Sikkerheds lederen

arbejdsmiljonet.dk

Sikkerheds lederen

Nr. 4 • December 2004

Sikkerheds lederen

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

SMILEY – IKKE MEGET

AT SMILE AF

– Smiley-ordningen mødes

med skepsis

REFORMEN OG DET

LANGSIGTEDE ARBEJDS-

MILJØARBEJDE

– Nervøsitet for at fokus

rettes mod det kortsigtede

TEMA:

– Sikkerheden på byggepladserne

270.000 ARBEJDS-

TIMER UDEN ULYKKER

Sikkerhedsleder Mikael Larsen i spidsen for

målrettet indsats for bedre sikkerhed på byggepladsen


Indhold

Screening og hva’

så. Kredschef Palle

Graversgaard

fortalte på årets

temamøde i

Middelfart

Side 6

Sikkerhedslederen

Medlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

Bestyrelsen

Formand

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk,

COOP DANMARK PERSONALE

Telefon 43 86 34 40

erik_broedbaek@coop.dk

Region Syd

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen,

HOFFMANN A/S

Telefon 76 20 37 77

kvj@hoffmann.dk

Det bliver markedsvilkårene,

der

bestemmer fremtidens

arbejdsmiljø,

mener Torben

Bruun Hansen.

Side 8

Novo Nordisk

stiller skrappe

krav til byggesikkerheden.

Side 12 – 13

Jørgen Nielsen

glæder sig som

underentreprenør

over de skrappe

sikkerhedskrav.

Side 13

Næstformand

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen,

HOFFMANN A/S

Telefon 76 20 37 77

kvj@hoffmann.dk

Kasserer

Direktør Poul M. Schmidt,

Crecea

Telefon 87 33 11 00

pms@crecea.dl

Bestyrelsesmedlemmer

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo,

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

tlf. 89 37 35 90

pcj@ats.dk

Regionsformænd

Region Nord

Sikkerhedsleder Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

Telefon 89 42 39 44

pcj@ats.dk

Region Øst

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo,

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Konferenceudvalget

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen

Udstillingsudvalget

Sikkerhedschef Arne Nielsen

Redaktionsudvalget

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk,

ansv. efter presseloven

Redaktør Peter Finn Larsen

Hjemmesideudvalget

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo

Vedtægtsudvalget

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo

Miljøchef Charlotte Breinholt

Jura-professor

tror ikke, at bøder

til medarbejerne

vil forbedre

arbejdsmiljøet.

Side 14 – 15

Sekretariat

Sekretær

Jette Vinther, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C,

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk

Næste nummer af Sikkerhedslederen medio marts 2005.

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen senest 15. februar 2005.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s

holdning.

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere,

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne,hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører

i Danmark.

Redaktør

Peter Finn Larsen,

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk

Layout

Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk

Annoncer

Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk

Tryk

Zeuner Grafisk a/s, telefon 87 46 40 10, fax 87 46 40 11, zeuner@zeuner.dk


NYT FRA BESTYRELSEN

5områdeudvalg er nu blevet

til 3 regioner og første

trin af en flertrinsraket er

skudt af. Formændene for de

3 regioner er automatisk medlemmer

af foreningens bestyrelse,

og jeg byder hermed

alle velkommen, og håber på

et fortsat godt samarbejde.

Medlemsdemokratiet har

hermed fået et løft helt ud i

yderste led. Bestyrelsen har i

starten af november måned

afholdt et seminar, hvor vi

arbejdede videre med de forslag

strukturkonferencen

fostrede, omend på et lidt

lavere ambitionsniveau.

De tiltag som kan igangsættes

straks, er der ingen grund

til at vente med, og på generalforsamlingen

vil vi rapportere

om de lidt mere

langsigtede forventninger.

Årskonferencen 2005, som

afholdes i dagene 11. - 13.

april på Hotel Comwell i

Kolding, er under forberedelse,

og vi kan allerede nu

løfte afsløret for fornyelser

i afviklingen, indlagte sessioner,

og udstillingen vil

blive større med mange nye

udstillere på sundhedsområdet,

og deraf følgende aktiviteter.

Hvis du ikke allerede

nu har har reserveret

dagene i april, bør du gøre

det nu.

Her hvor året lakker mod

enden, synes der at være ro

på den politiske front, hvad

arbejdsmiljø angår, men vi

mangler dog en del administrativ

vejledning i virkeliggørelsen

af dele af den

nye arbejdsmiljøreform.

Hvem ved – måske er det

julegaven fra Arbejdstilsynet.

Bestyrelsen sender hermed

de bedste ønsker om en god

jul til alle med respektive

familier, og et godt og lykkebringende

nytår, med

mange gode og spændende

oplevelser og opgaver på

arbejdsmiljøfronten.

Bestyrelsen

NYT SYSTEM GIVER STYR PÅ KEMIEN

ChemiControl giver overblik – og letter arbejdet med

at lave de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger

Kemikalier giver ofte "grå

hår" på virksomheder,

værksteder, skoler og i institutioner.

De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger

er tidskrævende

at udarbejde, og det er

vanskeligt at holde styr på

opdateringer, og det kan være

svært at bevare overblikket

over, hvad man egentlig bruger

af kemikalier i rengøringsmidler,

lakker, lime, farver,

rensevæsker osv. Det kan være

slut nu. ChemiControl-systemet

gør det betydeligt lettere

at lave arbejdspladsbrugsanvisninger

og sikrer samtidig, at

de kun skal laves én gang – fra

den centrale database kan alle

de brugere, der har behov for

det hente dem frem.

Systemet skaber overblik over

forbruget og tynder ud i antallet

af produkter, ligesom det

giver et billede af, om farlige

produkter kan skiftes ud med

mindre farlige. Og opdateringerne

kommer automatisk.

Web-system

– Oprindelig er systemet

udviklet som en desktopløsning,

men for mange er

web-løsningen formentlig

mest interessant, fortæller

Henrik Stig Andersen, der er

medejer af Århus-firmaet

ProOffice, som har udviklet

ChemiControl-systemet.

Systemet kræver ikke specialinstallation

– det afvikles

direkte i en webbrowser med

adgang til internettet. Faciliteterne

ligger i en database, som

kan hentes via nettet. De er

dermed tilgængelige for alle,

som virksomheden ønsker, de

skal være tilgængelige for.

Leverandøren udleverer sin

leverandørbrugsanvisning til

systemet. Virksomheden kan

så fra serveren trække de leverandørbrugsanvisninger,

der er

behov for.

– På virksomheden slipper man

for at genindtaste de oplysninger,

man kan hente fra leverandørens

anvisning, fortæller

salgschef Kaj T. Sørensen.

– Man kan derefter nøjes med

at lave de lokale tilføjelser.

Mulighederne

Opdateringer formidles af

ChemiControl. Systemet giver

ledelsen overblik over kemiprodukter

i virksomheden

samt forskellige statistiske

oplysninger som f.eks. stoffernes

farlighed.

Arbejdspladsbrugsanvisninger

ne fylder kun en side hver, og

det gør ChemiControl meget

overskueligt at arbejde med.

Naturligvis lever anvisningerne

fuldt op til Arbejdstilsynets

krav – og den screening,

Arbejdtilsynet fremover skal

lave på alle virksomheder, vil

afsløre, om der er orden på de

lovpligtige leverandør- og

arbejdspladsbrugsanvisninger.

En lettere hverdag

ProOffice leverede de første

licenser til Danish Crown. Det

hørte Arla Foods om, og så er

flere andre virksomheder kommet

med.

– ChemiControl har betydet

en væsentlig administrativ

lettelse i hverdagen, fortæller

miljørådgiver Betina Goul,

Arla Foods.

Arla Foods havde over 40 leverandører

og mere end 1.000

anvisninger – i dag er antallet

af leverandører reduceret.

– Det er let at navigere i systemet,

der er bygget op, så

beskeder fra leverandøren er

mærket med blåt, mens de

interne beskeder er orange,

fortæller hun.

– Ude i afdelingerne printer vi

fortsat anvisningerne ud, da

ikke alle har adgang til en pc,

men i miljøafdelingen har jeg

smidt fem ringbind med

anvisninger ud.

Sikkerhedslederen 4/2004 3


SMILEY-ORDNINGEN

MØDES MED STOR SKEPSIS

Arbejdsgiverne tilfredse med regeringens

arbejdsmiljø-reform

Smiley-ordningen kom

under hård beskydning

under åbningsdebatten, da

FrederiksborgCentret i

Hillerød i september stod bag

messen "Arbejdsmiljø 2004".

Arbejdsmiljømessen i Hillerød blev

ikke det helt store tilløbsstykke for

udstillerne, men de indlagte workshops

havde fin opbakning og gav

inspiration til det fortsatte arbejde

med at forbedre arbejdsmiljøet.

Som åbningsdebatten viste er der

fortsat en del uenighed om metoderne,

så der kan måske være god

grund til at holde blodtrykket

under observation!

Kun Arbejdstilsynets direktør,

Jens Jensen, forsvarede ordningen,

der fik hårde ord med

på vejen af såvel underdirektør

i DA, Thomas Philbert

Nielsen, som sekretær i LO,

Marie Louise Knuppert, og

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører,

Bjarne

Laustsen.

– Smiley-ordningen er skør.

Hvornår har I sidst købt en

brændeovn på et jernstøberi

– den køber man altså i byggemarkedet.

Derfor er Smileyerne

ikke noget, der kan bruges

i produktionsvirksomheder,

sagde Bjarne Laustsen.

– LO er for en arbejdsmiljømærkning,

men ikke efter den

skitserede model. Den kommer

aldrig til at virke, mente

Marie Louise Knuppert.

– Smiley-ordningen tror jeg

ikke på kommer til at fungere

– så langt er vi enige. Det

kunne have været en god idé,

hvis ordningen blev udbygget.

Arbejdsmiljøområdet er

mere kompliceret, end der er

lagt op til her, slog Thomas

Philbert Nielsen fast.

– Vent nu og se, svarede Jens

Jensen.

– Jeg tror, at virksomhederne

vil lægge sig i selen for at få

en glad Smiley. Smiley’erne

kan også ses på AT’s hjemmeside,

og ordningen vil skabe

offentlighed om virksomhedernes

arbejdsmiljø – det er i

dag udelukkende et anliggende

mellem ledelsen, de ansatte

og AT. I øvrigt skal Smileyordningen

evalueres efter

det første år, og så kan ordningen

forbedres på baggrund

af de erfaringer, vi har fået.

– Når arbejdsmiljøreformen

træder i kraft 1. januar 2005,

bliver der sat fokus på den

enkelte virksomhed, der

dømmes på sine gerninger,

fortsatte han.

– Der er afsat halvanden

time pr. screenings-besøg,

men er der problemer, stoppes

screeningen med det

samme, og så vender vi tilbage

med et grundigt tilsyn.

