Sikkerheds lederen
Sikkerheds lederen
Sikkerheds lederen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nr. 4 • December 2004<br />
<strong>Sikkerheds</strong> <strong>lederen</strong><br />
Sammenslutningen af <strong>Sikkerheds</strong>ledere i Danmark<br />
SMILEY – IKKE MEGET<br />
AT SMILE AF<br />
– Smiley-ordningen mødes<br />
med skepsis<br />
REFORMEN OG DET<br />
LANGSIGTEDE ARBEJDS-<br />
MILJØARBEJDE<br />
– Nervøsitet for at fokus<br />
rettes mod det kortsigtede<br />
TEMA:<br />
– Sikkerheden på byggepladserne<br />
270.000 ARBEJDS-<br />
TIMER UDEN ULYKKER<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Mikael Larsen i spidsen for<br />
målrettet indsats for bedre sikkerhed på byggepladsen
Indhold<br />
Screening og hva’<br />
så. Kredschef Palle<br />
Graversgaard<br />
fortalte på årets<br />
temamøde i<br />
Middelfart<br />
Side 6<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong><br />
Medlemsblad for Sammenslutningen af <strong>Sikkerheds</strong>ledere i Danmark<br />
Bestyrelsen<br />
Formand<br />
Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk,<br />
COOP DANMARK PERSONALE<br />
Telefon 43 86 34 40<br />
erik_broedbaek@coop.dk<br />
Region Syd<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Kay V. Johnsen,<br />
HOFFMANN A/S<br />
Telefon 76 20 37 77<br />
kvj@hoffmann.dk<br />
Det bliver markedsvilkårene,<br />
der<br />
bestemmer fremtidens<br />
arbejdsmiljø,<br />
mener Torben<br />
Bruun Hansen.<br />
Side 8<br />
Novo Nordisk<br />
stiller skrappe<br />
krav til byggesikkerheden.<br />
Side 12 – 13<br />
Jørgen Nielsen<br />
glæder sig som<br />
underentreprenør<br />
over de skrappe<br />
sikkerhedskrav.<br />
Side 13<br />
Næstformand<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Kay V. Johnsen,<br />
HOFFMANN A/S<br />
Telefon 76 20 37 77<br />
kvj@hoffmann.dk<br />
Kasserer<br />
Direktør Poul M. Schmidt,<br />
Crecea<br />
Telefon 87 33 11 00<br />
pms@crecea.dl<br />
Bestyrelsesmedlemmer<br />
Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo,<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Telefon 45 25 11 55<br />
olv@adm.dtu.dk<br />
Miljøchef Poul Chr. Jespersen,<br />
Aarhus Tekniske Skole<br />
tlf. 89 37 35 90<br />
pcj@ats.dk<br />
Regionsformænd<br />
Region Nord<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Poul Chr. Jespersen,<br />
Aarhus Tekniske Skole<br />
Telefon 89 42 39 44<br />
pcj@ats.dk<br />
Region Øst<br />
Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo,<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Telefon 45 25 11 55<br />
olv@adm.dtu.dk<br />
Konferenceudvalget<br />
Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk<br />
Adm. direktør Poul M. Schmidt<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Kay V. Johnsen<br />
Udstillingsudvalget<br />
<strong>Sikkerheds</strong>chef Arne Nielsen<br />
Redaktionsudvalget<br />
Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk,<br />
ansv. efter presseloven<br />
Redaktør Peter Finn Larsen<br />
Hjemmesideudvalget<br />
Adm. direktør Poul M. Schmidt<br />
Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo<br />
Vedtægtsudvalget<br />
Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo<br />
Miljøchef Charlotte Breinholt<br />
Jura-professor<br />
tror ikke, at bøder<br />
til medarbejerne<br />
vil forbedre<br />
arbejdsmiljøet.<br />
Side 14 – 15<br />
Sekretariat<br />
Sekretær<br />
Jette Vinther, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C,<br />
telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk<br />
Næste nummer af <strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> medio marts 2005.<br />
Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen senest 15. februar 2005.<br />
Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under<br />
indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s<br />
holdning.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere,<br />
miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne,hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører<br />
i Danmark.<br />
Redaktør<br />
Peter Finn Larsen,<br />
Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk<br />
Layout<br />
Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk<br />
Annoncer<br />
Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk<br />
Tryk<br />
Zeuner Grafisk a/s, telefon 87 46 40 10, fax 87 46 40 11, zeuner@zeuner.dk
NYT FRA BESTYRELSEN<br />
5områdeudvalg er nu blevet<br />
til 3 regioner og første<br />
trin af en flertrinsraket er<br />
skudt af. Formændene for de<br />
3 regioner er automatisk medlemmer<br />
af foreningens bestyrelse,<br />
og jeg byder hermed<br />
alle velkommen, og håber på<br />
et fortsat godt samarbejde.<br />
Medlemsdemokratiet har<br />
hermed fået et løft helt ud i<br />
yderste led. Bestyrelsen har i<br />
starten af november måned<br />
afholdt et seminar, hvor vi<br />
arbejdede videre med de forslag<br />
strukturkonferencen<br />
fostrede, omend på et lidt<br />
lavere ambitionsniveau.<br />
De tiltag som kan igangsættes<br />
straks, er der ingen grund<br />
til at vente med, og på generalforsamlingen<br />
vil vi rapportere<br />
om de lidt mere<br />
langsigtede forventninger.<br />
Årskonferencen 2005, som<br />
afholdes i dagene 11. - 13.<br />
april på Hotel Comwell i<br />
Kolding, er under forberedelse,<br />
og vi kan allerede nu<br />
løfte afsløret for fornyelser<br />
i afviklingen, indlagte sessioner,<br />
og udstillingen vil<br />
blive større med mange nye<br />
udstillere på sundhedsområdet,<br />
og deraf følgende aktiviteter.<br />
Hvis du ikke allerede<br />
nu har har reserveret<br />
dagene i april, bør du gøre<br />
det nu.<br />
Her hvor året lakker mod<br />
enden, synes der at være ro<br />
på den politiske front, hvad<br />
arbejdsmiljø angår, men vi<br />
mangler dog en del administrativ<br />
vejledning i virkeliggørelsen<br />
af dele af den<br />
nye arbejdsmiljøreform.<br />
Hvem ved – måske er det<br />
julegaven fra Arbejdstilsynet.<br />
Bestyrelsen sender hermed<br />
de bedste ønsker om en god<br />
jul til alle med respektive<br />
familier, og et godt og lykkebringende<br />
nytår, med<br />
mange gode og spændende<br />
oplevelser og opgaver på<br />
arbejdsmiljøfronten.<br />
Bestyrelsen<br />
NYT SYSTEM GIVER STYR PÅ KEMIEN<br />
ChemiControl giver overblik – og letter arbejdet med<br />
at lave de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger<br />
Kemikalier giver ofte "grå<br />
hår" på virksomheder,<br />
værksteder, skoler og i institutioner.<br />
De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger<br />
er tidskrævende<br />
at udarbejde, og det er<br />
vanskeligt at holde styr på<br />
opdateringer, og det kan være<br />
svært at bevare overblikket<br />
over, hvad man egentlig bruger<br />
af kemikalier i rengøringsmidler,<br />
lakker, lime, farver,<br />
rensevæsker osv. Det kan være<br />
slut nu. ChemiControl-systemet<br />
gør det betydeligt lettere<br />
at lave arbejdspladsbrugsanvisninger<br />
og sikrer samtidig, at<br />
de kun skal laves én gang – fra<br />
den centrale database kan alle<br />
de brugere, der har behov for<br />
det hente dem frem.<br />
Systemet skaber overblik over<br />
forbruget og tynder ud i antallet<br />
af produkter, ligesom det<br />
giver et billede af, om farlige<br />
produkter kan skiftes ud med<br />
mindre farlige. Og opdateringerne<br />
kommer automatisk.<br />
Web-system<br />
– Oprindelig er systemet<br />
udviklet som en desktopløsning,<br />
men for mange er<br />
web-løsningen formentlig<br />
mest interessant, fortæller<br />
Henrik Stig Andersen, der er<br />
medejer af Århus-firmaet<br />
ProOffice, som har udviklet<br />
ChemiControl-systemet.<br />
Systemet kræver ikke specialinstallation<br />
– det afvikles<br />
direkte i en webbrowser med<br />
adgang til internettet. Faciliteterne<br />
ligger i en database, som<br />
kan hentes via nettet. De er<br />
dermed tilgængelige for alle,<br />
som virksomheden ønsker, de<br />
skal være tilgængelige for.<br />
Leverandøren udleverer sin<br />
leverandørbrugsanvisning til<br />
systemet. Virksomheden kan<br />
så fra serveren trække de leverandørbrugsanvisninger,<br />
der er<br />
behov for.<br />
– På virksomheden slipper man<br />
for at genindtaste de oplysninger,<br />
man kan hente fra leverandørens<br />
anvisning, fortæller<br />
salgschef Kaj T. Sørensen.<br />
– Man kan derefter nøjes med<br />
at lave de lokale tilføjelser.<br />
Mulighederne<br />
Opdateringer formidles af<br />
ChemiControl. Systemet giver<br />
ledelsen overblik over kemiprodukter<br />
i virksomheden<br />
samt forskellige statistiske<br />
oplysninger som f.eks. stoffernes<br />
farlighed.<br />
Arbejdspladsbrugsanvisninger<br />
ne fylder kun en side hver, og<br />
det gør ChemiControl meget<br />
overskueligt at arbejde med.<br />
Naturligvis lever anvisningerne<br />
fuldt op til Arbejdstilsynets<br />
krav – og den screening,<br />
Arbejdtilsynet fremover skal<br />
lave på alle virksomheder, vil<br />
afsløre, om der er orden på de<br />
lovpligtige leverandør- og<br />
arbejdspladsbrugsanvisninger.<br />
En lettere hverdag<br />
ProOffice leverede de første<br />
licenser til Danish Crown. Det<br />
hørte Arla Foods om, og så er<br />
flere andre virksomheder kommet<br />
med.<br />
– ChemiControl har betydet<br />
en væsentlig administrativ<br />
lettelse i hverdagen, fortæller<br />
miljørådgiver Betina Goul,<br />
Arla Foods.<br />
Arla Foods havde over 40 leverandører<br />
og mere end 1.000<br />
anvisninger – i dag er antallet<br />
af leverandører reduceret.<br />
– Det er let at navigere i systemet,<br />
der er bygget op, så<br />
beskeder fra leverandøren er<br />
mærket med blåt, mens de<br />
interne beskeder er orange,<br />
fortæller hun.<br />
– Ude i afdelingerne printer vi<br />
fortsat anvisningerne ud, da<br />
ikke alle har adgang til en pc,<br />
men i miljøafdelingen har jeg<br />
smidt fem ringbind med<br />
anvisninger ud.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 3
SMILEY-ORDNINGEN<br />
MØDES MED STOR SKEPSIS<br />
Arbejdsgiverne tilfredse med regeringens<br />
arbejdsmiljø-reform<br />
Smiley-ordningen kom<br />
under hård beskydning<br />
under åbningsdebatten, da<br />
FrederiksborgCentret i<br />
Hillerød i september stod bag<br />
messen "Arbejdsmiljø 2004".<br />
Arbejdsmiljømessen i Hillerød blev<br />
ikke det helt store tilløbsstykke for<br />
udstillerne, men de indlagte workshops<br />
havde fin opbakning og gav<br />
inspiration til det fortsatte arbejde<br />
med at forbedre arbejdsmiljøet.<br />
Som åbningsdebatten viste er der<br />
fortsat en del uenighed om metoderne,<br />
så der kan måske være god<br />
grund til at holde blodtrykket<br />
under observation!<br />
Kun Arbejdstilsynets direktør,<br />
Jens Jensen, forsvarede ordningen,<br />
der fik hårde ord med<br />
på vejen af såvel underdirektør<br />
i DA, Thomas Philbert<br />
Nielsen, som sekretær i LO,<br />
Marie Louise Knuppert, og<br />
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører,<br />
Bjarne<br />
Laustsen.<br />
– Smiley-ordningen er skør.<br />
Hvornår har I sidst købt en<br />
brændeovn på et jernstøberi<br />
