Medlemsblad nr. 2 2011 - ArbejdsmiljÃ¸net

Netværket for virksomhedernes arbejdsmiljøprofessionelle 

Nr. 2 • Marts 2011 

Mogens Bo Thomsen, Danske Bank: 

1.400 ledere 

der kan og vil 

Årskonference 2011: 

Husk at 

tilmelde dig 

Ejner K. Holst og 

Rikke Ørum 

om samarbejde 

TEMA: 

Tillid og/eller 

kontrol

Indhold 

Navne 2 

Før årskonferencen 2011 

Ejnar K. Holst, LO: Antal 4 

arbejdsmiljørepræsentanter 

skal passe til virkeligheden 

Rikke Ørum, Dansk Erhverv: 4 

Bliv bevidst om samarbejdet 

i virksomheden 

Vi har 50.000 kr. 6 

– Du kan være med til at bestemme, 

hvad vi skal bruge dem til 

TEMA: Tillid og/eller kontrol 

Den lokale leder er i centrum 7 

Notitser 10 

Man tager et forældet system, 12 

hugger det ned og håber det bedste 

Målet styrer midlerne 14 

Pisk, prædiken eller gulerod 15 

Bornholms Erhvervsskole 16 

Præmier giver positiv stemning 17 

Sådan blev OHSAS 18001 til 18 

Achilleshæl i OHSAS er omtanke 20 

Andre artikler 

PCB: Man kan gøre meget 

ved at ventilere og gøre rent 22 

ArbejdsmiljøNET 

Medlemsmøde i Øst: 24 

Brug dog klinikken, vi er der for jer 

Medlemsmøde i Nord: 

Lys og lyd i indeklimaet 26 

Kalender 27 

Næste nummer maj 2011 

Deadline for materiale der ønskes optaget i bladet Fredag den 15. april. 

Redaktør Søren Dam Nielsen, Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, 

telefon 57 82 02 03, dam@0203.dk, www.0203.dk 

Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame, www.fingerprint.dk 

Tryk Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

ISSN 1904-755X 

Annoncer Rosendahls Mediaservice, www.rosendahls-mediaservice.dk 

Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg, telefon 76 10 11 64, hbl@rosendahls.dk 

Oplag 800 stk. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes 

og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, 

at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker ArbejdsmiljøNETs holdning. 

ArbejdsmiljøNET er trykt i et oplag på 800 og fordeles til ArbejdsmiljøNETs 

550 medlemsvirksomheder; som typisk er repræsenteret i foreningen af bl.a. 

arbejdsmiljøledere og -konsulenter samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Om ArbejdsmiljøNET 

ArbejdsmiljøNET – Mødestedet for virksomhedernes arbejdsmiljøprofessionelle 

Formand Eva Tauby, telefon 56 67 75 88 

Sekretær Pernille Bruun, telefon 86 11 04 11, 

info@arbejdsmiljonet.dk 

www.arbejdsmiljonet.dk 

Navne ... 

– ArbejdsmiljøNETs navnestof 

Fortæl om dit nye job 

Skifter du job? Er du ny på posten? 

Fortæl det til dit netværk gennem 

ArbejdsmiljøNET. 

Skriv til dam@0203.dk 

Peter Hasle blev den 1. januar 2011 udnævnt 

til professor på Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø. Han får ansvaret for at lede og videreudvikle 

NFA’s forskning i virksomheders organisering 

af arbejdsmiljøindsatsen. 

En af professor Peter Hasles vigtigste opgaver er at 

sikre, at NFA’s brugere får størst mulig synergi mellem 

forskningen og organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen 

på henholdsvis samfunds-, virksomhedsog 

individniveau. 

Peter Hasle har tidligere bl.a. været forskningsleder 

i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, 

lektor på DTU og siden 2006 har han arbejdet som 

seniorforsker på NFA. 

Peter Hasle har en omfattende erfaring som leder af 

en række store nationale forskningsprojekter og som 

underviser. Han er medlem af en lang række faglige 

udvalg og har et væsentligt internationalt netværk. 

Lars Rise, Aarhus Karlshamn Denmark, er nyt 

medlem i ArbejdsmiljøNET. Han er i en ny stilling, 

hvor forebyggende indsats overfor uheld er en 

central opgave. 

- Vi er relativt få på virksomheden, som har 

arbejdsmiljø som en central del af arbejdsopgaverne. 

Jeg har derfor brug for lidt mere sparring, 

fortæller han. 

Lars Rise står for bl.a. risikovurdering af procesanlæg, 

mærkning af kemiske procesanlæg, arbejde 

i sikkerhedsudvalget og for auditering i forbindelse 

med arbejdsmiljø. 

Tidligere formand for SSID, Charlotte Breinholt 

er efter en pause fra arbejdsmiljøarbejdet tilbage som 

medlem via ansættelse i Novo Nordisk. 

2

Husk at tilmelde dig 

ArbejdsmiljøNETs 

årskonference 

senest den 29. marts 

Tilmelding online på 

arbejdsmiljønet.dk 

3

Før årskonference 2011 

Antal arbejdsmiljørepræsentanter 

skal passe til virkeligheden 

Intentionen med de nye regler for samarbejde i virksomhederne er at give 

arbejdsmiljøet et løft, og det er ikke det nøjagtige antal af arbejdsmiljørepræsentanter, 

der skal skille os ad 

Antallet af arbejdsmiljørepræsentanter 

skal passe til 

virkeligheden i virksomheden, 

siger Ejner K. Holst, sekretær 

for arbejdsmiljø i LO: 

- Det betyder ikke, at 

vi åbner for en fri jagt på 

arbejdsmiljørepræsentanter, 

og at få er godt og færre 

bedre. Hensigten med den 

nye lov er, at vi skal give arbejdsmiljøet 

et løft. Målsætningerne 

er ikke ændret. 

Ingen stakkels 

mellemleder 

Det nye er, at arbejdsmiljø 

skal integreres i det daglige, 

strategiske arbejde. Det skal 

med Ejner K. Holsts ord 

Ejner K. Holst, LO, siger ok til 

færre arbejdsmiljørepræsentanter. 

ikke være sådan, at en eller 

anden stakkels mellemleder 

kommer til at hænge på opgaven, 

fordi han tilfældigvis 

var på toilettet, da der skulle 

udpeges en arbejdsmiljøansvarlig 

i virksomheden. 

- Jeg vil ikke udtale mig 

om, hvor højt op beslutningerne 

om arbejdsmiljø skal 

lægges i den enkelte virksomhed, 

men du skal op på 

det niveau, hvor man træffer 

beslutningerne for dagligdagen 

og fremtiden, anfører 

Ejner K. Holst. 

Alle skal screenes 

Netop nu er regeringens 

2020-plan for arbejdsmiljøet 

under forhandling mellem 

partierne i Folketinget, og 

det er ifølge Ejner K. Holst 

afgørende for, at den nye arbejdsmiljølov 

giver mening, 

at partierne bliver enige om 

bl.a. fortsatte screeninger af 

virksomhederne: 

- Vi har meldt ud, at der er 

behov for et screeningsarbejde, 

der står på to ben. Alle 

virksomheder skal besøges – 

nogle evt. mere hyppigt end 

andre. Det er ikke godt udelukkende 

at basere et system 

på risikobaserede tilsyn. Der 

kan sagtens findes virksomheder 

med et elendigt 

arbejdsmiljø i ikke-belastede 

brancher, fastslår han. n 

Bliv bevidst om samarbejdet 

i virksomheden 

Brug den nye arbejdsmiljølov til at styrke organisationen som helhed, 

opfordrer Rikke Ørum, Dansk Erhverv 

Det er en konsekvens af de 

nye regler for samarbejde i 

arbejdsmiljøloven, at sidevognen 

”sikkerhedsorganisation” 

kan køres til skrot. 

Omvendt betyder det, at 

arbejdsmiljø skal integreres 

i den øvrige organisering af 

arbejdet i de danske virksomheder. 

- Her er det, virksomhederne 

kan opdage, at mange 

medarbejdere måske allerede 

i dag arbejder med arbejdsmiljø. 

Det kan også være, 

der allerede er medarbejdere, 

som samarbejder på tværs 

af afdelinger, men de kan 

godt blive mere bevidste om 

det, anfører Rikke Brgendahl 

Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø 

i Dansk Erhverv. 

Det samme kan virksomheden 

som helhed. De nye 

regler for samarbejde kan 

virksomhederne bruge 

som en anledning til at 

styrke måder at organisere 

arbejdet på, som måske allerede 

eksisterer, men som 

virksomheden ikke har rettet 

ret meget opmærksomhed 

på før. 

- Dansk Erhvervs arbejdsmiljøkonsulenter 

rådgiver 

virksomhederne om mulighederne 

med de nye regler. 

Vi stiller afklarende spørgsmål 

til, hvordan virksomheden 

fungerer i forvejen. 

4


Rikke Ørum, Dansk Erhverv, 

opfordrer til at se bredt på 

de nye muligheder for samarbejde. 

Hvem kommunikerer mest 

sammen, fx. Det er måske 

ikke naboerne, det kan måske 

foregå på tværs af huset. 

Når man sætter fokus på en 

måde at organisere sig på 

i arbejdsmiljødelen, så kan 

man samtidig fremme og 

blive bevidst om andre 

samarbejdsrelationer, opfordrer 

Rikke Ørum. 

Fordele ved at slanke 

Ingen virksomheder bør 

slanke deres arbejdsmiljøorganisation 

pr. automatik. 

- Virksomheder, som 

i forvejen laver alt arbejde 

med arbejdsmiljø i organisationen, 

behøver måske ikke 

så mange arbejdsmiljørepræsentanter. 

Men hvis man 

omvendt kommer og siger 

til mig: ’Vi vil skære ned til 

halvdelen’, så spørger jeg: 

Hvorfor? Hvad vil I så med 

de tilbageblevne repræsentanter? 

Hvad er formålet, og 

hvad får I ud af det? Hvordan 

ser I en styrke ved at 

gøre organisationen mindre, 

spørger Rikke Ørum for at 

understrege, at der skal være 

en mening med at spare på 

arbejdsmiljørepræsentanter 

ud over at spare penge. 

For der kan også være 

fordele ved at vælge færre: 

Der kan ske en professionalisering, 

som også kommer 

repræsentanterne selv til 

gavn. De får måske bedre 

mulighed for at blive oprustet 

til opgaven med kurser 

o. lign. Og der er gode 

muligheder for at udvikle 

kompetencer, som også kan 

bruges til at følge andre karrierespor. 

En lang proces 

Dansk Erhverv hjælper 

processen med at skabe 

nye organisationsformer 

på vej med kurser og 

informationsmateriale. 

Især store virksomheder 

henvender sig for at få 

gode råd. 