Det laver vi om

Bjarne Laustsen er ikke glad

for, at reformen bryder BSTsystemet

ned, fordi det efter

hans mening vil gå ud over

det forebyggende arbejde.

– Der er desuden ikke taget

højde for, at nogle virksomheder

har et værksted eller et

hovedsæde, men at medarbejderne

i vid udstrækning

arbejder fra servicevogne

eller på anden måde ude "i

marken", sagde han.

– Tingene kan godt være i

orden på værkstedet – men

hvad med arbejdsmiljøet ude,

hvor folk arbejder? Skidt er

det også, at screeningen kan

foretages uden, at de ansatte

medvirker.

– Reformen er ren besparelse,

og vi frygter, at arbejdsmiljøet

kommer til at lide ubodelig

skade. Derfor er der heller

ingen tvivl om, at vi vil følge

udviklingen tæt og prøve at

rette op på skaderne, hvis vi

får regeringsmagten, sagde

Bjarne Laustsen.

Østeuropæisk tvang

– BST-systemet var det værste

østeuropæiske tvangssystem,

der overhovedet kan tænkes,

sagde Thomas Philbert Nielsen.

– Og vi undrer os over den

hårdnakkede modstand, vi

har mødt, mod bare at drøfte

en opblødning.

– Arbejdsmiljølovgivningen er

den ældste nugældende lov, og

den hviler på præmisser, der er

100 år gamle. Derfor trængte

den i meget høj grad til en

modernisering, fortsatte han.

– Arbejdsmiljøet har det

bedst, når det hviler på enighed

mellem LO og DA, og det

er sørgeligt, at vi ikke har

kunnet nå det i de senere år.

Thomas Philbert Nielsen

udtrykte tilfredshed med

reformens opgør med kollektivismen.

– Nu bedømmes den enkelte

virksomhed på sine handlinger.

Jeg fatter ikke modstanden

mod screeningerne – rigtigt

udnyttet er det et fantastisk

værktøj – og vi får skabt

grundlag for en normalisering

af rådgivningen. Er der behov

for rådgivning på arbejdsmiljøområdet,

vælger virksomhederne

fremover en rådgiver

– ligesom tilfældet er

omkring regnskab, skat m.v.

Ingen styrkelse

– Der er gode elementer i reformen,

men samlet set styrker

den ikke arbejdsmiljøet,

mener Marie Louise Knuppert.

– Screeningen i sig selv er en

udmærket idé, og det samme

er tanken om at straffe de

værste syndere. Udfasningen

af BST er til gengæld skidt. I

25 år har BST stået for et stort

forebyggende arbejde – og

når Philbert siger, at vi aldrig

har været villige til at drøfte

ændringer, må jeg sige: Nej,

ikke når snakken skulle tage

udgangspunkt i at nedlægge

BST.

Marie Louise Knuppert markerede

videre LO’s bekymring

over, at medarbejderne ikke

nødvendigvis skal inddrages

i arbejdet.

– Et godt arbejdsmiljø skabes

i et godt samarbejde mellem

ledelse og medarbejdere.

Hvis ikke man i samarbejde

vælger løsninger, rådgivere

m.m., kommer det ikke til at

virke, sagde hun.

– Socialdemokraterne vil

holde ministeren fast på, at

han følger området tæt – helt

tæt. Det vil fagbevægelsen

også, lovede hun.

4

Sikkerhedslederen 4/2004


sikkerhedslederen dec 04 03/12/04 9:51 Side 5


PÅ VEJ MOD SCREENINGEN

Alle offentlige virksomheder med BST-pligt screenes

inden udgangen af 1. halvår 2005

Arbejdstilsynet skal over de

næste syv år screene arbejdsmiljøet

i alle danske virksomheder

med ansatte, d.v.s.

ca.180.000 virksomheder.

– Det har vi fået ressourcer til

i form af 140 nye medarbejdere,

fortalte kredschef i Sønderjyllands

Amt, Palle Graversgaard

på årets temadag i Middelfart

arrangeret af Område

Fyn og Jylland Syd i SSID.

Palle Graversgaard: – Arbejdstilsynet

vil stikprøvevis gennemføre

tilsyn på virksomheder, der allerede

er screenet, så vi kan kontrollere,

om forholdene stadig er i orden.

Palle Graversgaard berørte

kort den omstrukturering,

som Arbejdstilsynet er midt i.

14 kredse ændres i løbet af

2005 til fire Tilsynscentre, der

skal være med til at sikre

større effektivitet og mere

REFORMEN RETTER FOKUS MOD

DET MÅLBARE ARBEJDSMILJØ

Taberen kan blive det langsigtede virksomhedsspecifikke

arbejdsmiljøarbejde

Direktør Anders Kabel i

Arbejdsmiljørådgiverne

– den tidligere BST-Foreningen

ensartethed i tilsynspraksis,

hvilket ikke bliver mindre

vigtigt i forlængelse af, at der

indføres screeninger. Screeningerne

vil stort set blive

uanmeldte.

– Vi vil først og fremmest se

efter, om der forefindes APV

og SiO og dernæst fokusere

på de væsentligste problemer

for branchen, som den besøgte

virksomhed tilhører. Her tages

afsæt i branchens ’Vejviser til

de vigtigste arbejdsmiljøproblemer,

som man kan læse

mere om på Arbejdstilsynets

hjemmeside: www.at.dk

– Er forholdene ikke i orden,

varsler vi et tilpasset tilsyn.

Det skal normalt være gennemført

og afrapporteret inden for

to måneder fra screeningen.

Rådgivning

Screeningen og det efterfølgende

tilpassede tilsyn kan

munde ud i flere former for

påbud – bl.a. som noget nyt

et rådgivningspåbud, hvis

Arbejdstilsynet skønner, at

virksomheden ikke er i stand

til at løse problemet selv –

som tidligere omtalt i Sikkerhedslederen,

nr. 2, april 2004.

Et rådgivningspåbud skal løses

med hjælp fra en autoriseret

rådgiver. Det indebærer, at

– er ikke uventet knap så

optimistisk i sin vurdering af

arbejdsmiljøreformen som

der skal indgås en skriftlig

aftale med rådgiveren.

Sikkerhedsorganisationen

skal inddrages, og Arbejdstilsynet

skal orienteres, når

påbudene er efterkommet.

Aftalen og den redegørelse,

der udarbejdes, skal være

skriftlig og tilgængelig for

alle på virksomheden, og

rådgiveren skal med sin

underskrift garantere, at problemerne

er løst. Viser et

opfølgende tilsyn, det ikke er

tilfældet, kan rådgiveren miste

sin autorisation. De nærmere

regler fremgår af bekendtgørelsen

om autorisation af

arbejdsmiljørådgivere.

Planen

Arbejdstilsynet har lagt en

plan for screeningen. Alle

offentlige virksomheder med

BST-pligt skal således være

screenet inden 1. juli 2005,

mens maskinindustrien skal

være færdig inden udgangen

af 2005.

Det betyder ikke, at alle andre

brancher ikke får besøg af

Arbejdstilsynet, før ’det bliver

deres tur’. Samtidig med

screeningen af de BST-pligtige

brancher vil Arbejdstilsynet

beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksen. Hvor

ministeren vurderer, at der er

screene en stor del af virksomhederne

i de øvrige brancher,

ligesom der stikprøvevis

hen ad vejen vil blive gennemført

tilsyn på virksomheder,

der allerede er screenet.

Smiley

Palle Graversgaard berørte

også smileyordningen og

fortalte bl.a., at Arbejdstilsynet

arbejder på at udvide ordningen,

så virksomheder, der

er certificerede efter kravene

i bekendtgørelsen om anerkendelse

af DS/OHSAS 18001,

også vil kunne erhverve en

grøn smiley.

Udkastet til bekendtgørelse

om anerkendelse af DS/

OHSAS 18001 m.v., som

dokumentation for et godt

arbejdsmiljø, indeholder

således krav om akkrediteret

certificering efter DS/OHSAS

18001, at virksomheden ikke

har uløste væsentlige materielle

arbejdsmiljøproblemer,

samt at sikkerhedsorganisationen

er inddraget i implementeringen

af ledelsessystemet.

Udkastet til bekendtgørelse

behandles i øjeblikket i

Arbejdsmiljørådet.

tale om et væsentligt fremskridt

i bestræbelserne på at

forbedre arbejdsmiljøet, er

6

Sikkerhedslederen 4/2004


På mødet var en række af rådgiverne repræsenteret med små bemandede

stande om sig selv og deres rådgivningsprodukter. Det var BST-centrene

forankret på Sjælland – eller rådgivningsvirksomheder med rod i BSTsystemet.

På den måde fik fremtidens købere af arbejdsmiljørådgivning,

sikkerhedslederne, lejlighed til at følge sælgerne på tænderne, så de har et

bedre grundlag for at kaste sig ud i shopping’en. Inden da gav udviklingschef

Jacob Ugelvig, BST Danmarks A/S, og direktør Connie Ransborg, BST

Sjælland, som nu er en del af Hedeselskabet, hver sit bud på fremtidens

rådgivningsopgaver, for som Jakob Ugelvig sagde, "så forsvinder behovet

for rådgivning jo ikke med reformen, og fordi ministeren har fået ideer."

Udover de to var der repræsentanter for Arbejdsmiljøcentret, Crecea

(fusion mellem Århus, Storstrøm, Fyn og Horsens) og BST Køge.

Anders Kabel mere betænkelig

over reformen, der udfaser

BST-pligten og bl.a. indfører

virksomheds-screeninger.

Risikoen er, at virksomhederne

nu retter deres opmærksomhed

mod blot at opfylde

lovgivningens krav og lader

det langsigtede arbejde for et

bedre arbejdsmiljø med udgangspunkt

i den enkelte

virksomhed ligge. Arbejdstilsynets

screeninger konstaterer

jo kun, om arbejdsmiljøloven

er opfyldt på virksomheden.

Der vil blive fokus på

målbare forhold, som er

kvantificeret i lovgivningen.

Anders Kabel gav udtryk for

sin bekymring, da Område

København i september

inviterede til møde om "BST

efter arbejdsmiljøreformen".

Rådgiverne

– Det spændende ved reformen

er, at den er en markant

kursændring og et brud med

den linje, der har været fremherskende

siden begyndelsen

af 70’erne. Nemlig at mere og

mere blev overladt til den frivillige

rådgivning og styrkelse

af sikkerhedsorganisationen.

Nu forsvinder medarbejderindflydelsen,

men til gengæld

kan et påbud munde ud i en

rådgivningspligt, der ikke kan

indklages. Rådgiveren skal

være autoriseret og skal skrive

under på, at forbedringerne er

gennemført. Ellers kommer

Arbejdstilsynet igen.

Direktør i Arbejdsmiljørådgiverne,

Anders Kabel, gav sin vurdering af

arbejdsmiljøreformens konsekvenser.

