvendig investering 

i en moderne virksomhed på linie med bygninger 

og maskiner eller en af samfundet 

pålagt ekstraudgift. Nogle arbejdsgivere er af 

den opfattelse, at arbejdsmiljøet koster unødigt 

mange penge, og at kravene til arbejdsmiljøet 

og dermed omkostningerne er større 

i Danmark end i andre lande. Om det reelt 

forholder sig sådan er dog aldrig ordentlig 

undersøgt. Vi savner kort og godt grundige 

økonomiske undersøgelser på arbejdsmiljøområdet 

og vi savner international benchmarking. 

Ulykkesstatistikker er hårde tal på, hvor 

langt vi er nået. De kan samtidig belyse 

økonomien i arbejdsmiljøarbejdet. Udviklingen 

omkring arbejdsulykker i Danmark er 

desværre ikke tilfredsstillende. Antal ulykker 

med dødelig udgang ligger forholdsvis 

højt og det er uændret over de sidste 20 år. 

Omkring 70 personer dør årligt som følge af 

ulykker i det danske arbejdsmiljø, lidt over 

5000 udsættes for andre alvorlige ulykker, 

og ca. 40.000 registreres med ulykker, der 

forårsager et sygefravær på mindst 1 dag. Det 

er kun ca. halvdelen af denne type arbejdsulykker, 

der registreres i Danmark. Vi ved 

også, at der ved siden af disse ulykker ligger 

et langt større antal ulykker med alene materielle 

skader på produktionsmidler og de 

færdige produkter – formentlig 3 – 4 gange 

så mange som antal personskader. 

Det er meget store omkostninger for individet, 

erhvervslivet og samfundet, der ligger 

gemt bag disse tal. Forbløffende nok har 

det i mange år ikke interesseret erhvervsliv 

og samfund nævneværdigt. Nye undersøgelser 

er dog sat i gang det sidste års tid, 

hvor Arbejdstilsynet og hovedorganisationerne 

har sat fokus på arbejdsulykker. Foreløbige 

opgørelser tyder på, at en alvorlig 

ulykke i gennemsnit koster virksomheden 

alene tæt på 100.000 kr., en almindelig 

ulykke koster tilsvarende omkring 25.000 – 

30.000 kr. og mindre alvorlige ulykker koster 

i gennemsnit omkring 8000 kr. Det giver 

omkostninger for virksomhederne alene på 

langt over en mia. pr. år. Hertil skal så 

føjes mindst lige så store omkostninger for 

den ulykkesramte og samfundet. Hvad ulykker 

på arbejdspladserne, der alene medfører 

materielle skader, koster virksomhederne og 

samfundet er endnu mere ukendt, men beløbet 

er formentlig langt større i kraft af det 

store antal og de lige så alvorlige konsekvenser 

for produktion og produktionsmidler. 

Midt i billedet af det gode danske arbejdsmiljø 

er der således et veldokumenteret 

område vi ikke har styr på. Der har ganske 

vist været et lille fald de sidste par år samtidig 

med gennemførelse af en kampagne, og 

det er udlagt som bevis for, at nu går det 

den rigtige vej. Samme fald er dog set før, for 

derpå igen at vende, og vi ligger stadig over 

niveauet i slutningen af 80’erne. 

Anderledes forholder det sig i Sverige, der 

havde samme udgangspunkt som Danmark 

for 20 år siden og en industritype, der normalt 

har mange og svære arbejdsulykker. 

Sverige har i dag halvt så mange dødsulykker 

og arbejdsulykker med fravær som Danmark 

– målt pr. 1000 beskæftiget. Det er med 

andre ord lykkedes svenskerne at knække 

ulykkeskurven. Forskellen mellem Sverige 

og Danmark blev synlig for alle under bygningen 

af Øresundsbroen. Med samme type 

af arbejde og arbejdsplads havde svenske 

arbejdere langt færre arbejdsulykker end 

danske. Også i Tyskland, med den risikotunge 

mine- og sværindustri, har man haft et 

vedvarende fald i antal arbejdsulykker over 

de sidste 20 år – dog med genforeningsårene 

som en undtagelse. Statistikkerne for 

arbejdsulykker i Tyskland og Danmark kan 

ikke umiddelbart sammenlignes på grund af 

forskellige krav til anmeldelse, men tal for 

dødsulykkerne kan. Der blev i 1997 anmeldt 

2.5 dødsulykker pr. 100.000 beskæftigede i 

hele Tyskland mod 3 i Danmark og godt 11⁄2 

i Sverige. 

Det kan lade sig gøre at nedbringe arbejdsulykkerne 

i de enkelte virksomheder. Store 

internationale virksomheder som Hydro, 

Dupont og Saint Gobain har dokumenteret 

det i en vifte af forskellige lande med vidt 

forskellig lovgivning og kultur. På en konference 

afholdt af Arbejdstilsynet i efteråret 

2001 dokumenterede en række virksomheder 

i Danmark ( mange i øvrigt med udenlandske 

ejere), at de over en kort årrække 

havde reduceret arbejdsulykkerne til nul 

eller tær derved. Hvad er det de gør, som 

hovedparten mangler, og hvad gør forskellen 

mellem Danmark og især Sverige? 

Det er langt overvejende de menneskelige 

elementer, der skal sættes ind på. Tre helt 

centrale indsatsområder går igen i alle virksomheder 

med godt arbejdsmiljø og lave 

ulykketal: Synlig ledelse, sikkerhedsbevidst 

holdning hos alle i virksomheden og systematik 

i arbejdsmiljøarbejdet. 


Synlig ledelse betyder, at topledelsen engagerer 

sig i arbejdsmiljøarbejdet, melder det 

ud, følger løbende op på de retningslinier og 

mål, der sættes samt er konsekvent hvis de 

ikke følges og nås. Danske erhvervsledere 

på topplan beskæftiger sig generelt meget 

lidt med arbejdsmiljø. Det er sjældent, det 

er på dagsorden på ledelsesmøderne. Som 

herren, så følger og hans tjenere. Det forplanter 

sig til mellemlederne, der har fattet, 

at det ikke er på arbejdsmiljøområdet, at 

karrieren grundlægges. 

Sikkerhedsbevidst holdning hos alle i virksomheden 

er formentlig en vigtig forklaring 

på forskellen mellem de danske og svenske 

ulykketal. Danskere er lykkeriddere og individualister 

i højere grad end broderfolket. 

Sikkerhed er besværlig. Det begrænser den 

højt besungne individuelle frihed at skulle 

overholde regler for sikker adfærd og det 

koster tid. Tid er både arbejdsgiver og 

arbejdstager interesseret i at spare. Det øger 

risikoen for ulykker på mennesker og materiel. 

Systematisk arbejdsmiljøarbejde er som alle 

andre aktiviteter i en virksomhed en sekvens 

af forundersøgelse, planlægning, aktivitetsgennemførelse, 

samt efterfølgende analyse, 

kontrol og korrektion af planlægningen før 

næste sekvens. Den bør i øvrigt ikke isoleres 

fra produktionsplanlægning, men tværtimod 

integreres i denne. For at begrænse kommende 

ulykker må man nødvendigvis kende 

årsagen til de nuværende – ikke kun det 

man tror er årsagen. Metoderne er opfundet 

og dokumenteret, nogle endda flere gange. 

Se blot de 30 metoder i kampagnen: NUL 

arbejdsulykker 

Nye initiativer fra regeringen bør bygge på de 

3 hovedprincipper i succesfyldt nedbringelse 

af arbejdsulykker: En ledelsen der engagerer 

sig mere direkte i arbejdsmiljøarbejdet – 

ellers går arbejdsmiljøarbejdet i bedste fald 

istå og i værste fald tilbage. Et holdningsskift 

til det at arbejde sikkert – både hos ledelsen 

og arbejdstagerne, hvor begge grupper 

tager ansvar for sig selv og kollegerne. Systemer 

til at planlægge ud fra under ledelsens 

overordnede ansvar i et samarbejde med 

arbejdspladsens medarbejdere og – under 

den daglige sikkerhedsleders kyndige vejledning. 

Jens Stokholm 


13

LARS’ KLUMME 

Arbejdstilsynets ende – eller en ny start ? 

Ulykkerne vælter ned over os. BSTs udvikling 

er sat i stå. Hundredvis af nyansatte må 

fyres – Kravet om tilslutningspligt står for 

fald. Arbejdstilsynet skæres ned og samles i 

4 store centre. De ansatte kan bruge halvdelen 

af deres arbejdstid på at køre på arbejde 

og den anden halvdel på at køre fra arbejde. 

Hvor skal kontorerne ligge? Skal Arbejdstilsynet 

overhovedet lave kampagner mere ? 

Skal al fremtidig lovgivning først godkendes 

af DA, eller skal arbejdsmiljø være aftalestof ? 

Det gebyrbelagte tilsyn skrottes o.s.v. 

Kort sagt, den store klage er i gang – og det 

kan også blive en ordentlig øretæve for dansk 

arbejdsmiljøvirksomhed, hvis vi ikke tænker 

os om. Men det kan også være anledningen 

til, at vi måske begynder at tænke anderledes 

og i mere konstruktive baner. 