- Det er ikke noget, 

man skaber fra den ene 

dag til den anden, når nu 

arbejdsmiljøarbejdet har 

været meget bundet op på 

partssamarbejdet, bemærker 

Rikke Ørum. Der er 

kommet nye muligheder, 

men det tager tid at bygge 

dem ind i virksomhedens 

strukturer eller få ledelsen 

mere på banen. n 

Ejner K. Holst og Rikke Ørum deltager i en paneldebat 

på ArbejdsmiljøNETs årskonference. 

På www.arbejdsmiljonet.dk har vi oprettet en blog, hvor 

du kan stille spørgsmål til dem – eller til Jens Jensen, 

Arbejdstilsynet, som også deltager. 

UD MED PCB 

Saneringsarbejde der kræver det helt rigtige udstyr 

Stennevad A/S sørger for din personlige sikkerhed 

Besøg os til SSID 

Varenr. 17195 

Ansell Sol-Vex 

Nitrilhandske 

Varenr. 17520 & 17530 

Ansell TNT 

Nitril engangshandske 


Pureflo ESM 

Frisklufthjelm 


Topguard 

Engangsbeskyttelsesdragt 

STENNEVAD A/S 

EN SIKKER SAMARBEJDSPARTNER 

Lillebæltsvej 1-3 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 14 40 00 · Fax 75 14 44 73 · E-mail: niels@stennevad.dk · www.stennevad.dk 

5


Vi har 50.000 kr. 

... 

ArbejdsmiljøNET har nedlagt rejselegatet. 

Pengene har vi stadig ... 

Nu kan alle arbejdsmiljønettere være med til at 

bestemme, hvad vi skal bruge dem til. 

Gå ind på bloggen på www.arbejdsmiljonet.dk 

og del dine forslag med dit arbejdsmiljønetværk. 

Arbejdspladsvurdering 

- nemt og enkelt 

Det behøver ikke at være besværligt at få styr 

på virksomhedens APV-proces. Der kan spares 

mange timer og meget besvær med vores webbaserede 

og brugervenlige system, iAPV. 

iAPV indeholder: 

• Prædefinerede spørgeskemaer 

• Overblik med dokumentation samlet ét sted 

• Opsamling og generering af handlingsplaner 

Hele 92 % af vores brugere er meget glade for 

løsningen, og med iAPV er det let at leve op til 

de gældende krav og finde ud af, hvor der skal 

gøres en indsats. 

Læs mere om iAPV. 

www.orbicon.dk/apv 

6


Den lokale leder 

er i centrum 

Forebyggelse og lokal dialog skal løfte arbejdsmiljøet. 

Og den lokale leder er omdrejningspunktet 

Af Mogens Bo Thomsen, arbejdsmiljøleder i Danske Bank 

Med projekt FARMOR afprøvede 

Danske Bank-koncernen 

i 2006-07 nye veje i organiseringen 

af arbejdsmiljøarbejdet. 

Formålet var at engagere 

og ansvarliggøre det lokale 

niveau i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, 

støttet af 

professionelle arbejdsmiljøkonsulenter. 

En revideret arbejdsmiljølov 

senere har vores 

grundlæggende ideer om organiseringen 

af arbejdsmiljøarbejdet 

ikke ændret sig. 

Vi vil fortsat have lederne 

til at udføre det praktiske 

Projekt FARMOR (Fremtidens 

Arbejdsmiljøorganisation) 

Projekt FARMOR kunne du læse om i Sikkerhedslederen 

nr. 4-2007 og du kan finde Teamarbejdslivs evaluering 

af projektet på hjemmesiden ’www.teamarbejdsliv.dk’. 

Konklusionen er at arbejdslederne både kan og vil løfte 

arbejdsmiljøet og at mange af dem ser det som en 

naturlig del af deres ledelsesansvar og daglige arbejde. 

Evalueringen bestod af to spørgeskemaundersøgelser, 

casebesøg i forsøgsenheder m.v. 

arbejdsmiljøarbejde. Hvis 

vi skal gøre os håb om at 

arbejde forebyggende så skal 

arbejdsmiljøarbejdet op af 

sidevognen og ind i linjeorganisationen. 

Det kan synes som endnu en 

opgave for mellemlederen, men 

FARMOR viste, at de kunne 

og ville løfte den. Arbejdsmiljøarbejdet 

i en kontor- og 

administrativ virksomhed 

er heller ikke mere kompliceret, 

end at det kan udføres 

ved hjælp af få og enkle værktøjer 

og ved kontinuerlig 

dialog. Koncernens ledere 

er i dag ansvarlige for at 

følge op på deres årlige APVrapport, 

og det er i sig selv 

en stor del af arbejdsmiljøarbejdet. 

De alvorlige arbejdsmiljøproblemer 

som stress og 

7


røveri eller skimmelsvampesager 

kræver alligevel professionel 

hjælp. Og den kan 

den lokale leder lige så godt 

rekvirere, som at det skal ske 

via en arbejdsmiljøgruppe. 

I øvrigt har vi netop 

opgjort antallet af arbejdsmiljøsager 

i 2010, hvor 

koncernen har anvendt 

ekstern ekspertise, og den 

var i næsten alle tilfælde 

rekvireret af lederne. Ikke af 

arbejdsmiljøgrupperne. 

Hvad med medarbejderindflydelsen? 

Du kan give medarbejderne 

indflydelse enten via repræsentanter 

eller direkte ved 

lokal dialog. Vores erfaring 

er, at vi skal fokusere på den 

direkte medarbejderinddragelse, 

hvis vi vil forbedre 

arbejdsmiljøet i dagligdagen 

og så øge medarbejderindflydelsen 

på det strategiske 

niveau. Den nye arbejdsmiljølov 

fastholder arbejdsmiljøgrupperne 

som de udførende. 

Det er prøvet siden 

1977, og det har også vist 

sin berettigelse. På de fysisk 

farlige arbejdspladser. 

De ’få og enkle værktøjer’ 

(som nævnes ovenfor) 

består i IT, IT og atter IT. Til 

dokumentation, til kommunikation, 

til information 

og som hjælp til møder. Alle 

vores medarbejdere har adgang 

til vores interne intranet. 

I samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen 

har vi 

udarbejdet en arbejdsmiljøside 

på koncernens portal, hvor du 

kan finde svar på alle relevante 

arbejdsmiljøspørgsmål. 

Og hvis du ikke kan i dag, 

så vil du kunne det til næste 

år. I koncernens arbejdsmiljøplan 

for 2011 indgår ’kommunikation 

om arbejdsmiljø’ 

som det ene fokusområde, 

og et delmål er netop, at alle 

relevante informationer er 

umiddelbart tilgængelige. 

Mødefrekvens 

og forebyggelse 

Et bud på ledernes antal møder 

kunne være et møde om 

arbejdsmiljø hvert kvartal. 

Danske Bank bruger IT til kommunikation, dokumentation 

og information om arbejdsmiljøspørgsmål: 

• APV som gennemføres hver år ensartet i Danmark, 

Finland, Irland, Norge og Sverige 

• Et handlingsplansystem hvor alle medarbejdere har 

adgang til handlingsplaner for deres enhed 

• Information om arbejdsmiljøspørgsmål via intranetartikler 

og videospots. Artikler om psykisk arbejdsmiljø 

hører til de mest læste artikler 

• En arbejdsmiljøside, hvor medarbejderne kan finde 

svar på stort set alle arbejdsmiljøspørgsmål, som 

opstår i en finansiel virksomhed 

• Månedlige nyhedsmails til arbejdsmiljøgrupperne og 

HR-partnerne 

• Kompetencerum for arbejdsmiljøorganisationen 

Mogens Bo Thomsen med kolleger driver Danske Banks overordnede 

arbejdsmiljøarbejde fra hovedsædet i København. 

Og vi vil kvalificere lederne 

med et enkelt mødemateriale, 

som sætter dem i stand 

til holde gode møder om 

de vigtigste arbejdsmiljøforhold. 

Materialer, som er 

hurtige at sætte sig ind i. 

Vi har i samarbejde med 

koncernens arbejdsmiljøudvalg 

og vores eksterne arbejdsmiljørådgiver 

udarbejdet 

14 mødematerialer om vores 

vigtigste arbejdsmiljøspørgsmål. 

Med kvartalsmøderne vil 

der blive taget fat på arbejdsmiljøspørgsmål, 

inden de har 

udviklet sig til arbejdsmiljøproblemer. 

Det er forebyggende. Lederen 

skal tage udgangspunkt 

i sin sidste APV-rapport og 

vælge det mødemateriale, 

som der er mest behov for. 

Og ved arbejdsmiljømødet 

vil det være naturligt, at 

medarbejderne er med til at 

vælge, hvilket emne der skal 

op på næste møde. 

Den nye lov 

Loven åbner for nogle nye 

muligheder. Vi kan f.eks. selv 

fastsætte antallet af arbejdsmiljøgrupper, 

i det omfang 

vi kan sandsynliggøre, at 

arbejdsmiljøarbejdet foregår 

på et kvalificeret niveau. 

På den anden side fastholdes 

intentionen om en 

arbejdsmiljøorganisation på 

to niveauer: Det udførende 

og det planlæggende. Vi vil 

jo gerne have lederne til at 

tage sig af det udførende, og 

hvis det skal gennemføres, 

kræver det en aftale med vores 

fagforening, Danske Kreds. 

Til gengæld kunne vi 

udbygge medarbejderrepræsentanternes 

indflydelse på 

det planlæggende niveau og 

sikre deres indflydelse på og 

kontrol af arbejdsmiljøarbejdet. 

Og arbejdsmiljøgrupperne 

kunne f.eks. uddannes til 

specialister indenfor emnerne 

i de 14 mødematerialer. 

En gruppe for hvert emne. 

Sandsynligvis færre 

grupper 

Det vil jo være en naturlig 

konsekvens med færre grupper, 

hvis andre skal udføre 

deres udførende arbejde. 

Men vi kan heller ikke undvære 

de uddannede grupper. 

De skal stadig være der som 

rådgivere for lederne, som 

kontaktmulighed for medarbejderne, 

og som sparringspartnere 

i forbindelse med 

mødematerialer og arbejdsmiljøinformation. 

Hvor mange grupper der 

er brug for, skal vi drøfte 

med medarbejdernes repræsentanter. 

Det gavner bundlinjen 

Det kan umiddelbart se ud, 

som om vi skal bruge mange 

ressourcer, hvis lederne 

skal holde kvartalsmøder 

om arbejdsmiljø. Men mange 

af de spørgsmål de skal 

sætte på dagsordenen, skal 

de også i dag tage stilling 

til. Fremover vil det bare 

8


ske på en mere systematisk 

måde. 