– den køber man altså i byggemarkedet.<br />
Derfor er Smileyerne<br />
ikke noget, der kan bruges<br />
i produktionsvirksomheder,<br />
sagde Bjarne Laustsen.<br />
– LO er for en arbejdsmiljømærkning,<br />
men ikke efter den<br />
skitserede model. Den kommer<br />
aldrig til at virke, mente<br />
Marie Louise Knuppert.<br />
– Smiley-ordningen tror jeg<br />
ikke på kommer til at fungere<br />
– så langt er vi enige. Det<br />
kunne have været en god idé,<br />
hvis ordningen blev udbygget.<br />
Arbejdsmiljøområdet er<br />
mere kompliceret, end der er<br />
lagt op til her, slog Thomas<br />
Philbert Nielsen fast.<br />
– Vent nu og se, svarede Jens<br />
Jensen.<br />
– Jeg tror, at virksomhederne<br />
vil lægge sig i selen for at få<br />
en glad Smiley. Smiley’erne<br />
kan også ses på AT’s hjemmeside,<br />
og ordningen vil skabe<br />
offentlighed om virksomhedernes<br />
arbejdsmiljø – det er i<br />
dag udelukkende et anliggende<br />
mellem ledelsen, de ansatte<br />
og AT. I øvrigt skal Smileyordningen<br />
evalueres efter<br />
det første år, og så kan ordningen<br />
forbedres på baggrund<br />
af de erfaringer, vi har fået.<br />
– Når arbejdsmiljøreformen<br />
træder i kraft 1. januar 2005,<br />
bliver der sat fokus på den<br />
enkelte virksomhed, der<br />
dømmes på sine gerninger,<br />
fortsatte han.<br />
– Der er afsat halvanden<br />
time pr. screenings-besøg,<br />
men er der problemer, stoppes<br />
screeningen med det<br />
samme, og så vender vi tilbage<br />
med et grundigt tilsyn.<br />
Det laver vi om<br />
Bjarne Laustsen er ikke glad<br />
for, at reformen bryder BSTsystemet<br />
ned, fordi det efter<br />
hans mening vil gå ud over<br />
det forebyggende arbejde.<br />
– Der er desuden ikke taget<br />
højde for, at nogle virksomheder<br />
har et værksted eller et<br />
hovedsæde, men at medarbejderne<br />
i vid udstrækning<br />
arbejder fra servicevogne<br />
eller på anden måde ude "i<br />
marken", sagde han.<br />
– Tingene kan godt være i<br />
orden på værkstedet – men<br />
hvad med arbejdsmiljøet ude,<br />
hvor folk arbejder? Skidt er<br />
det også, at screeningen kan<br />
foretages uden, at de ansatte<br />
medvirker.<br />
– Reformen er ren besparelse,<br />
og vi frygter, at arbejdsmiljøet<br />
kommer til at lide ubodelig<br />
skade. Derfor er der heller<br />
ingen tvivl om, at vi vil følge<br />
udviklingen tæt og prøve at<br />
rette op på skaderne, hvis vi<br />
får regeringsmagten, sagde<br />
Bjarne Laustsen.<br />
Østeuropæisk tvang<br />
– BST-systemet var det værste<br />
østeuropæiske tvangssystem,<br />
der overhovedet kan tænkes,<br />
sagde Thomas Philbert Nielsen.<br />
– Og vi undrer os over den<br />
hårdnakkede modstand, vi<br />
har mødt, mod bare at drøfte<br />
en opblødning.<br />
– Arbejdsmiljølovgivningen er<br />
den ældste nugældende lov, og<br />
den hviler på præmisser, der er<br />
100 år gamle. Derfor trængte<br />
den i meget høj grad til en<br />
modernisering, fortsatte han.<br />
– Arbejdsmiljøet har det<br />
bedst, når det hviler på enighed<br />
mellem LO og DA, og det<br />
er sørgeligt, at vi ikke har<br />
kunnet nå det i de senere år.<br />
Thomas Philbert Nielsen<br />
udtrykte tilfredshed med<br />
reformens opgør med kollektivismen.<br />
– Nu bedømmes den enkelte<br />
virksomhed på sine handlinger.<br />
Jeg fatter ikke modstanden<br />
mod screeningerne – rigtigt<br />
udnyttet er det et fantastisk<br />
værktøj – og vi får skabt<br />
grundlag for en normalisering<br />
af rådgivningen. Er der behov<br />
for rådgivning på arbejdsmiljøområdet,<br />
vælger virksomhederne<br />
fremover en rådgiver<br />
– ligesom tilfældet er<br />
omkring regnskab, skat m.v.<br />
Ingen styrkelse<br />
– Der er gode elementer i reformen,<br />
men samlet set styrker<br />
den ikke arbejdsmiljøet,<br />
mener Marie Louise Knuppert.<br />
– Screeningen i sig selv er en<br />
udmærket idé, og det samme<br />
er tanken om at straffe de<br />
værste syndere. Udfasningen<br />
af BST er til gengæld skidt. I<br />
25 år har BST stået for et stort<br />
forebyggende arbejde – og<br />
når Philbert siger, at vi aldrig<br />
har været villige til at drøfte<br />
ændringer, må jeg sige: Nej,<br />
ikke når snakken skulle tage<br />
udgangspunkt i at nedlægge<br />
BST.<br />
Marie Louise Knuppert markerede<br />
videre LO’s bekymring<br />
over, at medarbejderne ikke<br />
nødvendigvis skal inddrages<br />
i arbejdet.<br />
– Et godt arbejdsmiljø skabes<br />
i et godt samarbejde mellem<br />
ledelse og medarbejdere.<br />
Hvis ikke man i samarbejde<br />
vælger løsninger, rådgivere<br />
m.m., kommer det ikke til at<br />
virke, sagde hun.<br />
– Socialdemokraterne vil<br />
holde ministeren fast på, at<br />
han følger området tæt – helt<br />
tæt. Det vil fagbevægelsen<br />
også, lovede hun.<br />
4<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
sikkerheds<strong>lederen</strong> dec 04 03/12/04 9:51 Side 5
PÅ VEJ MOD SCREENINGEN<br />
Alle offentlige virksomheder med BST-pligt screenes<br />
inden udgangen af 1. halvår 2005<br />
Arbejdstilsynet skal over de<br />
næste syv år screene arbejdsmiljøet<br />
i alle danske virksomheder<br />
med ansatte, d.v.s.<br />
ca.180.000 virksomheder.<br />
– Det har vi fået ressourcer til<br />
i form af 140 nye medarbejdere,<br />
fortalte kredschef i Sønderjyllands<br />
Amt, Palle Graversgaard<br />
på årets temadag i Middelfart<br />
arrangeret af Område<br />
Fyn og Jylland Syd i SSID.<br />
Palle Graversgaard: – Arbejdstilsynet<br />
vil stikprøvevis gennemføre<br />
tilsyn på virksomheder, der allerede<br />
er screenet, så vi kan kontrollere,<br />
om forholdene stadig er i orden.<br />
Palle Graversgaard berørte<br />
kort den omstrukturering,<br />
som Arbejdstilsynet er midt i.<br />
14 kredse ændres i løbet af<br />
2005 til fire Tilsynscentre, der<br />
skal være med til at sikre<br />
større effektivitet og mere<br />
REFORMEN RETTER FOKUS MOD<br />
DET MÅLBARE ARBEJDSMILJØ<br />
Taberen kan blive det langsigtede virksomhedsspecifikke<br />
arbejdsmiljøarbejde<br />
Direktør Anders Kabel i<br />
Arbejdsmiljørådgiverne<br />
– den tidligere BST-Foreningen<br />
ensartethed i tilsynspraksis,<br />
hvilket ikke bliver mindre<br />
vigtigt i forlængelse af, at der<br />
indføres screeninger. Screeningerne<br />
vil stort set blive<br />
uanmeldte.<br />
– Vi vil først og fremmest se<br />
efter, om der forefindes APV<br />
og SiO og dernæst fokusere<br />
på de væsentligste problemer<br />
for branchen, som den besøgte<br />
virksomhed tilhører. Her tages<br />
afsæt i branchens ’Vejviser til<br />
de vigtigste arbejdsmiljøproblemer,<br />
som man kan læse<br />
mere om på Arbejdstilsynets<br />
hjemmeside: www.at.dk<br />
– Er forholdene ikke i orden,<br />
varsler vi et tilpasset tilsyn.<br />
Det skal normalt være gennemført<br />
og afrapporteret inden for<br />
to måneder fra screeningen.<br />
Rådgivning<br />
Screeningen og det efterfølgende<br />
tilpassede tilsyn kan<br />
munde ud i flere former for<br />
påbud – bl.a. som noget nyt<br />
et rådgivningspåbud, hvis<br />
Arbejdstilsynet skønner, at<br />
virksomheden ikke er i stand<br />
til at løse problemet selv –<br />
som tidligere omtalt i <strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong>,<br />
nr. 2, april 2004.<br />
Et rådgivningspåbud skal løses<br />
med hjælp fra en autoriseret<br />
rådgiver. Det indebærer, at<br />
– er ikke uventet knap så<br />
optimistisk i sin vurdering af<br />
arbejdsmiljøreformen som<br />
der skal indgås en skriftlig<br />
aftale med rådgiveren.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>organisationen<br />
skal inddrages, og Arbejdstilsynet<br />
skal orienteres, når<br />
påbudene er efterkommet.<br />
Aftalen og den redegørelse,<br />
der udarbejdes, skal være<br />
skriftlig og tilgængelig for<br />
alle på virksomheden, og<br />
rådgiveren skal med sin<br />
underskrift garantere, at problemerne<br />
er løst. Viser et<br />
opfølgende tilsyn, det ikke er<br />
tilfældet, kan rådgiveren miste<br />
sin autorisation. De nærmere<br />
regler fremgår af bekendtgørelsen<br />
om autorisation af<br />
arbejdsmiljørådgivere.<br />
Planen<br />
Arbejdstilsynet har lagt en<br />
plan for screeningen. Alle<br />
offentlige virksomheder med<br />
BST-pligt skal således være<br />
screenet inden 1. juli 2005,<br />
mens maskinindustrien skal<br />
være færdig inden udgangen<br />
af 2005.<br />
Det betyder ikke, at alle andre<br />
brancher ikke får besøg af<br />
Arbejdstilsynet, før ’det bliver<br />
deres tur’. Samtidig med<br />
screeningen af de BST-pligtige<br />
brancher vil Arbejdstilsynet<br />
beskæftigelsesminister Claus<br />
Hjort Frederiksen. Hvor<br />
ministeren vurderer, at der er<br />
screene en stor del af virksomhederne<br />
i de øvrige brancher,<br />
ligesom der stikprøvevis<br />
hen ad vejen vil blive gennemført<br />
tilsyn på virksomheder,<br />
der allerede er screenet.<br />
Smiley<br />
Palle Graversgaard berørte<br />
også smileyordningen og<br />
fortalte bl.a., at Arbejdstilsynet<br />
arbejder på at udvide ordningen,<br />
så virksomheder, der<br />
er certificerede efter kravene<br />
i bekendtgørelsen om anerkendelse<br />
af DS/OHSAS 18001,<br />
også vil kunne erhverve en<br />
grøn smiley.<br />
Udkastet til bekendtgørelse<br />
om anerkendelse af DS/<br />
OHSAS 18001 m.v., som<br />
dokumentation for et godt<br />
arbejdsmiljø, indeholder<br />
således krav om akkrediteret<br />
certificering efter DS/OHSAS<br />
18001, at virksomheden ikke<br />
har uløste væsentlige materielle<br />
arbejdsmiljøproblemer,<br />
samt at sikkerhedsorganisationen<br />
er inddraget i implementeringen<br />
af ledelsessystemet.<br />
Udkastet til bekendtgørelse<br />
behandles i øjeblikket i<br />
Arbejdsmiljørådet.<br />
tale om et væsentligt fremskridt<br />
i bestræbelserne på at<br />
forbedre arbejdsmiljøet, er<br />
6<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
På mødet var en række af rådgiverne repræsenteret med små bemandede<br />
stande om sig selv og deres rådgivningsprodukter. Det var BST-centrene<br />
forankret på Sjælland – eller rådgivningsvirksomheder med rod i BSTsystemet.<br />
På den måde fik fremtidens købere af arbejdsmiljørådgivning,<br />
sikkerhedslederne, lejlighed til at følge sælgerne på tænderne, så de har et<br />
bedre grundlag for at kaste sig ud i shopping’en. Inden da gav udviklingschef<br />
Jacob Ugelvig, BST Danmarks A/S, og direktør Connie Ransborg, BST<br />
Sjælland, som nu er en del af Hedeselskabet, hver sit bud på fremtidens<br />
rådgivningsopgaver, for som Jakob Ugelvig sagde, "så forsvinder behovet<br />
for rådgivning jo ikke med reformen, og fordi ministeren har fået ideer."<br />
Udover de to var der repræsentanter for Arbejdsmiljøcentret, Crecea<br />
(fusion mellem Århus, Storstrøm, Fyn og Horsens) og BST Køge.<br />
Anders Kabel mere betænkelig<br />
over reformen, der udfaser<br />
BST-pligten og bl.a. indfører<br />
virksomheds-screeninger.<br />
Risikoen er, at virksomhederne<br />
nu retter deres opmærksomhed<br />
mod blot at opfylde<br />
lovgivningens krav og lader<br />
det langsigtede arbejde for et<br />
