2.02 master

Sikkerhedslederen 

Medlemsblad for Sammenslutning af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Næstformand 

Kasserer 

Bestyrelsesmedlem 

Bestyrelsesmedlem 

Områdeformænd 

Områdeformand 

Jylland Nord 


Jylland Syd 


Fyn 


Sjælland 


København 

Konferenceudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

Direktør Poul M. Schmidt 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen 

Udstillingsudvalget 

Direktør Jens Jørgensen 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 

Ansvarshavende Erik Brødbæk 

Redaktør Jens Stokholm 

Journalist Lars Nielsen 

2 Sikkerhedslederen 2/2002 


COOP DANMARK PERSONALE 


HOFFMANN A/S 


BST ÅRHUS 

Hjemmesideudvalget 


Sektionsleder Ole Vendelbo 

Vedtægtsudvalget 


Miljø- og kvalitetschef Per Bech 


Sekretariat 


DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 


KOOPERS DENMARK A/S 

Sikkerhedsleder Leif Hindby 

ÅRHUS KOMMUNALE VÆRKER 


HOFFMANN A/S 


KOPPERS DENMNARK A/S 

Afdelingslederleder Palle Bennow 

SDC UDVIKLING A/S 

Næste nummer af Sikkerhedslederen september 2002. 


DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 

43 86 34 40 

erik_broedbaek@fdb.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

87 33 11 00 

pms@bstaarhus.dk 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

89 40 15 00 

lehi@akv.aarhus.dk 

76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

63 31 31 68 

bechp@koppers-europe.com 

44 70 20 11 

pb@sdc.dk 

45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Jens Stokholm senest den 30. august. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og 

eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Redaktør: Jens Stokholm • Bülowsvej 26, 4 • 1870 Frederiksberg • 33 22 00 61 • e-mail: jst@hmsman.dk • www.hmsman.dk 

Layout: Erik Stokholm • e-mail: est@tdcadsl.dk 

Tryk: EH-TRYK • Tlf.: 86 10 22 88 • Fax: 86 10 10 64 

Indhold 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Sikkerhedslederen 3 

Årskonference 2002 4 

Filmanmeldelse 6 

Generalforsamling 10 

Virksomhedsportræt 12 

Novozymes 

Arbejdsmiljø i 15 

Vejle kommune 

Lars’ Klumme 18 

Landet Rundt 19 

Områdenyt 22 

Aktivitetskalender 23 

Sekretær: Jette Vinther • SSID‘s sekretariat • Kongsvang Allé 25 • 8000 Århus C • Tlf.: 86 11 04 11 • Fax: 86 11 30 97 • e-mail: sekretariatet @ ssid.dk • www.ssid.dk

Nyt fra bestyrelsen 

SSID’s flagskib Årskonferencen blev afviklet 

i perioden 15. –17. april i Kolding. Aldrig har 

der været så mange deltagere (200), aldrig 

har der været så massive positive tilbagemeldinger 

på program og indledere, og aldrig 

har vi haft så stor og aktiv udstilling, som vi 

havde i år. 

Der skal lyde en velment tak til alle som 

bidrog til denne succes, ikke mindst konferencedeltagerne. 

Det bliver noget af en 

udfordring at følge op til næste år. 

I konferenceperioden afholdte vi også generalforsamling. 

Igen var det positivt at opleve 

mange deltagere, der aktivt deltog i debatten. 

Bestyrelsen blev efter kampvalg suppleret 

med 2 nye medlemmer, idet jobskifte gjorde 

det nødvendigt for Per Olsen og Jens Jørgensen 

at udtræde. Vi byder velkommen til 

Ole Vendelbo, DTU og Per Bech, Koppers 

i Nyborg, samt til suppleanterne Lise Heimark, 

København og Jens Chr. Jespersen, 

Århus. 

Sikkerhedslederen 

Arbejdsmiljøreform anno 2003? 

Dansk arbejdsmiljø befinder sig midt i vadestedet. 

Strukturudvalgets arbejde de kommende 

måneder bliver afgørende for hvilken 

linie, der lægges i den efterfølgende lovgivning. 