Rådgiveren må desuden ikke

være underlagt samme juridiske

enhed som den, der skal

rådgives. DanfossBST må f.eks.

ikke udføre påbudt rådgivning

for Danfoss selv. Samtidig

etableres en smileyordning,

som måske kan motivere

ledelsen til et større

engagement i at forbedre

arbejdsmiljøet.

– For jer må det give anledning

til nogle overvejelser

over, hvem I vil bruge som

rådgivere i fremtiden, når

BST-pligten forsvinder, sagde

Anders Kabel henvendt til de

godt 60 af foreningens medlemmer,

der var mødt frem.

Udfordringen

Hans råd var at tage udgangspunkt

i Arbejdsmiljølovens

§ 12, som siger: "Hvis arbejdsgiveren

ikke selv råder over

den nødvendige sagkundskab

til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet i virksomheden,

skal arbejdsgiveren

indhente ekstern sagkyndig

bistand med henblik på at

sikre, at de ansattes arbejdsmiljø

til stadighed er fuldt

forsvarligt. Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte

nærmere regler herom."

Udfordringen for BST er, at

centrene skal være i stand til

at imødekomme kravene fra

virksomhederne. De skal evne

at produktudvikle og kvalitetsudvikle

i et åbent marked og

samtidig fastholde deres

nøglemedarbejdere, så de ikke

forsvinder over til andre i

branchen.

Shopping

Tre af foreningens medlemmer,

arbejdsmiljøleder Ole

Vendelbo, DTU, sikkerhedsleder

Eva Tauby, Toms

Gruppen A/S, og sikkerhedsleder

Ruth Nielsen, Herlev

Sygehus, gav efterfølgede deres

bud på, hvordan rådgivningsopgaven

kan blive grebet an

af ’køberne’, når den automatiske

BST-rådgivning stopper.

Ole Vendelbo og Ruth Tauby

er enige om, at der bliver tale

om shopping mellem rådgiverne

for at finde den eller

dem, som præcis kan løse den

opgave, der er.

Ole Vendelbo: – Vi vil også

gøre en større indsats for at få

vores egne ressourcer i spil og

få mere ud af os selv i vores

arbejdsmiljøsektion og i

bygge- og teknikafdelingen

(Campus Service)". DTU råder

jo over specialviden, som "blot"

skal aktiveres. Desuden vil vi

bruge netværket af sikkerhedsledere

mere. Jeg tror, vi

kan få større glæde af

hinanden end i dag.

Eva Tauby: – Vi har brugt

BST rigtig meget til et bredt

spekter af opgaver både

internt og eksternt.

Tilknytningen til BST er

værdifuld, men nu er markedet

frit, og virksomheden

skal tage stilling til et samlet

rådgivningstilbud. Det er

næppe nogen hemmelighed,

at økonomien i rådgivningen

også har betydning, så

et udspil fra BST vil få en

afgørende rolle for fremtidens

tilknytning. Jeg vil ikke

afvise, at vi vil shoppe

Der var fuldt hus til arrangementet

i Område København – et sikkert

tegn på, at Arbejdsmiljøreformen

har stor interesse blandt foreningens

medlemmer.

blandt rådgiverne, men kontinuiteten

i rådgivningen er

også vigtig.

Ruth Nielsen er den eneste

af Herlev Sygehus’ ca. 4.000

ansatte, der har arbejdsmiljø

som arbejdsområde, og hun

har haft stor glæde af BST i de

to år, sygehuset har været med,

så hun er ikke begejstret for,

at BST-pligten udfases. Heldigvis

er det besluttet, at vi

fortsætter med tilknytningen

til BST til udgangen af 2006,

hvor amterne nedlægges.

Vi er heldige og bevarer

vores rådgivning i en vanskelig

periode med strukturreformen,

hvor formentlig

mange vil få brug for støtte,

sagde hun.

Sikkerhedslederen 4/2004 7


FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ

BESTEMMES AF MARKEDSVILKÅRENE

Arbejdsmiljø som begreb forsvinder og bliver en

integreret del af virksomheden

Den offentlige regulering

af arbejdsmiljøet vil kun

spille en mindre rolle for

fremtidens arbejdsmiljø.

Langt større betydning får

markedsvilkårene.

Fremtidens unge forlanger

nemlig gode og sunde arbejdspladser

med mulighed for uddannelse

og udvikling, og da

velkvalificerede unge på grund

af den demografiske udvikling

kan blive en mangelvare,

bliver det sælgers marked,

hvor kun de gode arbejdspladser

kan tiltrække dem.

Bag denne spådom står afdelingsleder

Torben Bruun

Hansen, COWI Rådgivende

Ingeniører A/S, som på septembers

arbejdsmiljømesse i

Hillerød gav sit bud på fremtidens

arbejdsmiljø.

Arbejdsmarkedet

Den bagvedliggende udvikling

på arbejdsmarkedet har også

indflydelse på, hvilke arbejdsmiljøproblemer

vi står med

om nogle år. F.eks. betyder

globaliseringen, at de løntunge

jobs udflages fra Danmark.

Senest har vi set, at også vidensbaserede

jobs forsvinder.

Fælles for de forsvundne arbejdspladser

er, at de er mere

arbejdsintensive end de jobs,

vi bevarer, eller som bliver

indflaget i vidensindustrien

og servicesektoren. Vi får altså

en række jobs, som arbejdsmiljømæssigt

er mindre belastende

i traditionel forstand.

Politiske forbrugere

Læg hertil, at vi i fremtiden

i højere grad end i dag vil

opleve politisk bevidste forbrugere,

som er bevidste om

den måde, varer og forbrugsgoder

bliver produceret på.

– Fremtidens forbrugere vil

næppe handle med en ’skurk’,

som behandler sine medarbejdere

dårligt og det omgivende

miljø skidt.

– Det vil være ønskeligt, at det

samme hensyn bliver taget på

virksomhedsniveau, så virksomhederne

også på den måde

er med til at skabe gode arbejdspladser

med gode værdier

– og det er ikke utænkeligt.

Altså yderligere et argument

for virksomhederne til at

skabe gode arbejdspladser.

Værdi for virksomheden

Et tredje argument er et politisk

ønske om, at vi alle skal

blive lidt flere år på arbejdsmarkedet.

Det vil vi også

gerne, men forudsætningen

er, at virksomhederne kan

imødekomme kravet om fleksible

deltidsjobs uden fysiske

og psykiske belastninger –

altså et godt arbejdsmiljø.

– At skabe et godt arbejdsmiljø

bliver således ikke nødvendigvis

et problem men en

værdi for virksomheden, og

det er mit bud, at antallet af

arbejdsulykker vil falde, og

at den fysiske nedslidning

alt andet lige også reduceres.

Workaholic

Til gengæld tror han, at

arbejdsbelastningen stiger.

– Grænsen mellem arbejde

og fritid bliver udvisket. Det

kan få nogle negative konsekvenser

som f.eks. meget alenearbejde

og en risiko for, at

nogle bliver workaholics –

altså får et afhængighedsforhold

til deres arbejde.

– Vi ser det allerede i dag,

hvor arbejdstiden formelt er

faldet, men flere og flere

arbejder mere og mere. Det

kan resultere i både fysiske og

psykiske problemer, vi skal

være opmærksomme på.

En anden udfordring er, at

virksomhedernes sociale

ansvar vil få en mere fremtrædende

plads.

– Der vil være mange, som

ikke kan leve op til kravene

på fremtidens arbejdsmarked,

fordi de mangler kvalifikationer,

uddannelse eller evner.

Dem skal vi skaffe plads til

sammen med de mange

tusinde, hvis erhvervsevne

er nedsat.

– Den udfordring kan blive

en særskilt arbejdsmiljømæssig

opgave, vurderer han.

Erfaringerne bør bruges

Torben Bruun Hansen forudser

i øvrigt, at det snævre

arbejdsmiljø som begreb vil

forsvinde og de bredere

begreber arbejdsforhold og

arbejdsliv vil nyde fremme,

så arbejdsmiljø bliver en

integreret del af stort set alt

andet på arbejdspladsen –

fra produktionsplanlægning

til sundhedsfremme, personaleudvikling

osv.

– Forudsætningen er, at

arbejdspladsen – eller nogle

på arbejdspladsen – engagerer

sig og skubber på denne udvikling.

Det kan f.eks. være

sikkerhedslederne, som sikrer,

at vores viden og erfaring om

arbejdsmiljø – som bruges

alt for lidt i dag – bliver brugt

både i projektering, design,

indkøb m.m., siger han.

8

Sikkerhedslederen 4/2004


TEMA: Byggeri

Vidste du, at:

• Der anmeldes 4000 ulykker

om året i byggeriet?

• Der årligt sker 8-10 dødsulykker?

• En ulykke i gennemsnit koster

25.000 kr. for virksomheden?

• Der bliver flere og flere høreskader?

• Mange bygningsarbejdere får

lungeskader?

• Tunge løft og dårlige arbejds

stillinger giver dårlig ryg og

nedslidning?

Løsningerne er der

– brug dem!

• Bygherren skal have en plan

Sikkerhedsarbejdet skal

koordineres og sættes i system

• Forlang og brug tekniske

hjælpemidler

• Lad Tarzan blive ved filmen

• Gå aldrig på akkord med

sikkerheden

SKILTNING · MÆRKNING · IDENTIFIKATION

- synlig sikkerhed

på arbejdepladsen!

DET GÅR TILBAGE

MED SIKKERHEDEN

PÅ BYGGEPLADSERNE

Bestil vores

sikkerhedskatalog

nu!

I2003 og 2004 har der i en

europæisk kampagne været

fokus på sikkerheden på byggepladserne

for at nedbringe

antallet af faldulykker. Arbejdstilsynet

har været på uanmeldt

besøg på en lang række danske

byggepladser, og det er

ikke opmuntrende læsning.

I juni 2003 fandt Arbejdstilsynet

alvorlige sikkerhedsproblemer

på ca. 25 pct. af de

besøgte byggepladser. Arbejdstilsynet

besøgte 280 byggepladser

over hele landet for at

kontrollere sikkerheden i forbindelse

med arbejde i højden.

Det resulterede i 229 reaktioner

fra Arbejdstilsynet. 13

virksomheder blev meldt til

politiet, mens Arbejdstilsynet

måtte nedlægge forbud mod

videre arbejde på 13 andre

byggepladser. Herudover blev

der givet 13 administrative

bøder, 98 påbud og 76 vejledninger.

I september 2003 var Arbejdstilsynet

igen ude på byggepladserne,

og der var ikke sket

forbedringer. Tværtimod,

selv om der i de foregående

måneder var sket flere dødsulykker

på danske byggepladser.

En opgørelse viste hele ni

dødsfald fra juni til oktober,

og heraf var tre faldulykker.

I september blev 413 byggepladser

besøgt, og der var alvorlige

problemer med sikkerheden

på 33 pct. af dem. Der

var 406 reaktioner, herunder

bl.a. 112 påbud, 82 forbud

og 26 overvejelser om at

indstille til retslig tiltale.