Lad os begynde med at tænke over det helt 

grundlæggende. – Hvorfor har vi egentlig 

et arbejdstilsyn, og hvorfor er der nogen 

arbejdsforhold, som afgøres af arbejdsmiljølovgivningen, 

funktionærlovgivningen og 

anden offentlig lovgivning, medens andet 

afgøres ved parternes frie forhandling. 

Svaret er, at vi har love, regler og overenskomster 

for at sikre, at ingen skades på arbejdet 

og for at håndtere de konflikter, der opstår 

på arbejdsmarkedet, så arbejdet kan forløbe 

så uforstyrret som muligt. Arbejdstilsynets 

opgave er først og fremmest at udforme love 

med tilhørende regelsæt, undersøge klager 

over arbejdsmiljøet og komme med et mæglingsforslag, 

således at medarbejdere og virksomheder 

kan få afgjort opståede konflikter 

omkring arbejdsforhold, som lønmodtagerne 

finder utilfredsstillende. 

Det sker helt grundlæggende v.h.a. af lovgivning, 

bekendtgørelser og vejledninger, som 

tegner de store linier. Så sker det v.h.a. 

forbud, påbud og vejledninger, som afgør 

konkrete konflikter på de enkelte virksomheder, 

og så sker det ved kampagner og 

information, som retter sig mod forskellige 

forhold i de enkelte brancher. 

Lars Nielsen 

Nu skal det altså til at ske med noget færre 

mennesker og en anden organisation, og så 

gælder det om at være kreativ, så den samme 

arbejdsbyrde kan løftes af færre ansatte. 

På kredsniveau kunne man f.eks. begynde at 

tænke i de baner, at siden vi fik de store 

amtskredse, er der gået meget tid med at 

køre på vejene fra opgave til opgave, og det 

vil blive endnu værre, når kredsene bliver 

endnu større. Men er det overhovedet nødvendigt, 

at den enkelte ansatte skal køre så 

langt? Kunne man ikke i stedet indrette arbejdet 

som tilsynsførende således, at man havde 

en række mindre teams, som stod i forbin- 

Når sikkerhed hænger sammen 

Løsninger indenfor 

• faldsikring 

• uddannelse 

• service 

• rådgivning 

Tlf. 43 90 90 00 

Mail: mail@resq.dk 

Håndværkerbyen 19 

2670 Greve 


delse med hovedkontoret v.h.a elektronisk dataoverførsel? Så kunne 

den enkelte tilsynsførende hver morgen modtage sine opgaver via sin 

hjemmecomputer, køre ud og se på opgaverne og sende rapporter, 

forbud, påbud og vejledninger til hovedkontoret fra hjemmecomputeren 

eller via en computer i sin bil. 

Den rigtige handske til jobbet… 

Så behøvede de kun at vise sig på hovedkontoret til briefinger, firmafester 

og andre begivenheder, der fordrer personligt fremmøde. 

Kunne man ikke også i højere grad anvende de informationer, der 

opsamles på virksomhedsbesøgene til at konstatere, at der er nogle 

leverandører, der skal lære at overholde arbejdsmiljøloven bedre, i 

stedet for at kaste sig over den stakkels arbejdsgiver, der har været så 

uheldig at købe materiel eller tjenesteydelser hos disse efterladende 

leverandører. 

Eller hvad med at bruge erfaringerne fra inspektionerne til at give 

uddannelsesinstitutionerne påbud om at uddanne deres elever bedre 

i arbejdsmiljø, inden de slippes ud på arbejdsmarkedet. 

Hvad med at se på, om f.eks. arbejdshygiejniske brugsanvisninger 

kunne laves på en anden måde? Hvorfor f.eks. ikke indføre krav om 

ISO 9000 certificering af virksomheder, der udarbejder arbejdshygiejniske 

brugsanvisninger? Det ville så betyde, at virksomheder, der 

producerer eller importerer stoffer og materialer, og ikke ønsker en 

sådan ISO 9000 certificering, måtte entrere med et certificeret laboratorium, 

som udarbejdede brugsanvisningerne for dem og rådgav om, 

hvordan stoffet eller materialet blev mere arbejdsmiljøvenligt. 

Professionelle handskebrugere ved hvor vigtigt 

det er at bruge den rigtige handske til jobbet. 

Prøv f.eks. 

Marigold Fireblade 

til beskyttelse mod skarpe genstande. 

Hvorfor fortsætte med at opdele brugsanvisninger i leverandørbrugsanvisninger 

og arbejdspladsbrugsanvisninger ?. Hvorfor ikke forlange, 

at leverandører af stoffer og materialer direkte udarbejder brugsanvisninger 

for hver af de mange processer, som deres stof eller materiale 

bliver anvendt til og sørger for at holde dem ajour. Sikke en masse 

tid, deres kunder kunne spare på at lave arbejdspladsbrugsanvisninger, 

og sikke meget enklere, anvisningerne kunne blive, når leverandøren 

tog udgangspunkt i de konkrete arbejdsforhold, i stedet for at 

lave generelle brugsanvisninger, der tager udgangspunkt i de værst 

tænkelige arbejdsbetingelser, som stoffet eller materialet kan blive 

anvendt til. 

Hvad med at stille krav om, at virksomhedsledere inden for forskellige 

brancher skal have autoriseret uddannelse, der sikrer, at de 

kender de arbejdsmiljøregler, som de skal overholde, og gøre autorisationen 

afhængig af, at de rent faktisk efterlever reglerne? 

Det er ikke den nye regerings kop te, vil du muligvis sige. Nej, men 

hvis man vil skære i bevillinger og normeringer til arbejdstilsynet og 

stadig opretholde et godt arbejdsmiljø, så drejer det sig om at rationalisere 

arbejdet på alle niveauer, og så kan det ikke nytte noget, at 

man hænger fast i gammeldags arbejdsformer. 

Derfor siger jeg – lad være med at klage, og se hellere regeringens 

nedskæringer som en udfordring, der må løses med nye og mere rationelle 

arbejdsformer – og ved at tvinge virksomhederne til at bære en 

større del af byrden med at holde justits på arbejdsmiljøområdet. 

• Skærebeskyttelse op til kat. 4 (EN388) 

• Beskyttelse mod varme op til kat. 4 (EN407) 

• Produceret af 100% Kevlar ® fibre Du Pont 

• Stort udvalg af handsketyper og størrelser 

• Leveres også med ærmer til beskyttelse af 

håndled og underarm. 3 længder. 

Køb Marigold Fireblade hvor du normalt køber 

personlige værnemidler, eller kontakt Marigold 

Industrial og få oplyst nærmeste forhandler. 

Marigold Industrial, Kaalundsvej 11, 3400 Hillerød 

Telefon 48 24 60 23 • Telefax 48 24 53 23 


15

Boganmeldelse 

Udnyt din stress 

Kim K. Jensen 

Forlag: EQ Learning. www.eq.dk 

Pris: kr. 1100,00 + moms 

Da bog og kassette dumpede ind af brevsprækken 

med anmodning om anmeldelse i 

sikkerhedslederen var min umiddelbare reaktion, 

at det havde jeg ikke tid til. Det kunne 

næppe heller interessere sikkerhedslederne i 

deres lige så travle hverdag. For skams skyld 

kastede jeg et blik i den lille, overskuelige 

bog eller hæfte i et appetitligt layout. I introduktionens 

første linie stod, at hvis jeg følte, 

jeg ikke havde tid til at læse introduktionen, 

så tilhørte jeg målgruppen for programpakken. 

Den sad, - og da jeg derpå bongede 

ud på en lang række spørgsmål om negativ 

stress, var beslutningen taget. Kvik og relevant 

markedsføring for bog med budskab. 

Og bogen er let læst, overskuelig med kort 

og let forståelig gennemgang af stress, både 

den positive, der er uundværlig når der skal 

ydes en særlig indsats, og den negative, der 

nedbryder sundhed og i det lange løb nedsætter 

den daglige præstation. For den meget 

travle findes tillige en instruktions CD med 

indlæst tekst fra instruktionshæftet, så man 

kan aflytte det i bilen på vej til jobbet, men så 

har man virkelig også brug for programpakken. 

Sammenhængen mellem præstationer, følelser, 

tanker, sundhed og stress bliver gennemgået 

sammen med lidt baggrundsinformation 

om stress og mentale processer fra de senere 

årtiers hjerneforskning. Betydningen af restitution 

for at undgå opbygning af vedvarende 

stress og udbrændthed på længere 

sigt understreges, og forskellige restitutionsmetoder 

omtales: Motion, mental træning, 

hobby og små pauser i hverdagens arbejdsrytme. 

Motion og god fysisk form har både 

en her og nu positiv virkning på stress og 

en sundhedsfremmende effekt, der er dokumenteret 

i utallige undersøgelser. Det er op 

til den enkelte at få det på plads. De fleste 

har oplevet, hvordan man kan blive opslugt 

af en god hobby, et fritidsarbejde og fuldstændig 

glemme bekymrende stress. Det er i 

høj grad restitution. Men også små pauser i 

arbejdet er vigtig – 3 minutter for hver time 

anbefales, og et medfølgende træningsprogram 

giver anvisning på, hvordan de gennemføres 

med størst udbytte. Mental træning 

er den fjerde af metoderne til restitution, 

og her findes en CD med forskellige relevante 

og let tilgængelige træningsprogrammer, 

men de er ikke til brug i bilen! 