bedre arbejdsmiljø med udgangspunkt<br />
i den enkelte<br />
virksomhed ligge. Arbejdstilsynets<br />
screeninger konstaterer<br />
jo kun, om arbejdsmiljøloven<br />
er opfyldt på virksomheden.<br />
Der vil blive fokus på<br />
målbare forhold, som er<br />
kvantificeret i lovgivningen.<br />
Anders Kabel gav udtryk for<br />
sin bekymring, da Område<br />
København i september<br />
inviterede til møde om "BST<br />
efter arbejdsmiljøreformen".<br />
Rådgiverne<br />
– Det spændende ved reformen<br />
er, at den er en markant<br />
kursændring og et brud med<br />
den linje, der har været fremherskende<br />
siden begyndelsen<br />
af 70’erne. Nemlig at mere og<br />
mere blev overladt til den frivillige<br />
rådgivning og styrkelse<br />
af sikkerhedsorganisationen.<br />
Nu forsvinder medarbejderindflydelsen,<br />
men til gengæld<br />
kan et påbud munde ud i en<br />
rådgivningspligt, der ikke kan<br />
indklages. Rådgiveren skal<br />
være autoriseret og skal skrive<br />
under på, at forbedringerne er<br />
gennemført. Ellers kommer<br />
Arbejdstilsynet igen.<br />
Direktør i Arbejdsmiljørådgiverne,<br />
Anders Kabel, gav sin vurdering af<br />
arbejdsmiljøreformens konsekvenser.<br />
Rådgiveren må desuden ikke<br />
være underlagt samme juridiske<br />
enhed som den, der skal<br />
rådgives. DanfossBST må f.eks.<br />
ikke udføre påbudt rådgivning<br />
for Danfoss selv. Samtidig<br />
etableres en smileyordning,<br />
som måske kan motivere<br />
ledelsen til et større<br />
engagement i at forbedre<br />
arbejdsmiljøet.<br />
– For jer må det give anledning<br />
til nogle overvejelser<br />
over, hvem I vil bruge som<br />
rådgivere i fremtiden, når<br />
BST-pligten forsvinder, sagde<br />
Anders Kabel henvendt til de<br />
godt 60 af foreningens medlemmer,<br />
der var mødt frem.<br />
Udfordringen<br />
Hans råd var at tage udgangspunkt<br />
i Arbejdsmiljølovens<br />
§ 12, som siger: "Hvis arbejdsgiveren<br />
ikke selv råder over<br />
den nødvendige sagkundskab<br />
til at varetage sikkerheds- og<br />
sundhedsarbejdet i virksomheden,<br />
skal arbejdsgiveren<br />
indhente ekstern sagkyndig<br />
bistand med henblik på at<br />
sikre, at de ansattes arbejdsmiljø<br />
til stadighed er fuldt<br />
forsvarligt. Beskæftigelsesministeren<br />
kan fastsætte<br />
nærmere regler herom."<br />
Udfordringen for BST er, at<br />
centrene skal være i stand til<br />
at imødekomme kravene fra<br />
virksomhederne. De skal evne<br />
at produktudvikle og kvalitetsudvikle<br />
i et åbent marked og<br />
samtidig fastholde deres<br />
nøglemedarbejdere, så de ikke<br />
forsvinder over til andre i<br />
branchen.<br />
Shopping<br />
Tre af foreningens medlemmer,<br />
arbejdsmiljøleder Ole<br />
Vendelbo, DTU, sikkerhedsleder<br />
Eva Tauby, Toms<br />
Gruppen A/S, og sikkerhedsleder<br />
Ruth Nielsen, Herlev<br />
Sygehus, gav efterfølgede deres<br />
bud på, hvordan rådgivningsopgaven<br />
kan blive grebet an<br />
af ’køberne’, når den automatiske<br />
BST-rådgivning stopper.<br />
Ole Vendelbo og Ruth Tauby<br />
er enige om, at der bliver tale<br />
om shopping mellem rådgiverne<br />
for at finde den eller<br />
dem, som præcis kan løse den<br />
opgave, der er.<br />
Ole Vendelbo: – Vi vil også<br />
gøre en større indsats for at få<br />
vores egne ressourcer i spil og<br />
få mere ud af os selv i vores<br />
arbejdsmiljøsektion og i<br />
bygge- og teknikafdelingen<br />
(Campus Service)". DTU råder<br />
jo over specialviden, som "blot"<br />
skal aktiveres. Desuden vil vi<br />
bruge netværket af sikkerhedsledere<br />
mere. Jeg tror, vi<br />
kan få større glæde af<br />
hinanden end i dag.<br />
Eva Tauby: – Vi har brugt<br />
BST rigtig meget til et bredt<br />
spekter af opgaver både<br />
internt og eksternt.<br />
Tilknytningen til BST er<br />
værdifuld, men nu er markedet<br />
frit, og virksomheden<br />
skal tage stilling til et samlet<br />
rådgivningstilbud. Det er<br />
næppe nogen hemmelighed,<br />
at økonomien i rådgivningen<br />
også har betydning, så<br />
et udspil fra BST vil få en<br />
afgørende rolle for fremtidens<br />
tilknytning. Jeg vil ikke<br />
afvise, at vi vil shoppe<br />
Der var fuldt hus til arrangementet<br />
i Område København – et sikkert<br />
tegn på, at Arbejdsmiljøreformen<br />
har stor interesse blandt foreningens<br />
medlemmer.<br />
blandt rådgiverne, men kontinuiteten<br />
i rådgivningen er<br />
også vigtig.<br />
Ruth Nielsen er den eneste<br />
af Herlev Sygehus’ ca. 4.000<br />
ansatte, der har arbejdsmiljø<br />
som arbejdsområde, og hun<br />
har haft stor glæde af BST i de<br />
to år, sygehuset har været med,<br />
så hun er ikke begejstret for,<br />
at BST-pligten udfases. Heldigvis<br />
er det besluttet, at vi<br />
fortsætter med tilknytningen<br />
til BST til udgangen af 2006,<br />
hvor amterne nedlægges.<br />
Vi er heldige og bevarer<br />
vores rådgivning i en vanskelig<br />
periode med strukturreformen,<br />
hvor formentlig<br />
mange vil få brug for støtte,<br />
sagde hun.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 7
FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ<br />
BESTEMMES AF MARKEDSVILKÅRENE<br />
Arbejdsmiljø som begreb forsvinder og bliver en<br />
integreret del af virksomheden<br />
Den offentlige regulering<br />
af arbejdsmiljøet vil kun<br />
spille en mindre rolle for<br />
fremtidens arbejdsmiljø.<br />
Langt større betydning får<br />
markedsvilkårene.<br />
Fremtidens unge forlanger<br />
nemlig gode og sunde arbejdspladser<br />
med mulighed for uddannelse<br />
og udvikling, og da<br />
velkvalificerede unge på grund<br />
af den demografiske udvikling<br />
kan blive en mangelvare,<br />
bliver det sælgers marked,<br />
hvor kun de gode arbejdspladser<br />
kan tiltrække dem.<br />
Bag denne spådom står afdelingsleder<br />
Torben Bruun<br />
Hansen, COWI Rådgivende<br />
Ingeniører A/S, som på septembers<br />
arbejdsmiljømesse i<br />
Hillerød gav sit bud på fremtidens<br />
arbejdsmiljø.<br />
Arbejdsmarkedet<br />
Den bagvedliggende udvikling<br />
på arbejdsmarkedet har også<br />
indflydelse på, hvilke arbejdsmiljøproblemer<br />
vi står med<br />
om nogle år. F.eks. betyder<br />
globaliseringen, at de løntunge<br />
jobs udflages fra Danmark.<br />
Senest har vi set, at også vidensbaserede<br />
jobs forsvinder.<br />
Fælles for de forsvundne arbejdspladser<br />
er, at de er mere<br />
arbejdsintensive end de jobs,<br />
vi bevarer, eller som bliver<br />
indflaget i vidensindustrien<br />
og servicesektoren. Vi får altså<br />
en række jobs, som arbejdsmiljømæssigt<br />
er mindre belastende<br />
i traditionel forstand.<br />
Politiske forbrugere<br />
Læg hertil, at vi i fremtiden<br />
i højere grad end i dag vil<br />
opleve politisk bevidste forbrugere,<br />
som er bevidste om<br />
den måde, varer og forbrugsgoder<br />
bliver produceret på.<br />
– Fremtidens forbrugere vil<br />
næppe handle med en ’skurk’,<br />
som behandler sine medarbejdere<br />
dårligt og det omgivende<br />
miljø skidt.<br />
– Det vil være ønskeligt, at det<br />
samme hensyn bliver taget på<br />
virksomhedsniveau, så virksomhederne<br />
også på den måde<br />
er med til at skabe gode arbejdspladser<br />
med gode værdier<br />
– og det er ikke utænkeligt.<br />
Altså yderligere et argument<br />
for virksomhederne til at<br />
skabe gode arbejdspladser.<br />
Værdi for virksomheden<br />
Et tredje argument er et politisk<br />
ønske om, at vi alle skal<br />
blive lidt flere år på arbejdsmarkedet.<br />
Det vil vi også<br />
gerne, men forudsætningen<br />
er, at virksomhederne kan<br />
imødekomme kravet om fleksible<br />
deltidsjobs uden fysiske<br />
og psykiske belastninger –<br />
altså et godt arbejdsmiljø.<br />
– At skabe et godt arbejdsmiljø<br />
bliver således ikke nødvendigvis<br />
et problem men en<br />
værdi for virksomheden, og<br />
det er mit bud, at antallet af<br />
arbejdsulykker vil falde, og<br />
at den fysiske nedslidning<br />
alt andet lige også reduceres.<br />
Workaholic<br />
Til gengæld tror han, at<br />
arbejdsbelastningen stiger.<br />
– Grænsen mellem arbejde<br />
og fritid bliver udvisket. Det<br />
kan få nogle negative konsekvenser<br />
som f.eks. meget alenearbejde<br />
og en risiko for, at<br />
nogle bliver workaholics –<br />
altså får et afhængighedsforhold<br />
til deres arbejde.<br />
– Vi ser det allerede i dag,<br />
hvor arbejdstiden formelt er<br />
faldet, men flere og flere<br />
arbejder mere og mere. Det<br />
kan resultere i både fysiske og<br />
psykiske problemer, vi skal<br />
være opmærksomme på.<br />
En anden udfordring er, at<br />
virksomhedernes sociale<br />
ansvar vil få en mere fremtrædende<br />
plads.<br />
– Der vil være mange, som<br />
ikke kan leve op til kravene<br />
på fremtidens arbejdsmarked,<br />
fordi de mangler kvalifikationer,<br />
uddannelse eller evner.<br />
Dem skal vi skaffe plads til<br />
sammen med de mange<br />
tusinde, hvis erhvervsevne<br />
er nedsat.<br />
– Den udfordring kan blive<br />
en særskilt arbejdsmiljømæssig<br />
opgave, vurderer han.<br />
Erfaringerne bør bruges<br />
Torben Bruun Hansen forudser<br />
i øvrigt, at det snævre<br />
arbejdsmiljø som begreb vil<br />
forsvinde og de bredere<br />
begreber arbejdsforhold og<br />
arbejdsliv vil nyde fremme,<br />
så arbejdsmiljø bliver en<br />
integreret del af stort set alt<br />
andet på arbejdspladsen –<br />
fra produktionsplanlægning<br />
til sundhedsfremme, personaleudvikling<br />
osv.<br />
– Forudsætningen er, at<br />
arbejdspladsen – eller nogle<br />
på arbejdspladsen – engagerer<br />
sig og skubber på denne udvikling.<br />
Det kan f.eks. være<br />
sikkerhedslederne, som sikrer,<br />
at vores viden og erfaring om<br />
arbejdsmiljø – som bruges<br />
alt for lidt i dag – bliver brugt<br />
både i projektering, design,<br />
indkøb m.m., siger han.<br />
8<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
TEMA: Byggeri<br />
Vidste du, at:<br />
• Der anmeldes 4000 ulykker<br />
om året i byggeriet?<br />
• Der årligt sker 8-10 dødsulykker?<br />
• En ulykke i gennemsnit koster<br />
25.000 kr. for virksomheden?<br />
• Der bliver flere og flere høreskader?<br />
• Mange bygningsarbejdere får<br />
lungeskader?<br />
• Tunge løft og dårlige arbejds<br />
stillinger giver dårlig ryg og<br />
nedslidning?<br />
Løsningerne er der<br />
– brug dem!<br />
• Bygherren skal have en plan<br />
• <strong>Sikkerheds</strong>arbejdet skal<br />
koordineres og sættes i system<br />
• Forlang og brug tekniske<br />
hjælpemidler<br />
• Lad Tarzan blive ved filmen<br />
• Gå aldrig på akkord med<br />
sikkerheden<br />
SKILTNING · MÆRKNING · IDENTIFIKATION<br />
- synlig sikkerhed<br />
på arbejdepladsen!<br />
DET GÅR TILBAGE<br />
MED SIKKERHEDEN<br />
PÅ BYGGEPLADSERNE<br />
Bestil vores<br />
sikkerhedskatalog<br />
nu!<br />
I2003 og 2004 har der i en<br />
europæisk kampagne været<br />
fokus på sikkerheden på byggepladserne<br />
for at nedbringe<br />
antallet af faldulykker. Arbejdstilsynet<br />
har været på uanmeldt<br />
besøg på en lang række danske<br />
byggepladser, og det er<br />
ikke opmuntrende læsning.<br />
I juni 2003 fandt Arbejdstilsynet<br />