Der blev således givet en del

flere reaktioner i den anden

kampagneperiode.

De alvorlige reaktioner blev

givet på de store byggepladser

i modsætning til første periode,

hvor det fortrinsvis var

på de små byggepladser. En

nærmere analyse viser imidlertid,

at det er de små og

mellemstore virksomheder på

de store byggepladser, der har

fået de mange flere reaktioner.

I maj i år besøgte Arbejdstilsynet

så for tredje gang på et

år landets byggepladser, og

selv om der kunne konstateres

enkelte forbedringer, så er der

stadig god grund til at skærpe

sikkerheden.

I maj blev 528 byggepladser

besøgt som led i den europæiske

kampagne. Det førte

til 25 tiltag til retslig tiltale,

171 påbud og 39 forbud. Arbejdstilsynet

konklusion er, at

sikkerheden på byggepladserne

er uændret på trods af aktionerne

i løbet af det sidste år.

Sikkerhedsskilte

Rørmærkning

Ventilsikring

EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v.

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger for en

sikker og synlig skiltning

Ejnar C. Kjeldsen A/S • Jernholmen 37 • 2650 Hvidovre

Tlf.: 36 77 06 77 • E-mail: brady@eck.dk • www.eck.dk

Sikkerhedslederen 4/2004 9


TEMA: Byggeri

FTF-FORMAND:

SLØSER MEDARBEJDERNE MED

SIKKERHEDEN SÅ FYR DEM

Arbejdsgiverne vil ikke frasige sig ansvaret for

sikkerheden, men mener det er uretfærdigt, at de

straffes for medarbejderes sløseri

Fronterne blev trukket

hårdt op – både i panelet

og blandt de ca. 60 deltagere

– da et af tidens meget varme

arbejdsmiljøemner, det objektive

ansvar, kom på bordet ved

årets temamøde i Middelfart

i Område Fyn og Jylland Syd.

Konfrontationen endte dog

med bløde formuleringer om

’fælles ansvar’, ’vilje til forandringer’

og ’godt samarbejde

med organisationerne’, der

kan tolkes som en åbning

mod en mere konstruktiv

dialog om emnet til gavn for

arbejdsmiljøet og sikkerheden

på landets arbejdspladser.

Merete Jensen fra Esbjerg fortalte,

hvordan hun har oplevet at være i

Arbejdstilsynets søgelys, ’på grund

af en lov, der bunder i 105 år

gamle aftaler’.

Spørgsmålet i Middelfart var

– som det hele tiden har været

– om det er rimeligt, at en arbejdsgiver

idømmes en bøde,

når en medarbejder overtræder

Arbejdsmiljøloven, selv

om medarbejderen har de

nødvendige hjælpemidler og

fået instruktion i at bruge dem

– men alligevel ikke gør det?

Merete Jensen, medejer af

ABC Byg og Tag, i Esbjerg,

siger klart nej og bygger sin

argumentation på en selvoplevet

sag fra hendes og ægtefællens

byggefirma, der er

personligt ejet. Altså de må til

egne lommer og betale bøden

på 25.000 kr, som hun finder

dybt uretfærdig. Derfor har

hun nu sat sig i spidsen for

at få ændret lovgivningen og

samtidig sat virksomheden til

salg, da sønnen på baggrund

af erfaringerne fra denne sag

ikke ønsker at overtage den.

Uretfærdigt

Carsten Bekker, arbejdsmiljøchef

i Dansk Byggeri, er enig

med Merete Jensen.

– Vi ønsker ikke det objektive

ansvar fjernet fra lovgivningen

men det objektive strafansvar.

Det føles dybt uretfærdigt og

frustrerende at blive idømt en

bøde for noget, man ikke er

skyldig i. Man må i hvert fald

konstatere, at bøden ingen

præventiv effekt har.

– Arbejdsgiveren føler jo ikke,

han har begået en ulovlighed,

når han i øvrigt har opfyldt

Arbejdsmiljølovens krav, og

effekten kan blive, at vi ikke

interesserer os for arbejdsmiljøet,

fordi ’vi straffes jo

under alle omstændigheder’.

– Opfører vi os som arbejdsgivere

ordentligt, bør vi ikke

betale for, at andre ikke gør

det, mener han.

Bente Sorgenfrey, formand

for FTF, er lodret uenig og

mener, det er arbejdsgiverens

ansvar alene, hvis ikke Arbejdsmiljøloven

overholdes.

– Hvis Arbejdstilsynet kommer

på besøg og ser en mand

svinge i tagrenderne, er det

næppe tilfældigt. Så er det formentlig

også sket før.

– Jeg tror, det handler meget

om arbejdspladskultur. Vi skal

tage os mere af hinanden og

minde hinanden om sikkerheden.

– Som fagforeningsformand

skal jeg ikke opfordre til at

afskedige medarbejdere, men

hvis man ikke overholder

reglerne, som de er udstukket

af arbejdsgiverne, er der vel

ingen anden vej. Sådan er det

i FTF.

– Havde vi et bedre arbejdsmiljø

med færre ulykker,

kunne vi måske diskutere det

objektive ansvar, men det er

der ingen grund til nu. Det

hænger jo sammen med

ledelsesretten, og den har jeg

ikke på fornemmelsen, at

arbejdsgiverne vil opgive.

Omsorgsfulde

arbejdsgivere

Bente Sorgenfrey mindede om,

at der er andre arbejdsulykker

end de dramatiske dødsulykker,

der oftest bruges som

udgangspunkt i debatten.

– Vi skal huske de andre ting

som f.eks. det psykiske arbejdsmiljø

og stress, der kan

føre til handicappede medarbejdere.

Det moderne arbejdsmarked

med dets tempo

stiller krav om omsorgsfulde

arbejdsgivere, påpegede hun.

Holdningsændring

efterlyses

Carsten Bekker medgav, at der

er behov for en holdningsændring,

og at organisationerne

på begge sider af bordet

må gå forrest.

– Problemet er, at vi, der er

over 50 år, er uden for

pædagogisk rækkevidde. Vi

vil ikke høre efter, men vi

kan jo ikke fyre hele bundet.

Det ta’r tid og kræver dialog.

Bente Sorgenfrey: – Javel, det

er svært, men jeg tror, det kan

lykkes, hvis nogen vil gå i

spidsen. Og det er ledelsens

ansvar – om man kan li’ det

eller ej.

– Vi må hver især få de dårlige

til at rette ind og ikke være

berøringsangste.

Carsten Bekker: – Jeg er

enig. Vi har sædvanligvis et

godt samarbejde med organisationerne

om arbejdsmiljøet.

Derfor planlægger vi

næste år sammen med organisationerne

en møderække

om arbejdsmiljøcertificering

på vores virksomheder. Vi

tror, det har større effekt, når

begge parter er med og er

enige, end at vi slås om det.

10

Sikkerhedslederen 4/2004


TEMA: Byggeri

270.000 HÅNDVÆRKERTIMER

UDEN ULYKKER OG UHELD

Novo Nordisk viser vejen med hensyn til sikkerhed

på byggepladserne

Vi kan desværre ikke gardere

os fuldstændigt mod

alvorlige ulykker, men jo mere

fokus, der er på sikkerheden

i alt hvad vi foretager os, jo

mindre bliver sandsynligheden

for at noget går galt. Citat fra

Novos folder om ’Sikkerhed

på arbejdspladsen’.

Byggepladser er farlige arbejdspladser.

Uden for enhver tvivl.

Det viser statistikkerne over

dræbte og tilskadekomne i

bygge- og anlægssektoren,

men det er ingen naturlov, at

mennesker skal komme til

skade i forbindelse med

byggeri. Der er heller

ingen garanti for helt at

undgå uheld og alvorlige

ulykker, uanset hvor stor

indsats man lægger i at forhindre

det, men bygherren

kan med en bevidst indsats

gøre en stor forskel. NNE A/S,

det tidligere Novo Nordisk

Engineering A/S, er i gang med

at opføre tre insulinfabrikker

i Kalundborg for Novo

Nordisk. I skrivende stund har

byggepladsen været i gang i

475 dage, og der er endnu ikke

registreret et uheld eller en

ulykke, som er mundet ud

i fravær, og det tilskriver

sikkerhedsleder

Mikael Larsen, at

der døgnet rundt er fokus på

sikkerheden og værdien af at

passe på hinanden, så ingen

kommer til skade.

Det burde ikke være det, men

det er rent faktisk bemærkelsesværdigt,

at der er opført en

fabrik på ca. 7.000 kvm. på

bare 18 måneder uden uheld

af nævneværdig karakter, selv

om der er beskæftiget op til et

par hundrede håndværkere

fra flere forskellige underentreprenører


pladsen samtidig.

Sikkerhed er vigtig

for Novo

Novo Nordisk A/S har som

bygherre ansvaret for koordineringen

af sikkerhedsopgaven,

men rent praktisk er den

lagt i hænderne på sikkerhedsleder

Mikael Larsen, NNE,

der står for projekteringen

og den daglige ledelse af

byggepladsen. Bygningerne

opføres af en lang række

underentreprenører.

Fortsættes på side 12

Bliv klar til den nye Arbejdsmiljøreform!

Når den nye arbejdsmiljøreform træder

i kraft, den 1. januar 2005, skal

alle virksomheder have et screeningsbesøg

af Arbejdstilsynet for at afklare,

om der er behov for et grundigere

tilsyn dvs. et tilpasset tilsyn. Efter besøget

beslutter Arbejdstilsynet sig for

en vurdering af jeres virksomhed, som

bliver synliggjort på Arbejdstilsynets

hjemmeside.

Er I klar til at få

uanmeldt besøg af

Arbejdstilsynet?

CRECEA tilbyder en arbejdsmiljøgennemgang

af jeres virksomhed, så I bliver parate

til det uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet.

• Forberedelse til screening

• Forberedelse til et tilpasset tilsyn

• Forberedelse til en arbejdsmiljøcertifi

cering

Ring til CRECEA og få en professionel

rådgivning, der gør jer parate til den nye

Arbejdsmiljøreform.

CRECEA A/S · 70 10 86 00

crecea@crecea.dk · www.CRECEA.dk

CRECEA A/S er dannet af en fusion af BST Århus, BST Horsens,

BST Fyn og BST Storstrøm. Det nye selskab er en privat rådgivningsvirksomhed

med ca. 110 medarbejdere. CRECEA A/S har kontorer i

Århus, Horsens, Odense, Svendborg, Næstved, Sakskøbing

og København.

Sikkerhedslederen 4/2004 11


TEMA: Byggeri

Palle Egelund Jensen, projektleder

i Novo Nordisk A/S,

understreger, at sikkerheden

og arbejdsmiljøet er vigtigt for

bygherren, altså Novo Nordisk.