Boganmeldelse 

Boganmeldelse 

Arbejdsmiljøregnskab Arbejdsmiljøredegørelse 

Bedre styr på arbejdsmiljøet 

Gitte Goldschmidt, Henning Ryssov-Nielsen, 

Jakob Bonnesen & Dorthe Nedermark, 

KGMP 

Forlaget Thomson. www.thomson.dk 

Pris: 316,00 + moms 

Så kom den – bogen med den systematiske 

indføring i, hvorledes et arbejdsmiljøregnskab 

og en arbejdsmiljøredegørelse kan 

gennemføres og udfærdiges. Efter gennemførelse 

af ALAR projektet (ArbejdsmiljøLedelse 

ArbejdsmiljøRegnskab), der er finansieret af 

Arbejdstilsynet, har fire KGMP medarbejdere 

samlet erfaringerne fra projektet i denne bog. 

Og lad det være sagt med det samme, der 

er tale om et gennemarbejdet og inspirerende 

metodeoplæg på et forsømt område i 

arbejdsmiljøarbejdet. 

Til dato er det få virksomheder overhovedet, 

der har taget fat på arbejdsmiljøregnskab 

Konklusion: Programpakken kan anbefales 

både for den stressede sikkerhedsleder og 

videre i virksomheden til ledere såvel som 

medarbejdere, der er på vej ind i den negative 

stress spiral. Er du ikke selv der, møder 

du sikkert mange spørgsmål om stress i din 

virksomhed, hvor det kan være hensigtsmæssigt, 

at kunne henvise til relevant og let læst 

information. Også i den situation kan programpakken 

være et nyttigt redskab. 

Jens Stokholm 

som en del af virksomhedens information til 

interessenter og styring af arbejdsmiljøarbejdet. 

Novo Nordisk og SAS er blandt de første, 

der har taget fat på området som en del af 

miljøregnskabet. I 1999 udkom ”Nye regnskabsformer” 

på samme forlag med forskellige 

eksempler på, hvordan det kan gøres, 

men ellers dokumenterer til fulde bogens i 

øvrigt meget fyldige litteraturliste, hvor lidt, 

der er skrevet om emnet. 

Bogen er overordnet bygget op i 2 dele. 

Sproget er klart og med ordliste til de fleste 

forkortelser. Første del handler om arbejdsmiljøregnskabet 

med tilhørende redegørelse. 

Anden del er en kort men bredt anlagt 

gennemgang af baggrundsinformation under 

overskriften: Arbejdsmiljøret og –forvaltning. 

Sidstnævnte del henvender sig i højere grad 

til læsere uden arbejdsmiljøfaglig baggrund, 

men er bestemt også læseværdigt for den 

arbejdsmiljøprofessionelle. Der er efterfølgende 

en emneopdelt litteraturhenvisning til 

nyere arbejdsmiljølitteratur og et godt stik- 


ordsregister. Afslutningsvis bringes et skoleeksempel 

på et arbejdsmiljøregnskab. Alt i 

alt en mindre håndbog på 220 sider. 

Udgangspunkt i del 1 er det indsatsrelaterede 

arbejdsmiljøregnskab med medarbejderne 

og kunderne som de primære målgrupper. 

Det bliver i bogen koblet til arbejdsmiljøledelse, 

og de to indfaldsvinkler behandles 

herefter samlet med udgangspunkt i en 

model – se figur 1. Økonomiske opgørelser 

spiller i denne sammenhæng en mindre fremtrædende 

rolle i modsætning til det økonomisk 

relaterede arbejdsmiljøregnskab. I 

sidstnævnte, der ikke behandles nærmere, er 

målgruppen primært arbejdsgiverne, og indholdet 

er økonomiske opgørelser over investeringer 

samt resultater. 

ALAR-model for arbejdsmiljøledelse og regnskab 

Den valgte metode rummer mange praktiske 

fordele, knytter direkte an til APV traditionen 

og de arbejdsmetoder, der har kendetegnet 

dansk arbejdsmiljøarbejde i det sidste kvarte 

sekel. Ved at lægge vægt på dels vigtigheden 

af forankring i virksomhedens ledelse – først 

og fremmest gennem politik elementet – og 

dels forankringen ude i linien skabes der en 

sammenhæng i arbejdsmiljøindsatsen, der er 

nødvendig for at sikre en udvikling. Selve 

processen er opbygget over 3 faser: 

1. Afklaring, med beslutning om at 

gennemføre projektet, forankring 

og fastlæggelse af politikker samt 

strategier. Her skal topledelsen 

med. 

2. Arbejdsmiljøregnskabet, med 

afklaring af indhold, identifikation 

af relevante områder, indsamling 

af data, udvikling af indikatorer 

m.v. 

3. Arbejdsmiljøledelse, der er rettet 

mod det interne arbejdsmiljøarbejde 

og arbejdsmiljøstyringen. 

Denne fase bygger videre på APV. 

Fase 2 og 3 overlapper hinanden 

i et dynamisk samspil. 

De tre faser gennemgås detaljeret i hvert 

sit kapitel med mange små praktiske råd og 

anvisninger, der vidner om, at metoden har 

været prøvet af i det virkelige liv. Hvor indledningen 

er klar og overskuelig kan overblikket 

ind imellem svigte blandt de mange 

detaljer og muligheder, som nævnes. Det vil 

givet kræve en del arbejde at sætte sig så 

grundigt ind i disse afsnit, at brugeren kan 

ekstrahere det, der er brugeligt og nødvendigt 

i den enkelte virksomhed. De mange 

praktiske råd og anvisninger vil her være til 

stor nytte. Det vil nok også være klogt, at 

starte i det små – et forhold som forfatterne 

selv understreger. 

Disposition for arbejdsmiljøregnskab – et eksempel. 

Forord 

Ledelsens forord 

Arbejdsmiljøregnskabsgruppens forord 

Politik og ledelse 

Virksomhed NN’s idegrundlag 

Arbejdsmiljøpolitik 

i 

Præsentation af virksomhed 

Personaledemografi 

Arbejdsmiljø generelt 

Arbejdsmiljøledelsessystem 

Arbejdsmiljømål og resultater 

Personaleomsætning 

Fravær 

Arbejdsulykker 

Arbejdsbetingede lidelser 

Arbejdspladsvurdering – APV 

Sundhedsfremme 

Det rummelige arbejdsmarked 

Lovgivning 

Særlige indsatsområder 

Tunge løft 

Trivsel – Psykosocialt arbejdsmiljø 

Grundlag for talmæssige informationer 

Revisors erklæring 

Det udførte review 

Konklusion 

Et evigt tilbagevendende spørgsmål i arbejdsmiljøarbejdet 

er, om et godt arbejdsmiljø 

koster penge, hvilket er en almindelige opfattelse 

i ledelseskredse og blandt ejere, eller 

om det i virkeligheden bidrager til bundlinien 

gennem øget effektivitet og sparede 

omkostninger, hvilket fortrinsvis fremhæves 

af arbejdsmiljøprofessionelle og faglige organisationer. 

Spørgsmålet er vigtigt fordi det 

er økonomien, der er har ledelsens største 

opmærksomhed, og uden denne opmærksomhed 

er det meget lidt arbejdsmiljøarbejde, 

der lykkes på sigt. Det er aldrig 

besvaret og skubbes bekvemt til side som 

umuligt at besvare, irrelevant eller absurd 

– alt efter holdning og placering i arbejdsmiljøarbejdet. 

Spørgsmålet kan kun besvares 

gennem systematisk måling af indtægter 

og udgifter ved arbejdsmiljøarbejdet, over en 

bred front, integreret i virksomhedens øvrige 

aktiviteter og kontinuerligt som en del af 

ledelsesprocessen. 

Bogen giver ikke svaret på dette spørgsmål, 

men den er et væsentligt udgangspunkt for 

den proces, der skal skabe klarhed omkring 

indtægter og udgifter ved arbejdsmiljøarbejdet. 

Det har taget 500 – 600 år at udvikle 

et økonomisk virksomhedsregnskab til det 

informations- og styringsredskab, det er i dag. 

Med bogen her er vi kommet meget langt i 

udvikling af arbejdmiljøregnskabet. Indholdet 

bør indgå i uddannelsen af den moderne 

sikkerhedsleder og bogen kan varmt anbefales 

som introduktion og håndbog, hvis man 

overvejer at tage fat på arbejdsmiljøledelse 

og arbejdsmiljøregnskab. 

Jens Stokholm 


17

Landet rundt 

Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde i 

efteråret hovedresultaterne fra Arbejdsmiljø 

i Danmark 2000, der bygger på 

en stikprøvebaseret interviewundersøgelse 

af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale 

Arbejdsmiljøkohorte NAK. Der er 

Hørelse – stadig et problem og voksende? 