alvorlige sikkerhedsproblemer<br />
på ca. 25 pct. af de<br />
besøgte byggepladser. Arbejdstilsynet<br />
besøgte 280 byggepladser<br />
over hele landet for at<br />
kontrollere sikkerheden i forbindelse<br />
med arbejde i højden.<br />
Det resulterede i 229 reaktioner<br />
fra Arbejdstilsynet. 13<br />
virksomheder blev meldt til<br />
politiet, mens Arbejdstilsynet<br />
måtte nedlægge forbud mod<br />
videre arbejde på 13 andre<br />
byggepladser. Herudover blev<br />
der givet 13 administrative<br />
bøder, 98 påbud og 76 vejledninger.<br />
I september 2003 var Arbejdstilsynet<br />
igen ude på byggepladserne,<br />
og der var ikke sket<br />
forbedringer. Tværtimod,<br />
selv om der i de foregående<br />
måneder var sket flere dødsulykker<br />
på danske byggepladser.<br />
En opgørelse viste hele ni<br />
dødsfald fra juni til oktober,<br />
og heraf var tre faldulykker.<br />
I september blev 413 byggepladser<br />
besøgt, og der var alvorlige<br />
problemer med sikkerheden<br />
på 33 pct. af dem. Der<br />
var 406 reaktioner, herunder<br />
bl.a. 112 påbud, 82 forbud<br />
og 26 overvejelser om at<br />
indstille til retslig tiltale.<br />
Der blev således givet en del<br />
flere reaktioner i den anden<br />
kampagneperiode.<br />
De alvorlige reaktioner blev<br />
givet på de store byggepladser<br />
i modsætning til første periode,<br />
hvor det fortrinsvis var<br />
på de små byggepladser. En<br />
nærmere analyse viser imidlertid,<br />
at det er de små og<br />
mellemstore virksomheder på<br />
de store byggepladser, der har<br />
fået de mange flere reaktioner.<br />
I maj i år besøgte Arbejdstilsynet<br />
så for tredje gang på et<br />
år landets byggepladser, og<br />
selv om der kunne konstateres<br />
enkelte forbedringer, så er der<br />
stadig god grund til at skærpe<br />
sikkerheden.<br />
I maj blev 528 byggepladser<br />
besøgt som led i den europæiske<br />
kampagne. Det førte<br />
til 25 tiltag til retslig tiltale,<br />
171 påbud og 39 forbud. Arbejdstilsynet<br />
konklusion er, at<br />
sikkerheden på byggepladserne<br />
er uændret på trods af aktionerne<br />
i løbet af det sidste år.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>skilte<br />
Rørmærkning<br />
Ventilsikring<br />
EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v.<br />
- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger for en<br />
sikker og synlig skiltning<br />
Ejnar C. Kjeldsen A/S • Jernholmen 37 • 2650 Hvidovre<br />
Tlf.: 36 77 06 77 • E-mail: brady@eck.dk • www.eck.dk<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 9
TEMA: Byggeri<br />
FTF-FORMAND:<br />
SLØSER MEDARBEJDERNE MED<br />
SIKKERHEDEN SÅ FYR DEM<br />
Arbejdsgiverne vil ikke frasige sig ansvaret for<br />
sikkerheden, men mener det er uretfærdigt, at de<br />
straffes for medarbejderes sløseri<br />
Fronterne blev trukket<br />
hårdt op – både i panelet<br />
og blandt de ca. 60 deltagere<br />
– da et af tidens meget varme<br />
arbejdsmiljøemner, det objektive<br />
ansvar, kom på bordet ved<br />
årets temamøde i Middelfart<br />
i Område Fyn og Jylland Syd.<br />
Konfrontationen endte dog<br />
med bløde formuleringer om<br />
’fælles ansvar’, ’vilje til forandringer’<br />
og ’godt samarbejde<br />
med organisationerne’, der<br />
kan tolkes som en åbning<br />
mod en mere konstruktiv<br />
dialog om emnet til gavn for<br />
arbejdsmiljøet og sikkerheden<br />
på landets arbejdspladser.<br />
Merete Jensen fra Esbjerg fortalte,<br />
hvordan hun har oplevet at være i<br />
Arbejdstilsynets søgelys, ’på grund<br />
af en lov, der bunder i 105 år<br />
gamle aftaler’.<br />
Spørgsmålet i Middelfart var<br />
– som det hele tiden har været<br />
– om det er rimeligt, at en arbejdsgiver<br />
idømmes en bøde,<br />
når en medarbejder overtræder<br />
Arbejdsmiljøloven, selv<br />
om medarbejderen har de<br />
nødvendige hjælpemidler og<br />
fået instruktion i at bruge dem<br />
– men alligevel ikke gør det?<br />
Merete Jensen, medejer af<br />
ABC Byg og Tag, i Esbjerg,<br />
siger klart nej og bygger sin<br />
argumentation på en selvoplevet<br />
sag fra hendes og ægtefællens<br />
byggefirma, der er<br />
personligt ejet. Altså de må til<br />
egne lommer og betale bøden<br />
på 25.000 kr, som hun finder<br />
dybt uretfærdig. Derfor har<br />
hun nu sat sig i spidsen for<br />
at få ændret lovgivningen og<br />
samtidig sat virksomheden til<br />
salg, da sønnen på baggrund<br />
af erfaringerne fra denne sag<br />
ikke ønsker at overtage den.<br />
Uretfærdigt<br />
Carsten Bekker, arbejdsmiljøchef<br />
i Dansk Byggeri, er enig<br />
med Merete Jensen.<br />
– Vi ønsker ikke det objektive<br />
ansvar fjernet fra lovgivningen<br />
men det objektive strafansvar.<br />
Det føles dybt uretfærdigt og<br />
frustrerende at blive idømt en<br />
bøde for noget, man ikke er<br />
skyldig i. Man må i hvert fald<br />
konstatere, at bøden ingen<br />
præventiv effekt har.<br />
– Arbejdsgiveren føler jo ikke,<br />
han har begået en ulovlighed,<br />
når han i øvrigt har opfyldt<br />
Arbejdsmiljølovens krav, og<br />
effekten kan blive, at vi ikke<br />
interesserer os for arbejdsmiljøet,<br />
fordi ’vi straffes jo<br />
under alle omstændigheder’.<br />
– Opfører vi os som arbejdsgivere<br />
ordentligt, bør vi ikke<br />
betale for, at andre ikke gør<br />
det, mener han.<br />
Bente Sorgenfrey, formand<br />
for FTF, er lodret uenig og<br />
mener, det er arbejdsgiverens<br />
ansvar alene, hvis ikke Arbejdsmiljøloven<br />
overholdes.<br />
– Hvis Arbejdstilsynet kommer<br />
på besøg og ser en mand<br />
svinge i tagrenderne, er det<br />
næppe tilfældigt. Så er det formentlig<br />
også sket før.<br />
– Jeg tror, det handler meget<br />
om arbejdspladskultur. Vi skal<br />
tage os mere af hinanden og<br />
minde hinanden om sikkerheden.<br />
– Som fagforeningsformand<br />
skal jeg ikke opfordre til at<br />
afskedige medarbejdere, men<br />
hvis man ikke overholder<br />
reglerne, som de er udstukket<br />
af arbejdsgiverne, er der vel<br />
ingen anden vej. Sådan er det<br />
i FTF.<br />
– Havde vi et bedre arbejdsmiljø<br />
med færre ulykker,<br />
kunne vi måske diskutere det<br />
objektive ansvar, men det er<br />
der ingen grund til nu. Det<br />
hænger jo sammen med<br />
ledelsesretten, og den har jeg<br />
ikke på fornemmelsen, at<br />
arbejdsgiverne vil opgive.<br />
Omsorgsfulde<br />
arbejdsgivere<br />
Bente Sorgenfrey mindede om,<br />
at der er andre arbejdsulykker<br />
end de dramatiske dødsulykker,<br />
der oftest bruges som<br />
udgangspunkt i debatten.<br />
– Vi skal huske de andre ting<br />
som f.eks. det psykiske arbejdsmiljø<br />
og stress, der kan<br />
føre til handicappede medarbejdere.<br />
Det moderne arbejdsmarked<br />
med dets tempo<br />
stiller krav om omsorgsfulde<br />
arbejdsgivere, påpegede hun.<br />
Holdningsændring<br />
efterlyses<br />
Carsten Bekker medgav, at der<br />
er behov for en holdningsændring,<br />
og at organisationerne<br />
på begge sider af bordet<br />
må gå forrest.<br />
– Problemet er, at vi, der er<br />
over 50 år, er uden for<br />
pædagogisk rækkevidde. Vi<br />
vil ikke høre efter, men vi<br />
kan jo ikke fyre hele bundet.<br />
Det ta’r tid og kræver dialog.<br />
Bente Sorgenfrey: – Javel, det<br />
er svært, men jeg tror, det kan<br />
lykkes, hvis nogen vil gå i<br />
spidsen. Og det er ledelsens<br />
ansvar – om man kan li’ det<br />
eller ej.<br />
– Vi må hver især få de dårlige<br />
til at rette ind og ikke være<br />
berøringsangste.<br />
Carsten Bekker: – Jeg er<br />
enig. Vi har sædvanligvis et<br />
godt samarbejde med organisationerne<br />
om arbejdsmiljøet.<br />
Derfor planlægger vi<br />
næste år sammen med organisationerne<br />
en møderække<br />
om arbejdsmiljøcertificering<br />
på vores virksomheder. Vi<br />
tror, det har større effekt, når<br />
begge parter er med og er<br />
enige, end at vi slås om det.<br />
10<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
TEMA: Byggeri<br />
270.000 HÅNDVÆRKERTIMER<br />
UDEN ULYKKER OG UHELD<br />
Novo Nordisk viser vejen med hensyn til sikkerhed<br />
på byggepladserne<br />
Vi kan desværre ikke gardere<br />
os fuldstændigt mod<br />
alvorlige ulykker, men jo mere<br />
fokus, der er på sikkerheden<br />
i alt hvad vi foretager os, jo<br />
mindre bliver sandsynligheden<br />
for at noget går galt. Citat fra<br />
Novos folder om ’Sikkerhed<br />
på arbejdspladsen’.<br />
Byggepladser er farlige arbejdspladser.<br />
Uden for enhver tvivl.<br />
Det viser statistikkerne over<br />
dræbte og tilskadekomne i<br />
bygge- og anlægssektoren,<br />
men det er ingen naturlov, at<br />
mennesker skal komme til<br />
skade i forbindelse med<br />
byggeri. Der er heller<br />
ingen garanti for helt at<br />
undgå uheld og alvorlige<br />
ulykker, uanset hvor stor<br />
indsats man lægger i at forhindre<br />
det, men bygherren<br />
kan med en bevidst indsats<br />
gøre en stor forskel. NNE A/S,<br />
det tidligere Novo Nordisk<br />
Engineering A/S, er i gang med<br />
at opføre tre insulinfabrikker<br />
i Kalundborg for Novo<br />
Nordisk. I skrivende stund har<br />
byggepladsen været i gang i<br />
475 dage, og der er endnu ikke<br />
registreret et uheld eller en<br />
ulykke, som er mundet ud<br />
i fravær, og det tilskriver<br />
sikkerhedsleder<br />
Mikael Larsen, at<br />
der døgnet rundt er fokus på<br />
sikkerheden og værdien af at<br />
passe på hinanden, så ingen<br />
kommer til skade.<br />
Det burde ikke være det, men<br />
det er rent faktisk bemærkelsesværdigt,<br />
at der er opført en<br />
fabrik på ca. 7.000 kvm. på<br />
bare 18 måneder uden uheld<br />
af nævneværdig karakter, selv<br />
om der er beskæftiget op til et<br />
par hundrede håndværkere<br />
fra flere forskellige underentreprenører<br />
på<br />
pladsen samtidig.<br />
Sikkerhed er vigtig<br />
for Novo<br />
Novo Nordisk A/S har som<br />
bygherre ansvaret for koordineringen<br />
af sikkerhedsopgaven,<br />
men rent praktisk er den<br />
lagt i hænderne på sikkerhedsleder<br />
Mikael Larsen, NNE,<br />
der står for projekteringen<br />
og den daglige ledelse af<br />
byggepladsen. Bygningerne<br />
opføres af en lang række<br />
underentreprenører.<br />
Fortsættes på side 12<br />
Bliv klar til den nye Arbejdsmiljøreform!<br />
Når den nye arbejdsmiljøreform træder<br />
i kraft, den 1. januar 2005, skal<br />
alle virksomheder have et screeningsbesøg<br />
af Arbejdstilsynet for at afklare,<br />
om der er behov for et grundigere<br />
tilsyn dvs. et tilpasset tilsyn. Efter besøget<br />
beslutter Arbejdstilsynet sig for<br />
en vurdering af jeres virksomhed, som<br />
bliver synliggjort på Arbejdstilsynets<br />
hjemmeside.<br />
Er I klar til at få<br />
uanmeldt besøg af<br />
Arbejdstilsynet?<br />
CRECEA tilbyder en arbejdsmiljøgennemgang<br />
af jeres virksomhed, så I bliver parate<br />
til det uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet.<br />
• Forberedelse til screening<br />
• Forberedelse til et tilpasset tilsyn<br />
• Forberedelse til en arbejdsmiljøcertifi<br />
cering<br />
Ring til CRECEA og få en professionel<br />
rådgivning, der gør jer parate til den nye<br />
Arbejdsmiljøreform.<br />