Desuden ved vi, at ledere, 

som sørger for et godt arbejdsmiljø, 

får tilfredse medarbejdere. 

Tilfredse medarbejdere 

giver tilfredse kunder og 

tilfredse kunder medfører et 

bedre resultat på bundlinjen. 

93 arbejdsmiljøgrupper 

koster 

Vi kan også regne på, hvad 

vores 93 arbejdsmiljøgrupper 

koster. De skal uddannes, 

de tager rundt til deres 

filialer, de skal holdes ajour 

med nyeste viden, og de 

mødes med regelmæssige 

mellemrum. Det ressourceforbrug 

kan godt sammenlignes 

med ledernes fremtidige 

ressourceforbrug. Og så 

er der gevinsten: Den lokale 

dialog vil forebygge arbejdsmiljøproblemer, 

øge trivslen 

og vores sociale kapital, 

hvor vi i øvrigt har et godt 

udgangspunkt: Vores APV 

fra oktober 2010 viste, at vi 

har en høj social kapital, og 

at der generelt er stor tillid 

fra medarbejderne til deres 

leder. 

Bedre kontinuitet 

Endelig vil arbejdsmiljøkendskabet 

blive solidt 

forankret. Selv om en leder 

Danske Banks mødematerialer er powerpoint-dokumenter 

med noter. Foreløbig er der 14, der hedder: 

DIALOG om ANERKENDELSE DIALOG om KRÆNKENDE ADFÆRD 

DIALOG om APV 

DIALOG om PSYKISK ARBEJDSMILJØ 

DIALOG om AT LØFTE OG BÆRE DIALOG om SCREENING/Arbejdstilsynet 

DIALOG om BELYSNING 

DIALOG om STRESS 

DIALOG om DIALOG (vejledning) DIALOG om STØJ 

DIALOG om INDEKLIMA 

DIALOG om SYNSPROBLEMER 

DIALOG om KONFLIKTER DIALOG om VOLD OG TRUSLER 

flytter til en anden lederpost 

tager hun sin arbejdsmiljøviden 

med sig. Modsat 

arbejdsmiljørepræsentanten. 

Når han flytter stilling, skal 

vi starte forfra med at uddanne 

en ny arbejdsmiljørepræsentant. 

Så der bliver større kontinuitet 

i arbejdsmiljøarbejdet, 

når lederen er omdrejningspunktet. 

Løsning med 

fagforeningen 

Vi er stadig i forhandlinger 

med fagforeningen. Heldigvis 

har vi lange traditioner 

for at finde forhandlingsløsninger, 

så vi forventer, 

at vi sammen enes om en organisation, 

som begge parter 

er trygge ved og som bygger 

på en konstruktiv dialog. 

Kun med den lokale leder 

som omdrejningspunkt kan 

vi efter vores opfattelse få 

arbejdsmiljøarbejdet op af 

sidevognen. n 

Hva' gør du ved PCB 

PCB er en udbredt miljø- og sundhedsskadelig belastning for 

danske bygninger, og en økonomisk hovedpine for dem der skal 

løse problemet og betale regningen. 

FjernPCB er et uafhængigt samarbejde mellem fire virksomheder, 

der tilsammen kan tilbyde en hurtig og effektiv totalentreprise af 

PCB. 

"Vi er eksperter i at begrænse omkostningerne til det nødvendige 

niveau. Vi sætter fokus på de angrebne områder og udelukkende 

renovere og sanere efter behov - det gør os virkelig 

konkurrencedygtige på pris og ikke mindst kvalitet..." 

Begræns omkostningerne 

- kortlæg den reelle PCB-belastning 

Præcise PCB-laboratorieanalyser 

- til tiden 

Miljø - Entreprise 

Denmark 

12 års erfaring med fjernelse af PCB, 

Asbest og andre farlige stoffer i 

Norden og Tyskland 

FjernPCB.dk 

Erik Christensen 

Mobil 22 94 84 25 

Mail e-c@mail.dk 

Midtjysk Flaskecentral er specialister i 

bortskaffelse og genbrug af 

PCB-belastede termoruder 

9

100.000 danskere 

mangler dagslys på jobbet 

Mere end 100.000 danskere, der arbejder i supermarkeder, på lagre 

og på fabrikker, får for lidt dagslys, idet de må nøjes med det kunstige 

lys fra lysstofrør i en ellers mørk hal. Det skriver Avisen.dk. Det er 

direkte sundhedsskadeligt, advarer læger. Lys har bl.a. stor betydning 

for humøret og for døgnrytmen. Ifølge specialkonsulent fra HK, Bjarne 

Petersen, er det lovpligtigt at sørge for, at medarbejdere får mulighed 

for at tilbringe en del af arbejdstiden i dagslys. 

3F informerer østarbejdere 

om arbejdsmiljø 

Fagforbundet 3F igangsætter nu en kampagne for at fortælle 

østarbejdere om de danske arbejdsmiljøregler 

Information er vejen til større sikkerhed blandt de anslåede 

13.000 østarbejdere i Danmark. Det mener fagforbundet 3F, 

som derfor nu sætter gang i en ny kampagne, der skal øge østarbejdernes 

viden om de danske arbejdsmiljøregler. 

Kampagnen er bygget op som en kombination af hjemmeside, 

smser og plakater, og vil henvende sig til de brancher, 

som traditionelt rummer flest østarbejdere. 

3Fs kampagne for at højne sikkerhed blandt gæstearbejdere fra 

Østeuropa består bl.a. af hjemmesiden safein.dk, hvor man kan 

læse om danske arbejdsmiljøforhold på en række sprog. 

Arbejdsmiljøkampagner 

Danmarksmestre i arbejdsmiljø kåret 

Sideløbende med DM i Skills – danmarksmesterskaber 

for en lang række fag 

fra brolæggere til social- og sundhedsassistenter 

i Odense Arena fra den 

27.-29. januar deltog 20 bygge- og 

anlægsfag i konkurrencen om titlen 

som Danmarks bedste i sikkerhed. 

Seks dommere vurderede konkurrencedeltagerne 

på, hvordan de tog vare 

på sig selv med særlig vægt på 

• Planlægning, orden og ryddelighed 

• Håndtering af tunge byrder 

• Arbejdsstillinger 

• Håndtering af maskiner og værktøj 

• Brug af personlige værnemidler 

Næsten 15.000 mennesker besøgte de 

store messehaller fra den 27.-29. januar. 

Erling the Lærling 

En 22-årig murer vandt en særlig konkurrence 

iværksat af Videncenter for 

Arbejdsmiljø, Erling the Lærling-spillet. 

I facebook-spillet ”Erling the Lærling” 

skal man hjælpe Erling med at overleve 

sit arbejde – gerne i længere tid end 

vennerne kan holde ham i live. 

I forummet kan lærlinge og unge håndværkere 

både brokke sig over og grine 

af nogle af de situationer, de udsættes 

for på arbejdspladsen. 

Lærlinge og unge kan også søge råd 

og vejledning hos hinanden eller hos en 

række arbejdsmiljøeksperter fra BAR 

Bygge og Anlæg. 

Nyhed 

Smart 

skæremaskine 

skal fjerne 

skader 

Virksomheden P. Ellegaard 

A/S vil af med snitskader og 

ensformige arbejdsprocesser. 

Derfor har virksomheden 

været en tur i Belgien for at 

købe en skæremaskine, som 

overflødiggør Stanley-knivene, 

og som samtidig giver et 

mindre spild ved udskæring. 

P. Ellegaard har bl.a. 

specialiseret sig i at bygge 

førerhuse til traktorer. En del 

af sædet har skullet skæres 

ud med håndkraft, og det er 

bl.a. den manuelle udskæring 

af mange førersæder, 

som slider på medarbejderne. 

Virksomheden har også erfaring 

for, at nye medarbejdere 

næsten får snitsår på klokkeslæt 

– i hvert fald inden for 

de første tre måneder. 

Virksomheden har med 

Smartcut fået en maskine, 

som kan skære i alle emner 

fra blød PVC til gummi og 

blød PU, der er en udnyttelse 

af materialerne, som er 30-40 

procent bedre og hastigheden 

på udskæringen er forøget 5-6 

gange. Også eksterne kunder 

kan slippe for stanleykniven 

fremover. P. Ellegaard tilbyder, 

at kunder kan både købe 

og få skåret gummi hos dem. 

Arbejdsmiljøkonferencer 

Forebyggelsesfonden 

trækker 

fulde huse 

En konference rettet mod 

små og mellemstore virksomheder 

arrangeret af 

Forebyggelsesfonden 28. 

marts i Aalborg melder alt 

udsolgt. Konferencen er 

gratis, og indholdet er bl.a. 

andre virksomheders erfaringer 

med projekter og de 

nye forebyggelsespakker. 

10

Er du arbejdsmiljøleder, 

arbejdsmiljøkoordinator, 

arbejdsmiljøchef eller 

sikkerhedsleder? 

Så har vi sammen med arbejdsmiljøNET udviklet to 

kurser der matcher dit job! 

Ledelse af arbejdsmiljøet 

3 ugers lederuddannelse 

(tidligere Sikkerhedslederen - 4 uger) 

For dig der arbejder med arbejdsmiljø på ledelsesniveau, og 

hvor arbejdsmiljø er din hovedbeskæftigelse. 

Start 26. september 2011 

Ledelse af arbejdsmiljøet 

1 uges lederkursus 

(tidligere Sikkerhedslederen - 1 uge) 

For dig der arbejder med 

arbejdsmiljø på ledelsesniveau, 

men hvor arbejdsmiljø ikke er din 

hovedbeskæftigelse. 

Start 9. maj 2011 

Læs mere på www.dakurser.dk eller ring 

til kursuschef Jan Bendtsen på 33 38 94 72, 

eller chefkonsulent Kirsten Hales 

på 33 38 94 33. 

www.dakurser.dk - mail@dakurser.dk

Tema Tillid og/eller kontrol 

”Man tager et forældet 

system, hugger det ned, 

og håber på det bedste” 

Arbejdstilsynets tilbagetrækning vil forstærke tendensen til et a- og et b-hold 

på arbejdsmiljøområdet, vurderer arbejdspsykolog Einar Baldursson 

Det tomme rum, Arbejdstilsynet 

efterlader, vil stille nye 

krav til virksomhedsledere om 

selv at tage hånd om at få gjort 

det, der er behov for på arbejdsmiljøområdet, 

især inden 

for psykisk arbejdsmiljø. 