– En god sikkerhed udspringer

jo ikke af den enkeltes indsats

alene men skabes i et godt

samspil mellem bygherre,

hovedentreprenør, sikkerhedsorganisation

og den enkelte

medarbejder på pladsen, men

det begynder i toppen. Vi skal

som bygherre gå forrest og

tydeligt vise, at et godt

arbejdsmiljø spiller en stor

rolle for os, og at vi er parate

til at bruge tid og kræfter på

det.

– Sikkerhed er et succeskriterium

for Novo Nordisk.

– Derfor har vi udviklet det

system, der bliver brugt på

byggepladsen for at sikre stadig

opmærksomhed om sikkerheden,

og det er godt at

opleve, at medarbejderne på

pladsen er meget motiverede

og passer på hinanden, siger

Palle Egelund Jensen.

Målsætning

Peer Bent Nielsen fra NNE A/S

er construction manager på

byggepladsen, altså daglig

leder af byggeriet, og han

nikker genkendende til Novo

Nordisks ønske om en høj

sikkerhedsstandard.

– Derfor besluttede vi allerede

i projekteringsfasen at gøre

en ekstra indsats for at højne

sikkerhedsniveauet. Vi vil gøre

det bedre end landsgennemsnittet

– altså færre uheld og

ulykker med fravær end landsgennemsnittet.

Løsningen

blev, at vi gennem en række

forskellige initiativer og krav

til os selv og vores underentreprenører

ville have fokus på

sikkerheden hver dag, og det

er faktisk på enkelte punkter

krav, der ligger ud over lovgivningens

krav, fortæller han.

Sikkerhedsinstruktion

Som led i sikkerhedsarbejdet

er der skrevet en lille folder

om sikkerhed på arbejdspladsen,

og den udleveres til

alle, som skal ind på byggepladsen.

På byggepladsen er der opstillet en beredskabscontainer, der

indeholder førstehjælpsudstyr, brandslukker, brandtæppe o.l.,

ligesom der er en mønttelefon for tilkald af ambulance og brandvæsen

om nødvendigt. Containerne tjekkes hver 14. dage af

Falck, fortæller Peer Bent Nielsen.

Hver dag kl. 7.00 er der sikkerhedsinstruktioner,

som opdateres

hver tredje måned, eller

når der sker ændringer med

betydning for sikkerheden

på byggepladsen. Ingen –

heller ikke direktører eller

bestyrelsesmedlemmer –

kommer ind på byggepladsen

uden at have gennemgået

sikkerhedsinstruktionen.

Der er regler for påklædning

på byggepladsen. Alle skal

bære sikkerhedshjelm, sikkerhedsfodtøj,

lange benklæder

og fluorescerende arbejdstøj

eller sikkerhedsvest. Lange

bukser for at skabe ensartethed

i påklædningen og fordi

der i en periode af byggeriet er

risiko for at blive udsat for

ætsende væsker, og bukserne

kan forhindre eller forsinke,

at kroppen kommer i nærkontakt

med væskerne.

Opdateringer af sikkerhedsog

sundhedsplanen lægges

ud på pc’ere opstillet i en

opvarmet info-containere på

byggepladsen, som har erstattet

opslagstavlen med sikkerhedsinfo.

I containerne er der

fred og ro til at læse planen,

som også kan udleveres på

papir. En gang om ugen er

der sikkerhedsinspektion

(mønsterarbejdsplads), som

ledes af sikkerhedslederen og

med mødepligt for entreprenørerne.

Hver 14. dag holdes

der sikkerhedsmøde.

Peer Bent Nielsen: – Det

handler meget om at synliggøre

risikofaktorerne og

finde løsninger ved at bruge

sin sunde fornuft og holde

byggeplads og køreveje i god

stand med tydelig skiltning.

God sikkerhedskultur

Den stadige fokus på sikkerhed

har skabt en god sikkerhedskultur.

Folk passer på

hinanden – og gør de ikke

det, er de her ikke, understreger

Mikael Larsen.

– Især de yngre håndværkere

er meget interesserede i sikkerheden,

men jeg synes vi får

god respons på vores initiativer.

Vi får mange henvendelser

om "nær-ved-hændelser",

ligesom vi registrerer alle

uheld, selv om de ikke fører

til fravær. Jo mere vi ved,

des større chance har vi få at

undgå de alvorlige ulykker.

– Vi gør også meget ud

af at tale med folk og påvirke

holdninger.

Mikael Larsen kan om nødvendigt

stoppe arbejdet, hvis

han skønner det nødvendigt,

men alle har pligt til at påtale

overskridelser af sikkerhedsreglerne.

– Vi SKAL reagere. Alt andet

er uacceptabelt, tilføjer Peer

Bent Nielsen.

Belønning

Hver måned er der en "god

cigar" til alle på byggepladsen,

hvis der ikke er sket uheld og

ulykker i den forløbne måned.

I oktober var det en roastbeef.

Tidligere har det været en

flæskesteg, rødvin eller andet,

som familien også har glæde

af – og på den måde kommer

budskabet helt hjem til

håndværkernes familier.

Mikael Larsen: – Vi har bevidst

ikke skabt konkurrence

om sikkerheden. Vi mener, at

alle bør have en lille belønning,

som er med til at skabe

opmærksomhed om sikkerhed

og sundhed. Det er jo et kollektivt

ansvar, at vi passer på

hinanden, og belønningen har

en værdi, der gør, at vi ikke

kan beskyldes for at ’købe

folk’ – altså at de undlader at

rapportere uheld og ulykker.

– Det er vigtigt, at ingen

kommer til skade af menneskelige

grunde, men det har

også betydning for Novo

Nordisks og NNE’s omdømme,

at vi kan bygge, uden at nogen

kommer til skade, siger han.

Stilladsbygger

Som et lille eksempel på den

seriøsitet, som sikkerhedesopgaven

er grebet

12

Sikkerhedslederen 4/2004


TEMA: Byggeri

Jørgen Nielsen, Grønbech

Construction, har aldrig været

ude for, at sikkerhedskravene følges

så tæt som på byggepladsen

i Kalundborg, men han synes det

er dejligt, fordi "jeg kan mærke,

at svendene passer på hinanden

i større udstrækning end ellers".

UNDERENTREPRENØR:

GODT AT DER FØLGES

OP PÅ SIKKERHEDEN

Sikkerhedsleder Mikael Larsen i

Info-containeren, hvor de nyeste

opdateringer af sikkerheds- og

sundhedsplanen kan kaldes

frem på en pc’er, så byggefolkene

i fred og ro kan holde sig ajour

med udviklingen og sikkerhedskravene.

an på, kan nævnes, at der i

næsten et halvt år var en

autoriseret stilladsbygger på

pladsen. Han var garanten

for, at alle stilladser blev

opført korrekt, og intet stillads

blev flyttet, uden han

var involveret.

Ikke dyrere

Det høje sikkerhedsniveau har

ikke gjort byggeriet dyrere,

vurderer de.

Tværtimod får de meldinger

fra underentreprenører om,

at det økonomisk er en

gevinst at have fokus på

sikkerheden, fordi det

forebygger de små fravær

på et par dage eller

tre, som fører til forsinkelser

eller overarbejde.

Folk møder

hver dag.

Sikkerhedsleder Mikael Larsen

med det synlige bevis på

hjelmen på, at han har

gennemgået sikkerhedsinstruktion

4.

Sikkerhedsleder, Mikael Larsen, NNE,

forudser, at om få år vil være helt

naturligt, at bygherrer forlanger at se ulykkesstatistikker

hos underleverandører og

underentreprenører, og hvis statstikkerne

ikke er ’pæne’, så bliver de ikke inviteret til

at byde på opgaver, som dem NNE i øjeblikket

udfører for Novo Nordisk i Kalundborg.

– Sker der ulykker hos en underentreprenør,

fordi der sløses med sikkerheden, smitter

det af på bygherren, selv om denne ikke

er direkte ansvarlig, forklarer han.

Et sådan krav vil byggeleder Jørgen Nielsen

fra Grønbech Construction hilse velkommen,

idet virksomheden er godkendt og certificeret

efter det såkaldte GES-system, Generel

Entreprenør Sikkerhed. Firmaet har facade- og

tagentreprisen på byggesagen i Kalundborg

og har ca. 25 medarbejdere på pladsen.

– Ulykkesstatistikken er en del af GESsystemet

og fortæller bygherrerne, at vi har

styr på vores sikkerhed og arbejdsforhold,

fortæller han.

Jørgen Nielsen oplever ikke, at sikkerhedskravene

på byggepladsen i Kalundborg er

specielt skrappe.

– Det er bare Arbejdsmiljøloven, der håndhæves,

men jeg har aldrig været ude for, at

kravene følges så tæt op som her. Det synes

jeg er dejligt, fordi jeg kan mærke, at

svendene passer på hinanden i større udstrækning

end ellers.

– Om det er dyrt at være sikkerhedsbevidst?

I forhold til hvad? Jeg ved, at ingen sikkerhed

er for dyr, og det er jo for vores egen

skyld, at der er fokus på sikkerheden.

– Det handler vel også om at have tillid til

hinanden, og at sikkerhedslederen er synlig.

– Og så tror jeg, at den lille belønning spiller

en større rolle for sikkerhedsbevidstheden,

end vi tror.

Mikael Larsen: – Arbejdsmiljøloven er det

fundament, vi bygger videre på i samarbejde

med entreprenørerne, som vi får

mange input fra. Jeg er jo ikke alene bygherrens

support men også entreprenørernes,

som jeg diskuterer og udvikler sikkerhedskravene

sammen med.

– Det er jo et samarbejde at forebygge

ulykker og uheld.

Skepsis er vendt

Entrepriseleder Henrik Stig Jensen, Chris

Jensen A/S, erkender, at han var lidt skeptisk

i begyndelsen over, at alle medarbejdere

skulle til sikkerhedsinstruktion ikke alene

én men flere gange i forløbet.

– Men det er en rigtig god idé. Jeg er overbevist

om, at folkene lytter mere til denne

instruktion, end hvis det var vores egen

sikkerhedsrepræsentant.

– Også ronderingerne på byggepladsen er

godt. Ingen af os har jo lyst til at blive

grebet i at sløse med sikkerheden, når der

er andre firmaer, der lytter med, siger han.

– Og for det andet så sætter det jo fokus

på sikkerheden, og vi har da indført ronderinger

på vores eget værksted.

– Sikkerhed i byggebranchen handler

meget om oprydning. Er der ikke ryddet

op, øges risikoen for uheld og ulykker, så

det er der fokus på uafbrudt. Og netop

denne fokus på sikkerheden er efter min

mening den væsentligste årsag til, at der

ikke er sket uheld eller ulykker. Henrik

Stig Jensen mener ikke, at sikkerhedskravene

gør arbejdsopgaven mere besværlig.

– Tværtimod går arbejdet nemmere, når

der er ryddet op.