CRECEA A/S · 70 10 86 00<br />
crecea@crecea.dk · www.CRECEA.dk<br />
CRECEA A/S er dannet af en fusion af BST Århus, BST Horsens,<br />
BST Fyn og BST Storstrøm. Det nye selskab er en privat rådgivningsvirksomhed<br />
med ca. 110 medarbejdere. CRECEA A/S har kontorer i<br />
Århus, Horsens, Odense, Svendborg, Næstved, Sakskøbing<br />
og København.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 11
TEMA: Byggeri<br />
Palle Egelund Jensen, projektleder<br />
i Novo Nordisk A/S,<br />
understreger, at sikkerheden<br />
og arbejdsmiljøet er vigtigt for<br />
bygherren, altså Novo Nordisk.<br />
– En god sikkerhed udspringer<br />
jo ikke af den enkeltes indsats<br />
alene men skabes i et godt<br />
samspil mellem bygherre,<br />
hovedentreprenør, sikkerhedsorganisation<br />
og den enkelte<br />
medarbejder på pladsen, men<br />
det begynder i toppen. Vi skal<br />
som bygherre gå forrest og<br />
tydeligt vise, at et godt<br />
arbejdsmiljø spiller en stor<br />
rolle for os, og at vi er parate<br />
til at bruge tid og kræfter på<br />
det.<br />
– Sikkerhed er et succeskriterium<br />
for Novo Nordisk.<br />
– Derfor har vi udviklet det<br />
system, der bliver brugt på<br />
byggepladsen for at sikre stadig<br />
opmærksomhed om sikkerheden,<br />
og det er godt at<br />
opleve, at medarbejderne på<br />
pladsen er meget motiverede<br />
og passer på hinanden, siger<br />
Palle Egelund Jensen.<br />
Målsætning<br />
Peer Bent Nielsen fra NNE A/S<br />
er construction manager på<br />
byggepladsen, altså daglig<br />
leder af byggeriet, og han<br />
nikker genkendende til Novo<br />
Nordisks ønske om en høj<br />
sikkerhedsstandard.<br />
– Derfor besluttede vi allerede<br />
i projekteringsfasen at gøre<br />
en ekstra indsats for at højne<br />
sikkerhedsniveauet. Vi vil gøre<br />
det bedre end landsgennemsnittet<br />
– altså færre uheld og<br />
ulykker med fravær end landsgennemsnittet.<br />
Løsningen<br />
blev, at vi gennem en række<br />
forskellige initiativer og krav<br />
til os selv og vores underentreprenører<br />
ville have fokus på<br />
sikkerheden hver dag, og det<br />
er faktisk på enkelte punkter<br />
krav, der ligger ud over lovgivningens<br />
krav, fortæller han.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>instruktion<br />
Som led i sikkerhedsarbejdet<br />
er der skrevet en lille folder<br />
om sikkerhed på arbejdspladsen,<br />
og den udleveres til<br />
alle, som skal ind på byggepladsen.<br />
På byggepladsen er der opstillet en beredskabscontainer, der<br />
indeholder førstehjælpsudstyr, brandslukker, brandtæppe o.l.,<br />
ligesom der er en mønttelefon for tilkald af ambulance og brandvæsen<br />
om nødvendigt. Containerne tjekkes hver 14. dage af<br />
Falck, fortæller Peer Bent Nielsen.<br />
Hver dag kl. 7.00 er der sikkerhedsinstruktioner,<br />
som opdateres<br />
hver tredje måned, eller<br />
når der sker ændringer med<br />
betydning for sikkerheden<br />
på byggepladsen. Ingen –<br />
heller ikke direktører eller<br />
bestyrelsesmedlemmer –<br />
kommer ind på byggepladsen<br />
uden at have gennemgået<br />
sikkerhedsinstruktionen.<br />
Der er regler for påklædning<br />
på byggepladsen. Alle skal<br />
bære sikkerhedshjelm, sikkerhedsfodtøj,<br />
lange benklæder<br />
og fluorescerende arbejdstøj<br />
eller sikkerhedsvest. Lange<br />
bukser for at skabe ensartethed<br />
i påklædningen og fordi<br />
der i en periode af byggeriet er<br />
risiko for at blive udsat for<br />
ætsende væsker, og bukserne<br />
kan forhindre eller forsinke,<br />
at kroppen kommer i nærkontakt<br />
med væskerne.<br />
Opdateringer af sikkerhedsog<br />
sundhedsplanen lægges<br />
ud på pc’ere opstillet i en<br />
opvarmet info-containere på<br />
byggepladsen, som har erstattet<br />
opslagstavlen med sikkerhedsinfo.<br />
I containerne er der<br />
fred og ro til at læse planen,<br />
som også kan udleveres på<br />
papir. En gang om ugen er<br />
der sikkerhedsinspektion<br />
(mønsterarbejdsplads), som<br />
ledes af sikkerheds<strong>lederen</strong> og<br />
med mødepligt for entreprenørerne.<br />
Hver 14. dag holdes<br />
der sikkerhedsmøde.<br />
Peer Bent Nielsen: – Det<br />
handler meget om at synliggøre<br />
risikofaktorerne og<br />
finde løsninger ved at bruge<br />
sin sunde fornuft og holde<br />
byggeplads og køreveje i god<br />
stand med tydelig skiltning.<br />
God sikkerhedskultur<br />
Den stadige fokus på sikkerhed<br />
har skabt en god sikkerhedskultur.<br />
Folk passer på<br />
hinanden – og gør de ikke<br />
det, er de her ikke, understreger<br />
Mikael Larsen.<br />
– Især de yngre håndværkere<br />
er meget interesserede i sikkerheden,<br />
men jeg synes vi får<br />
god respons på vores initiativer.<br />
Vi får mange henvendelser<br />
om "nær-ved-hændelser",<br />
ligesom vi registrerer alle<br />
uheld, selv om de ikke fører<br />
til fravær. Jo mere vi ved,<br />
des større chance har vi få at<br />
undgå de alvorlige ulykker.<br />
– Vi gør også meget ud<br />
af at tale med folk og påvirke<br />
holdninger.<br />
Mikael Larsen kan om nødvendigt<br />
stoppe arbejdet, hvis<br />
han skønner det nødvendigt,<br />
men alle har pligt til at påtale<br />
overskridelser af sikkerhedsreglerne.<br />
– Vi SKAL reagere. Alt andet<br />
er uacceptabelt, tilføjer Peer<br />
Bent Nielsen.<br />
Belønning<br />
Hver måned er der en "god<br />
cigar" til alle på byggepladsen,<br />
hvis der ikke er sket uheld og<br />
ulykker i den forløbne måned.<br />
I oktober var det en roastbeef.<br />
Tidligere har det været en<br />
flæskesteg, rødvin eller andet,<br />
som familien også har glæde<br />
af – og på den måde kommer<br />
budskabet helt hjem til<br />
håndværkernes familier.<br />
Mikael Larsen: – Vi har bevidst<br />
ikke skabt konkurrence<br />
om sikkerheden. Vi mener, at<br />
alle bør have en lille belønning,<br />
som er med til at skabe<br />
opmærksomhed om sikkerhed<br />
og sundhed. Det er jo et kollektivt<br />
ansvar, at vi passer på<br />
hinanden, og belønningen har<br />
en værdi, der gør, at vi ikke<br />
kan beskyldes for at ’købe<br />
folk’ – altså at de undlader at<br />
rapportere uheld og ulykker.<br />
– Det er vigtigt, at ingen<br />
kommer til skade af menneskelige<br />
grunde, men det har<br />
også betydning for Novo<br />
Nordisks og NNE’s omdømme,<br />
at vi kan bygge, uden at nogen<br />
kommer til skade, siger han.<br />
Stilladsbygger<br />
Som et lille eksempel på den<br />
seriøsitet, som sikkerhedesopgaven<br />
er grebet<br />
12<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
TEMA: Byggeri<br />
Jørgen Nielsen, Grønbech<br />
Construction, har aldrig været<br />
ude for, at sikkerhedskravene følges<br />
så tæt som på byggepladsen<br />
i Kalundborg, men han synes det<br />
er dejligt, fordi "jeg kan mærke,<br />
at svendene passer på hinanden<br />
i større udstrækning end ellers".<br />
UNDERENTREPRENØR:<br />
GODT AT DER FØLGES<br />
OP PÅ SIKKERHEDEN<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Mikael Larsen i<br />
Info-containeren, hvor de nyeste<br />
opdateringer af sikkerheds- og<br />
sundhedsplanen kan kaldes<br />
frem på en pc’er, så byggefolkene<br />
i fred og ro kan holde sig ajour<br />
med udviklingen og sikkerhedskravene.<br />
an på, kan nævnes, at der i<br />
næsten et halvt år var en<br />
autoriseret stilladsbygger på<br />
pladsen. Han var garanten<br />
for, at alle stilladser blev<br />
opført korrekt, og intet stillads<br />
blev flyttet, uden han<br />
var involveret.<br />
Ikke dyrere<br />
Det høje sikkerhedsniveau har<br />
ikke gjort byggeriet dyrere,<br />
vurderer de.<br />
Tværtimod får de meldinger<br />
fra underentreprenører om,<br />
at det økonomisk er en<br />
gevinst at have fokus på<br />
sikkerheden, fordi det<br />
forebygger de små fravær<br />
på et par dage eller<br />
tre, som fører til forsinkelser<br />
eller overarbejde.<br />
Folk møder<br />
hver dag.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder Mikael Larsen<br />
med det synlige bevis på<br />
hjelmen på, at han har<br />
gennemgået sikkerhedsinstruktion<br />
4.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>leder, Mikael Larsen, NNE,<br />
forudser, at om få år vil være helt<br />
naturligt, at bygherrer forlanger at se ulykkesstatistikker<br />
hos underleverandører og<br />
underentreprenører, og hvis statstikkerne<br />
ikke er ’pæne’, så bliver de ikke inviteret til<br />
at byde på opgaver, som dem NNE i øjeblikket<br />
udfører for Novo Nordisk i Kalundborg.<br />
– Sker der ulykker hos en underentreprenør,<br />
fordi der sløses med sikkerheden, smitter<br />
det af på bygherren, selv om denne ikke<br />
er direkte ansvarlig, forklarer han.<br />
Et sådan krav vil byggeleder Jørgen Nielsen<br />
fra Grønbech Construction hilse velkommen,<br />
idet virksomheden er godkendt og certificeret<br />
efter det såkaldte GES-system, Generel<br />
Entreprenør Sikkerhed. Firmaet har facade- og<br />
tagentreprisen på byggesagen i Kalundborg<br />
og har ca. 25 medarbejdere på pladsen.<br />
– Ulykkesstatistikken er en del af GESsystemet<br />
og fortæller bygherrerne, at vi har<br />
styr på vores sikkerhed og arbejdsforhold,<br />
fortæller han.<br />
Jørgen Nielsen oplever ikke, at sikkerhedskravene<br />
på byggepladsen i Kalundborg er<br />
specielt skrappe.<br />
– Det er bare Arbejdsmiljøloven, der håndhæves,<br />
men jeg har aldrig været ude for, at<br />
kravene følges så tæt op som her. Det synes<br />
jeg er dejligt, fordi jeg kan mærke, at<br />
svendene passer på hinanden i større udstrækning<br />
end ellers.<br />
– Om det er dyrt at være sikkerhedsbevidst?<br />
I forhold til hvad? Jeg ved, at ingen sikkerhed<br />
er for dyr, og det er jo for vores egen<br />
skyld, at der er fokus på sikkerheden.<br />
– Det handler vel også om at have tillid til<br />
hinanden, og at sikkerheds<strong>lederen</strong> er synlig.<br />
– Og så tror jeg, at den lille belønning spiller<br />
en større rolle for sikkerhedsbevidstheden,<br />
end vi tror.<br />
Mikael Larsen: – Arbejdsmiljøloven er det<br />
fundament, vi bygger videre på i samarbejde<br />
med entreprenørerne, som vi får<br />
mange input fra. Jeg er jo ikke alene bygherrens<br />
support men også entreprenørernes,<br />
som jeg diskuterer og udvikler sikkerhedskravene<br />
sammen med.<br />
– Det er jo et samarbejde at forebygge<br />
ulykker og uheld.<br />
Skepsis er vendt<br />
Entrepriseleder Henrik Stig Jensen, Chris<br />
Jensen A/S, erkender, at han var lidt skeptisk<br />
i begyndelsen over, at alle medarbejdere<br />
skulle til sikkerhedsinstruktion ikke alene<br />
én men flere gange i forløbet.<br />
– Men det er en rigtig god idé. Jeg er overbevist<br />
om, at folkene lytter mere til denne<br />
instruktion, end hvis det var vores egen<br />
sikkerhedsrepræsentant.<br />
– Også ronderingerne på byggepladsen er<br />
godt. Ingen af os har jo lyst til at blive<br />
grebet i at sløse med sikkerheden, når der<br />
er andre firmaer, der lytter med, siger han.<br />
– Og for det andet så sætter det jo fokus<br />
på sikkerheden, og vi har da indført ronderinger<br />
på vores eget værksted.<br />
– Sikkerhed i byggebranchen handler<br />