Høretab og øresusen (tinnitus) som følge af 

støj på arbejdet er en af de mest veldokumenterede 

risici på arbejdet. Forebyggelsen 

er både kendt og kan gennemføres – normalt 

uden de helt store udgifter hvis man tænker 

sig lidt om i anskaffelses- og anlægsfasen. Det 

kan derfor undre og bekymre, at støjbetingede 

gener og sygdom (høretab) øges frem 

for at mindskes. 

Det hænger imidlertid godt sammen med, at 

også antallet der udsættes for dels høj støj 

og dels generende støj er steget i perioden 

1990 – 2000. Det bør undersøges nærmere, 

og holder resultaterne fra NAK, er der her en 

udfordring til det forebyggende arbejde og 

til strategien bag dette. I den periode, hvor 

skaderne tilsyneladende er sket, burde det 

være gået den modsatte vej både i kraft af 

viden om støj og støjbetingede skader og i 

kraft af den øgede arbejdsmiljøindsats. 

Det er i industrien, på byggepladserne, i 

landbruget og blandt pædagoger, at den 

øgede støjudsættelse finder sted. Bygge og 

anlæg har i øvrigt også en markant høj udsættelse 

for håndvibrationer. Det er i industrien 

blandt ufaglærte metalarbejdere og maskinarbejdere, 

at der registreres dårlig hørelse – 

det klassiske resultat af lang tids høj støjudsættelse. 

I modsætning hertil klager mandlige folkeskolelærer 

og kvindelige pædagoger over tinnitus 

og lydoverfølsomhed. Det er et nyt 

problem i tilslutning til udsættelse for støj, 

og det er ikke afklaret, hvad der ligger bag. 

Forebyggelsen af disse nye gener kan også 

blive vanskelig. De traditionelle forebyggelsesmetoder 

- eliminering af støjkilde eller 

indkapsling - ligger ikke lige for. 

siden udkommet en række delrapporter 

med mange interessante resultater. De 

kan rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken 

www.arbejdsmiljøbutikken.dk eller downloades 

på www.ami.dk Nogle af rapporterne 

omtales kort i det følgende. 

Arbejdstid – lange arbejdsuger 

Pjecen beskriver arbejdstidens længde og 

placering. 22 % af mændene og 8% af kvinderne 

har lange arbejdsuger – det vil sige 

arbejder 48 timer eller mere om ugen. Det 

er blandt selvstændige, i transport og engroshandel 

samt på private kontorer og administration, 

at der især arbejdes længe. Fire 

ud af 5 har almindelig dagarbejdstid. De 

lange arbejdsuger findes især i aldersgruppen 

mellem 30 og 59 år 

Andelen på deltid er faldet fra 14% i 1990 

til 9% i 2ooo. Det har været særlig markant i 

nogle grupper, eksempelvis kvindelige lærer 

med et fald fra 32%i 1990 til 7% i 2000, 

rengøringsassistenter fra 65% til44%. Lige 

mange mænd og kvinder arbejder på dagtid 

( ca. 80%) og 5 % arbejder om natten, heraf 

3% på fast nathold eller på natteskift. 

Arbejdsulykker – stiger i NAK kohorten. 

I NAK er der modsat andre arbejdsulykkesstatistikker 

fra de sidste par år konstateret en 

fortsat stigning i antal arbejdsulykker. Resultatet 

giver anledning til nogen undren. Stigningen 

er generel og ikke knyttet til bestemte 

brancher. En overvægt af bestemte brancher 

kunne ellers have forklaret forskellen, 

da det er kendt, at arbejdsulykkerne stiger i 

bestemte brancher, medens de falder i andre. 

Det kunne også skyldes forskel i spørgsmål, 

men det er afvist af forfatterne bag rapporten. 

Spørgsmålene er de samme over alle 

år. Foreløbig må resultatet derfor stå som et 

blandt flere med modsat rettet tendens. 

Et andet resultat der undrer er, at der ikke er 

forskel i ulykkesfrekvensen mellem store og 

små virksomheder i undersøgelsen, og at forskellen 

mellem kvinder og mænd er beskeden. 

Følgende rapporter med rod i NAK og 

arbejdsmiljø i Danmark 2000 er udkommet: 

• Forekomst af ensidigt gentaget 

arbejde blandt danske lønmodtagere 

1995 - 2000 

• Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. 

• Ergonomisk arbejdsmiljø 

• Psykosocialt arbejdsmiljø 

• Arbejdstid 

• Arbejdsulykker 

• Livsstil 

• Hørelse 

• Hudproblemer 

• Bevægeapparatbesvær 

• Køn, arbejdsmiljø og helbred 

Køn, arbejdsmiljø og helbred – ligestilling 

er på vej! 

Kvinderne har i perioden 1990 til 2000 

nærmet sig mændenes arbejdssituation på 

mange områder. Færre kvinder er på deltid 

og flere har lange arbejdsuger. Kvinder og 

mænd har dog fortsat forskelligt arbejde og 

det giver forskel i arbejdsmiljøet. Kvinder 

arbejder eksempelvis oftere med mennesker 

og information medens mændene arbejder 

mere med produktion af ting i industrien 

eller i byggeerhvervet. 

Flere kvinder end mænd er udsat for ensidigt 

gentaget arbejde og højere følelsesmæssige 

krav. Mænd er mere udsat for uhensigtsmæssige 

påvirkninger på det fysiske, termiske og 

kemiske område. Kvinder rapporterer som 

helhed flere helbredssymptomer end mændene, 

og de forlader arbejdsmarkedet noget 

før mændene. - Fra statistikkerne over gennemsnitlig 

levealder ved vi, at kvinder i gennemsnit 

lever længere end mænd, selvom 

forskellen nu mindskes. 

Livsstil – udfordringer i arbejdsmiljøarbejdet? 

Både arbejdsmiljø og livsstil påvirker såvel 

helbredet som livskvaliteten, og arbejdsmiljøet 

påvirker ofte livsstilen. Traditionelt har 

arbejdsmiljøarbejdet i Danmark ikke beskæftiget 

sig med livsstil. I NAK undersøgelsen 


Landet rundt 

fra 2000 har man imidlertid stillet en række 

spørgsmål til livsstilsforhold, der belyser 

nogle sammenhænge mellem arbejdsmiljø 

og livsstilsfaktorerne rygning, kostvaner og 

alkohol. 

Der er blevet færre rygere siden 1990, og i 

2000 ryger i gennemsnit 37% af de erhvervsaktive 

(40% mænd og 34% kvinder). Denne 

trend gælder dog ikke blandt ufaglærte kvinder. 

I den gruppe er der overhovedet de 

fleste rygere og især industri samt håndværk 

har mange rygere - 46% mænd og 57% kvinder, 

der er det højeste gennemsnit i undersøgelsen. 

De færreste rygere findes blandt 

akademikere – 25% mænd og 14% kvinder. 

Kostvaner er en anden vigtig livsstilsfaktor, 

og ca. 1/3 af mændene spiser ikke frugt og 

grønt hver dag. Blandt de unge mænd er 

det ganske overraskende endnu flere. Især 

mænd i bygge og anlægsbranchen har et lavt 

forbrug af frugt og grønt. I samme branche 

har mændene et relativt højt alkoholforbrug. 

Noget overraskende er det også tilfældet 

blandt mænd indenfor private kontorer og 

administration. 

Arbejdsmiljøregler under forandring 

Regeringsskiftet har bragt en lind strøm af forandringer og varsel af flere. I det 

følgende gives en kort oversigt over de væsentligste sammen med en status på de 

2 udvalgsarbejder, der er sat i gang. 

Administrative bøder 

Anvendelsen af administrative bøder er stoppet når det drejer sig om formelle 

overtrædelser af arbejdsmiljøloven (manglende SIO, APV og BST tilslutning). Ny 

bekendtgørelse er på vej. 

BST 

Udbygninger pr. 1. jan. 2002 og frem er stoppet. BST’s rolle overvejes i Strukturudvalget. 

Arbejdsmiljøafgiften og tilskud 

Den generelle arbejdsmiljøafgift ophæves med udgangen af 2002. Tilskud til virksomheder 

med arbejdsmiljøcertifikat ophæves i konsekvens af arbejdsmiljøafgiftens 

bortfald. Dog videreføres certifikatordningen som en frivillig ordning. 

Gebyrbelagt tilsyn 

Dette afskaffes med udgangen af 2002. 

Sikkerhedsorganisationen 

De nuværende regler om etablering af sikkerhedsorganisation på virksomheder 

med 5 ansatte hæves til 10 ansatte, men med mulighed for at ændre 

dette, hvis et område frembyder særlige forhold. 

Mobning og seksuel chikane 

Arbejdsmarkedets parter indgik en aftale med den tidligere regering om 

håndtering af mobning og seksuel chikane ved parterne og udenom Arbejdstilsynet. 

Der arbejdes nu på et lovforslag, der skal følge op på denne ramme 

på det brede psykiske arbejdsmiljø. 

APV 

Regeringen undersøger, hvorledes APV arbejdet kan lettes for virksomheder 

med under 10 ansatte. 