I nogle virksomheder kommer 

dette til at ske prompte og 

problemfrit, mens ledere 

i andre virksomheder 

målrettet vil nøjes med at 

fremstå pletfrie: Ingen skal 

kunne sætte en finger på 

deres indsats, og derfor vil 

de opfylde de formelle krav 

uden at tage tilstrækkeligt 

stilling til, om de opfylder 

medarbejdernes og virksomhedens 

behov. Det mener 

Einar Baldursson, arbejdspsykolog 

fra Aalborg Universitet 

om Arbejdstilsynets 

nye rolle ifølge regeringens 

2020-plan for arbejdsmiljøet, 

hvor bl.a. de systematiske 

screeninger er skrinlagt. 

- Min helt korte vurdering 

er, at den ændring, 

regeringen gennemfører, vil 

accelerere den opsplitning, 

12 

Menneskelige ressourcer 

er i fokus i alle brancher, og 

mange ledere står dårligt 

rustede, mener Einar 

Baldursson. Her er det 

cigarmagere i Brasilien. 

Foto: Adam Jones/Flickr.com


der har været ved at ske på 

arbejdsmiljøområdet, hvor 

de virksomheder, der er 

afhængige af en arbejdsmiljøindsats 

vil vælge at gøre 

endnu mere – og endda 

måske meget mere. 

Det er ifølge Baldursson 

virksomheder, der næsten 

kan siges at leve af at have et 

godt arbejdsmiljø som tilbud 

til de attraktive medarbejdere 

og som salgsargument 

til kræsne kunder. 

B-holdet sagtner farten 

Til gengæld vil der opstå 

et b-hold – fx i byggebranchen 

– hvor det går mindre 

fremad end det burde gøre. 

- Det er en klassisk problemstilling, 

når kontrolsystemer 

afmonteres, at man 

enten kan bygge nye systemer 

op eller sætte i dette 

tilfælde ledere i en usikker 

position. Psykologisk fungerer 

ledere på den måde, 

når de bliver usikre, at det 

første, de gør, er at tænke 

igennem, hvordan de kan 

undgå en situation, hvor der 

kan sættes en finger på deres 

indsats. De bliver defensive 

og realorienterede, siger 

Einar Baldursson. 

I stedet for at udforske mulighederne 

i arbejdet med 

det psykiske arbejdsmiljø, 

så vil de begrænse sig til at 

beskæftige sig med det fysiske 

arbejdsmiljø og de mere 

klare regler, man finder der. 

Opgiver og outsourcer 

Baldursson er bekymret over 

den letsindighed, hvormed 

regeringen med hans ord 

”tager et forældet system, 

hugger det ned og håber på det 

bedste.” 

- Vi skal også lige huske 

på, at vi står i en situation, 

hvor en væsentlig del af 

fremstillingsområdet bliver 

outsourcet – det kan jeg ikke 

forestille mig, at der kan 

være noget godt ved. Her er 

letsindighed det, vi mindst 

af alt har brug for, siger han. 

Hvis man lader virksomhederne 

i stikken i stedet for 

at lytte til deres behov, så 

kan der være flere, der bare 

opgiver og outsourcer, frem 

for at drive forretning i et 

dyrt og komplekst land som 

Danmark. 

Einar Baldursson kritiserer 

regeringens 2020-planer. 

Nye industritoner 

Ikke bare videns- og servicevirksomheder 

oplever stigende 

krav om gode arbejdspladser 

fysisk som psykisk. 

- Jeg og mine kolleger var 

ude på temmelig mange 

virksomheder inden for 

fremstillingssektoren i 

2010, bl.a. møbelindustrien: 

Lederne sagde, at presset på 

deres kompetencer inden 

for psykisk arbejdsmiljø var 

det, der var steget allermest 

inden for de seneste fem år, 

fortæller Einar Baldursson. 

Det er en generel tendens, at 

personlige og sociale forhold 

fylder langt mere i sygdomsbilledet 

i dag i forhold til for 

ti år siden hos mennesker, 

som bliver syge af stress; 

forventningerne til at gå på 

arbejde har ændret sig – i 

alle brancher. Uanset hvor 

man bliver ansat, så forventer 

man på et eller andet 

plan det samme: Opmærksomhed, 

personlig udvikling 

og coaching, vurderer 

Baldursson: 

- Vi står i den situation, at 

uanset hvilken branche, vi 

taler om, så er de menneskelige 

ressourcer trådt mere i 

forgrunden. Men en anden 

rød tråd blandt lederne i de 

virksomheder, vi besøgte, 

var, at de følte sig fuldstændig 

overladt til sig selv. De 

er ikke klædt på til psykiske 

problemstillinger – og de 

kan ikke se, hvor de skal gå 

hen og få hjælp, forklarer 

Einar Baldursson. Hidtil 

har de i en vis udstrækning 

fået hjælp igennem Arbejdstilsynet, 

og de har haft en 

forventning om, at hjælpen 

også i stigende grad skulle 

komme derfra. 

Systemet er fragmenteret 

BST-systemet fra gamle dage 

er både bisat og begravet – 

og Baldursson savner det ikke, 

dertil var det for mangelfuldt. 

- Men det, vi mangler nu, 

er aktøren, som kan være 

bindeled mellem sundhedssystemet 

i bred forstand og 

arbejdspladserne. Der er ikke 

noget sted, hvor viden og 

erfaringer kan blive formidlet 

og opsamlet, og hvor 

processer kan blive fastlagt. 

Arbejdsmiljøsystemet har 

brug for en overhaling – 

men det er bare ikke det, vi 

får. Derimod får vi en svækkelse 

af systemerne, af vores 

fælles læring og et mere og 

mere fragmenteret arbejdsmiljø. 

Jeg har overhovedet 

ikke noget imod mere aktive 

partnerskaber. Men lige nu 

er der ikke noget fællesskab 

omkring arbejdsmiljørådgivning, 

så vi er i en proces, 

hvor vi skal blive ved med 

at genopfinde den dybe tallerken 

– vi spilder utroligt 

mange ressourcer i øjeblikket. 

Det, der er tilbage af bstsystemet 

betragter viden som 

et konkurrenceparameter 

– men viden er kun interessant, 

hvis den deles, slår 

han fast. 

Over mod tillid 

Einar Baldursson peger på, 

at Arbejdstilsynet sagtens 

kunne være den medierende 

instans. Først skal begrebet 

’tilsyn’ dog fjernes og erstattes 

med en mere udviklingsorienteret 

rådgivningsfunktion. 

- Vi skal væk fra at sætte 

kontrol i første række og 

over mod tillid. Det betyder 

ikke, at vi skal fjerne eftersyn 

og påbud. Tillid er godt 

– naivitet er ikke. Men i øjeblikket 

går man fra kontrol 

til enfoldighed. Der er brug 

for et organ, som i samarbejde 

med parterne udvikler 

og vejleder, som samtidig 

har juridiske beføjelser og 

mulighed for at give påbud. 

- Situationen lige nu 

svarer lidt til loven om tidlig 

tilbagevenden. Inden for det 

seneste 1 ½ år har vi hjulpet 

virksomheder med at blive 

bedre på det område. Ideen 

er fantastisk – folk skal hurtigt 

tilbage efter sygdom. 

”Vi skal også lige huske på, at vi står 

i en situation, hvor en væsentlig del 

af fremstillingsområdet bliver outsourcet 

– det kan jeg ikke forestille 

mig, at der kan være noget godt ved. 

Her er letsindighed det, vi mindst af 

alt har brug for.” 

Einar Baldursson, 

arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet 

Men ekspertisen står ikke 

til rådighed, man fulgte 

ikke ideen op fra officielt 

hold. Alt tyder nu på, at den 

generelle holdning over for 

ideen er noget negativ – og 

ledelserne hader det. De forstår 

ikke, hvad det handler 

om. Akkurat som her vil 

mange ledelser føle magtesløshed, 

trække sig tilbage 

og reagere defensivt, når de 

ikke længere kan regne med, 

at Arbejdstilsynet tager sin 

del af ansvaret. n 

13


14 

Målet styrer midlerne 

Det nye i arbejdsmiljøloven er målstyring frem for 

regelstyring, siger Hans Hvenegaard, specialist i arbejdsog 

organisationspsykologi 

Nok har man droppet de 

stive regler for sikkerhedsorganisationerne, 

og nok 

kan det betragtes som 

løsere tøjler og mindre rigid 

kontrol af virksomhederne. 

Men forpligtelserne er de 

samme, som de hele tiden 

har været. 

Derfor er der ikke tale om, 

at myndigheder og organisationer 

nu slipper kontrollen 

med virksomhederne. 

Men om, at arbejdsmiljø – i 

kraft af bedre ledelse – skal 

tilrettelægges efter målet 

om bedre arbejdsforhold. 

Det er ikke et spørgsmål om 

tillid contra kontrol. Sådan 

udlægger Hans Hvenegaard, 

direktør fra Team Arbejdsliv 

og specialist i arbejdsog 

organisationspsykologi, den 

nye arbejdsmiljølov. 

- Intentionen fra fagbevægelsens 

side med den nye 

lov var at sikre, at arbejdsgiverne 

skubbede arbejdsmiljøet 

ind i den strategiske 

ledelse af virksomheden. 

Til gengæld ønskede man, 

at arbejdstagerne bevægede 

sig væk fra bare at referere 

til regler, fremsætter Hans 

Hvenegaard. 

- Det er jo ikke på møderne, 

man løser problemerne, 

men mellem møderne. 

Meningen er altså, 

at vi skal i gang 

med at tænke mindre 

i regler og mere 

i mål. Det er også 

derfor, man har 

Virkemidler til at 

forbedre arbejdsmiljøet 

I en rapport til beskæftigelsesministeriet fra 

2010 opregner Hans Jørgen Limborg og Troels 

Godt Mathiesen 14 virkemidler, som kan forbedre 

arbejdsmiljøet, især hvis de anvendes sammen 

og under hensyntagen til konteksten. I deres 

konklusion skriver de: 

”Den overordnede konklusion er, at der findes en myriade af virkemidler, 

som vi har inddelt i 14 kategorier for at give et overblik over 

de veje, der er mulige at gå. Det er også konklusionen, at der ikke 

findes en sand vej, men at vejen må være et forsøg på at forstå den 

kompleksitet, der er indlejret i ethvert arbejdsmiljøarbejde. Vi har 

fundet frem til, at virkemidler virker bedst når de er brugt i relation 

til den kontekst, de befinder sig i, og virker bedre, når de indgår 

i samspil med andre virkemidler. Derudover har vi også vist, at 

arbejdsmiljøarbejdet indgår i det, vi har defineret som et virkemiddelflow, 

hvor afsender, virkemiddel og modtager er en del af denne 

proces, men hvor udviklingen er baseret på en lang række andre 

aktører, informationer og teknologier, som også har en betydende del 

i udviklingen af et sundt og godt arbejde.” 

indført den årlige drøftelse, 

kommenterer han. 