Regeringen vil noget med arbejdsmiljøet. Det 

siger beskæftigelsesministeren, det siger formanden 

for folketingets arbejdsmarkedsudvalg 

og det siger DA. Det går vi så ud fra 

selvom opposition, LO og mange kommentatorer 

har en anden opfattelse. Regeringen 

har startet med at rydde banen, fordi det den 

vil er noget andet end den udviklingslinie, 

der er lagt over de sidste 10 år. Vi skal have 

mindre bureaukrati og mere selvforvaltning 

hos virksomhederne. Samtidig lægges der op 

til, at arbejdsmarkedets parter kommer mere 

på banen både når det gælder strukturelle 

rammer for arbejdsmiljøarbejdet og regulerende 

aftaler på linie med den, der er indgået 

om mobning og seksuel chikane for dele af 

arbejdsmarkedet. 

Naturligt rettes blikket mod arbejdsmarkedets 

parter. Vil det lykkes for dem at nå frem 

til en rammeaftale for en ny struktur? Spor 

fra de foregående 10 – 15 år skræmmer, og 

optakten efter regeringsskiftet gjorde sit til 

Det er længe siden, at der har været kampvalg 

til pladserne i bestyrelsen, men vi oplever 

det positivt, og tager det som udtryk for, 

at medlemmerne gerne vil bidrage til foreningens 

udvikling. Bestyrelsen opfordrer 

til, at denne interesse også udmynter sig i 

aktiv deltagelse i lokalområderne. 

Foreningens store satsning på produktion af 

videofilmen Prisen har skabt stor opmærksomhed 

i mange kredse, og vi kan se, at 

salget stiger jævnt. 

Bestyrelsen har sat fokus på hjemmesiden, og 

der er indgået en serviceaftale der sikrer, at 

hjemmesiden holdes opdateret og ajourført. 

Her i bladet er der en omtale af det årlige 

kursus i Dialog, kommunikation og gennemslagskraft 

som gennemføres i samarbejde 

med DA. Vi opfordre alle der har mulighed 

herfor til at deltage. 

Bestyrelsen, suppleanter, områdeformænd 

og områderepræsentanter afholder strategi- 

at fastholde billedet af blokpolitik på arbejdsmiljøområdet. 

Glædeligt var det derfor på 

SSID’s Årskonference at opleve en Thomas 

Philbert og Marie-Louise Knubbert på talefod 

og klart enige om, at de havde en fælles 

opgave som skulle lykkes. Oplæggene var 

som ventelig forskellige, men uden bastante 

udmeldinger og synlige konfliktpunkter. 

Øget selvforvaltning og mindre bureaukrati 

lyder rigtigt i de fleste sikkerhedslederes øre. 

Det kan ikke undgå at give arbejde til sikkerhedslederne 

eller de, der løser denne 

opgave. Vi skal så blot sikre, at kompetencen 

er på plads. Mange sikkerhedsledere har de 

senere år peget på, at der både i Arbejdstilsynet 

og BST er et øget bureaukrati . Det har 

ikke givet bedre arbejdsmiljø – højest har det 

skabt flere job i systemerne. 

Arbejdstilsynets organisering ændret 

At skal have øget fokus på tilsyn og mindre 

på vejledning. Det kræver så et rådgivningsapparat, 

der kan sikre det store flertal af 

virksomheder en kompetent og konkurrencedygtig 

rådgivning. Det skal BST kunne, og 

BST bør udbygges. Danmark er det land i 

Europa, med absolut færrest antal arbejdstager 

tilsluttet et BST system. Organisation og 

indhold skal udvikles bort fra den stramme 

Erik Brødbæk 

konference 24.-26. oktober. Øvrige arrangementer 

kan ses på hjemmesiden. 

Bestyrelsen ønsker alle en god og rekreativ 

sommer, med ønsket om at vende tilbage 

med fornyede kræfter og energi til den kommende 

SSID-sæson. 

Med venlig hilsen 

Erik Brødbæk 

styring. Virksomhederne har et krav på mere 

frit valg af rådgivere og ydelser – ganske som 

de er vant til på alle andre områder. Sondring 

mellem § 5 og § 6 ydelser virker absurd. 

Samfundet har krav på, at arbejdsmiljøet er 

i orden og at man bruger faglig kompetent 

rådgiver, hvis man ikke selv kan klare problemerne. 