Udvalg om en prioriteret indsatsplan 

Udvalget skal til Arbejdsmiljørådets møde den 12 juni 2002 opstille en prioriteret 

indsatsplan for parterne og Arbejdstilsynet for de sidste år under Handlingsprogram 

2005. Udvalget har holdt sit første møde den 4. marts. 

Udvalget om det fremtidige arbejdsmiljøsystem (strukturudvalget) 

Et paritetisk sammensat udvalg skal komme med forslag til, hvorledes arbejdsmiljøsystemet 

bør indrettes. Hvilke arbejdsmiljøaktører skal indgå, hvilke 

roller, opgaver og midler skal de have. I denne forbindelse skal BST’s fremtidige 

rolle drøftes. Udvalget har holdt sit første møde den 11 marts. I april 

fastlægges kommissorium og arbejdsministeren forventer et resultat i løbet af 

efteråret. 


19

Værktøjskassen 

IT baseret APV systemer 

Jens Stokholm 

APV er kommet for at blive – både i en skriftlig udgave og tilsyneladende 

også i de helt små virksomheder. Der er i hvert fald 

faldet EU dom, som påbyder tyskerne at gennemføre skriftlig risikovurdering 

i virksomheder med under 10 ansatte. Hvordan det 

vil påvirke nye regler for APV på små danske virksomheder er 

uafklaret i skrivende stund, men APV skal gennemføres i en eller 

anden udgave. 

På denne baggrund har redaktionen gravet en gammel ide op om 

en gennemgang af de IT baserede støtteværktøjer til APV arbejdet. 

Det er alene de kommercielt tilgængelige programmer, som 

gennemgås. Masser af virksomheder har selv lavet mindre eller 

større programmer til eget brug – hovedsagelig til kortlægning. 

De medtages ikke. I gennemgangen gives en kort beskrivelse af, 

hvorledes programmet virker og hvilke faciliteter det rummer. 

Desuden en sammenfattende enkel vurdering og nogle tekniske 

data sammen med pris. Sikkerhedslederen har afstået fra at sammenligne 

og pointbedømme programmerne. Hertil er behov og 

traditioner for APV arbejdet for forskelligt i Danmark. Læseren 

vil i de fleste tilfælde kunne få tilsendt en demo diskette til gratis 

afprøvning. 

Ideen med IT baseret støtteværktøj til APV arbejdet er, at det 

skal blive nemmere at gennemføre – både i kortlægningsfasen 

og i den efterfølgende styring af forbedringsarbejdet. Udviklingen 

i APV arbejdet går i retning af, at kortlægningen forenkles. 

Alt for mange har fået en uoverskuelig mængde data, som det 

er svært at få overblik over og skelne det væsentlige fra det ligegyldige. 

Her rummer de IT baserede systemer nogle muligheder 

for enkel dataindsamling og data opkoncentrering. Men de 

kan også blive stive, hvis ikke dataindsamlingen kan tilpasses de 

virksomhedsspecifikke behov og traditioner. Styringen er nok 

det punkt, hvor flertallet af de tilgængelige produkter har været 

svagest. 

Program Forhandler Pris – enkeltbrugerversion 

Organisation 

– opbygning 

Kortlægning 

Prioritering, 

løsning og 

handlingsplan 

Programtype 

AMIL 

Organisator 

? 

Ja, + SIO 

Ja, + egne skemaer 

Ja, + økonomi 

Netværk 

Qualety APV 

www.fonn.dk 

2890,00 

Ja, delvis 

Ja 

Ja 

PC + netværk 

IPL 

BST Danmark 

900,00 + 100,00 

Ja 

Nej 


PC 

APV-PC/APV-NET 

www.apv.ms 

2000,00 

Ja, + SIO 



PC + netværk 

NIKASapv 

www.nikas.dk 

3950,00 

Ja, + SIO 


Ja 

PC + netværk + 

internet 

APV-dialogen 

www.competencehouse.dk 

? 

Nej, skal programmeres 

Ja, dialogbaseret 

Ja, delvis 

Internet 



APV – dialogen 

IT baseret APV system 

Et helt anderledes APV værktøj er udviklet 

hos Competencehouse a/s- en ung dansk 

Human Ressource-virksomhed, der udvikler 

virksomhedstilpassede IT værktøjer. Det er 

det eneste APV værktøj, der helt igennem er 

webbaseret. Programmet nås via Internettet 

med brug af kodeord, og netadgang bliver 

således eneste systemkrav. 

I den nuværende udformning fokuserer APV 

– dialogen på kortlægningen, formulering 

af problemer/opgaver, der skal løses og prioriteringen 

af problemløsninger. Derimod 

har programmet ikke faciliteter til styring 

af problemløsningen og opfølgning. Oplægning 

af programmet til en bestemt virksomheds 

organisation foregår på individuelt plan 

og kræver udviklernes medvirken. Priserne 

bliver derfor i den nuværende fase individuelle. 

Qualety APV 

Qualety APV er et nyt IT baseret APV værktøj 

fra Fonn Danmark ApS, der har specialiseret 

sig i udvikling af IT værktøjer til støtte for 

kvalitets- og personalearbejdet i mindre viksomheder. 

Pris: enkeltbruger – kr. 2890,00; 

flerbrugere stigende til kr. 25.000,00 for 

25 brugere. Henvendelse www.fonn.dk eller 

www.qualety.com 

Grundideen i APV-dialoger er, at kortlægningen, 

problemformuleringen med tilhørende vurdering, 

prioriteringen, udarbejdelse af løsningsforslag 

og fastlæggelse af handlingsplan foregår i 

en interaktiv proces, der er stærkt inspireret af 

brainstormteknikker og prioriteringsteknikker 

fra gruppearbejde. Det forudsætter en åben og 

tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere, 

samt at ledelsen er indstillet på, at følge op 

på medarbejdernes bidrag til APV processen. 

APV processen gennemføres i en afgrænset 

gruppe – afdeling, team, hold eller hvad der 

nu vælges som organisatorisk udgangspunkt. 

En tovholder logger sig via internettet ind på 

programmet og taster deltagernes navne samt 

e-mailadresse ind. Deltagerne får derpå en mail 

med introduktion til APV dialogen samt et personligt 

password, og det er muligt at deltage 

anonymt. Processen forløber herefter over 5 

runder, hvor tovholderen mellem hver runde 

sammenfatter og forbereder næste runde. 

I 1. runde skal deltagerne nedskrive de 

arbejdsmiljøproblemer, som de møder på 

jobbet. Dette kan støttes af checkliste. 

I 2. runde præsenteres deltagerne for de 

arbejdsmiljøproblemer, der er meldt ind, og 

nu skal de risikovurdere problemerne. 

I 3. runde skal deltagerne prioritere de risikovurderede 

problemer. 

I 4. runde får deltagerne en liste over de 

højest prioriterede problemer. De skal nu 

studere disse og derpå beskrive, hvad de 

mener årsagen er samt komme med forslag 

til løsninger. Tovholder samt ledelse sætter 

derpå en handlingsplan op. 

I 5. runde bliver deltagerne bedt om at se ud 

i fremtiden og formulere mål, som de finder 

en attraktiv arbejdsplads skal arbejde med. 

Resultatet af de forskellige runder sammenfattes 

og er tilgængelig for alle deltagere. 

Det er en spændende og anderledes måde 

at gennemføre APV på. Ikke mindst i forhold 

til det psykiske arbejdsmiljø er der perspektiver, 

hvor kortlægning, problembeskrivelse 

og løsningsforslag kan understøtte en udviklingsproces 

og dermed befordre løsningen. 

Det kræver dog, at ledelsen er åben og forandringsparat 

samt at tovholder tillige enten 

har erfaring i organisationsudvikling eller kan 

støtte sig til arbejdspsykologisk ekspertise. 


Programmet leveres på CD-rom sammen med 

en lille håndbog, der samtidig er instruktionsbog 

til programmet. Programmet var let 

at installere i den enkeltbruger version, som 

redaktionen testede. Opbygningen er relativ 

enkel og overskuelig. Funktionalitet i menuer 

og ikoner følger stort set de kendte principper 

bag windows-programmerne. Der er 

tilknyttet et enkelt tekstbehandlingsværktøj, 

som tilgodeser de basale krav. 

Programmet startes med at brugeren registrerer 

den virksomhed, hvor det bruges og 

de ansatte, som skal arbejde med APV. Dette 

er enkelt og overskueligt. Også ekstern hjælp 

som eksempelvis BST kan registreres. Efterfølgende 

findes under den noget misvisende 

betegnelse ”Organisation” 3 tekstfiler, der 

kan benyttes til information og formulering 

af målsætning for arbejdet eller lignende. Det 

kan være nyttigt, men titlen forekommer misvisende. 

Jeg havde på dette sted forventet en 

database til organisering af virksomhedens 

afdelinger både ud fra navnet og logikken i 

strukturering af APV arbejdet i en virksomhed. 

En sådan opdeling skal ske gennem brug 

af niveausystemet – se nedenfor eller personregisteret. 

Det forekommer lidt akavet. 