Hvis man skal tale om at 

finde en balance mellem tillid 

og kontrol, så handler det 

om godt samarbejde mellem 

arbejdsmiljøledelse og -repræsentanter, 

og det har rigtig 

mange arbejdspladser allerede. 

Det giver gode muligheder for 

at finde frem til fælles mål. 

- Men vi bør også stadig 

huske på, at det ikke er lige 

parter, der leger. Arbejdsgiverne 

har i sidste ende retten 

til at sige ja eller nej, gør 

1. Regulering 

Afsender 

2. Aftaler 

3. Økonomiske incitamenter 

4. Markedsfremmende tiltag 

5. Overvågning, forskning 

og intervention 

7. Kommunikation 

8. Uddannelse og træning 

Gulerod: Incitament. 

Økonomisk, 

moralsk eller forretningsmæssigt 

udbytte 

Pisk: Kontrol, 

straf og sanktioner 

Prædiken: Oplysning, 

kommunikation 

med viden eller 

erfaringsbaserede 

argumenter 

Hans Hvenegaard opmærksom 

på. 

Mulige gulerødder 

Hans Hvenegaard erindrer 

om, at systemer let kan 

blive opfattet som tvang. 

Den gamle bst-ordning blev 

eksempelvis oplevet som 

tvang og ekstra skat. Man 

har også set meget stive 

regler blive indført på det 

danske arbejdsmarked, når 

fx amerikanske firmaer har 

opkøbt danske, og har indført 

hjelmpåbud eller andet 

over hele virksomheden 

uden skelen til behovet. 

- En kombination virker 

bedst. Kontrol er rigtig godt, 

fordi det opleves som politiet, 

der kommer, og vi får 

kniven for struben. Det motiverer 

os til at gøre noget 

ved det. Men Arbejdstilsynet 

kan også godt bruge flere 

ressourcer på vejledningskampagner, 

dannelse af 

alliancer og dialogmøder. 

Der er ikke nogen entydig 

vej til et godt arbejdsmiljø. 

n 

6. Rådgivning og forebyggende 

behandling 

9. Netværk 

Virksomheder anvender især pkt. 10-14: 

10. Virksomhedsintern organisering 

12. Arbejdets indretning og 

udførelse af arbejdet 

11. Værktøjer og metoder 

13. Påvirkning af kultur, adfærd 

og sociale normer 

14. Påvirkning af 

individuel adfærd 

Arbejdsmiljøarbejdet


Pisk, 

prædiken 

eller gulerod 

Det er vanskeligt at afdække hvilke virkemidler, 

der egentlig virker, men enkelt er forholdet 

mellem årsag og virkning i arbejdsmiljø i hvert 

fald ikke, siger en rapport fra 2010 

Myndigheder har haft 

tradition for at anvende 

pisk og organisationer og 

rådgivere for at prædike, 

når arbejdsmiljøet skulle 

forbedres. Der findes ingen 

præcis dokumentation for, 

hvilke virkemidler, der har 

størst effekt, siger Hans 

Jørgen Limborg og Troels 

Godt Mathiesen i en rapport 

til Beskæftigelsesministeriet 

om virkemidler 

i arbejdsmiljøarbejdet. 

- En særlig logik, der er 

fremherskende, når man 

spørger, hvad der virker, 

er metaforen om pisken, 

prædikenen og guleroden. 

Personen, der ønsker forandring, 

kan drive vognen 

fremad ved enten at piske 

hesten, lokke den eller 

besnakke den. Pointen 

fra vores kilder og især 

mange af dem, vi interviewede, 

er, at det ud fra 

denne logik alene slet ikke 

er muligt at forstå, hvorfor 

vognen overhovedet 

begynder at køre og endnu 

mindre at kunne sige noget 

om, hvor den kører hen, 

forklarer Hans Jørgen 

Limborg. 

Med andre ord er det 

slet ikke sikkert, at det er 

det valgte virkemiddel, der 

driver en forandring frem. 

I hvert fald sjældent alene. 

Det kan derfor være en stor 

fordel at være bevidst om 

den samlede kontekst, når 

man ønsker at fremme bestemte 

forandringer. 

Virkemidler 

strømmer 

Virkemidler virker i et flow. 

Fra det øjeblik virkemidlet 

flyder ud fra kilden til det 

strømmer ind for at virke 

iblandt virksomheder eller 

arbejdstagere i hverdagen, 

forandrer det sig. Et godt 

eksempel ifølge Limborg 

og Mathiesen er Arbejdstilsynets 

screeninger af 

samtlige virksomheder. De 

blev vedtaget for at løfte 

arbejdsmiljøet, men de 

måtte formes, så de kunne 

leve op til kravet om at 

screene alle virksomheder 

på syv år. Et screeningsbesøg 

er derfor kort. 

Prædiken 

med publikum 

Det, som ændrer noget, er 

virksomhedernes forberedelse 

af besøget. 

Modtagelsen blandt 

virksomhederne var 

blandet. Men nogle af 

de faglige organisationer 

øjnede chancen og gik 

ind som hjælpere for at 

støtte virksomheder og 

ansatte, så de kunne stå 

bedst muligt forberedt på 

Arbejdstilsynets besøg. 

Den brede formidling – 

”prædiken” – om, hvordan 

arbejdsmiljøet forbedres, 

fik pludselig en topmotiveret 

målgruppe, som på 

denne måde kunne undgå 

pisken. Det, som begyndte 

som én kilde, udviklede 

sig altså hurtigt til et større 

vandløb med mange forgreninger 

af virkemidler – 

måske med både positive 

og negative bivirkninger for 

arbejdsmiljøet. Men i hvert 

fald: Hvad det egentlig er, 

der virker, må bero på en 

analyse, der omfatter en 

række faktorer. Derfor kan 

der være god grund til også 

at vælge sin måde at evaluere 

sit arbejdsmiljøarbejde 

på med omtanke. Eksempelvis 

har effektevalueringer 

tendens til at have 

for meget fokus på en 

simpel overensstemmelse 

mellem en 

årsag og en virkning. 

Også her kan 

det være gavnligt 

at vende opmærksomheden 

mod den 

synergi, virkemidler 

får ved at være til 

stede samtidig. 

- Flere af de forskningsartikler, 

vi 

refererer til, siger, at 

når man for eksempel 

laver sundhedsfremme 

rettet mod 

individer, så bør 

man samtidig gøre 

en indsats for at reducere 

de belastninger på arbejdspladsen 

eller i organisationen, 

der kan skabe 

usundhed. Den samme 

anbefaling fremføres 

eksempelvis i forbindelse 

med stress – altså at koble 

individrettede virkemidler 

med en indsats over for bl.a. 

organisation og ledelse, forklarer 

Hans Jørgen Limborg. 

Disse ting kan man godt 

skrive sig bag øret som arbejdsmiljøleder. 

n 

15


Bornholms 

Erhvervsskole 

En fusion af mange uddannelser 

gør et arbejde med trivsel påtrængende. 

Skitsen er fra prospektet 

for Campus Bornholm. 

Én samlet Campus Bornholm for alle 

mellemlange uddannelser på øen 

giver mange fusioner. Det nødvendiggør 

fokus på trivsel 

Alt hvad der hedder uddannelse 

på Bornholm under 

ét tag. Det er for en stor del 

af uddannelserne allerede 

i dag virkelighed, hvor 

erhvervsskoler, ungdomsuddannelser 

og vuc ligger 

samlet i Rønne. 

- 10. klasserne er også 

i spil, fortæller Lars Ole 

Andersen, der er arbejdsmiljøleder 

på Bornholms 

Erhvervsskole. 

”Hvis jeg har en kollega, som er lidt 

brugt, så har vi et fleksibelt skema, 

så vi kan bytte rundt på nogle af 

vores timer. Vi skal selvfølgelig alle 

sammen gerne ligge ens belastet 

mht. timetal ved årets udgang, 

men vi kan give hinanden nogle 

pusterum på den måde” 

Lars Ole Andersen, 

arbejdsmiljøleder på Bornholms Erhvervsskole 

Fokus på trivsel 

Fusionerne mellem de bornholmske 

uddannelser vil 

give forhøjede udfordringer 

med det psykiske arbejdsmiljø, 

spår Lars-Ole Andersen. 

- Derfor ligger vores fokus 

i øjeblikket på trivsel, på at 

få en fælles holdning til, 

hvad trivsel er, og på at ryste 

personalet sammen på tværs 

af afdelinger, forklarer Lars- 

Ole Andersen. Det er led i en 

bevidst strategi om at gribe 

ind før nogen bukker under. 

- Skolerne har altså været 

presset de senere år, anfører 

han. 

Teams er nøglen 

Den vigtigste nøgle til at 

bevare trivslen er teammøderne 

iblandt lærerne 

– de holder typisk uformelle 

møder hver morgen og 

eftermiddag. 

- Jeg underviser selv. Hvis 

jeg har en kollega, som 

er lidt brugt, så har vi et 

fleksibelt skema, så vi kan 

bytte rundt på nogle af vores 

timer. Vi skal selvfølgelig 

alle sammen gerne ligge ens 

belastet mht. timetal ved 

årets udgang, men vi kan 

give hinanden nogle pusterum 

på den måde, fortæller 

Lars-Ole Andersen. 

- Det er meget vigtigt, at 

det også er den vej, arbejdet 

med trivsel kommer til at gå 

i fremtiden, hvis det står til 

mig. Det er os, der står med 

problemerne til daglig. n 

16


Nne pharmaplan: 

Præmier giver positiv stemning 

Bygherren sætter niveauet for arbejdsmiljøet på NNE Pharmaplans 

byggeprojekter, men arbejdsmiljølederen kan være med til at skabe motivationen 

Kage, en månedsbonus 

eller en gave til alle håndværkere 

på en byggeplads 

giver en positiv stemning 

på NNE Pharmaplans byggepladser. 

Det er eksempler 

på præmier, der kan blive 

udløst, hvis håndværkerne 

når nogle fastsatte mål om 

fx nul arbejdsulykker, når 

NNE Pharmaplans arbejdsmiljøleder 

på byggeprojekter, 

Anja Vejltoft, står 

i spidsen for arbejdsmiljøindsatsen. 

- Præmierne gør, at der 

kommer mere fokus på 

arbejdsmiljøet. Det er en 

rigtig god ting, og mange 

håndværkere spørger faktisk 

også til, om disse ordninger 

vil blive anvendt igen på 

det næste byggeprojekt, 

de skal være på, fortæller 

Anja Vejltoft. 

Bygherre sætter 

niveauet 

Det er bygherren på en 

byggeopgave, som har det 

overordnede ansvar for arbejdsmiljøpolitikken 

på byggepladsen. 

NNE Pharmaplan 

Det giver fornyet energi i arbejdsmiljøarbejdet, når man fejrer 

sine succeser, har de erfaret hos NNE Pharmaplan. 

er et rådgivende ingeniørfirma, 

som bistår bygherren 

i bl.a. at sikre et godt arbejdsmiljø. 