Chris Jensen har entreprisen med montering

af rustfrie rør og har ca. 25 medarbejdere

på pladsen.

Sikkerhedslederen 4/2004 13


TEMA: Byggeri

ET GODT KAMMERATSKAB GIVER

EN MERE SIKKER ARBEJDSPLADS

Antropolog fra Arbejdsmiljøinstituttet advarer

ministeren imod at straffe medarbejdere, der ikke

overholder sikkerhedsforskrifterne.

Hun mener, at det vil give flere arbejdsulykker

Det er risikabelt at stikke

bøder ud til medarbejdere,

der ikke overholder sikkerhedsforskrifterne.

Det mener

forsker i sikkerhed, Charlotte

Baarts, der er antropolog og

ph.d. på Arbejdsmiljøinstituttet.

Efter hendes opfattelse

vil det føre til flere arbejdsulykker.

Debatten er opstået i

kølvandet på, at arbejdsgivere

har søgt at blive frikendt for

ansvar i forbindelse med

medarbejderes overtrædelse

af Arbejdsmiljøloven.

Arbejdsgiverne føler sig urimeligt

behandlet, når de får

en bøde, selvom de har stillet

sikkerhedsudstyr til rådighed

for medarbejderne og sikret

sig, at de ved, hvordan det skal

bruges. Det har fået beskæftigelsesminister

Claus Hjorth

Frederiksen til at overveje, om

medarbejderen skal kunne

straffes med en bøde. En sådan

ændring advarer Charlotte

Baarts ministeren imod.

– Sikkerhed er ikke et individuelt,

men et fælles ansvar.

Et forsøg på at ramme regelbrydere

på den måde kan

derfor virke stik imod hensigten,

siger hun.

Blev lærling

I syv måneder var Charlotte

Baarts lærling i et sjak af

jord- og betonarbejdere. Det

gav hende en klar oplevelse

af, at sikkerheden på

arbejdspladsen er et fælles

anliggende. Medarbejderne

lever generelt set op til

reglerne, og de "opdrager"

hinanden, fordi en lemfældig

omgang med sikkerheden

kan blive et problem for alle

på arbejdspladsen.

– Der er en stor social forebyggelse

af ulykker, lyder

Charlotte Baarts konklusion

efter tiden på byggepladserne.

– Håndværkerne er ikke ligeglade

med deres egen eller

arbejdskammeraternes sikkerhed

– eller med at overholde

sikkerhedsreglerne. De

opfører sig ansvarligt og

føler forpligtigelse og oprigtig

interesse for hinanden.

På byggepladsen oplevede

hun, at opgaverne var meget

forskellige og ofte uforudsigelige.

Den enkelte jordog

betonarbejder måtte hele

tiden træffe valg, og der

skulle ikke meget til at skabe

uventede situationer, der

hverken skyldtes manglende

kendskab til eller overtrædelse

af de eksisterende

sikkerhedsregler, dumhed

eller risikovillighed – men

blot, at man ikke kan kontrollere

alt.

Sikkerhedsudstyr bruges

– Jord- og betonarbejderne

bruger det foreskrevne

sikkerhedsudstyr, siger

Charlotte Baarts.

– De ved godt, at deres

arbejde er farligt, og derfor

tager de også andre forholdsregler,

som ikke er skrevet

ned. F.eks. arbejder den

medarbejder, der overlevede,

fordi hans makker greb

ham, inden han faldt ned

fra 48 meters højde på en

skorsten, hverken i højderne

eller tæt ved byggeriets kanter.

Den unge og uerfarne

danner makkerpar med den

ældre og mere erfarne, og

betonarbejderne kommenterer

hinandens måde at udføre

håndværket på. Hvis

den ene er uenig i den

andens sikkerhedsmæssige

valg, bliver han med sikkerhed

gjort opmærksom på det.

– Praktisk sans, dømmekraft

og social fornemmelse medvirker

også til at indlemme

den enkelte arbejdskammerat

i fællesskabet – eller at

udstøde ham. Og netop

betydningen af fællesskabet

må vi ikke underkende,

mener Charlotte Baarts.

Fælles ansvar

– Sikkerhed er altså ikke et

individuelt ansvar, hvor den

enkelte medarbejders handlinger

og valg er isoleret fra

sociale sammenhænge,

påpeger Charlotte Baarts.

– Skønt den enkelte medarbejder

er den, der udøver

konkrete handlinger og valg,

bliver grundlaget for dem

skabt i en social relation

mellem medarbejderen,

fællesskabet af arbejdskammerater,

virksomheden og

lovgivningen.

Det bevirker, at den enkelte

ikke blot passer på sig selv,

men samtidig også på sine

arbejdskammerater.

Ved at skærpe straffebestemmelserne

i arbejdsmiljøloven

i forhold til den enkelte

medarbejder, frygter hun, at

ansvarligheden for arbejdskollegerne

bliver nedbrudt.

– Og ulykkeskurven vil, efter

min opfattelse, stige i stedet

for at falde, siger Charlotte

Baarts.

– Håndværkere generelt ser

ikke stort på forskrifter og

regler, så med økonomiske

sanktioner risikerer man at

nedbryde den sociale forebyggelse

af ulykker, der i forvejen

eksisterer i form af

dannelsen af den ansvarlige

medarbejder, der finder sted

i arbejdsfællesskabet. Det

betyder selvsagt ikke, at

arbejdsfællesskabet skal stå

til ansvar for den enkeltes

handlinger. Det understreger

blot, at sikkerhed er et fælles

ansvar.

Aktivitetskalenderen

11., 12. og 13. april

2005:

Årskonference

på Comwell Kolding

14

Sikkerhedslederen 4/2004


TEMA: Byggeri

SIKKERHEDEN FORBEDRES IKKE

VED AT STRAFFE MEDARBEJDERNE

Jura-professor vil hellere diskutere bødens størrelse

end strafansvar

Det vil være et afgørende

brud med et generelt

princip i dansk lovgivning,

hvis man også vil straffe

menige medarbejdere og

ikke kun virksomheden for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Det mener professor

lic. jur. Gorm Toftegaard

Nielsen, Aarhus Universitet,

som advarer mod at gennemføre

en sådan ændring

af lovgivningen. Det vil efter

hans vurdering få uoverskuelige

konsekvenser, hvis

man hver gang en virksomhed

overtræder lovgivningen

skal undersøge, hvem i

virksomheden der er ansvarlig,

da man må gå ud fra, at

princippet om at gøre de

menige medarbejdere

ansvarlige udstrækkes til at

gælde al anden lovgivning

også.

– Man forestiller sig formentlig

ikke, at vi skal have

forskellige retsprincipper fra

lov til lov, tilføjer han.

Advarslen falder, efter at

beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen har

sat embedsmænd og

Arbejdstilsynet i gang med

et udredningsarbejde med

henblik på en lovændring,

så menige medarbejderne

kan gøres personligt ansvarlige

for overtrædelser af

arbejdsmiljøloven.

Svært og dyrt

– Ministeren er tilsyneladende

ikke i stand til at modstå

det politiske pres, som

store arbejdsgiverorganisationer

har lagt på ham for

at få en ændring. Jeg synes,

det er udtryk for en primitiv

tankegang at tro, det vil forbedre

sikkerhed og sundhed

på arbejdspladserne. Det vil

tillige være svært og meget

dyrt at finde ud af, om medarbejderne

og hvilke medarbejdere

i givet fald, der skal

drages til ansvar.

– Det er et afgørende retsprincip,

at det er virksomheden

eller selskabet bag

den, der drages til ansvar, og

på mange andre områder

også direktøren.

– Vi skal have et system, der

er rimeligt og opleves rimeligt

af alle parter, og det vil

ikke være rimeligt at bruge

store ressourcer på at løfte

bevisbyrden.

– Jeg forstår godt frustrationen,

hvis ledelsen har

gjort en stor indsats for at

indskærpe reglerne og stillet

det nødvendige sikkerhedsudstyr

til rådighed, og så

alligevel straffes, fordi medarbejderne

uden ledelsens

viden overtræder reglerne

eller ikke bruger udstyret.

Men det er ikke ledelsen,

der straffes men virksomheden.

I modsætning til mange

andre områder, straffer man

ikke direktøren for overtrædelse

af arbejdsmiljøloven.

– Men det må være rimeligt

nemt at sende et signal om,

at overtrædelser ikke accepteres.

Det kan i hvert fald

ikke være hensigtsmæssigt,

at denne pædagogiske opgave

lægges over på det offentliges

skuldre, fordi virksomhederne

ikke selv evner at

løse den.

Gorm Toftegaard Nielsen:

– Er det rimeligt, at bagermesteren

med én medarbejder straffes lige så

hårdt som virksomheden med en

milliardomsætning?

– Jeg synes også, at lovovertrædere

skal straffes, men

medarbejderne overtræder jo

ikke arbejdsmiljøloven for

egen vindings skyld.

Tværtimod risikerer de liv og

lemmer. Jeg tror, det sker i

loyalitet med arbejdsgiveren,

og det er jo virksomheden,

der høster gevinsten ved

overtrædelsen.

– Man straffer heller ikke de

fiskere, der er med til ulovlig

fangst, selv om den kan give

dem en større indtjening.

Det er skipperen, der straffes

– altså arbejdsgiveren.

Bødestørrelser

Gorm Toftegaard Nielsen

mener, der er større grund

til at diskutere bødernes

størrelse i forbindelse med

overtrædelse af arbejdsmiljøloven

end at slække virksomhedernes

ansvar.

– Bøderne har ikke en

størrelse, der er ødelæggende

for nogen virksomhed, og

det skal de vel heller ikke

have, men er det rimeligt, at

bagermesteren med én

svend straffes lige så hårdt

som virksomheden med en

milliardomsætning for den

samme lovovertrædelse.

– I EU’s Konkurrencelov er

praksis jo en helt anden. Her

udmåles bøderne efter virksomhedernes

omsætning, og

det er måske en diskussion

værd at efterligne det princip,

hvis man tror, bøder er

adfærdsregulerende.

Screening

rammer plet

Arbejdstilsynet har i de

seneste måneder arbejdet på

at udvikle en metode til at

screene virksomheder og har

også kørt et pilotprojekt og

afprøvet screeningsmetoden i

praksis på 300 virksomheder

inden for forskellige brancher

og i forskellige størrelser

af virksomheder.

Ved afprøvningen sendte

Arbejdstilsynet først én tilsynsførende

ud for at screene

virksomheden. Kort tid efter

gennemførte en anden tilsynsførende

et grundigt tilsyn

– et tilpasset tilsyn – på den

samme virksomhed – uanset

resultatet af screeningen.

De to tilsynsførende måtte

ikke tale sammen om de

resultater, som de nåede

frem til, før begge besøg var

gennemført og afrapporteret.

Resultatet af afprøvningen

viste, at den tilsynsførende

kun i ganske få tilfælde "frikendte"

en virksomhed, som

egentlig burde have været

kigget grundigere efter i

sømmene. Metoden er nu

justeret, så disse tilfælde forventes

at blive endnu færre.