meget om oprydning. Er der ikke ryddet<br />
op, øges risikoen for uheld og ulykker, så<br />
det er der fokus på uafbrudt. Og netop<br />
denne fokus på sikkerheden er efter min<br />
mening den væsentligste årsag til, at der<br />
ikke er sket uheld eller ulykker. Henrik<br />
Stig Jensen mener ikke, at sikkerhedskravene<br />
gør arbejdsopgaven mere besværlig.<br />
– Tværtimod går arbejdet nemmere, når<br />
der er ryddet op.<br />
Chris Jensen har entreprisen med montering<br />
af rustfrie rør og har ca. 25 medarbejdere<br />
på pladsen.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 13
TEMA: Byggeri<br />
ET GODT KAMMERATSKAB GIVER<br />
EN MERE SIKKER ARBEJDSPLADS<br />
Antropolog fra Arbejdsmiljøinstituttet advarer<br />
ministeren imod at straffe medarbejdere, der ikke<br />
overholder sikkerhedsforskrifterne.<br />
Hun mener, at det vil give flere arbejdsulykker<br />
Det er risikabelt at stikke<br />
bøder ud til medarbejdere,<br />
der ikke overholder sikkerhedsforskrifterne.<br />
Det mener<br />
forsker i sikkerhed, Charlotte<br />
Baarts, der er antropolog og<br />
ph.d. på Arbejdsmiljøinstituttet.<br />
Efter hendes opfattelse<br />
vil det føre til flere arbejdsulykker.<br />
Debatten er opstået i<br />
kølvandet på, at arbejdsgivere<br />
har søgt at blive frikendt for<br />
ansvar i forbindelse med<br />
medarbejderes overtrædelse<br />
af Arbejdsmiljøloven.<br />
Arbejdsgiverne føler sig urimeligt<br />
behandlet, når de får<br />
en bøde, selvom de har stillet<br />
sikkerhedsudstyr til rådighed<br />
for medarbejderne og sikret<br />
sig, at de ved, hvordan det skal<br />
bruges. Det har fået beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjorth<br />
Frederiksen til at overveje, om<br />
medarbejderen skal kunne<br />
straffes med en bøde. En sådan<br />
ændring advarer Charlotte<br />
Baarts ministeren imod.<br />
– Sikkerhed er ikke et individuelt,<br />
men et fælles ansvar.<br />
Et forsøg på at ramme regelbrydere<br />
på den måde kan<br />
derfor virke stik imod hensigten,<br />
siger hun.<br />
Blev lærling<br />
I syv måneder var Charlotte<br />
Baarts lærling i et sjak af<br />
jord- og betonarbejdere. Det<br />
gav hende en klar oplevelse<br />
af, at sikkerheden på<br />
arbejdspladsen er et fælles<br />
anliggende. Medarbejderne<br />
lever generelt set op til<br />
reglerne, og de "opdrager"<br />
hinanden, fordi en lemfældig<br />
omgang med sikkerheden<br />
kan blive et problem for alle<br />
på arbejdspladsen.<br />
– Der er en stor social forebyggelse<br />
af ulykker, lyder<br />
Charlotte Baarts konklusion<br />
efter tiden på byggepladserne.<br />
– Håndværkerne er ikke ligeglade<br />
med deres egen eller<br />
arbejdskammeraternes sikkerhed<br />
– eller med at overholde<br />
sikkerhedsreglerne. De<br />
opfører sig ansvarligt og<br />
føler forpligtigelse og oprigtig<br />
interesse for hinanden.<br />
På byggepladsen oplevede<br />
hun, at opgaverne var meget<br />
forskellige og ofte uforudsigelige.<br />
Den enkelte jordog<br />
betonarbejder måtte hele<br />
tiden træffe valg, og der<br />
skulle ikke meget til at skabe<br />
uventede situationer, der<br />
hverken skyldtes manglende<br />
kendskab til eller overtrædelse<br />
af de eksisterende<br />
sikkerhedsregler, dumhed<br />
eller risikovillighed – men<br />
blot, at man ikke kan kontrollere<br />
alt.<br />
<strong>Sikkerheds</strong>udstyr bruges<br />
– Jord- og betonarbejderne<br />
bruger det foreskrevne<br />
sikkerhedsudstyr, siger<br />
Charlotte Baarts.<br />
– De ved godt, at deres<br />
arbejde er farligt, og derfor<br />
tager de også andre forholdsregler,<br />
som ikke er skrevet<br />
ned. F.eks. arbejder den<br />
medarbejder, der overlevede,<br />
fordi hans makker greb<br />
ham, inden han faldt ned<br />
fra 48 meters højde på en<br />
skorsten, hverken i højderne<br />
eller tæt ved byggeriets kanter.<br />
Den unge og uerfarne<br />
danner makkerpar med den<br />
ældre og mere erfarne, og<br />
betonarbejderne kommenterer<br />
hinandens måde at udføre<br />
håndværket på. Hvis<br />
den ene er uenig i den<br />
andens sikkerhedsmæssige<br />
valg, bliver han med sikkerhed<br />
gjort opmærksom på det.<br />
– Praktisk sans, dømmekraft<br />
og social fornemmelse medvirker<br />
også til at indlemme<br />
den enkelte arbejdskammerat<br />
i fællesskabet – eller at<br />
udstøde ham. Og netop<br />
betydningen af fællesskabet<br />
må vi ikke underkende,<br />
mener Charlotte Baarts.<br />
Fælles ansvar<br />
– Sikkerhed er altså ikke et<br />
individuelt ansvar, hvor den<br />
enkelte medarbejders handlinger<br />
og valg er isoleret fra<br />
sociale sammenhænge,<br />
påpeger Charlotte Baarts.<br />
– Skønt den enkelte medarbejder<br />
er den, der udøver<br />
konkrete handlinger og valg,<br />
bliver grundlaget for dem<br />
skabt i en social relation<br />
mellem medarbejderen,<br />
fællesskabet af arbejdskammerater,<br />
virksomheden og<br />
lovgivningen.<br />
Det bevirker, at den enkelte<br />
ikke blot passer på sig selv,<br />
men samtidig også på sine<br />
arbejdskammerater.<br />
Ved at skærpe straffebestemmelserne<br />
i arbejdsmiljøloven<br />
i forhold til den enkelte<br />
medarbejder, frygter hun, at<br />
ansvarligheden for arbejdskollegerne<br />
bliver nedbrudt.<br />
– Og ulykkeskurven vil, efter<br />
min opfattelse, stige i stedet<br />
for at falde, siger Charlotte<br />
Baarts.<br />
– Håndværkere generelt ser<br />
ikke stort på forskrifter og<br />
regler, så med økonomiske<br />
sanktioner risikerer man at<br />
nedbryde den sociale forebyggelse<br />
af ulykker, der i forvejen<br />
eksisterer i form af<br />
dannelsen af den ansvarlige<br />
medarbejder, der finder sted<br />
i arbejdsfællesskabet. Det<br />
betyder selvsagt ikke, at<br />
arbejdsfællesskabet skal stå<br />
til ansvar for den enkeltes<br />
handlinger. Det understreger<br />
blot, at sikkerhed er et fælles<br />
ansvar.<br />
Aktivitetskalenderen<br />
11., 12. og 13. april<br />
2005:<br />
Årskonference<br />
på Comwell Kolding<br />
14<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
TEMA: Byggeri<br />
SIKKERHEDEN FORBEDRES IKKE<br />
VED AT STRAFFE MEDARBEJDERNE<br />
Jura-professor vil hellere diskutere bødens størrelse<br />
end strafansvar<br />
Det vil være et afgørende<br />
brud med et generelt<br />
princip i dansk lovgivning,<br />
hvis man også vil straffe<br />
menige medarbejdere og<br />
ikke kun virksomheden for<br />
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.<br />
Det mener professor<br />
lic. jur. Gorm Toftegaard<br />
Nielsen, Aarhus Universitet,<br />
som advarer mod at gennemføre<br />
en sådan ændring<br />
af lovgivningen. Det vil efter<br />
hans vurdering få uoverskuelige<br />
konsekvenser, hvis<br />
man hver gang en virksomhed<br />
overtræder lovgivningen<br />
skal undersøge, hvem i<br />
virksomheden der er ansvarlig,<br />
da man må gå ud fra, at<br />
princippet om at gøre de<br />
menige medarbejdere<br />
ansvarlige udstrækkes til at<br />
gælde al anden lovgivning<br />
også.<br />
– Man forestiller sig formentlig<br />
ikke, at vi skal have<br />
forskellige retsprincipper fra<br />
lov til lov, tilføjer han.<br />
Advarslen falder, efter at<br />
beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjort Frederiksen har<br />
sat embedsmænd og<br />
Arbejdstilsynet i gang med<br />
et udredningsarbejde med<br />
henblik på en lovændring,<br />
så menige medarbejderne<br />
kan gøres personligt ansvarlige<br />
for overtrædelser af<br />
arbejdsmiljøloven.<br />
Svært og dyrt<br />
– Ministeren er tilsyneladende<br />
ikke i stand til at modstå<br />
det politiske pres, som<br />
store arbejdsgiverorganisationer<br />
har lagt på ham for<br />
at få en ændring. Jeg synes,<br />
det er udtryk for en primitiv<br />
tankegang at tro, det vil forbedre<br />
sikkerhed og sundhed<br />
på arbejdspladserne. Det vil<br />
tillige være svært og meget<br />
dyrt at finde ud af, om medarbejderne<br />
og hvilke medarbejdere<br />
i givet fald, der skal<br />
drages til ansvar.<br />
– Det er et afgørende retsprincip,<br />
at det er virksomheden<br />
eller selskabet bag<br />
den, der drages til ansvar, og<br />
på mange andre områder<br />
også direktøren.<br />
– Vi skal have et system, der<br />
er rimeligt og opleves rimeligt<br />
af alle parter, og det vil<br />
ikke være rimeligt at bruge<br />
store ressourcer på at løfte<br />
bevisbyrden.<br />
– Jeg forstår godt frustrationen,<br />
hvis ledelsen har<br />
gjort en stor indsats for at<br />
indskærpe reglerne og stillet<br />
det nødvendige sikkerhedsudstyr<br />
til rådighed, og så<br />
alligevel straffes, fordi medarbejderne<br />
uden ledelsens<br />
viden overtræder reglerne<br />
eller ikke bruger udstyret.<br />
Men det er ikke ledelsen,<br />
der straffes men virksomheden.<br />
I modsætning til mange<br />
andre områder, straffer man<br />
ikke direktøren for overtrædelse<br />
af arbejdsmiljøloven.<br />
– Men det må være rimeligt<br />
nemt at sende et signal om,<br />
at overtrædelser ikke accepteres.<br />
Det kan i hvert fald<br />
ikke være hensigtsmæssigt,<br />
at denne pædagogiske opgave<br />
lægges over på det offentliges<br />
skuldre, fordi virksomhederne<br />
ikke selv evner at<br />
løse den.<br />
Gorm Toftegaard Nielsen:<br />
– Er det rimeligt, at bagermesteren<br />
med én medarbejder straffes lige så<br />
hårdt som virksomheden med en<br />
milliardomsætning?<br />
– Jeg synes også, at lovovertrædere<br />
skal straffes, men<br />
medarbejderne overtræder jo<br />
ikke arbejdsmiljøloven for<br />
egen vindings skyld.<br />
Tværtimod risikerer de liv og<br />
lemmer. Jeg tror, det sker i<br />
loyalitet med arbejdsgiveren,<br />
og det er jo virksomheden,<br />
der høster gevinsten ved<br />
overtrædelsen.<br />
– Man straffer heller ikke de<br />
fiskere, der er med til ulovlig<br />
fangst, selv om den kan give<br />
dem en større indtjening.<br />
Det er skipperen, der straffes<br />
– altså arbejdsgiveren.<br />
Bødestørrelser<br />
Gorm Toftegaard Nielsen<br />
mener, der er større grund<br />
til at diskutere bødernes<br />
størrelse i forbindelse med<br />
overtrædelse af arbejdsmiljøloven<br />
end at slække virksomhedernes<br />
ansvar.<br />
– Bøderne har ikke en<br />
størrelse, der er ødelæggende<br />
for nogen virksomhed, og<br />
det skal de vel heller ikke<br />
have, men er det rimeligt, at<br />
bagermesteren med én<br />
svend straffes lige så hårdt<br />
som virksomheden med en<br />
milliardomsætning for den<br />
samme lovovertrædelse.<br />
– I EU’s Konkurrencelov er<br />
praksis jo en helt anden. Her<br />
udmåles bøderne efter virksomhedernes<br />
omsætning, og<br />
det er måske en diskussion<br />
værd at efterligne det princip,<br />
hvis man tror, bøder er<br />
adfærdsregulerende.<br />
Screening<br />
rammer plet<br />
Arbejdstilsynet har i de<br />
seneste måneder arbejdet på<br />
at udvikle en metode til at<br />
screene virksomheder og har<br />
også kørt et pilotprojekt og<br />
afprøvet screeningsmetoden i<br />
praksis på 300 virksomheder<br />
inden for forskellige brancher<br />
og i forskellige størrelser<br />
af virksomheder.<br />
Ved afprøvningen sendte<br />