Som minimum overholder 

man selvfølgelig arbejdsmiljøloven, 

men især med 

amerikanske virksomheder, 

der skal bygge i Danmark, 

oplever Anja Vejltoft et meget 

højt fokus på sikkerhed – og 

på, at man kan dokumentere, 

at man kan levere de fornødne 

løsninger. 

At nægte adgang 

At motivere medarbejdere til 

at bidrage til et godt arbejdsmiljø 

kan på den ene side 

være at uddele præmier til 

dem. Det kan være at sørge 

for ordentlig instruktion. 

I den anden ende af spektret 

har Anja Vejltoft også 

indimellem arbejdet med 

ID-kort, som blev uddelt, 

når medarbejderne havde 

været igennem en introduktion 

til arbejdsmiljøet på 

byggepladsen. Uden ID-kort 

var der ingen adgang til byggepladsen. 

Derudover benytter 

moderne byggepladser sig 

af en række andre instrumenter 

til at højne sikkerheden, 

bl.a. en indledende 

risikovurdering af byggeprojektet, 

hensigtsmæssig 

tilrettelæggelse af byggefaser, 

den lovpligtige plan 

for sikkerhed og sundhed, 

ugentlige sikkerhedsgennemgange 

på pladsen 

– eller eksempelvis førstehjælpsskure. 

- Det er meget forskelligt, 

hvad bygherrer vil have, 

bemærker Anja Vejltoft 

afslutningsvis. n 

Specialist når det gælder formstøbte høreværn i 

topklasse med perfekt pasform! 

AKU Høreværn A/S 

Messingvej 1F, 8940 Randers SV – email: aku@aku.dk 

+45 8644 7710 www.aku.dk 

17


Sådan blev OHSAS 18001 til 

Den lange vej til anerkendelse fra 1999 til 2011 

Kristian Glæsel har indrammet 

en japansk artikel, som 

fortæller om et besøg, the 

OHSAS Project Group har aflagt 

i Japan. Gruppen består 

af en kerne på seks personer, 

heriblandt Glæsel, som i en 

årrække for egen pengepung 

har mødtes rundt om i verden 

for at fastlægge de krav 

og kriterier, der i dag udgør 

rygraden i OHSAS-systemet, 

og som i Danmark kan udløse 

den famøse krone-smiley. 

18 

Arbejdsmiljøledelse og 

medarbejderindflydelse 

Fødslen af OHSAS har været 

lang, fordi et system til arbejdsmiljøledelse 

har været 

et helt nyt koncept i forhold 

til de gængse standarder inden 

for eksempelvis kvalitet. 

- I 90erne begyndte virksomhederne 

at sige, at de 

gerne ville have en standard 

for arbejdsmiljøarbejdet, 

men det traditionelle standardiseringssystem 

afviste 

muligheden; spørgsmålet 

om medarbejderindflydelse 

var en meget stor knast. I 

stedet gik en række certificeringsbureauer 

sammen om 

at lave OHSAS 18001, som 

kom ud første gang i 1999. 

Den er langsomt blevet en 

anerkendt standard ved, dens 

store internationale anvendelse. 

En stor del af arbejdet 

med at skabe en standard 

består i at få de store lande 

med. Efterhånden er 

OHSAS 18001 anerkendt 

i de fleste lande. At få noget 

statsanerkendt sker efter 

helt faste principper – 

men det kræver at man 

Forkortelsen og tallene 

Ohsas står for: Occupational Health & Safety 

Advisory Services 

Når det lange tal begynder med 18 – fx 18001 – så 

er der tale om en certificering inden for arbejdsmiljø. 

Hvorimod tal, der begynder med 14 handler om miljø og 

tal med begyndelsen 19 handler om audits. 

56.000 virksomheder verden over er arbejdsmiljøcertificeret, fortæller Kristian Glæsel. 

kæmper for det, fortæller 

Kristian Glæsel. 

56.000 med certifikat 

56.000 virksomheder på 

verdensplan er nu certificerede 

efter 18001 og andre 

arbejdsmiljøcertificeringer. 

- Vi klapper i hænderne. 

Det er vi stolte af i OHSAS 

project group, fortæller Glæsel 

efter års hårdt arbejde for 

at etablere arbejdsmiljøsystemet. 

- Vi har været meget få 

faste medlemmer af OHSAS 

project group, men når man 

så skal lave en standard, 

indbyder man flere. Man 

sidder måske 20 mennesker 

eller flere og gennemgår 

hver eneste kommentar fra 

personer over hele verden, 

der ønsker at kommentere 

certificeringssystemet. 

Hvorfor have standard 

Styrken ved at være certificeret 

ligger i de tre nøgleord: 

Viden, ansvar og forudseenhed. 

- Du bliver som virksomhed 

bragt op på et vidensniveau, 

hvor du kender de 

regler, der gælder på det pågældende 

område. Du retter 

til i god tid, så du hele tiden 

er på dydens smalle vej, forklarer 


Certifikatet holder i tre år. 

Seneste danske OHSAS er 

fra 2008. n

Det helt rigtige sikkerheds udstyr! 

Det kan være katastrofalt, 

hvis du går på kompromis. 

Det helt rigtige udstyr der har kvaliteten i top, til en 

rigtig fornuftig pris – det er noget der tæller! 

Mere end 30 års erfaring 

med sikkerheds udstyr 

Optimal vejledning med mange års 

erfaring, en service i top der er guld 

værd – det er noget der tæller! 

Et omfattende program 

Faldsikring, åndedrætsværn, 

beskyttelses dragte, høreværn, 

turbomasker, hjelme, filtre, briller 

og meget mere – det er noget der tæller! 

Sikkerhed & miljø Aps 

Snedkervej 10 • 2630 Taastrup 

Tlf. 43 71 16 17 • info@sikkerhed.co.dk 

Ring nu!


Akilleshæl i OHSAS er omtanke 

Arbejdsmiljøcertificering OHSAS 18001 er et fornuftigt redskab til 

arbejdsmiljøledelse, som lidt for mange virksomheder får lidt for lidt ud af 

56.000 virksomheder verden 

over har kæmpet, slidt og 

lidt for at blive certificeret 

i bl.a. arbejdsmiljøledelse, 

men det er et fåtal af disse 

virksomheder, som når de 

resultater, standarderne og 

certificeringerne tilstræber. 

Årsagen er, at de nok kommer 

igennem standardens tjeklister, 

men de glemmer i for høj 

grad at skabe sammenhænge 

mellem standardens dele. Det 

siger Kristian Glæsel, direktør 

i eget arbejdsmiljørådgiverfirma 

og medlem af den 

internationale gruppe, som 

har skabt OHSAS 18001. 

- Standardens og certificeringssystemets 

akilleshæl er, at 

hvis jeg som virksomhed ikke 

forholder mig rigtigt til de 

første punkter i den ’cirkel’ af 

opgaver, jeg skal igennem, så 

får jeg heller ikke de resultater, 

standarden lægger op til. Man 

kan diskutere, hvor mange virksomheder, 

der har fået systemet 

til at virke, som det er tænkt. 

Fåtallet når max 

Det er fåtallet – måske ti 

procent, som får gavn af 

det, som det egentlig var 

meningen, erklærer Kristian 

Glæsel. Han uddyber: 

- Når jeg som virksomhedsleder 

benytter mig af 

en standard, så gennemgår 

jeg, de enkelte kapitler 

i standarden hver for sig, 

men tænker ikke over sammenhængen, 

og så knækker 

filmen. Jeg kontrollerer ikke 

reelt, om der er sammenhæng 

mellem virksomhedens 

arbejdsmiljøforhold og 

mine procedurer. Eksempelvis 

sker der ofte det, når jeg 

besøger virksomheder, at når 

jeg beder dem vise mig en 

liste over væsentlige arbejdsmiljøforhold, 

så kan de ikke 

finde den. 

- Jeg vil meget gerne have 

sammenhæng mellem de 

arbejdsmiljøforhold, der er 

i virksomheden, og de procedurer, 

virksomhederne har 

for dem – i mange tilfælde 

findes den sammenhæng 

ikke. Det svarer til, at jeg 

begynder at bygge huset på 

mit tag uden at have lagt 

fundamentet, sammenligner 


Auditorer 

må ikke rådgive 

Det betyder ikke, at disse 

virksomheder ikke får deres 

certifikat. Det skal de skam 

nok få, for hidtil har de 

auditorer, som skal tjekke, 

om certificeringen er gennemført 

korrekt, ikke kunnet 

stille noget op med de 

lapsus, der opstår undervejs: 

- Auditorerne må ikke rådgive 

virksomhederne. De skal 

DARESCO 

www.sikkerhedsspejle.dk 

www.industrispejle.dk 

www.trafi kspejle.dk 

DARESCO A/S 

Telefon 6611 5462 

DK 5260 Odense S 

www.daresco.dk 

20


Mange virksomheder får for lidt ud af de mange penge, de skyder efter en arbejdsmiljøcertificering, mener Kristian Glæsel. 

bare kontrollere, om virksomheden 

eksempelvis har en arbejdsmiljøpolitik. 

Hvis ja, så 

får virksomheden et flueben 

ud for det punkt. Auditorerne 

kigger ikke på, om denne politik 

giver mening i forhold til 

virksomheden overordnet set, 

forklarer Kristian Glæsel. 

Certifikat er genvej 

Et arbejdsmiljøledelsessystem 

er grundlæggende 

en projektbeskrivelse for et 

fortløbende projekt. Mange 

kloge mennesker verden 

over har brugt tid, energi 

og grundige overvejelser 

over, hvilke mekanismer, 

der skal til for at skabe en 

systematisk vej til et bedre 

arbejdsmiljø. 

- Hvis du gør det rigtigt, 

så får du som leder et værktøj 

forærende, du kan gå 

direkte i gang med at 

benytte. Det koster langt 

mere tid, hvis du selv skal 

gennemskue, hvordan 

du skal gribe opgaven rigtigt 

an, argumenterer 


Mundtligt 

er tilstrækkeligt 

Certificering kan være 

løsningen, hvis man ønsker 

hjælp til systematisk at skabe 

et bedre arbejdsmiljø. Meningen 

er ikke at drukne i papir 

og tjeklister – man kan nå 

langt med mundtlige aftaler, 

understreger Kristian Glæsel. 

- En virksomhed på 20 

mand kan sagtens køre 

sådan noget her. Det kan 

gøres meget, meget enkelt – 

men det kræver at man tør og 

ved hvordan. Det er kun pjat, 

at sådan noget kræver mange 

ringbind og mange sider. Hvis 

det virker, er det i orden. Der 

er ingen grund til at skrive 

side op og side ned. 