Kilde: Nyhedsbrev fra

Beskæftigelsesministeriet.

Sikkerhedslederen 4/2004 15


ÅRHUS BLÆSER TIL KAMP

MOD SYGEFRAVÆRET

Især behandlingsdelen, gør "Go’ bedring"

interessant, siger områdechef

Med i gennemsnit 19

sygedage pr. medarbejder

pr. år har det længe stået

højt på dagsordenen i Lokalcenter

Havkær/Sabro i Århus

Kommune at sænke sygefraværet

og forsøge at få bugt

med langtids-sygemeldingerne.

De 220 medarbejdere hører

ind under magistratens 3.

afdeling, der dækker ældresektoren

i kommunen, og det

var i lokalcentrets sikkerhedsudvalg,

idéen til at gå i samarbejde

med Falck om konceptet

"Go’ bedring" opstod.

– Vi kæmper hårdt for at

sænke sygefraværet og især

for at sætte ind imod de

årsager, som vi kan påvirke,

siger områdechef Birgitta

Sloth Christiansen fra lokalcentret.

– Det kan selvfølgelig være

svært at forhindre en influenza

eller en forkølelse, men

skyldes fraværet for hårdt

fysisk arbejde, et dårligt

psykisk arbejdsmiljø eller problemer

på hjemmefronten,

har vi gode muligheder for at

hjælpe. Det er behandlingsdelen

i forsøgsordningen, der

er mest interessant, men også

statistiske oplysninger kan vi

bruge aktivt.

Hun understreger, at lokalcentrets

ledelse ikke flygter

fra ansvaret i forbindelse

med medarbejderes sygdom.

– Når en medarbejder melder

sig syg, modtager vi en mail

fra Falck, og i overensstemmelse

med arbejdspladsens

sygefraværspolitik ringer vi

medarbejderen op samme

dag og aftaler, hvordan den

løbende dialog skal finde

sted, siger hun.

Lille grundlag

Efter den første måned er

der naturligvis ikke så stort

et erfaringsgrundlag.

– I oktober havde vi 66 sygemeldinger,

og af dem takkede

22 pct. ja til hjælp. Det handlede

mest om smerter i bevægeapparatet,

fortæller

områdechefen.

– 22 pct. kan synes som et

lille tal, men forkølelse,

influenza og lignende klarer

medarbejderne typisk selv.

Det er jo trods alt sundhedssektoren,

vi arbejder i.

Det hårde fysiske arbejde

sætter sine spor hos mange

medarbejdere – også selv om

der gennem en årrække har

været sat aktivt ind bl.a. med

specialkurser i korrekte

arbejdsmetoder, tekniske

hjælpemidler m.v.

– Nu håber vi, at mulighederne

i "Go’ bedring" kan

trække os i den rigtige retning,

siger Birgitta Sloth

Christiansen, der omvendt

må erkende, at det ikke er

altid, en ambitiøs indsats

giver det ventede afkast.

– Byrådet har tidligere som

et to-årigt forsøg bevilget 6

mio. kr. til motion i arbejdstiden

på seks arbejdspladser

inden for plejeområdet –

uden at der kunne konstateres

nogen positiv effekt på

sygefraværet, fortæller hun.

Uddannelse

På længere sigt er Birgitta

Sloth Christiansen ikke i tvivl

om, at der også vil være

medarbejdere med behov for

den psykosociale del af tilbuddet

i "Go’ bedring".

Det er et stort ansvar og

mange krav, de ofte ret unge

piger stilles over for.

– Måske skal man se på

SOSU-uddannelsens længde.

SOSU-uddannelsen er kun

et-årig, og det er ikke meget

ballast at komme ud med,

når man skal kunne imødekomme

de store forandringer,

der i de senere år er sket

og fortsat sker indenfor det

offentlige f.eks. i form af

øget anvendelse af teknologi

og krav til dokumentation,

siger hun.

– Og på det menneskelige

plan står du pludselig med

ansvaret for fem beboeres

tilværelse – lige fra, hvad der

er i køleskabet, over at skabe

indhold i en dagligdag til

kontakten til de pårørende

osv. Selv om vi gør, hvad vi

kan for at støtte de unge

piger, er det for mange en

temmelig barsk oplevelse –

ikke mindst, når man arbejder

i et socialt belastet kvarter

som Havkær/Sabro.

Følger projektet

Det er penge afsat i det kommunale

budget, der betaler

forsøgsordningen med Falck,

og Århus Kommune følger

projektet spændt.

– Vi forsøger os frem med

forskellige initiativer, siger

konsulent Anders Haugaard,

magistratens 3. afdeling.

– På vores område ligger

sygefraværet pr. medarbejder

på 20,1 dage om året.

Baggrund:

Go’ bedring

"Go’ bedring" er navnet på et

koncept, Falck har skabt.

Konceptet går ud på, at den

syge medarbejder melder sig syg

hos Falck, der afklarer, om det

handler om egen sygdom eller

barns første sygedag.

Er det egen sygdom, får medarbejderen

tilbud om at blive

kontaktet af en sygeplejerske,

der kan hjælpe medarbejderen

til den rigtige behandling –

eventuelt vise videre til det

sygehus, speciallæge eller til

behandling hos Falcks korps af

zoneterapeuter, kiropraktorer,

fysioterapeuter, massører og

psykologer.

Behandlingen omfatter både

fysiske og psykiske problemer.

Behandlingen er gratis for medarbejderen.

Fra Falck får ledelsen en sygefraværs-rapport,

hvor det overordnet

fremgår, om sygefraværet

omhandler bevægeapparatet

eller den psykosociale del.

Rapporten giver arbejdsgiveren

mulighed for at se, hvor stor en

del af det samlede sygefravær,

der skyldes privat- eller arbejdsrelateret

stress, barns første

sygedag, smerter i bevægeapparatet,

influenza, hoved- eller

mavepine eller andet.

Århus Kommune og Falck har

pr. 1. oktober indgået en et-årig

forsøgsaftale, der omfatter

Lokalcenter Havkær/Sabro

samt kommunens daginstitutions-område.

Der betales

450 kr. pr. medarbejder for ordningen

– der efter forsøgs-året

stiger til "normalprisen" 1.500

kr. pr. medarbejder, hvis parterne

fortsætter samarbejdet.

Sporvejene og vej- og kloakområdet

ligger højere, mens

også børn og unge-området

med 18,9 dage ligger i toppen.

Det gennemsnitlige

årlige antal sygedage for

samtlige ansatte i Århus

Kommune er 18,1, så vi har

en klar interesse i at nedbringe

sygefraværet både af

hensyn til medarbejderne,

en bedre service til borgerne

og en bedre udnyttelse af

resurserne.

16

Sikkerhedslederen 4/2004


SYG? HVORFOR DET ...

Vi ved, at sygefravær lægger

beslag på mere end

100.000 årsværk, og en del

af det fravær kan tilskrives

forhold på arbejdspladsen.

Den del af sygefraværet vil

regeringen gerne nedbringe,

og derfor skal APV’en fra

1. januar 2005 også forholde

sig til sygefravær.

– Vi be’r jer ganske enkelt

vurdere, om det er forhold

på arbejdspladsen, der gør

folk syge, forklarede kredschef

i Arbejdstilsynet,

Palle Graversgaard, kreds

Sønderjyllands Amt, på årets

temamøde i Region Fyn og

Jylland Syd, hvor emnet var

til debat.

– Udfordringen bliver at

finde de forhold i arbejdsmiljøet,

der kan medføre

sygefravær.

Ved at sætte fokus på de forhold

på arbejdspladsen, der

gør folk syge, ved I også, hvor

der skal sættes ind med forbedringer,

påpegede han.

Pligten til at inddrage sygefravær

i APV’en træder i kraft

1. januar 2005, dog først ved

den næste revision af APV’en.

Der er pligt til revision af APV

senest hvert 3. år. Mangler

sygefraværet i APV’en vil det

medføre et påbud.

Et andet element i indsatsen

mod arbejdsbetinget sygefravær

er en sygefraværspolitik.

- Har virksomheden ikke

udarbejdet en sygefraværspolitik,

kan virksomhedens

egenindsats ikke blive vurderet

som høj, fortalte Palle

Graversgaard.

Mads Christian Madsen (med ryggen

til) og Kay Johnsen, i samtale

med Jytte Kæraa fra Frederiksborg

Amt, der på temadagen i Middelfart

fortalte, hvordan man har båret

sig ad med at reducere sygefraværet

på flere af amtets arbejdspladser.

SIKKERHEDSARBEJDET

HÅNDTERES I ET ´ SYSTEM

A-skade registrerer og anmelder ulykker og kan

være en væsentlig brik i det forebyggende arbejde

A-skade er blevet det mest

udbredte administrationssystem,

når det handler om

at registrere, anmelde og

forebygge arbejdsskader.

Systemet håndterer nemlig

alle væsentlige funktioner i et

og samme system, og det betyder,

at den enkelte virksomhed

sparer omkostninger samtidig

med, at den får overblik

over området og forenkler

den daglige administration.

A-skade er elektronisk tilkoblet

Arbejdstilsynets anmeldelsessystem

EASY. Det betyder, at

virksomhedens registrering

af skaden automatisk sendes

videre til EASY, ligesom den

distribueres til relevante instanser

som Arbejdsskadestyrelsen,

Arbejdstilsynet,

forsikringsselskab m.v.

Via nettet

Det er firmaet frontAvenue,

der har udviklet systemet i

samarbejde med brugere og

myndigheder.

– Systemet er internetbaseret

og kan benyttes på en hvilken

som helst pc med forbindelse

til nettet – både i Danmark

og i udlandet, fortæller Erik

Normann, der er salgschef i

frontAvenue.

– Alle data lagres i en central

database i virksomheden og

er altså samlet ét sted. Det

giver arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation

et detaljeret

datagrundlag på sikkerhedsområdet,

og dermed er det

også let at hente dokumentation

som støtte for en miljøcertificering.

Det er systemadministratoren,

der giver den enkelt bruger

rettigheder i forhold til

vedkommendes funktion

i sikkerhedsorganisationen.

Dermed kan adgangen til

personfølsomme oplysninger

reguleres.

Man kan selv vælge, om en

anmeldelse skal foretages

centralt af virksomhedens

administration eller decentralt

af den enkelte sikkerhedsrepræsentant.

Statistik

Det er ikke kun anmeldelsespligtige

ulykker, der håndteres

i systemet. Det er også

beregnet til ikke-anmeldelsespligtige

skader som f.eks.

"nær-ved-hændelser". Systemet

kan derfor blive en vigtig

brik i det forebyggende

arbejde, da det automatisk

udarbejder statistikker, der

viser hvor, hvornår og hvordan

hændelserne finder sted.