Det skal styres af Arbejdstilsynet og 

ikke i organisering af BST-systemet. 

Tilbage står sikring af, at virksomhederne 

udvikler et godt arbejdsmiljø uden arbejdsskader 

og nedslidning, med trivsel for medarbejderne. 

Arbejdstilsynets regler og kontrol 

eller virksomhedernes gode vilje gør det ikke 

alene. Det er nødvendigt med både incitamenter, 

redskaber som APV, uddannelse og 

ikke mindst ledelse. 

Her ligger Strukturudvalgets største og vanskeligste 

opgave. Behovet for kraftfulde 

instrumenter på alle 4 områder fremgår af, at 

et klassisk arbejdsmiljøproblem som arbejdsulykker 

ikke er løst ved de sidste 25 års indsats 

og at nye komplekse problemer omkring 

stress samt psykisk arbejdsmiljø trænger sig 

på samtidig med store ændringer i arbejdskraftens 

sammensætning, krav og forventninger. 

Det behov alene retfærdiggør en 

arbejdmiljøreform 2003. 

Jens Stokholm 

Sikkerhedslederen 2/2002 

3


Årskonference 2002 

Under overskriften ”Forandring til tiden” blev årskonferencen 2002 afviklet. Lad det være slået fast straks. Det var en velbesøgt 

og vellykket konference, hvor information, indlæg, livlig debat, erfaringsudveksling, udstilling og socialt samvær gik op i en højere 

enhed. Evalueringen dokumenterede dette til fulde 

Og forandringens vinde blæste kraftigt gennem Årskonferencens mange indlæg: 

• Den nye VK regerings oplæg til en reform af arbejdsmiljøarbejdet. 

• To lærerige eksempler på en strategisk placering af arbejdsmiljøarbejdet i en privat og en offentlig virksomhed. 

• Nye (og overrasende) samarbejdstoner fra arbejdsmarkeds to hovedorganisationer 

• Nye fakta omkring økonomien i arbejdsulykker – både i SSID’s nye film og i en større undersøgelse. 

• Såvel nye som gamle metoder i bekæmpelse af arbejdsulykker 

Vi har valgt at bringe dem alle dels i korte referater og dels i form af to virksomhedsportrætter af en stor privat og offentlig virksomhed, 

med arbejdsmiljøarbejdet i en strategisk placering. 

Effejtivisering og prioritering af 

arbejdsmiljøindsatsen 

Formanden for folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, 

venstremanden Jens Vibjerg indledte 

konference med en orientering om regeringens 

mange tiltag og planer for Arbejdsmiljøarbejdet. 

Jens Vibjerg startede med at 

slå fast, at målet for den nye politik var at 

genskabe respekten for arbejdsmiljøet. For 

meget bureaukrati har for længe slidt på 

denne respekt. Midlerne skal være dialog 

med arbejdsmarkedets partere, effektivisering 

af arbejdsmiljøarbejdet og prioritering 

af indsatsområderne. Der er på ingen måde 

tale om en nedprioritering af arbejdsmiljøet, 

således som oppositionen og fagforeningerne 

har hævdet. Regeringen betragter 

arbejdsmiljøet og det arbejde, der skal gøres 

som vigtigt. 

Mange ting er allerede sat i værk. Administrative 

bøder skal kun gælde for materielle 

lovovertrædelser. Den nedre grænse for 

etablering af sikkerhedsorganisation hæves 

fra 5 til 10 ansatte. Incitamentspakkens forskellige 

elementer tages af bordet, da de 

ikke tilskynder parterne til at sikre et godt 

arbejdsmiljø, men snare skaber mere bureau- 

SSID 

VK regeringens arbejdsmiljøpolitik 

krati. Arbejdsskadereformen er udskudt til 

efteråret, hvilket Jens Vibjerg beklagede. Det 

korte varsel, hvormed udbygningen af BST 

blev stoppet, blev også beklaget, men sådan 

var det nu engang, når valget lå hvor det 

lå og et kursskifte skulle gennemføres. Jens 

Vibjerg understregede samtidig, at der ikke 

var tale om en afskaffelse af BST - alene en 

tænkepause. 