- Hvis man føler, at man 

har fuldstændig styr på lovgivningen 

og på arbejdsmiljøet, 

så er der ikke den store 

grund til at blive certificeret. 

Certificeringen tjener to formål: 

At kunne demonstrere, 

at man gør tingene rigtigt, 

og at der kommer nogen og 

kontrollerer virksomheden, 

hvilket gør det nødvendigt 

at tage sig sammen. 

Lederen er uomgængelig 

Ingen projekter løfter sig 

imidlertid fra skrivebordsskuffen 

eller rundbordssamtalen 

af sig selv. Virksomhedens 

ledelse er en væsentlig 

del af drivkraften: 

- Hvis topledelsen melder 

hus forbi, så går det galt. Jeg 

synes, det var rigtig godt 

hvis den administrerende 

engang imellem 

var ude og med på audit. 

Han skal ud og ’walk the 

talk’. Derudover er det rigtig 

godt, hvis også topledelsen 

får konstateret og modtager 

afvigelser. Det gør det mere 

legitimt, at resten af virksomheden 

også har fejl. 

- Drivkraften i virksomheder, 

der har et certifikat – her 

taler vi dagligdag – det er at 

det bliver helt naturligt at tage 

sikkerhedssko på. Det er holdningsbearbejdning 

– sådan gør 

vi bare her, og det er selvfølgelig 

meget brancheafhængigt, 

hvad man er vant til. n 

Godt arbejdsfodtøj til 

en krævende dag... 

Se mere på www.tego-care.dk 

eller kontakt Tego-Care for yderligere 

information på 57 52 99 20 

Flex Fodtøj 

Nu med 

KEVLAR ® 

værnesål og microfiber bindsål 

Euro-Dan ® ‘s 

kendte forstærkede 

tånæse sikrer 

lang holdbarhed 

på fodtøjets mest 

udsatte sted. 

21

05 

8 505 

Luleå 

Ske lefteå 

Uleåborg 

Umeå 

Örnsköldsvik 

Sundsva l 

Sandviken 

Helsingfors 

Gävle 

Borlänge 

Talli n 

Stockholm 

Örebro Bromma 

Pärnu 

Karlskoga 

No rköping 

Linköping 

Jönköping 

Borås 

Halmstad Kalmar 

Landskrona 

Odense Malmö 

Esbjerg 

Rumia 

Torun´ 

. 

Łódź 

Zary 

Wrocław 

Sosnowiec 

Skal jeg fjerne pcb fra min virksomhed? 

”Man kan gøre meget 

ved at ventilere og 

gøre rent” 

Rigtig mange bør kigge nærmere på, om de har en arbejdsplads med 

pcb-holdige byggematerialer, men løsningen behøver langt fra være at rive 

bygningerne ned eller fjerne pcb’en 

Medierne er fyldt med historier 

om pcb-fyldte skoler og 

politikere, som kappes om at 

vise størst ansvarlighed over 

for det for tiden hotteste 

indeklima-emne. Det er helt 

sikkert en god ide at skaffe 

pcb forsvarligt af vejen, 

vurderer Finn Gamél 

Christensen, Arbejdstilsynets 

pcb-ekspert. Vinduesfuger, 

betonvægge og 

måske gulve kan være fyldt 

med pcb i et ukendt antal 

bygninger i Danmark, akkurat 

som de har vist sig at 

være det i Sverige, Norge og 

mange andre lande. Men 

eftersom pcb i langt de fleste 

tilfælde ikke udgør en akut 

sundhedsrisiko, så er der 

ingen grund til at handle 

i panik, oplyser han. 

- Der er to gode grunde til 

at fjerne pcb fra fuger osv. 

Den første er at få fjernet 

stoffet fra fødekæden. Den 

anden er, at pcb kan påvirke 

indeklimaet, siger han. 

Imidlertid sker det altovervejende 

indtag af pcb hos 

mennesker gennem fødevarer. 

Den voksne del af befolkningen 

får kun omtrent 

fem procent af pcb-optaget 

fra bygningers indeklima. 

Først hvis koncentrationen 

af pcb i en bygning kommer 

over sundhedsstyrelsens 

aktionsværdi, er der grund 

til at skride til handling. 

Men selv da kan det være 

tilstrækkeligt at lufte ud og 

gøre rent. Der er altså ikke 

umiddelbart grund til at 

gå meget radikalt til værks 

og fjerne pcb’en eller rive 

bygningen ned. 

Deponer hos 

KommuneKemi 

I Sverige har man valgt at gå 

grundigt til værks og fjerne 

pcb’en. 

- Svenskerne har valgt at 

sikre, at pcb ikke kommer ud 

i det ydre miljø, så det ikke 

havner i fødekæden, fortæller 

Finn Gamél Christensen. 

På længere sigt vil den samme 

løsning formentlig være 

et godt valg også på dansk 

jord. Når man fjerner pcb 

fra en bygning, skal man så 

bare huske at køre affaldet 

til KommuneKemi. 

Pcb og håndværkerne 

Almindelige mennesker 

behøver ikke frygte pcb. 

Det gør de håndværkere, 

der skal fjerne stoffet heller 

ikke – med mindre der er 

tale om specialiserede pcbrestauratører, 

som indånder 

og rører ved stoffet hver dag 

i årevis. For alle, som skal 

arbejde med at fjerne pcb, 

har såvel Arbejdstilsynet 

som branchearbejdsmiljøråd 

lavet informationsmateriale 

om korrekt beskyttelse. 

Pcb vandrer 

Eftersom Pcb er en slags olie, 

kan pcb godt ’vandre’ fra et 

materiale til et andet. Som 

et kuriosum fortæller Finn 

Gamél Christensen, at man 

på en skole har fundet en 

pænt høj koncentration af 

Er du klædt ordentligt på? 

En stærk partner 

• Til den daglige sikkerhed • Til det korrekte valg af sikkerhedsudstyr • Til viden om lovgivning og krav og Arbejdstilsynets vejledninger 

Er dine medarbejdere? 

Beskyttelse 

gennem viden 

Mød os på årskonferencen i Kolding 

Kom og få en snak om jeres arbejdsmiljø, sikkerhedsorganisation, rationelt indkøb 

og vore Procurator Academy uddannelser. Og – så har vi naturligvis også 

et par produktnyheder i posen, vi gerne vil introducere. 

Beskyttelse gennem viden 

academy 

DS/EN ISO 9001:2008 

DS/EN ISO 14001:2004 

DS/OHSAS 18001:2008 

beskyttelse 

gennem 

viden 

Yderligere information +45 7611 5000 • procurator.dk 

22

pcb på et kateder. 

Også i materialer, 

som omgiver det 

byggemateriale, 

som oprindeligt 

var iblandet 

pcb, kan man 

finde stoffet. Det 

skal man være 

opmærksom på, 

når man skal 

i gang med at 

fjerne pcb’en. 

Pcb-varsler 

Man kan få et forvarsel 

om, at en bygning 

kan indeholde pcb ved at 

tjekke byggematerialernes 

alder – pcb blev anvendt 

i Danmark i perioden 1950- 

1977. Ved fuger kan man 

prøve at trykke på dem. 

Hvis de er gummiagtige, 

indeholder de pcb. Det er 

også muligt at foretage en 

måling af bygningens 

aktionsværdier. Ved begrundet 

mistanke kan Arbejdstilsynet 

kræve, at der bliver 

foretaget en måling. 

Regeringen laver 

handlingsplan 

Regeringen offentliggør i løbet 

af foråret en handlingsplan 

for pcb. Der er grund til at 

fjerne pcb, og det vigtigste 

skridt er allerede taget, da man 

forbød pcb i Danmark i 1976. 

Nu er turen kommet til pcbindholdet 

i byggematerialer, 

og det bør vi også fjerne af 

hensyn til os selv og naturen... 

men for langt de fleste udgør 

pcb i indeklimaet altså ikke en 

overhængende trussel, lyder 

den faglige vurdering fra Finn 

Gamél Christensen. 

I Sverige har man valgt at 

fjerne alle pcb-holdige materialer 

inden 2015 for helt at 

fjerne pcb fra fødekæden. 

I Norge, hvor man har andre 

byggetraditioner, har man 

i en mindre undersøgelse 

fundet meget begrænsede 

mængder pcb. En tredjedel af 

Fakta om pcb 

Pcb er fællesbetegnelsen for en gruppe af industrikemikalier 

– polyklorerede bifenyler – med den særlige 

egenskab, at de er gode til at isolere. Pcb har også lang 

holdbarhed, god køleevne og lav brændbarhed. Pcb har 

været meget udbredt i elektronikindustrien, men har 

også været anvendt i byggematerialer og fx selvkopierende 

papir. 

Pcb er meget længe om at blive nedbrudt, og ophober 

sig derfor i naturen – fx hos rovfugle eller isbjørne i 

Grønland. Pcb er forbundet med fysiske skader hos 

voksne og med skader på nervesystemet. Pcb kan give 

mentale skader på fostre og kan også forårsage leverskader 

og efterfølgende risiko for kræft. 

Pcb blev forbudt i Danmark i 1976, men stoffet vedbliver 

at påvirke naturen i generationer fremover. 

Typiske steder, hvor PCB har været anvendt: 

• Fuger omkring vinduer og døre 

• Fuger mellem facadeelementer af beton 

• Dilatationsfuger mellem bygningselementer 

den danske bygningsmasse er 

fra perioden 1950-1977, men 

ved en undersøgelse foretaget 

af KAB i Farum af omtrent 

30.000 lejligheder, fandt man 

kun 275 med pcb. n 

Giv arbejdsmiljøet luft under vingerne 

Arbejdsmiljøcertificering. Kurser. Netværksgrupper 

Et sundt arbejdsmiljø har mange ansigter. Tryghed. Trivsel. Glæde. 

Engagement. Overskud. Både mentalt og forretningsmæssigt. Men der er 

også mange faldgruber, og vil du undgå at balancere på usikkerhedens kant, 

hjælper en struktureret og systematisk tilgang dig til et sundere og mere 

sikkert arbejdsmiljø. Bureau Veritas Certification har erfaring fra en lang 

række brancher og offentlige sektorer. Vi kan give dig en flyvende start. 

Kontakt os 

Vi er blevet Danmarks førende certificeringsvirksomhed ved 

at kombinere et højt fagligt niveau med dialog og indlevelse. 

Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig. 

Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk 

Oldenborggade 1B 

DK-7000 Fredericia 

Østbanegade 55, 2. sal 

DK-2100 København Ø 

Telefon 77 311 000 

Telefax 77 311 101 

23

arbejdsmiljønet 

Klinikchef Lilli Kirkeskov: 

Lilli Kirkeskov og Ole Steen Mortensen 

”Brug dog klinikken 

– vi er der for jer”! 