Derudover føres der journal

på den enkelte sag, hvor korrespondance,

dokumenter,

fotos m.v. samles, ligesom

den enkelte sags omkostninger

kan beregnes.

På skærmbilledet kan brugeren

tilføje oplysningsfelter,

der er relevante for den

enkelte virksomhed, ligesom

systemet kan leveres med

virksomheds- eller brancherelaterede

sagsformater.

A-skade opdateres og udvikles

løbende. I begyndelsen af

2005 regner frontAvenue

eksempelvis med at udvide

systemet til også at omfatte

håndtering af forsikringsskader

på bygninger, køretøjer,

maskiner m.m.

Sikkerhedslederen 4/2004 17


REGIONSNYT

ÅRSMØDE NORD GENVALGTE FORMANDEN

SSID Nords årsmøde blev

holdt på Grenå Kraftvarmeværk

med 20 deltagere

– 3 flere end sidste år, så målsætningen

om flere aktive

holder.

Driftsleder Poul Poulsen bøde

velkommen, hvorefter daglig

sikkerhedsleder Leif Kristensen

fortalte om værket og dets

drift både som kulfyret værk

og med afbrænding af halm

og anden biobrændsel. Spørgelysten

var stor, inden deltagerne

gik over til årsmødet.

Formanden, Poul Christian

Jespersen, fortalte om det

forløbne års aktiviteter og de

diskussioner om fremtidige

møder, der havde været i

område- nu regionsudvalget.

Der var blevet talt om møder

kun for private eller offentlige

virksomheder, møder kun

for deltidssikkerhedsleder og

endelig kun landsdækkende

møder. Stemningen i forsamlingen

var for større

møder for alle grupperinger

med flere oplægsholdere.

Der er nu 128 medlemmer i

Nord.

På grund af de nye vedtægter

foreslog formanden, at

alle var på valg. Valgt blev:

Poul Chr. Jespersen, Aarhus

tekniske Skole, formand

Jan Leslie Sørensen,

BASF Health & Nutrition A/S

Arne Nielsen,

Ålborg Universitet

Erling Laursen,

Ålborg tekniske Skole

Som suppleanter blev valgt:

Bjarne Møller,

Frederikshavn Kommune

Leif Kristensen,

Elsam Grenå Kraftvarmeværk

Alle deltager i regionsudvalgsmøderne.

Ud af områdeudvalget trådte

Leif Hindby, Århus kommunale

Værker. På hele SSID

Nords vegne skal lyde en

stor tak til Leif for hans

mangeårige indsats i områdeudvalget

heraf flere år som

formand. God vind fremover.

Næste årsmøde holdes onsdag

den 23. november 2005

kl. 10.00 hos DanoGips i

Hobro.

Dagen sluttede med diskussion

ud fra et spændende

oplæg fra Leif Kristensen om

helbredskontrol af medarbejdere

og rundvisning på

værket. Stor tak til Grenå

Kraftvarmeværk for arrangementet.

Næste regionsmøde er

planlagt til AROS, Århus,

i slutningen af februar og

vil handle om styring af

arbejdsmiljø under nybyggeri,

sikkerhed på byggepladser

samt de nye regler

om forhåndgodkendelse.

Poul Chr. Jespersen

Region Syd

Fyn og Jylland Syd blev til

Region Syd

Område Fyn og område

Jylland Syd holdt i slutningen

af november deres fælles årsmøde,

hvor de fremmødte i

enighed valgte den hidtidige

formand for Område Jylland

Syd, Kay Johnsen, til Region

Syds første formand. Mødet

blev holdt hos Velux i Østbirk.

Det var ellers meningen at

holde årsmødet hos Vestfyns

Bryggeri i Assens, men bryggeriet

er i gang med en større

ombygning og derfor blev

det flyttet. Heldigvis var der

hjælp at hente hos Velux og

Bent Kristensen.

Der var desværre ikke tilmeldt

ret mange til arrangementet.

Det var en skam for dem, der

ikke deltog. De gik nemlig

glip af en stor oplevelse.

Velux havde sammensat en

virkelig spændende dag med

besøg på virksomhedens

meget imponerende samling

og en prøvetur i en vindtunnel.

Begge dele var en stor

oplevelse for de, som deltog.

Efter de oplevelser fortalte

Henrik Ingemann fra Socialt

Netværk Fyn om det rummelige

arbejdsmarked, og hvordan

den opgave er grebet an

på fynske virksomheder.

Selve årsmødet, hvor ca

halvdelen af deltagerne var

fra hvert område, blev afviklet

med følgende resultat:

Formand: Kay V. Johnsen

Udvalgsmedlem:

Mads Chr. Madsen,

valgt for 2 år.

Udvalgsmedlem:

Jørgen Schächter,

valgt for 1 år.

Udvalgsmedlem:

Bestyrelsen kom allerede på sit første møde i strid modvind. Fra venstre er

det Christian Kold Mikkelsen, Lars Vestergård Jensen, Bent Kristensen,

Kay V. Johnsen og Mads Chr. Madsen. Jørgen Schächter var blæst videre

til næste møde og er derfor ikke med på billedet.

Lars Vestergård Jensen,

valgt for 1 år.

1. suppleant:

Christian Kold Mikkelsen

2. suppleant:

Bent Kristensen.

Det nye udvalg vil, som det

ses på ovenstående billede

optaget i vindtunnelen hos

Velux, stå sammen selv i

strid modvind og vil snarest

holde sit første møde, hvor

programmet for 2005 vil

blive fastlagt og så hurtigt

som muligt lagt på hjemmesiden.

Kay V. Johnsen

18

Sikkerhedslederen 4/2004


Region Øst

København og Sjælland

blev til Region Øst

Ole Vendelbo, DTU, blev

enstemmigt valgt til formand,

da Område Sjælland

og Område København i

Arbejdsmiljørådets Servicecenter

holdt deres fælles årsmøde,

som markerede fusionen

mellem de to områder

til Region Øst.

Det er ikke en scene fra "Den sidste

Samurai" men arbejderbeskyttelse

– fra Arbejdsmiljøcentrets udstilling,

der desværre lukker ved årsskiftet.

Den øvrige bestyrelse består

af: Eva Tauby, Toms, valgt

for 2 år og Sri Sai Das,

NCC, og Charlotte

Breinholt, Junckers, valgt

for 1 år. Tove Skands,

Danmarks Fødevareforskning,

og Bjarne Petersen,

København Kommunes

Socialcenter, er suppleanter.

Årsmødet blev indledt med

en rundtur i udstillingen om

Arbejderbeskyttelse, som

desværre lukker med udgangen

af året. Jacob Munk fra

BAR bygge-anlæg fortalte

om udstillingens historie.

Deltagerne så bl.a. eksempler

på ulykker med rundsave og

uafskærmede maskiner, og

de så hvordan et ergonomisk

korrekt køkken skal

indrettes.

Fald- og snubleulykker

analyseres

Kirsten Jørgensen fra

Arbejdstilsynet fortalte om

projektet "Det tilsyneladende

ufarlige" hvor man

gik i kødet på de mange

ulykker, der sker, uden at der

er en kendt risiko. Derfor er

det svært at få emnet ind i

APV og virksomhedernes

sikkerhedsarbejde, og ulykkerne

henlægges let som

"hændelige".

Kirsten Jørgensen fra Arbejdstilsynet fortalte på årsmødet om AT’s kampagne

om det tilsyneladende ufarlige arbejde, der kan udvikle sig til

alvorlige ulykker.

400 ulykker er udvalgt til en

nærmere analyse af en

arbejdsgruppe i AT.

Resultaterne skal bruges til

forebyggelse – og det hører

vi nærmere om i 2005.

Fusion mellem Sjælland

og København

Årsmødet samlede 30 deltagere,

heraf 11 fra Sjælland.

Ole Vendelbo, formand for

område København, fortalte

om aktiviteterne i

København, mens områdeudvalget

fra Sjælland ikke

var tilstede. Den fremtidige

indsats vil være at lave 2-3

medlemsmøder, understøtte

udvikling af medlemsarkiv

og maillister og drøfte foreningens

samlede udvikling.

Der var stor opbakning til

bestyrelsens idé om parallelle

sessioner på årskonferencen

i Kolding, og Ole fik

flere kommentarer og ideer

at arbejde videre på, så en

foreløbig idéliste til det

kommende års arrangementer

ser således ud:

• Støv og eksplosioner (Atex)

• Besøg på DTU (highligts

som rent-rum, indeklimacenter,

lyddødt rum)

• Støjbekæmpelse

• Besøg hos Arbejdstilsynet

i Landskronagade

Ole Vendelbo

AMR uddeler sikkerhedspriser

Ni virksomheder nomineret til de tre priser, der uddeles 13. december

Ni virksomheder er nomineret

til Arbejdsmiljørådets

Sikkerhedspriser 2004, når

rådet holder sikkerhedsdag

på Hotel Nyborg Strand

mandag den 13. december.

I kategorien "Virksomheder

med særlig indsats og et

opnået højt sikkerkedsniveau"

er de nominerede

Danfoss Kolding, DR med

DR Byen og SCA Packaging.

I kategorien "Virksomheder

med få ansatte eller mange

små arbejdssteder, der har

gennemført en særlig indsats

og opnået et godt sikkerhedsniveau"

er J.F. Stål,

IDA Service og Parkering

København udvalgt til den

endelige dyst, mens det er

blandt KPMG, BST JOB +

MILJØ og Århus Kommune

BST vinderen af kategorien

"Virksomheder, der har ydet

god rådgivning i sikkerhed

og med et godt resultat" skal

findes.

Priserne uddeles af beskæftigelsesminister

Claus Hjorth

Frederiksen.

Dagen indledes med et par

faglige indlæg. Direktør i

Arbejdstilsynet, Jens Jensen,

fortæller om "Det gode sikkerhedsarbejde

og frontløberne".

Derefter præsenterer

Arbejdsmiljørådet sit

projekt om integrering af

ulykkesforebyggelse i undervisningen

på de tekniske

uddannelser.

Sikkerhedslederen 4/2004 19


Ikke bare sikker, men ekstra sikker. Sundstrøm SR-500 helt

nyudviklet motoriseret åndedrætsværn med mange muligheder.

Selvkalibrerende motor med meget enkel håndtering. Højt luftflow med to volumener på henholdsvis 175 og

225 liter/min. Unikt alarmsystem med både lys, lyd og vibrator. EMC-godkendt. Lav vægt og meget komfortabel

i brug. Enkelt filterprogram. Speciel polyurethan slange, som er meget fleksibel og slidstræk. Til systemet

kan kobles fire forskellige ansigtsdele efter behov. Bl.a. unik visir skærm, hætter og helmaske.

kontakt os på tlf. 66 11 70 30 eller send os en mail på info@cnsafety.dk

Wichmandsgade 15 • 5100 Odense C • Telefon 6611 7030 • info@cnsafety.dk

More magazines by this user
Similar magazines