Jens Vibjerg – formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 

– er tilfreds med udviklingen på 

arbejdsmiljøområdet 

Arbejdsmiljøreform 2003 

Prioriteringen er et af nøgleordene i det 

fremtidige arbejdsmiljøarbejde. De alvorligste 

problemer skal løses først. Det nytter 

ikke, at man tager fat på alt muligt og så 

fortsat står tilbage med et uændret antal 

dødsulykker, eksponering for kræftfremkaldende 

stoffer, opløsningsmiddelproblemer, 

børnearbejde, høreskader, tunge løft, helbredsskader 

i social- og sundhedssektoren 

og indeklimaproblemer. Der skal strukturændringer 

til, både i myndigheds- og rådgivningsapparatet. 

Den skal tage udgangspunkt 

i den situation, som ledelsen og medarbejderne 

står i, og man skal kunne se og måle, 

hvilken effekt der på sigt opnås gennem 

arbejdsmiljøarbejdet. Det skal være lige så 

interessant at være sikkerhedsrepræsentant 

som tillidsrepræsentant. 

Der er nu igangsat de to udvalgsarbejder, som 

skal lede frem til grundlaget for en ”Arbejdsmiljøreform 

2003” med fokus på henholdsvis 

prioriteringsgrundlaget for indsatsen og 

strukturen for arbejdet, ikke mindst det rådgivningsapparat, 

der skal betjene virksomhederne. 

Jens Vibjerg sluttede af med at 

konstatere, at det endnu var meget åbent,

hvilket indhold en ny struktur ville få, og 

han opfordre mødedeltagerne til at sende 

alle konstruktive ideer ind. Arbejdsmarkedets 

partere havde en stor opgave og ansvar 

for i fællesskab at få tingene på plads til efteråret. 

Kunne de ikke det, måtte og ville regeringen 

selv fastlægge rammerne. 

Spørgelysten var stor efter indlægget. Nogle 

af spørgsmålene udtrykte skepsis omkring 

parternes evne til at nå et mål af enighed 

fordi vi tidligere havde oplevet stor uenighed 

med tendens til ensidige politiske beslutninger 

bestemt af hvem der havde flertallet i 

folketinget. Jens Viberg troede ikke det ville 

ske denne gang. Parterne fremhæver i mange 

andre sammenhæng den danske model og 

opfordrer regeringen til at satse på den. ”Så 

de bliver nok enige, og bliver de ikke det, 

er de nok heller ikke så interesseret i modellen”. 

Regeringen vil så alene udarbejde forslagene. 

Andre spørgsmål fokuserede på at ledelsens 

engagement i arbejdsmiljøarbejdet var helt 

centralt for opnåelse af resultater – eksempelvis 

reduktion af arbejdsulykker. Er der 

politisk forståelse for dette og vilje til at 

bringe det ind i lovgivningen lød spørgsmålet. 

Jens Vibjerg ville ikke låse sig fast 

på enkeltløsninger på dette tidspunkt, men 

understregede vigtigheden af at få både ledelsen 

og medarbejderne mere med på banen 

end tilfældet var i dag. 

jst 

Novozymes og Vejle kommune 

En privat og en offentlig arbejdsgiver 

Arbejdsmiljøloven skelner ikke mellem private 

og offentlige arbejdsgivere, men forvaltes 

ansvaret forskelligt, og hvordan modtages 

den nye regerings oplæg til ændringer på 

arbejdsmiljøområdet de to steder? De spørgsmål 

blev stillet til den øverste ansvarlige for 

henholdsvis Novozymes og Vejle kommune. 

Det blev til 2 meget spændende og inspirerende 

indlæg fra engagerede topledere, der 

begge ville noget med deres arbejdsmiljøansvar 

og arbejdsmiljøet i deres virksomheder. 

Overordnet indgår arbejdsmiljøet begge 

steder i den strategiske planlægning og styring 

af virksomhederne, er synlig i medarbejdernes 

hverdag og spiller en rolle for 

produkter samt kundekontakter. I det konkrete 

er der forskelle. De forskelle har Sikkerhedslederen 

besluttet sig til at se nærmere på 

et 2 parallelle virksomhedsportrætter til ligelig 

inspiration for sikkerhedsledere i offentlige 

og private virksomhedeer. 

Se side 12 – 17. 