Arbejdstilsynet først én tilsynsførende<br />
ud for at screene<br />
virksomheden. Kort tid efter<br />
gennemførte en anden tilsynsførende<br />
et grundigt tilsyn<br />
– et tilpasset tilsyn – på den<br />
samme virksomhed – uanset<br />
resultatet af screeningen.<br />
De to tilsynsførende måtte<br />
ikke tale sammen om de<br />
resultater, som de nåede<br />
frem til, før begge besøg var<br />
gennemført og afrapporteret.<br />
Resultatet af afprøvningen<br />
viste, at den tilsynsførende<br />
kun i ganske få tilfælde "frikendte"<br />
en virksomhed, som<br />
egentlig burde have været<br />
kigget grundigere efter i<br />
sømmene. Metoden er nu<br />
justeret, så disse tilfælde forventes<br />
at blive endnu færre.<br />
Kilde: Nyhedsbrev fra<br />
Beskæftigelsesministeriet.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 15
ÅRHUS BLÆSER TIL KAMP<br />
MOD SYGEFRAVÆRET<br />
Især behandlingsdelen, gør "Go’ bedring"<br />
interessant, siger områdechef<br />
Med i gennemsnit 19<br />
sygedage pr. medarbejder<br />
pr. år har det længe stået<br />
højt på dagsordenen i Lokalcenter<br />
Havkær/Sabro i Århus<br />
Kommune at sænke sygefraværet<br />
og forsøge at få bugt<br />
med langtids-sygemeldingerne.<br />
De 220 medarbejdere hører<br />
ind under magistratens 3.<br />
afdeling, der dækker ældresektoren<br />
i kommunen, og det<br />
var i lokalcentrets sikkerhedsudvalg,<br />
idéen til at gå i samarbejde<br />
med Falck om konceptet<br />
"Go’ bedring" opstod.<br />
– Vi kæmper hårdt for at<br />
sænke sygefraværet og især<br />
for at sætte ind imod de<br />
årsager, som vi kan påvirke,<br />
siger områdechef Birgitta<br />
Sloth Christiansen fra lokalcentret.<br />
– Det kan selvfølgelig være<br />
svært at forhindre en influenza<br />
eller en forkølelse, men<br />
skyldes fraværet for hårdt<br />
fysisk arbejde, et dårligt<br />
psykisk arbejdsmiljø eller problemer<br />
på hjemmefronten,<br />
har vi gode muligheder for at<br />
hjælpe. Det er behandlingsdelen<br />
i forsøgsordningen, der<br />
er mest interessant, men også<br />
statistiske oplysninger kan vi<br />
bruge aktivt.<br />
Hun understreger, at lokalcentrets<br />
ledelse ikke flygter<br />
fra ansvaret i forbindelse<br />
med medarbejderes sygdom.<br />
– Når en medarbejder melder<br />
sig syg, modtager vi en mail<br />
fra Falck, og i overensstemmelse<br />
med arbejdspladsens<br />
sygefraværspolitik ringer vi<br />
medarbejderen op samme<br />
dag og aftaler, hvordan den<br />
løbende dialog skal finde<br />
sted, siger hun.<br />
Lille grundlag<br />
Efter den første måned er<br />
der naturligvis ikke så stort<br />
et erfaringsgrundlag.<br />
– I oktober havde vi 66 sygemeldinger,<br />
og af dem takkede<br />
22 pct. ja til hjælp. Det handlede<br />
mest om smerter i bevægeapparatet,<br />
fortæller<br />
områdechefen.<br />
– 22 pct. kan synes som et<br />
lille tal, men forkølelse,<br />
influenza og lignende klarer<br />
medarbejderne typisk selv.<br />
Det er jo trods alt sundhedssektoren,<br />
vi arbejder i.<br />
Det hårde fysiske arbejde<br />
sætter sine spor hos mange<br />
medarbejdere – også selv om<br />
der gennem en årrække har<br />
været sat aktivt ind bl.a. med<br />
specialkurser i korrekte<br />
arbejdsmetoder, tekniske<br />
hjælpemidler m.v.<br />
– Nu håber vi, at mulighederne<br />
i "Go’ bedring" kan<br />
trække os i den rigtige retning,<br />
siger Birgitta Sloth<br />
Christiansen, der omvendt<br />
må erkende, at det ikke er<br />
altid, en ambitiøs indsats<br />
giver det ventede afkast.<br />
– Byrådet har tidligere som<br />
et to-årigt forsøg bevilget 6<br />
mio. kr. til motion i arbejdstiden<br />
på seks arbejdspladser<br />
inden for plejeområdet –<br />
uden at der kunne konstateres<br />
nogen positiv effekt på<br />
sygefraværet, fortæller hun.<br />
Uddannelse<br />
På længere sigt er Birgitta<br />
Sloth Christiansen ikke i tvivl<br />
om, at der også vil være<br />
medarbejdere med behov for<br />
den psykosociale del af tilbuddet<br />
i "Go’ bedring".<br />
Det er et stort ansvar og<br />
mange krav, de ofte ret unge<br />
piger stilles over for.<br />
– Måske skal man se på<br />
SOSU-uddannelsens længde.<br />
SOSU-uddannelsen er kun<br />
et-årig, og det er ikke meget<br />
ballast at komme ud med,<br />
når man skal kunne imødekomme<br />
de store forandringer,<br />
der i de senere år er sket<br />
og fortsat sker indenfor det<br />
offentlige f.eks. i form af<br />
øget anvendelse af teknologi<br />
og krav til dokumentation,<br />
siger hun.<br />
– Og på det menneskelige<br />
plan står du pludselig med<br />
ansvaret for fem beboeres<br />
tilværelse – lige fra, hvad der<br />
er i køleskabet, over at skabe<br />
indhold i en dagligdag til<br />
kontakten til de pårørende<br />
osv. Selv om vi gør, hvad vi<br />
kan for at støtte de unge<br />
piger, er det for mange en<br />
temmelig barsk oplevelse –<br />
ikke mindst, når man arbejder<br />
i et socialt belastet kvarter<br />
som Havkær/Sabro.<br />
Følger projektet<br />
Det er penge afsat i det kommunale<br />
budget, der betaler<br />
forsøgsordningen med Falck,<br />
og Århus Kommune følger<br />
projektet spændt.<br />
– Vi forsøger os frem med<br />
forskellige initiativer, siger<br />
konsulent Anders Haugaard,<br />
magistratens 3. afdeling.<br />
– På vores område ligger<br />
sygefraværet pr. medarbejder<br />
på 20,1 dage om året.<br />
Baggrund:<br />
Go’ bedring<br />
"Go’ bedring" er navnet på et<br />
koncept, Falck har skabt.<br />
Konceptet går ud på, at den<br />
syge medarbejder melder sig syg<br />
hos Falck, der afklarer, om det<br />
handler om egen sygdom eller<br />
barns første sygedag.<br />
Er det egen sygdom, får medarbejderen<br />
tilbud om at blive<br />
kontaktet af en sygeplejerske,<br />
der kan hjælpe medarbejderen<br />
til den rigtige behandling –<br />
eventuelt vise videre til det<br />
sygehus, speciallæge eller til<br />
behandling hos Falcks korps af<br />
zoneterapeuter, kiropraktorer,<br />
fysioterapeuter, massører og<br />
psykologer.<br />
Behandlingen omfatter både<br />
fysiske og psykiske problemer.<br />
Behandlingen er gratis for medarbejderen.<br />
Fra Falck får ledelsen en sygefraværs-rapport,<br />
hvor det overordnet<br />
fremgår, om sygefraværet<br />
omhandler bevægeapparatet<br />
eller den psykosociale del.<br />
Rapporten giver arbejdsgiveren<br />
mulighed for at se, hvor stor en<br />
del af det samlede sygefravær,<br />
der skyldes privat- eller arbejdsrelateret<br />
stress, barns første<br />
sygedag, smerter i bevægeapparatet,<br />
influenza, hoved- eller<br />
mavepine eller andet.<br />
Århus Kommune og Falck har<br />
pr. 1. oktober indgået en et-årig<br />
forsøgsaftale, der omfatter<br />
Lokalcenter Havkær/Sabro<br />
samt kommunens daginstitutions-område.<br />
Der betales<br />
450 kr. pr. medarbejder for ordningen<br />
– der efter forsøgs-året<br />
stiger til "normalprisen" 1.500<br />
kr. pr. medarbejder, hvis parterne<br />
fortsætter samarbejdet.<br />
Sporvejene og vej- og kloakområdet<br />
ligger højere, mens<br />
også børn og unge-området<br />
med 18,9 dage ligger i toppen.<br />
Det gennemsnitlige<br />
årlige antal sygedage for<br />
samtlige ansatte i Århus<br />
Kommune er 18,1, så vi har<br />
en klar interesse i at nedbringe<br />
sygefraværet både af<br />
hensyn til medarbejderne,<br />
en bedre service til borgerne<br />
og en bedre udnyttelse af<br />
resurserne.<br />
16<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
SYG? HVORFOR DET ...<br />
Vi ved, at sygefravær lægger<br />
beslag på mere end<br />
100.000 årsværk, og en del<br />
af det fravær kan tilskrives<br />
forhold på arbejdspladsen.<br />
Den del af sygefraværet vil<br />
regeringen gerne nedbringe,<br />
og derfor skal APV’en fra<br />
1. januar 2005 også forholde<br />
sig til sygefravær.<br />
– Vi be’r jer ganske enkelt<br />
vurdere, om det er forhold<br />
på arbejdspladsen, der gør<br />
folk syge, forklarede kredschef<br />
i Arbejdstilsynet,<br />
Palle Graversgaard, kreds<br />
Sønderjyllands Amt, på årets<br />
temamøde i Region Fyn og<br />
Jylland Syd, hvor emnet var<br />
til debat.<br />
– Udfordringen bliver at<br />
finde de forhold i arbejdsmiljøet,<br />
der kan medføre<br />
sygefravær.<br />
Ved at sætte fokus på de forhold<br />
på arbejdspladsen, der<br />
gør folk syge, ved I også, hvor<br />
der skal sættes ind med forbedringer,<br />
påpegede han.<br />
Pligten til at inddrage sygefravær<br />
i APV’en træder i kraft<br />
1. januar 2005, dog først ved<br />
den næste revision af APV’en.<br />
Der er pligt til revision af APV<br />
senest hvert 3. år. Mangler<br />
sygefraværet i APV’en vil det<br />
medføre et påbud.<br />
Et andet element i indsatsen<br />
mod arbejdsbetinget sygefravær<br />
er en sygefraværspolitik.<br />
- Har virksomheden ikke<br />
udarbejdet en sygefraværspolitik,<br />
kan virksomhedens<br />
egenindsats ikke blive vurderet<br />
som høj, fortalte Palle<br />
Graversgaard.<br />
Mads Christian Madsen (med ryggen<br />
til) og Kay Johnsen, i samtale<br />
med Jytte Kæraa fra Frederiksborg<br />
Amt, der på temadagen i Middelfart<br />
fortalte, hvordan man har båret<br />
sig ad med at reducere sygefraværet<br />
på flere af amtets arbejdspladser.<br />
SIKKERHEDSARBEJDET<br />
HÅNDTERES I ET ´ SYSTEM<br />
A-skade registrerer og anmelder ulykker og kan<br />
være en væsentlig brik i det forebyggende arbejde<br />
A-skade er blevet det mest<br />
udbredte administrationssystem,<br />
når det handler om<br />
at registrere, anmelde og<br />
forebygge arbejdsskader.<br />
Systemet håndterer nemlig<br />
alle væsentlige funktioner i et<br />
og samme system, og det betyder,<br />
at den enkelte virksomhed<br />
sparer omkostninger samtidig<br />
med, at den får overblik<br />
over området og forenkler<br />
den daglige administration.<br />
A-skade er elektronisk tilkoblet<br />
Arbejdstilsynets anmeldelsessystem<br />
EASY. Det betyder, at<br />
virksomhedens registrering<br />
af skaden automatisk sendes<br />
videre til EASY, ligesom den<br />
distribueres til relevante instanser<br />
som Arbejdsskadestyrelsen,<br />
Arbejdstilsynet,<br />
forsikringsselskab m.v.<br />
Via nettet<br />
Det er firmaet frontAvenue,<br />
der har udviklet systemet i<br />
samarbejde med brugere og<br />
myndigheder.<br />
– Systemet er internetbaseret<br />
og kan benyttes på en hvilken<br />
som helst pc med forbindelse<br />
til nettet – både i Danmark<br />
og i udlandet, fortæller Erik<br />
Normann, der er salgschef i<br />
frontAvenue.<br />
– Alle data lagres i en central<br />
database i virksomheden og<br />
er altså samlet ét sted. Det<br />
giver arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation<br />
et detaljeret<br />
datagrundlag på sikkerhedsområdet,<br />
og dermed er det<br />
også let at hente dokumentation<br />
som støtte for en miljøcertificering.<br />
Det er systemadministratoren,<br />
der giver den enkelt bruger<br />
rettigheder i forhold til<br />
vedkommendes funktion<br />
i sikkerhedsorganisationen.<br />
Dermed kan adgangen til<br />
personfølsomme oplysninger<br />
reguleres.<br />
Man kan selv vælge, om en<br />