De arbejdsmedicinske klinikker er omstruktureret efter de nye regioner. 

Men de er fortsat en mulig samarbejdspartner for os som 

arbejdsmiljøprofessionelle 

Af Ole Vendelbo, DTU Arbejdsmiljø 

Region Øst besøgte den 

arbejdsmedicinske afdeling 

på Bispebjerg Hospital 

den 1. februar. Her fortalte 

overlæge Lilli Kirkeskov 

om afdelingens arbejde og 

hvilke ændringer, der er sket 

efter kommunalreformen. 

Personalet fra Glostrup og 

Hillerød er fra april 2010 

flyttet til Bispebjerg, som nu 

dækker hele hovedstaden. 

Vi kan få lægelig sparring 

gennem telefonens 

hotline på tlf. 35 31 60 60 

og vi kan henvise personer 

og grupper til nærmere lægelig 

udredning for forhold 

mellem gener/symptomer 

og arbejdsforholdene hos 

os – det være sig allergi, 

smerter mm. En henvisning 

kræver dog at den pågældende 

medarbejder har 

accepteret at blive henvist. 

Ventetiden er behersket – 

de fleste klares indenfor 

4 uger. 

De hyppigste symptomer 

i klinikken er smerter i bevægeapparatet, 

mens ”fortidens 

synder” som hjerneskader 

stort set ikke ses 

mere. Ellers fordeler symptomerne 

sig på kræft, lungesygdomme, 

stress mm. 

Ole 

Lyngenbo. 

Afdelingen foretager også 

en del forskning for fondsmidler, 

og bidrager bl.a. med 

viden til Erhvervssygdomsudvalget, 

hvor man vurderer 

NYHED: 

Plum Duo 

Hvilket øje vil du redde, hvis uheldet er ude? 

REDINK.DK 

Endelig kan du få mobil førstehjælp 

til begge øjne på én gang 

Mange øjenulykker rammer begge øjne. Alligevel har du indtil nu ikke kunnet få en mobil øjenskyller, 

som kan skylle begge øjne på én gang. Det betyder, at du ved alvorlige ulykker har måttet stille dig 

selv det urimelige spørgsmål: Hvilket øje vil du redde? Det behøver du ikke længere. Plum Duo er 

derfor i mange tilfælde et nødvendigt supplement til dit almindelige øjenskyllersystem. 

Du kan få Plum Duo både som pH Neutral og almindelig steril øjenskyller. 

Hvis begge øjne er 

ramt af fx. syre eller 

andre skadelige stoffer, 

kan det koste dyrt at 

miste tid. 

Med Duo kan du skylle 

begge øjne på én gang. 

En blød stråle skyller 

skadestoffet væk fra 

øjnene. 

Kontakt os for mere information om det nye Duo øjenskyllesortiment: 

Plum A/S · Tel.: 6471 2112 · plum@plum.dk · www.plum.dk 

24 

10954 DUO ann DK 173x119.indd 1 26/03/10 07.45


om flere lidelser skal 

optages på ”positivlisten”. 

Ole Steen Mortensen 

fortalte om et 

større projekt omkring arbejdsfastholdelse 

(Tilbage Til 

Arbejdet TTA). Man regner 

på samfundsplan med at op 

mod 100.000 personer er 

sygemeldt, og der er en stor 

samfundsmæssig udfordring 

i at undgå for mange førtidspensioner. 

Her er patienterne 

ikke begrænset til de arbejdsskadede, 

men er typisk truet 

af udstødning fra arbejdsmarkedet. 

I sådanne forløb kan 

der være tale om, at de 

praktiserende læger for ofte 

laver langvarige sygemeldinger 

i misforstået støtte til 

patienten, hvor en træningsindsats 

måske var bedre. Han 

henviste til en webside med 

gode træningsprogrammer på 

www.jobogkrop.dk. 

Ole Lyngenbo fortalte om 

Giftlinjen (tlf. 82 12 12 12) 

som ligger sammen med 

klinikken, men som betjener 

hele landet. Her kan 

fortvivlede mødre få råd 

om hvad de skal gøre, når 

børn har været i kontakt 

med farlige rengøringskemikalier 

eller giftige planter. 

Privatpersoner eller 

sundhedsprofessionelle kan 

få rådgivning om risiko og 

behandling af svampeforgiftninger 

og hugormebid. 

Ansatte kan også bruge 

giftlinjen til rådgivning 

om forgiftninger sket på 

arbejdspladsen. Giftlinjen 

er døgnbemandet med læger 

og sygeplejersker og har 

hvert år knap 20.000 

henvendelser. n 

Kampagnesiden jobogkrop.dk 

er første trin i en flerårig indsats 

for at informere ledere 

og medarbejdere i den offentlige 

sektor om muskel- og 

skeletbesvær. Den er lavet af 

Videncenter for Arbejdsmiljø. 

Stol kun på den rigtige 

beskyttelse. 

Vælg HyFlex ® . 

Andrea Lazzari 

Process Engineer, Alcoa Italy 

CUT PROTECTI ON 

HyFlex ® 11-502 giver let snitbeskyttelse til applikationer, der kræver at brugerne kan 

styre, håndtere eller samle skarpe genstande. Ideel til brugere af HyFlex ® 11-800 & 

11-801 som søger niveau 2 i snitbeskyttelse uden at det går ud over komfort og 

håndtering. 

Discover t he HyFlex ® range | Ideal balance of comfort, protection and dexterity 

W W W.A NSELLH Y FL E X.COM - E - M A IL IN FO@A N SEL L. EU 

Cut Pr otection 

Multi-Pur pose Oil-Repellent Special Pur pose 

25


Lys og lyd 

i indeklimaet 

Slet så dramatisk som denne TESLAgenerator 

var hverken Carlo Volfs 

foredrag om lys, der skaber trivsel, 

eller foredraget om akustik og støj 

af Allan Jensen fra Rambøll, da 20 

netværkere fra hele landet deltog 

i ArbejdsmiljøNET Nords temadag Lys 

og Lyd på Energimuseet i Tange. 

Trådløs strømføring 

Billedet viser, hvordan et lysstofrør 

kan lyse vha. trådløs strømføring, og 

er taget i forbindelse med den glimrende 

og spændende rundvisning på 

museet, som ud over nyere og ældre 

genstande relateret til energi også 

huser Danmarks største vandkraftværk, 

der stadig leverer strøm til 

3.000 husstande. 

Overlad ikke din 

sikkerhed til 

tilfældighederne! 

Dräger X-zone® 5000: Alarmgiver med moderne trådløs kommunikation. 

Moderne områdeovervågning - Dräger X-zone 5000 er i kombination med Dräger X-am 5000 

eller X-am 5600 i stand til at måle op til 6 gasser med moderne teknologi. Denne robuste 

og vandtætte enhed, er let at transportere, og udvider mobil gasmåleteknologi med et unikt 

og fleksibelt system med mange muligheder. 

FOR YDERLIGERE INFORMATION, GÅ TIL WWW.DRAEGER.DK, ELLER RING TIL +45 4450 0000 

2681 

26


Aktivitetskalender 

Meld dig til arrangementerne og se udførlige programmer på www.ssid.dk 

Dato 

Aktivitet 

12-04-2011- 

14-04-2011 Årskonference 2011 

06-10-2011 Middelfartmødet på Byggecentrum 

29-11-2011 Årsmøde hos Arbejdstilsynet (tilsynscenter Syd i Kolding) 

Afbud: skriv til sekretariatet@ssid.dk 

Husk at melde afbud senest 24 timer i forvejen, hvis du bliver forhindret i at komme til 

et af ArbejdsmiljøNETs gratis arrangementer, eller send en kollega i stedet for. 

Hvis du ikke melder afbud, vil du blive faktureret kr. 200,- 

Ejner K. Holst og Rikke Ørum deltager i en paneldebat 

på ArbejdsmiljøNETs årskonference. 

Husk at blogge 

På www.arbejdsmiljonet.dk har vi oprettet en blog, 

hvor du kan stille spørgsmål til dem – eller til Jens 

Jensen, Arbejdstilsynet, som også deltager. 

Få ny viden og inspiration 11 gange om året 

Nu får du endnu mere ud af et abonnement 

på Magasinet Arbejdsmiljø! 

Vi er nemlig gået i luften med et helt nyt magasin-univers, 

hvor abonnenter får eksklusiv adgang til en database med 

over 1.000 artikler samt tre nye sektioner: 

Love, regler og bekendtgørelser. Her kan du 

løbende holde dig opdateret med alt det, du skal 

følge med i, når du arbejder med arbejdsmiljø. 

Forskning om arbejdsmiljø. Et samlet overblik 

over de seneste års forskningsresultater. 

Arbejdsmiljøloven. Her kan du se hvordan man 

kan tilrettelægge sit arbejdsmiljøarbejde og 

hvordan andre har organiseret ændringerne. 

Få første nummer gratis og vind et gavekort! 

Bestil dit abonnement nu - så får du første nummer gratis og 

deltager desuden i lodtrækningen om et gavekort på 300 kr. til 

Arbejdsmiljøbutikken. Bestil på arbejdsmiljoviden.dk/a-net eller 

besøg vores stand på ArbejdsmiljøNETs årskonference. 

www.magasinetarbejdsmiljo.dk 

27

Ren luft til frisk pris 

Turbodrevet åndedrætsværn til brug hele dagen i industrien og byggeriet 

Nu har du alle tiders chance for at bestille en komplet Proflow SC med Automask 

skærm og to P3 filtre, der beskytter mod partikler. Det hele er samlet i en praktisk 

æske og leveres til speciel kampagnepris på varenr. 363.015. 

Ønsker du at beskytte dig mod gasser eller en kombination af gas og støv, så kan du 

skifte til andre filtre i Pro2000 serien. Vi hjælper gerne med at vælge korrekt filter, samt 

henvise til nærmeste forhandler. 

Proflow SC: 

● Robust elektronisk turboenhed af høj kvalitet 

● Automatisk flowkontrol garanterer luftmængden 

● Akustisk og visuelt alarmsystem 

● Genopladeligt NiMh batteri med driftstid på ca. 8 timer 

● Display viser resttid på batteri samt restkapacitet 

for partikelfiltrene 

● Vand og spulesikker med nedadvendte filtre (IP65) 

● Kraftigt støttebælte sikrer høj komfort 

Automask: 

● Meget let og komfortabel skærm med stort udsyn 

● Nem at vedligeholde og rengøre 

● Tilbuddet er gældende indtil 15. april 2011 og 

er ekskl. moms og levering 

Proflow SC 

ReadyPack kr. 

4.995,- 

ekskl. moms

Medlemsblad nr. 2 2011 - ArbejdsmiljÃ¸net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?