Thomas Philbert Nielsen fra DA 

LO og DA 

Arbejdsmiljøet – en fælles udfordring for 

organisationerne 

Med Jens Vibjergs indledning om regeringens 

oplæg til en ”arbejdsmiljøreform 2003” 

og klare udspil til parterne om at finde en 

fælles model, var der på forhånd stor interesse 

omkring DA og LO’s indlæg på konferencen. 

Gennem stort set de sidste 10 år har 

sikkerhedslederne været vænnet til, at uenighed 

mere end enighed parterne imellem 

har præget udviklingen på arbejdsmiljøområdet. 

Særlig markant blev det med vedtagelsen 

af incitamentspakken for 11⁄2 år siden. 

Udmeldingerne fra fagforeningernes side lige 

efter regeringsskiftet lovede heller ikke for 

godt. Samtidig kunne det være fristende for 

arbejdsgiversiden at satse på, at regeringen 

ville gennemføre alle arbejdsgivernes ønsker 

– ganske som det havde været tilfældet med 

den forrige regerings gennemførelse af incitamentspakken. 

Underdirektør i DA, Thomas Philbert Nielsen 

lagde traditionen tro for. De store overskrifter 

prægede indledningen, men tonen var en 

anden. Skarpheden fra tidligere år var forsvundet. 

Situationen er historisk og der er tale om 

en fælles udfordring hvor partssamarbejdet 

skal have en ny chance. Regeringen vil noget 

med arbejdsmiljøet, og ønsker at reetablere 

partssamarbejdet. Det er iøvrigt første gang, 

at der i et regeringsgrundlag er et afsnit om 

arbejdsmiljøet. Gennem regeringens første 

100 dage er der skabt et grundlag, banen er 

så at sige ryddet og tingene skal nu gøres på 

en ny måde. 

DA’s vision for den nye måde bygger på 

det selvforvaltende arbejdsmiljøsystem. Efterspørgsel 

skal præge opgaverne frem for 

udbud. Arbejdstilsynet skal decentraliseres 

og professionaliseres. Der skal gennemføres 

en tydelig afgrænsning af opgaverne med 

først og fremmest adskillelse af kontrol og 

rådgivning. Rådgivningen skal liberaliseres, 

der skal nye virkemidler på bordet og retssikkerheden 

skal forbedres. 

LO-sekretær Marie Louise Knuppert fulgte op 

og beklagede, at incitamentspakken var taget 

af bordet. Med en lille finte til DA’s pasmelding 

i Arbejdsmiljørådet for år tilbage reflekterede 

Marie Louise Knuppert lidt over LO’s 

overvejelser i den nye situation. ”Vi kunne 

have valgt at træde ud af Arbejdsmiljørådet – 

men valgte at blive”. 

Herefter listede Marie Louise nogle hovedsynspunkter 

op og henviste i øvrigt til LO’s 

oplæg ”nnn” på hjemmesiden. Uddannelsen 

skal være målrettet. Det samme gælder indsatsen, 

og de nye arbejdsmiljøproblemer skal 

frem. Sikkerhedsarbejdet skal styrkes på de 

små virksomheder, og der skal udvikles et 

tæt samarbejde mellem sikkerhedsorganisationen 

og samarbejdsorganisationen. Medarbejdernes 

ret til at sige fra overfor dårligt 

arbejdsmiljø skal styrkes. Endelig er der 

”myndighedssøjlen”. Her skal der sikres en 

målrettet og strategisk arbejdsmiljøforskning, 

der skal være arbejdsmiljødatabase, arbejdsmiljøregnskab 

og økonomiske incitamenter 

til at sikre og udvikle godt arbejdsmiljø. Det 

er også nødvendigt med nye ledelsesværktøjer 

og kursustilbud. 

Tiden til de to indlæg var knap, og der var 

ikke tid til uddybning af de meget generelle 

ønsker. Forsamlingen blev ikke meget klo- 

Marie Louise Knuppert 


5

gere på, hvad forårets forhandlinger ville 

bringe af konkret lovgivning. Et vigtigt punkt 

prægede begge indlæg. Der var en ny vilje 

til at samarbejde og tage beskæftigelsesministerens 

opgave op, og det er for forsamlingen 

en forudsætning for et resultat som 

sikkerhedslederne kan arbejde videre med i 

arbejdsmiljøets hverdag. 