De arbejdsmiljøområder, som virksomheden 

vælger at arbejde med tager udgangspunkt i 

et niveauopdelt system med tre niveauer på 

inddelingen af arbejdsmiljøemner. Overordnet 

har man fra starten defineret 3 emner 

– Sikkerhed, Sundhed og Miljø, der så 

underinddeles i yderligere 2 underliggende 

niveauer – eksempelvis: Miljø – Ergonomiske 

forhold – Tunge løft. Samlet giver det 

mulighed for en meget detaljeret emneopdeling 

med problemregistrering, der yderligere 

kan suppleres med tilføjelse af nye emner på 

alle niveauer. 

Man kan dog også forenkle emneopdelingen. 

Til hvert niveau kan tilknyttes registrerings 

dokumenter eller checklister. De 

kan være forhåndsprogrammerede, nyudviklede 

i systemet eller importeret fra dokumenter 

anvendt ved tidligere APV gennemgange. 

Igen en stor metodefrihed, der gør de muligt 

for brugeren at supplere det traditionelle 

fokus på problemområder med et mere 

moderne ressourcefokus. 

Der er også et kortlægningsprogram, hvori 

selve kortlægningen (personstyret eller arbejdspladsstyret) 

og planlægningen af indsatsområder 

med prioritering og handlingsplan for 

prioriterede områder kan bearbejdes. Det suppleres 

med et oversigtsprogram, hvor alle 

arbejdsmiljøområder vises sammen med en prioritering, 

handlingsplan og status på denne. 

Qualety APV er præget af kvalitetsarbejdets 

arbejdsrutiner og kan givet bruges som 

APV edb-program i en mindre afdeling eller 

mindre virksomhed. Kortlægningen sammen 

med en afsluttende oversigt fungerer fint 

om end lidt utraditionel. Derimod savnes 

detaljeringsmuligheder omkring årsagsanalyse, 

handlingsplan og sikkerhedsorganisation. 

Økonomivurdering indgår ikke Det er 

svært at vurdere, hvorledes programmet vil 

virke i en stor organisation. 


21


IPL 

IPL er et gennemprøvet IT baseret APV værktøj, 

udviklet af BST Danmark. I version 2.0 

koster det kr. 100 ekscl. moms i ekspeditionsgebyr 

at få tilsendt programmet til 

afprøvning og kr. 900,00 ekscl. moms at 

blive registreret som bruger. Henvendelse 

www.bstdanmark.dk 


IPL systemet adskiller sig fra de andre IT 

understøttede APV systemer. Det fokuserer 

på styring af tre faser, der indgår i en 

problembehandling: Identificeringen (I), prioriteringen 

(P) og løsningen (L). Selve kortlægningen 

med identifikation af problemet 

understøttes ikke af systemet. Her kan virksomheden 

anvende det eller de systemer, 

som man finder mest hensigtsmæssig. Det er 

den efterfølgende problembehandling, der 

understøttes af IPL. 

Arbejdsgangen bygger på en opdeling af APV 

arbejdet i 2 faser – en identifikation og en 

problembehandling. 

Selve identifikationen af et relevant problem 

er som nævnt en manuel fase, der kan inddrage 

mange forskellige metoder til kortlægning 

og vurdering. Målet er, at finde frem 

IT – understøttede APV systemer 

til relevante problemstillinger for det videre 

APV arbejde. 

Når en relevant problemstilling er identificeret, 

registreres den først i et skema og 

derpå i en matrice i IPL systemet. Ved skemaregistreringen 

navngives problemet, arbejdspladstilhørsforholdet 

noteres sammen med 

de personer, der deltog i identifikationen. 

Derpå beskrives problemet, status i forhold 

til lovbestemmelser noteres i de tilfælde, hvor 

APV indgår i en certificeringsproces. Årsagen 

til problemet beskrives sammen med de 

umiddelbare løsningsforslag. Til sidst kategoriseres 

problemet (støj, indeklima, støv etc.), 

»problemfarven« bestemmes (rød = der er 

et problem, gul=der er et begrænset problem, 

grå=ved ikke, grøn=ingen problemer 

og blå=ydre miljøproblem) og der gives 

et kvalitativt bud på økonomien. Problemet 

kan endvidere registreres som et arbejdspladsrelateret 

problem eller et personrelateret 

problem. Det normale er brug af 

arbejdspladsrelationen. 

Registreringen kan nu dokumenteres i et 

kort, med en beskrivelse af problemet, hvor 

det er, hvilken problemfarve det har, hvilken 

kategori det tilhører og den økonomiske vurdering 

af problemet. Desuden findes en datomarkeret 

aktivitetsstatus: identifikation alene 

(I), eller prioriteret til løsning (P) eller løst 

(L). Flere kort kan samles hvis flere problemer 

er identificeret. 

Bag kortet ligger i den IT baserede 

registreringsmatrice en række supplerende 

muligheder for registreringer af økonomi, 

prioritering, ansvar og opfølgning. Disse data 

kan udnyttes i en række forprogrammerede 

analysemuligheder og udskrivningsrutiner, 

der f. eks. kan fremlægges i afdelingen eller 

på et sikkerhedsudvalgsmøde. Data kan også 

udskrives som stationær fil til HTML sider i 

f. eks. et intranet som alle med adgang til 

nettet kan læse. 

Samlet er der tale om et enkelt og overskueligt 

system, der er let at bruge. IPL’s styrke er 

overblik og styring. Det mangler en elektronisk 

kortlægnings facilitet, noget nogen også 

vil kalde en styrke. Det er umiddelbart velegnet 

til en enkelt enhed, men kan også anvendes 

i flere enheder. 

AMIL 

Organisator og Maersk Data har udviklet 

dette system sammen med deres arbejdsskadesystem. 

Det anvendes af LEGO, hvor det 

har stor succes både som APV værktøj og 

med en række meget interessante styringsmuligheder 

på ledelsesniveau. Det er grunden 

til at medtage det her, selvom det for 

tiden er lagt på hylden hos Organisator. Der 

er ikke oplyst priser. 

Systemet findes i en netversion, og har sin 

styrke i større og de helt store organisationer. 

Det skal forberedes inden brug med oplæg 

af linieorganisation og evt. sikkerhedsorganisation. 

Der medfølger APV skemaer og virksomhedens 

egne skemaer samt checklister 

kan indlægges som led i forberedelsen af 

brugen. Det er som nævnt muligt at modificere 

systemet til særlige brugerønsker fra 

leverandørside. Lego, der er bruger af systemet, 

har således fået indbygget et særligt 

prioriterings index, der kombinerer sandsynlighed, 

hyppighed og fareklasse. Dette index 

kan bruges på forskellig vis – prioritering af 

den konkrete opgave, vurdering af den samlede 

arbejdsmiljøbelastning (summen af de 

enkelte vurderinger i et område) og målfastsættelse 

(reduktion i samlede pointsum over 

en tidshorisont.). Systemet er endelig forsynet 

med adgangskode, der kan være hensigtsmæssigt 

i en stor organisation, hvor systemet 

er lagt ud på nettet. 

Der er 3 hovedområder i systemet – sager, 

skema/arbejdsplads og PHO (problem-handling-opfølgning) 

Desuden findes en rapportgenerator, 

der kan udskrive forud definerede 

rapporter eller lave dataudtræk til videre 

behandling. 

Sager beskriver de enkelte APV aktiviteter 

– eksempelvis kortlægning af en bestemt 

arbejdsplads. Fra en oversigt kan man klikke 

sig ind på den enkelte sag. Det er også det 

første man ser når man åbner systemet, og 

der kan laves forskellige filterfunktioner, så 

det alene er sager fra et bestemt område eller 

af en bestemt type, der vises. Sager beskrives 

i et sagsomslag. 

Kortlægningen med beskrivelse af arbejdsmiljøproblem 

gennemføres i skema, der herefter 

tillige åbner for registrering af arbejdsplads, 

afdeling og sikkerhedsgruppe. 

Den egentlige analyse af et problem og efterfølgende 

bearbejdning finder sted i PHO 

delen af systemet. Der er 4 faneblade med 

hvert sit afsnit – Problemuddybning (med risikovurdering), 

Årsagsbeskrivelse (med dybere 

analyse af årsag(er)), Handlingsplan og 

Opfølgning (hvor omkostninger også registreres). 




APV-PC/APV-NET 

Som navnet antyder findes dette system i 

såvel enkeltbugerversion som i en netversion. 

Operativsystem er Windows 95, 98, 

2000 og NT. Systemkrav er minimum 486 

maskiner 66 MHz og 12 Mb Ram. 

Basis priser: 

APV-PC med APV på op til 10 arbejdspladser 

.. kr. 2.000 

APV-NET med APV på op til 100 arbejdspladser 

kr 15.000 

Der er yderligere en række priskombinationer. 


APV-PC er et meget veldokumenteret og 

udbygget system. Det gælder både en meget 

indsigtsfuld beskrivelse af selve APV processen 

og IT supporten. Systemet er en videreudvikling 

af det gamle Procon og kan 

supportere såvel kortlægningen som organisering 

af problemdata og den efterfølgende 

styring af problembehandling med opfølgning. 