anmeldelse skal foretages<br />
centralt af virksomhedens<br />
administration eller decentralt<br />
af den enkelte sikkerhedsrepræsentant.<br />
Statistik<br />
Det er ikke kun anmeldelsespligtige<br />
ulykker, der håndteres<br />
i systemet. Det er også<br />
beregnet til ikke-anmeldelsespligtige<br />
skader som f.eks.<br />
"nær-ved-hændelser". Systemet<br />
kan derfor blive en vigtig<br />
brik i det forebyggende<br />
arbejde, da det automatisk<br />
udarbejder statistikker, der<br />
viser hvor, hvornår og hvordan<br />
hændelserne finder sted.<br />
Derudover føres der journal<br />
på den enkelte sag, hvor korrespondance,<br />
dokumenter,<br />
fotos m.v. samles, ligesom<br />
den enkelte sags omkostninger<br />
kan beregnes.<br />
På skærmbilledet kan brugeren<br />
tilføje oplysningsfelter,<br />
der er relevante for den<br />
enkelte virksomhed, ligesom<br />
systemet kan leveres med<br />
virksomheds- eller brancherelaterede<br />
sagsformater.<br />
A-skade opdateres og udvikles<br />
løbende. I begyndelsen af<br />
2005 regner frontAvenue<br />
eksempelvis med at udvide<br />
systemet til også at omfatte<br />
håndtering af forsikringsskader<br />
på bygninger, køretøjer,<br />
maskiner m.m.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 17
REGIONSNYT<br />
ÅRSMØDE NORD GENVALGTE FORMANDEN<br />
SSID Nords årsmøde blev<br />
holdt på Grenå Kraftvarmeværk<br />
med 20 deltagere<br />
– 3 flere end sidste år, så målsætningen<br />
om flere aktive<br />
holder.<br />
Driftsleder Poul Poulsen bøde<br />
velkommen, hvorefter daglig<br />
sikkerhedsleder Leif Kristensen<br />
fortalte om værket og dets<br />
drift både som kulfyret værk<br />
og med afbrænding af halm<br />
og anden biobrændsel. Spørgelysten<br />
var stor, inden deltagerne<br />
gik over til årsmødet.<br />
Formanden, Poul Christian<br />
Jespersen, fortalte om det<br />
forløbne års aktiviteter og de<br />
diskussioner om fremtidige<br />
møder, der havde været i<br />
område- nu regionsudvalget.<br />
Der var blevet talt om møder<br />
kun for private eller offentlige<br />
virksomheder, møder kun<br />
for deltidssikkerhedsleder og<br />
endelig kun landsdækkende<br />
møder. Stemningen i forsamlingen<br />
var for større<br />
møder for alle grupperinger<br />
med flere oplægsholdere.<br />
Der er nu 128 medlemmer i<br />
Nord.<br />
På grund af de nye vedtægter<br />
foreslog formanden, at<br />
alle var på valg. Valgt blev:<br />
Poul Chr. Jespersen, Aarhus<br />
tekniske Skole, formand<br />
Jan Leslie Sørensen,<br />
BASF Health & Nutrition A/S<br />
Arne Nielsen,<br />
Ålborg Universitet<br />
Erling Laursen,<br />
Ålborg tekniske Skole<br />
Som suppleanter blev valgt:<br />
Bjarne Møller,<br />
Frederikshavn Kommune<br />
Leif Kristensen,<br />
Elsam Grenå Kraftvarmeværk<br />
Alle deltager i regionsudvalgsmøderne.<br />
Ud af områdeudvalget trådte<br />
Leif Hindby, Århus kommunale<br />
Værker. På hele SSID<br />
Nords vegne skal lyde en<br />
stor tak til Leif for hans<br />
mangeårige indsats i områdeudvalget<br />
heraf flere år som<br />
formand. God vind fremover.<br />
Næste årsmøde holdes onsdag<br />
den 23. november 2005<br />
kl. 10.00 hos DanoGips i<br />
Hobro.<br />
Dagen sluttede med diskussion<br />
ud fra et spændende<br />
oplæg fra Leif Kristensen om<br />
helbredskontrol af medarbejdere<br />
og rundvisning på<br />
værket. Stor tak til Grenå<br />
Kraftvarmeværk for arrangementet.<br />
Næste regionsmøde er<br />
planlagt til AROS, Århus,<br />
i slutningen af februar og<br />
vil handle om styring af<br />
arbejdsmiljø under nybyggeri,<br />
sikkerhed på byggepladser<br />
samt de nye regler<br />
om forhåndgodkendelse.<br />
Poul Chr. Jespersen<br />
Region Syd<br />
Fyn og Jylland Syd blev til<br />
Region Syd<br />
Område Fyn og område<br />
Jylland Syd holdt i slutningen<br />
af november deres fælles årsmøde,<br />
hvor de fremmødte i<br />
enighed valgte den hidtidige<br />
formand for Område Jylland<br />
Syd, Kay Johnsen, til Region<br />
Syds første formand. Mødet<br />
blev holdt hos Velux i Østbirk.<br />
Det var ellers meningen at<br />
holde årsmødet hos Vestfyns<br />
Bryggeri i Assens, men bryggeriet<br />
er i gang med en større<br />
ombygning og derfor blev<br />
det flyttet. Heldigvis var der<br />
hjælp at hente hos Velux og<br />
Bent Kristensen.<br />
Der var desværre ikke tilmeldt<br />
ret mange til arrangementet.<br />
Det var en skam for dem, der<br />
ikke deltog. De gik nemlig<br />
glip af en stor oplevelse.<br />
Velux havde sammensat en<br />
virkelig spændende dag med<br />
besøg på virksomhedens<br />
meget imponerende samling<br />
og en prøvetur i en vindtunnel.<br />
Begge dele var en stor<br />
oplevelse for de, som deltog.<br />
Efter de oplevelser fortalte<br />
Henrik Ingemann fra Socialt<br />
Netværk Fyn om det rummelige<br />
arbejdsmarked, og hvordan<br />
den opgave er grebet an<br />
på fynske virksomheder.<br />
Selve årsmødet, hvor ca<br />
halvdelen af deltagerne var<br />
fra hvert område, blev afviklet<br />
med følgende resultat:<br />
Formand: Kay V. Johnsen<br />
Udvalgsmedlem:<br />
Mads Chr. Madsen,<br />
valgt for 2 år.<br />
Udvalgsmedlem:<br />
Jørgen Schächter,<br />
valgt for 1 år.<br />
Udvalgsmedlem:<br />
Bestyrelsen kom allerede på sit første møde i strid modvind. Fra venstre er<br />
det Christian Kold Mikkelsen, Lars Vestergård Jensen, Bent Kristensen,<br />
Kay V. Johnsen og Mads Chr. Madsen. Jørgen Schächter var blæst videre<br />
til næste møde og er derfor ikke med på billedet.<br />
Lars Vestergård Jensen,<br />
valgt for 1 år.<br />
1. suppleant:<br />
Christian Kold Mikkelsen<br />
2. suppleant:<br />
Bent Kristensen.<br />
Det nye udvalg vil, som det<br />
ses på ovenstående billede<br />
optaget i vindtunnelen hos<br />
Velux, stå sammen selv i<br />
strid modvind og vil snarest<br />
holde sit første møde, hvor<br />
programmet for 2005 vil<br />
blive fastlagt og så hurtigt<br />
som muligt lagt på hjemmesiden.<br />
Kay V. Johnsen<br />
18<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004
Region Øst<br />
København og Sjælland<br />
blev til Region Øst<br />
Ole Vendelbo, DTU, blev<br />
enstemmigt valgt til formand,<br />
da Område Sjælland<br />
og Område København i<br />
Arbejdsmiljørådets Servicecenter<br />
holdt deres fælles årsmøde,<br />
som markerede fusionen<br />
mellem de to områder<br />
til Region Øst.<br />
Det er ikke en scene fra "Den sidste<br />
Samurai" men arbejderbeskyttelse<br />
– fra Arbejdsmiljøcentrets udstilling,<br />
der desværre lukker ved årsskiftet.<br />
Den øvrige bestyrelse består<br />
af: Eva Tauby, Toms, valgt<br />
for 2 år og Sri Sai Das,<br />
NCC, og Charlotte<br />
Breinholt, Junckers, valgt<br />
for 1 år. Tove Skands,<br />
Danmarks Fødevareforskning,<br />
og Bjarne Petersen,<br />
København Kommunes<br />
Socialcenter, er suppleanter.<br />
Årsmødet blev indledt med<br />
en rundtur i udstillingen om<br />
Arbejderbeskyttelse, som<br />
desværre lukker med udgangen<br />
af året. Jacob Munk fra<br />
BAR bygge-anlæg fortalte<br />
om udstillingens historie.<br />
Deltagerne så bl.a. eksempler<br />
på ulykker med rundsave og<br />
uafskærmede maskiner, og<br />
de så hvordan et ergonomisk<br />
korrekt køkken skal<br />
indrettes.<br />
Fald- og snubleulykker<br />
analyseres<br />
Kirsten Jørgensen fra<br />
Arbejdstilsynet fortalte om<br />
projektet "Det tilsyneladende<br />
ufarlige" hvor man<br />
gik i kødet på de mange<br />
ulykker, der sker, uden at der<br />
er en kendt risiko. Derfor er<br />
det svært at få emnet ind i<br />
APV og virksomhedernes<br />
sikkerhedsarbejde, og ulykkerne<br />
henlægges let som<br />
"hændelige".<br />
Kirsten Jørgensen fra Arbejdstilsynet fortalte på årsmødet om AT’s kampagne<br />
om det tilsyneladende ufarlige arbejde, der kan udvikle sig til<br />
alvorlige ulykker.<br />
400 ulykker er udvalgt til en<br />
nærmere analyse af en<br />
arbejdsgruppe i AT.<br />
Resultaterne skal bruges til<br />
forebyggelse – og det hører<br />
vi nærmere om i 2005.<br />
Fusion mellem Sjælland<br />
og København<br />
Årsmødet samlede 30 deltagere,<br />
heraf 11 fra Sjælland.<br />
Ole Vendelbo, formand for<br />
område København, fortalte<br />
om aktiviteterne i<br />
København, mens områdeudvalget<br />
fra Sjælland ikke<br />
var tilstede. Den fremtidige<br />
indsats vil være at lave 2-3<br />
medlemsmøder, understøtte<br />
udvikling af medlemsarkiv<br />
og maillister og drøfte foreningens<br />
samlede udvikling.<br />
Der var stor opbakning til<br />
bestyrelsens idé om parallelle<br />
sessioner på årskonferencen<br />
i Kolding, og Ole fik<br />
flere kommentarer og ideer<br />
at arbejde videre på, så en<br />
foreløbig idéliste til det<br />
kommende års arrangementer<br />
ser således ud:<br />
• Støv og eksplosioner (Atex)<br />
• Besøg på DTU (highligts<br />
som rent-rum, indeklimacenter,<br />
lyddødt rum)<br />
• Støjbekæmpelse<br />
• Besøg hos Arbejdstilsynet<br />
i Landskronagade<br />
Ole Vendelbo<br />
AMR uddeler sikkerhedspriser<br />
Ni virksomheder nomineret til de tre priser, der uddeles 13. december<br />
Ni virksomheder er nomineret<br />
til Arbejdsmiljørådets<br />
<strong>Sikkerheds</strong>priser 2004, når<br />
rådet holder sikkerhedsdag<br />
på Hotel Nyborg Strand<br />
mandag den 13. december.<br />
I kategorien "Virksomheder<br />
med særlig indsats og et<br />
opnået højt sikkerkedsniveau"<br />
er de nominerede<br />
Danfoss Kolding, DR med<br />
DR Byen og SCA Packaging.<br />
I kategorien "Virksomheder<br />
med få ansatte eller mange<br />
små arbejdssteder, der har<br />
gennemført en særlig indsats<br />
og opnået et godt sikkerhedsniveau"<br />
er J.F. Stål,<br />
IDA Service og Parkering<br />
København udvalgt til den<br />
endelige dyst, mens det er<br />
blandt KPMG, BST JOB +<br />
MILJØ og Århus Kommune<br />
BST vinderen af kategorien<br />
"Virksomheder, der har ydet<br />
god rådgivning i sikkerhed<br />
og med et godt resultat" skal<br />
findes.<br />
Priserne uddeles af beskæftigelsesminister<br />
Claus Hjorth<br />
Frederiksen.<br />
Dagen indledes med et par<br />
faglige indlæg. Direktør i<br />
Arbejdstilsynet, Jens Jensen,<br />
fortæller om "Det gode sikkerhedsarbejde<br />
og frontløberne".<br />
Derefter præsenterer<br />
Arbejdsmiljørådet sit<br />
projekt om integrering af<br />
ulykkesforebyggelse i undervisningen<br />
på de tekniske<br />
uddannelser.<br />
<strong>Sikkerheds</strong><strong>lederen</strong> 4/2004 19
Ikke bare sikker, men ekstra sikker. Sundstrøm SR-500 helt<br />
nyudviklet motoriseret åndedrætsværn med mange muligheder.<br />
Selvkalibrerende motor med meget enkel håndtering. Højt luftflow med to volumener på henholdsvis 175 og<br />
225 liter/min. Unikt alarmsystem med både lys, lyd og vibrator. EMC-godkendt. Lav vægt og meget komfortabel<br />
i brug. Enkelt filterprogram. Speciel polyurethan slange, som er meget fleksibel og slidstræk. Til systemet<br />
kan kobles fire forskellige ansigtsdele efter behov. Bl.a. unik visir skærm, hætter og helmaske.<br />
kontakt os på tlf. 66 11 70 30 eller send os en mail på info@cnsafety.dk<br />
Wichmandsgade 15 • 5100 Odense C • Telefon 6611 7030 • info@cnsafety.dk