På grund af den knappe tid blev det aftalt, 

at Sikkerhedslederen følger op med et dobbelt 

interview, hvor begge parter har mulighed 

for at uddybe deres synspunkter. 

Arbejdstilsynet 

Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen indledte 

med at konstatere, at det var 8. gang 

han deltog i SSID’s årskonference. Hvert år 

har der været noget nyt. Arbejdsmiljøområdet 

har været præget af kontinuerlig forandring 

med mange udviklingsaktiviteter og 

nye tiltag. Det er ikke tilfældet iår, og lige 

nu afventer alle de igangværende udvalgsarbejde 

i henholdsvis prioriterings- og strukturudvalget. 

Hvor Jens Jensen de tidligere 

år har fokuseret meget på de nye aktiviteter 

og sat dem ind i den overordnede strategi 

for arbejdsmiljøarbejdet blev dette år meget 

præget af en status og kommentarer til den 

nye At struktur. 

Prisen – et dokumentarprogram om prisen på en arbejdsulykke 


Jens Jensen understregede, at selvom prioriteringsudvalget 

står midt i sit arbejde og der 

er vendt op og ned på meget det sidste halve 

år er der også faste holdepunkter, som føres 

videre. Handlingsprogrammet ”Rent arbejdsmiljø 

år 2005” er stadig i fokus. Lakmusprøven 

for Arbejdstilsynet de kommende år 

bliver de effekter og resultater, der nås, og 

den effektivitet hvormed de nås. 

Meget af det som regeringen har lagt op til 

har allerede været på vej. De senere år er der 

En filmanmeldelse 

skrevet langt færre vejledninger og fokuseret 

langt mere på kontrol og krav. Den røde tråd 

den kommende tid bliver: 

• Fokus på væsentlige arbejdsmiljøproblemer 

• Fokus på virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde 

– (navnlig det tilpassede 

tilsyn) 

• Fokus på virksomheder med det dårlige 

arbejdsmiljø – ( At vil i højere grad sige 

nej til de gode arbejdsmiljøvirksomheder) 

• Fokus på kvalitet og effektivitet i myn- 

dighedsudøvelsen. 

Fokus på kvalitet og effektivitet vil foregå 

ud fra en model, med kvalitet og effektivitet 

i indbyrdes samspil. Værdigrundlaget for 

arbejdsmiljøindsatsen styrer kvaliteten i Tilsynsarbejdet 

En øget digitalisering af arbejdet 

skal sikre en øget effektivitet – både hvad 

angår produktiviteten, effekten og resultaterne 

af arbejdet. 

Men myndigheden skal ikke kun stille krav. 

Den skal også kunne vejlede virksomhederne 

– ikke med direkte rådgivning om løsninger, 

men ved at anvise, hvor virksomhederne kan 

hente rådgivning. 

Der vil i tiden fremover blive lagt stor 

vægt på, at Arbejdstilsynet kan præstere 

nogle resultater i form af forbedret arbejdsmiljø 

på de prioriterede områder. Det er så 

at sige arbejdstilsynets eksistensberettigelse. 

Årskonferencen startede andendagen med en premiere – en filmpremiere, og oven i købet med SSID som hovensponsor, idemæssig ophavsmand og central 

konsulent. En satsning fra bestyrelsens side i mere end en forstand, og det lykkedes. En fyldt foredragssal fik i 22 minutter en helt ny filmisk vinkling på et gammelkendt 

emne, arbejdsulykken. 

Og salen blev fra starten fanget ind både af historien, dens menneskelige konsekvenser, der sad med som tilskuer i salen, og de økonomiske perspektiver i en 

arbejdsulykke. Over en halv million kroner havde ulykken kostet virksomhed og samfund, da optagelserne var slut i marts 2002. Mere vil løbe på i årene fremover. 

Da klapsalverne var døde hen gav flere spontant tilkende, at filmen var god, ny i sin vinkling af stoffet og med en tidsrelevant fokus på økonomien. Den kan 

anvendes i mange forskellige undervisningssammenhæng, hvor den udfylder et hul i de eksisterende film om emnet. 