Det anbefales, at man starter med at gøre sig 

klart, hvorledes man vil gennemføre sin APV. 

Derpå skal stamdata organiseres og inddateres 

– person, afdeling, SIO, . Det er muligt at 

NIKASapv 

importere samtlige persondata i en virksomhed 

fra anden database. 

Kortlægningen kan gennemføres ud fa den 

tradition og detaljeringsgrad, som virksomheden 

er fortrolig med. Det kan gøres elektronisk, 

såvel individuelt som på gruppebasis, 

og det kan indledes i en papir/skemabaseret 

kortlægning, der efterfølgende sammenfattes 

og indtastes. Systemet er født med en række 

kortlægningsskemaer, der følger At’s vejledninger, 

og det er muligt at indlæse nye skemaer. 

Kortlægning kan gennemføres både i 

forhold til personer og arbejdspladser. 

Organisering og prioritering af problemdata 

fra en given arbejdsplads eller person rummer 

en lang række faciliteter til risikovurdering, 

økonomivurdering og prioritering ved henholdsvis 

ledelse og SIR. Risikovurderingen 

kan vægtes til et samlet grafisk udtryk for risikoens 

størrelse. 

Beskrivelsen af problemet med kortlægningsdata, 

løsningsforslag, tidsplan, relevant 

vejledning til det beskrevne problem og 

opfølgning foregår i et system af faneblade, 

der igen kan samlet i et oversigtsblad, med 

alle relevante hoveddata til styringen af den 

enkelte opgave. Eneste mangel er, at der ikke 

også er et faneblad til årsagsanalysen. Alt 

for meget APV arbejde foregår uden en grundig 

årsagsanalyse med efterfølgende risiko 

for, at løsningerne bliver forkerte og arbejdet 

spildt. 

Arbejdet med de forskellige faser og delelementer 

foregår i et skærmbilled, som 

brugeren kan komponere efter behov. Der 

anvendes en fluebensmarkering ud for de 

personer, arbejdspladser og emner, der er 

arbejdet med. Rød farve markerer, at et registreret 

problem er uløst og grøn farve markeret, 

at der har været et problem, som nu 

er løst. Det giver en god grafisk oversigt over 

aktiviteterne. 

Til programmet hører også en menu- og 

værktøjslinie med overordnede funktioner, 

der fungerer som andre Windowsprogrammer 

– filer, Rediger, Vis, Rapporter Funktioner 

med videre. I rapportfunktionen er der 

en række præprogrammerede rapporter, herunder 

en grafisk fremstilling af prioriterede 

problemer. Det er desuden muligt at komponere 

egne rapporter indenfor givne rammer. 


NIKASapv er et Skandinavisk produkt, der er 

udarbejdet i henhold til kvalitetssystemtankegangen 

og stærkt inspireret af norsk og svensk 

Intern Kontrol. I denne udgave er tilpasset det 

danske APV system. Det er baseret på internet-teknologi 

og benytter sig af de funktioner, 

som findes i brugerens browser. Prisen på 

produktet er afhængig af, om lovdelen er med 

eller ej. Deuden betales for opdatering. 

1 bruger kr. 3950 

for NIKASapv og kr. 4950 for NIKASapvlov 

1-5 bruger i nætværk kr. 9.950 

for NIKASapv og kr. 7950 for NIKASapvlov 

Systemet er bygget op omkring tre hoveddele: 

1. En virksomhedsdel hvori virksomhedens 

organisation, arbejdspladser og personer etableres 

og administreres. Det er således muligt 

at fastlægge sikkerhedsorganisationen og registrere 

den uddannelse, som gives. Herigennem 

giver systemet mulighed for løbende at 

dokumentere sikkerhedsorganisationen. 

2. En kortlægnings- og registreringsdel. Kortlægningsprocessen 

kan begynde med at 

udvælge det regelværk, der er relevant for 

den enkelte afdeling og arbejdsplads. Dette 

kan være hensigtsmæssigt, hvis APV arbejdet 

på et tidspunkt skal indgå i en certificering. 

Selve APV arbejdet foregår. i et system af 

faneblade – APV-profil, vurdering, løsning og 

handlingsplan. Først fastlægges den enkelte 

afdelings APV profil ud fra en simpel checkliste, 

der rummer de gængse arbejdsmiljøpåvirkninger 

– ergonomiske forhold, fysiske 

etc. Denne kan tilpasses efter behov. Efter 

fastlæggelse af APV profilen skal de enkelte 

APV forhold vurderes og prioriteres. Det foregår 

ved hjælp af en enkel risikovurdering 

og prioritering. Derpå angives løsninger med 

tidsfrister og tilsidst udarbejdes en handlingsplan. 

En særlig funktion i NIKASapv er registrering 

af hændelser – tilløb til ulykker/skader 

og egentlige ulykker/skader. Disse kan kobles 

op mod APV systemet og derigennem underkastes 

samme arbejdsprocedure som kortlægningsprocessen 

munder ud i. 

3. Dokumentations- og rapportdelen er den 

tredje hoveddel af NIKASapv. Der kan arbejdes 

med dokumentation af sikkerhedsorganisationen, 

egne dokumenter, regelværket, 

APV profilen, identificerede problemer, løsninger, 

handlingsplan og gennemførte handlingsplaner. 

Desuden findes en statistikdel 

til dokumentation af hændelser. I denne del 

af programmet findes også systeminfo med 

brugere og adgangskoder. 

NIKASapv er et ganske omfattende system, 

der ud over selve APV siden også kan bruges 

til at dokumentere Sikkerhedsorganisationen 

og dele af det forebyggende arbejde omkring 

arbejdsulykker og tæt på hændelser. Det er 

let at arbejde med og overskueligt. De norske 

og svenske aner præger systemet på en række 

punkter og i sproglige udtryksformer. 


23

I n d e x S i k k e r h e d s l e d e r e n 2 0 0 1 

Artikler Nr. 2001 Side 

Aktiv udstilling 

Aktuel debat – Arbejdsmiljøafgifter, certificering, intensiveret tilsyn og 

udbygning af BST 

Arbejdsgiverafgiften – landet rundt 

Arbejdsmiljø og folkesundhed 

Arbejdsmiljøcertificering 

Arbejdsmiljøet i Danmark 1990 – 2000 

Arbejdsmiljøkampagne i Plastindustrien – Landet rundt 

Arbejdsmiljømærkning – Landet rundt 

Arbejdstøj – bomuld eller kunstfibre – brune overalls eller individuel 

tilpasning 

Arbejdsulykker – Sikkerhedslederen 

Brancheforeningen for Personligt Arbejdsmiljø – BPA 

Bygherreansvar, udbyderansvar, administrative bøder og gebyrbelagt tilsyn 

Decra a/s – Nul Arbejdsulykker 

Det gode arbejdsliv – Årskonferencen 2001 

Det nye arbejdsmiljøbegreb – Lars’ Klumme 

Forskning i bæredygtig rengøring – Landet rundt 

Halvering af arbejdsulykker hos Arovit 

Hvordan gør vi hverdag til god dag? 

Hvorfor kommer vi ikke videre? – Lars’ klumme 

Incitamentspakken – Landet rundt 

Integreret APV, Internationalt diplom til BST Sorø 

Internettet – sikkerhedslederens nye værktøj – Værktøjsskabet 

ISOVER - Nul Arbejdsulykker 

Kommunikation, dialog og gennemslagskraft – Landet rundt 

LAB-link – Værktøjsskabet 

Lars’ klumme – Skal vi slå sikkerheds- og samarbejdsudvalget sammen? 

Lego System A/S – Virksomhedsportræt 

Netværk for sikkerhedsledere 

NUL arbejdsulykker 

Nul arbejdsulykker – Det kan lade sig gøre 

Ny BST-bekendtgørelse – Landet rundt 

Ny viden om EGA fra AMI – Landet rundt 

nr. 1 
































side 17 

side 4 

side 12 

side 6 

side 12 

side 17 

side 10 

side 10 

side 12 

side 3 

side 17 

side 12 

side 13 

side 4 

side 13 

side 12 

side 18 

side 15 

side 14 

side 16 

side 16 

side 10 

side 12 

side 10 

side 11 

side 8 

side 14 

side 13 

side 12 

side 19 

side 16 

side 11 


I n d e x S i k k e r h e d s l e d e r e n 2 0 0 1 

Artikler Nr. 2001 Side 

Nye opgaver, nye roller – Sikkerhedslederen 

Nyt og gammelt – Sikkerhedslederen 

Rockwool – Virksomhedsportræt 

SAS Workware og checkliste 

Sikkerhedslederens opgaver: Økonomi, standarder, strategisk arbejdsmiljø, 

sikkerhedsleder/miljøleder?, m/k – Debatforum 

Sikkerhedslederens roller og opgaver: Fokus, forventninger og lovgivning 

– Debatforum 

Sikkerhedstræning og organisatorisk adfærd 

Skejby Sygehus – Virksomhedsportræt 

Snublestensmetoden – Knæk ulykkeskurven 

Spænder vi os over for meget – Lars’ klumme 

Sund arbejdsplads 

Sæt økonomi på arbejdsmiljøet 

Tryg med PC – Værktøjskabet 

West Pharmaceutical Services – Nul arbejdsulykker 

www.bar-web.dk – Landet rundt 

Aarhus Tekniske Skole – Virksomhedsportræt 

















side 3 

side 3 

side 9 

side 13 

side 4 

side 4 

side 9 

side 8 

side 8 

side 20 

side 7 

side 7 

side 10 

side 12 

side 11 

side 14 


25

Områdenyt 

Fyn 

Som det burde være alle læserne bekendt 

sker der for øjeblikket en hel del inden 

for det arbejdsmiljømæssige område, hvilket 

også påvirker os meget på Fyn. 