Det undervisningsmæssige perspektiv er udbygget i en DVD udgave. Her er der links til uddybende informationer om 9 forskellige instanser, der er berørt af og 

involveret i en arbejdsulykke. Disse er: 

Virksomheden – Sikkerhedsorganisationen – Arbejdstilsynet – Forsikringen – Arbejdsskadestyrelsen – Den Sociale Ankestyrelse 

Økonomen – Kommunen – Psykologen 

Drejebogen var hentet ud af virkeligheden på Dandy, hvor en kvindlig arbejder mister 4 fingre. Ulykkens hovedperson var den autentiske hovedaktør i filmen med 

Peter Tellesen fra PVT film som producent. Igennem den kronologiske beretning om ulykken, behandling og efterfølgende revalidering vises et tikkende kasseapparat, 

der tæller sammen, hvad ulykken koster virksomhed og samfund. 

Udgiften marts 2002 er beregnet til godt en halv million kroner, og udgifter vil fortsat løbe på i årene fremover. Filmens kommentator slutter af med at konstatere, 

at der registreres ca. 50.000 arbejdsulykker årligt. Mange af disse koster ikke så meget, men der er andre, som koster meget mere. 

Filmen udgives af Forlaget 94, Mariedalsvej 7A, 8220 Brabrand. Tlf.87 47 00 20, www.forlaget94.dk 

Jens Stokholm 

Jens Jensen, Arbejdstilsynet

Det skal så samtidig finde sted under en 

finanslovsramme og en markedsmæssig situation, 

hvor bevilling reduceres fra 370 mil. 

kr. i 2002 til 315 mil kr. i 2005 og en personalereduktion 

fra 700 årsværk i 2002 til 570 

i 2005. konsekvensen af dette bliver færre 

tilsyn og stop for landsdækkende indsatser. 

Biblioteket lukkes, og det vurderes om produktregisteret 

skal lukkes. Endelig forenkles 

Arbejdstilsynets struktur med kun 4 tilsynskredse, 

et arbejdsmiljøfagligt center og en 

administrativ enhed. Ledelsen for hver af 

disse 6 selvbærende enheder udgør sammen 

med Direktøren den ny ”koncernledelse”. 

Fremtidens arbejdsmiljø 

Projektleder Anne-Marie Dahl fra Instituttet 

for fremtidsforskning stod for første dagens 

sidste indlæg. Meget apropos de mange varslede 

ændringer i en nær fremtid handlede indlægget 

om fremtidens arbejdsmiljø. Det blev 

en kaskade af tankevækkende vinklinger på 

det, der allerede er i gang rundt om, kan 

dokumenteres i statistikker, målinger og aktiviteter 

bredt i samfundet. De perspektiver, som 

Anne-Marie Dahl ridsede op, gav samtidig en 

kraftig påmindelse om, at arbejdsmiljøarbejdet 

er i færd med at skifte indhold og fokus. 

Og fremtiden er allerede over os. Maskinerne 

har for længst taget det manuelle arbejde. 

Hovedparten af os er ikke optaget af det 

mere. Det samme gælder informationer og 

informationssamfundet – også her overtager 

maskinerne. Vi skal i stedet til at leve af 

vore følelser. Omsorg og historier kommer 

i højsædet sammen med vore drømme. Det 

påvirker igen vore krav og forventninger til 

arbejde og fritid. Ikke mindst de unge, der 

er ude eller på vej på arbejdsmarkedet, er 

bærer af disse forandringer Der er masser 

af eksempler og en statistik over arbejdsstyrkens 

fordeling fra 1901 med fremskrivning til 

Anne-Marie Dahl 

Landbrug m.v. 

Arbejdsstyrkens fordeling 1901 – 2021 

2021 dokumenterer mere end noget andet 

denne udvikling – se figur 1. 

Parallelt med denne udvikling har der fundet 

en udvikling sted af arbejdsbegrebet. I industrisamfundet 

var brug af tid i centrum 

sammen med den stabile medarbejder. I 

Informationssamfundet var/er det viden og 

analytiske evner der tæller sammen med 

medarbejdere, der kan bearbejde og formidle 

viden. I drømmesamfundet er det historien 

og kreativitet, der er i centrum, tid og sted er 

ikke afgørende. Arbejde og fritid glider ud i 

et. Det ses allerede hos de unge, hvor høj løn 

ikke er nok. ”Heller kuli hos Lars von Trier 

end millionær i kloakbranchen”, og så skal 

det handle om MIG. 