I forbindelse med årsmødet den 13. december 

2001 lykkedes det os med kort varsel at 

få den nyudnævnte chef for Arbejdstilsynet 

på Fyn, Ole Pedersen, til at komme med et 

aktuelt oplæg om de nyeste tiltag på arbejdsmiljøområdet. 

Vi nåede vidt omkring regeringens 

kommende tiltag, men det var nok 

de færreste, som havde forestillet sig, at AT 

på Fyn var godt på vej til at blive nedlagt. 

Vi følger i skrivende stund situationen nøje, 

og jeg tror, at de fleste virksomheder på 

Fyn håber på, at Danmarks tredjestørste by, 

Odense, også fremover vil være hjemsted for 

den lokale arbejdsmiljømyndighed. 

I forbindelse med ovenstående arrangement 

skal der lyde en tak til Ole Pedersen, og Erik 

Brødbæk samt Bent Buhl og Albani for deres 

bidrag til et vellykket arrangement. 

Bestyrelsen er krøbet i arbejdstøjet, og der 

er allerede planlagt en række arrangementer 

for resten af året, så sæt allerede nu kryds i 

kalenderen. 

Det første arrangement finder sted onsdag 

den 13. marts 2002 kl. 13 hos Montana Møbler 

i Haarby under mottoet: ”Hos Montana 

Møbler kommer sikkerheden altid først”. 

Virksomheden har opnået en række bemærkelsesværdige 

resultater i forbindelse med 

påvirkning af sikkerhedskulturen. Der er lagt 

op til et interessant arrangement, hvor der 

bliver lejlighed til at udveksle erfaringer. 

Torsdag den 13. juni kl. 11.30 inviterer vi til 

et spændende møde hos Tarco Vej i Fjelsted. 

Temaet bliver: ”Vejen som arbejdsplads”, men 

emner som integrering af kvalitets-, miljø- og 

arbejdsmiljøledelsessystemer vil også blive 

behandlet. Der skal nok komme emner af 

interesse for de fleste sikkerhedsledere. 

Torsdag den 19. september besøger vi Odense 

Stålskibsværft, og onsdag den 11. december 

2002 er der lejlighed til at besøge en anden 

interessant virksomhed på Fyn – nemlig Orlik 

Tobacco Company A/S i Assens. Arrangementerne 

vil blive nærmere beskrevet i de kommende 

numre af Sikkerhedslederen. 

Efter succesen med det seneste arrangement 

på BYGGECENTRUM i Middelfart har bestyrelserne 

for SYD og FYN besluttet sig for at 

afholde en ny aktuel temadag torsdag den 

7. november 2002. Planlægningsarbejdet er 

i skrivende stund ved at starte op, og der 

bliver i lighed med tidligere tale om et aktuelt 

emne med spændende og underholdende 

oplægsholdere. 

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at bestyrelsen 

med suppleanter nu består af følgende: 

Peer Zartov-Andreasen, Danisco Distillers, 

Jørgen Brix Schächter, BST Østfyn, Per Kanne, 

Dampa, Mads Madsen, Tarco Vej, Ole Thøgersen, 

Assens Kommune og Per Bech, Koppers 

Denmark. Du er velkommen til at kontakte 

os. Vi er altid modtagelige for nye forslag og 

initiativer. 

Per Bech 

Jylland Nord 

Områdeudvalget har den 23. januar holdt 

konstituerende møde efter årsmødet 

hos Flextronics. Eneste ændring er, at nyvalgte 

Poul Chr. Jespersen blev 

tildelt den “krævende” post som områderepræsentant. 

Dernæst fortalte Arne Nielsen, Ålborg Universitetscenter 

om arbejdet med at 

forberede udstillingsaktiviteter i forbindelse 

med den kommende 

årskonference. Det bliver lidt anderledes i år 

- spændende ser det ud. 

Udvalget mener fortsat, at to arrangementer 

ud over årsmødet er et passende 

niveau for årets aktiviteter i området. 

På bordet er forslag om afholdelse af møde i 

århusområdet den 4. eller 6. 

juni. Vi foreslår et indlæg om sundhedsfremme 

politik/foranstaltninger med 

undertitler som rummeligt arbejdsmarked og 

integrering af etniske 

minoriteter på arbejdspladserne. 

Næste møde forestiller vi os afviklet i ålborgområdet 

den 10. eller 11. 

september . Her bliver temaet formentlig 

Arbejdstilsynet efter ny 

regeringsdannelse samt måske erstatningsregler 

og sagsbehandling efter 

arbejdsulykker på det private - og det offentlige 

område. 

Endelig er det tanken, at afvikle næste årsmøde 

på Teknisk Skole i Århus, 

hvor Poul Chr. bl.a. vil fortælle om den nye 

elevcentrerede 

erhvervsuddannelsesreform og vise os landets 

mest moderne 

undervisningsafdeling, som indvies til efteråret. 

Der vil også blive 

anledning til at besøge værkstederne inden 

for egen branche og tale med 

elever og uddannelsesledere f.eks. om årsager 

til manglen på 

praktikpladser. 

Leif Hindby 


Områdenyt 

København 

Siden mit sidste indlæg i december har den 

ny regering standset en række af de nye 

tiltag, som vi ellers skulle have brugt krudt 

på, bl.a.: 

• BST til alle er udskudt 

• Arbejdstilsynet nedskæres og omstruktureres 

• Arbejdsmiljøcertificeringen kommer nok 

til at ligge brak. 

Vi kommer til at leve i en periode på 1⁄2-1 år, 

hvor der ikke sker større ændringer, idet parterne 

nu igen presses til forhandlingsbordet 

for at drøfte ”systemet”. 

Vi kan som sikkerhedsledere have hver sin 

personlige holdning til disse ændringer, men 

vi kan også nøjes med konstateringen af, at 

udviklingen stiller endnu større krav til et 

professionelt arbejdsmiljøarbejde internt på 

virksomhederne – og dermed større krav til 

os ! 

I Københavns-regionen afholdes 14. marts 

møde om ”Arbejdsmiljøet kontante økonomi”. 

Vi kører op til ATP-huset i Hillerød 

og hører om AES-bidrag og beregningsprincipper 

bag disse, fremtiden for arbejdsmiljøafgift, 

sagsbehandlingsgebyrer i ASS og 

beregning af ulykkespræmier. Der er foreløbigt 

ca. 40 deltagere, men der er fortsat 

mulighed for at tilmelde sig. Dette er mødet 

som du ikke må gå glip af, hvis du vil kunne 

svare din adm. dir. om hvorfor I skal betale 

alle disse penge !!!! 

På længere sigt arbejder vi med planer om 

i maj at lave et emnemøde om bekæmpelse 

af arbejds-ulykker – og tidligt på efteråret vil 

vi gerne sætte fokus på fordele og ulemper 

ved storrumskontorer, som tilsyneladende er 

tidens trend. 

Ole Vendelbo 

Jylland Syd 

Nu er vinterferien overstået for de flestes 

vedkommende og et nyt år er godt igang. 

Områdeudvalget har holdt møde og forsøgt 

at fastlægge årets aktiviteter. Vi har valgt så 

vidt mulig at forsætte med temaet fra sidste år 

som var holdningsændring - holdningsbearbejdning. 

De aktuelle fastlagte arrangementerÊ 

og datoer og kan i se i aktivitetslisten. 

Der vil komme et arrangement mere, men 

det ligger ikke helt fast endnu. I vil høre nærmere. 

Fra områdeudvalget vil vi gerne henstille 

til at de medlemmer der endnu ikke har 

meldt deres mailadresse til sekretariatet sørg 

for at få det gjort. Det vil betyde, at vi kan 

udsende arrangementsmeddelelser og lignnende 

til jer ad denne vej. Ser frem til at 

godt år 2002 med gensyn med forhåbentlig 

jer alle. 

Kay V. Johnsen 

Aktivitetskalender 2002 

15. – 17. april SSID Årskonference 2002, Comwell, Kolding 

13. juni Fyn holder medlemsmøde hos Taco Vej, Fjeldsted. Emne: Vejen som arbejdsplads 

19. sep. Fyn besøger Odense Stålskibsværft 

7. nov. Jylland Syd holder temadag i Middelfart 

11. dec. Jylland Syd. Årsmøde 

11. dec. Fyn holder medlemsmøde hos Orlik 


27

Medlemsblad nr. 1 2002

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?