Det giver modsatrettede tendenser omkring 

fremtidens arbejdsplads. På den ene side er forandring, 

aktivitet og udfordringer med projektarbejde 

og flexible rum i højsædet – new office 

konceptet er in også af den grund. Færre opgaver 

løses optimalt af den enkelte. Levende bygninger 

døgnet rundt. På den anden side er der 

behov for stabilitet, enkelthed, hjemlig atmosfære, 

retten til noget personligt og et godt 

arbejdsmiljø, hvor fokus også har flyttet sig. 

I industrisamfundet drejede det sig om grovmekanik 

og gift, nedslidning og forgiftning. I 

informationssamfundet om finmekanik, musseskader 

og sex-chikane. I drømmesamfundet er 

problemet ”At navigere i kaos” og altid at være 

”on”. Familieliv og arbejdsliv går ud i et, ja har 

næsten byttet roller. Familielivet prioriteres højt 

i holdninger og ambitioner, men lavt i handlinger. 

Forventningerne og ambitionerne kan 

være svære at opfylde i hjemmelivets kontante 

og lidt sure arbejdskrav. Så er der mere selvrealisering 

og oplevelse på arbejdet. 

Det giver stress, og stress med afledte problemer 

er den nye arbejdsmiljøudfordring. 

Industri, håndværk, bygge/anlæg 

Vidensbehandling 

Følelsesbehandling, 

skabelse af oplevelse 

Personlig omsorg 

SACA projektet – 

Hvad koster arbejdsulykker i din virksomhed? 

Efter premieren på ”Prisen” præsenterede 

lektor Pall Rikhardsson, Handelshøjskolen 

i Århus den undersøgelse og metode, som 

blandt andet havde inspireret til filmen. En 

analyse af 27 ulykker med fravær ud over 

skadesdagen gav som resultat, at mindre 

alvorlige ulykker i gennemsnit kostede virksomheden 

ca. 8.500 kr., den typiske ulykke 

kostede ca. 31.500 kr. og den alvorlige ulykke 

kostede ca. 85.750 kr. 2/3 er synlige omkostninger 

og 1/3 er skjult ( kan ikke umiddelbart 

beregnes ud fra økonomisystemet i virksomheden). 

Det er vigtigt at understrege, at der 

her alene er tale om de rene virksomhedsomkostninger. 

Samfundets omkostninger og 

den skadesramtes omkostninger er ikke medregnet 

således som der er tilfældet i filmen 

”Prisen”. 

Omkostningerne fordeler sig med 2/3 på 

fravær, 14% på produktionsforstyrrelser, der i 

øvrigt er jokeren i omkostningerne og tilsvarende 

13% på administration. Forebyggelsen 

af nye ulykker udgør kun 3% af omkostningerne. 

Omkostningerne mærkes i øvrigt 

mere i små virksomheder og virksomheder, 

der sælger arbejdskraft. 

Et vigtigt led i projektet har været etablering 

af en metode til beregning af omkostningerne 

og afprøvning af denne. Det er lykkedes 

med SACA metoden (Systematic Accident 

Cost Analysis), der er udviklet i samarbejde 

med PriceWaterhouseCoopers og betalt af 

Arbejdstilsynet. Interesserede kan hente rapport 

og metodebeskrivelse på www.asb.dk/ 

saca. 


7

Som nævnt er det kun en begrænset del af 

omkostningerne, der er medtaget – den del, 

der umiddelbart berører (og motiverer?) virksomhederne. 

”Prisen” viste, at arbejdsulykker 

koster samfundet meget mere. Set i et 

europæisk perspektiv er det beregnet, at der 

sker ca. 4.5 mio arbejdsulykker årligt i EU. 

De resulterer i 146 mio. tabte arbejdsdage 

med et skønnet tab af BNP på 2,6 – 3,8%. For 

Danmarks vedkommende betyder det et tab 

på 34,2 – 50 mia. kr. 

Hvad holder os dog tilbage?? – også selvom det 

måske er mindre i Danmark end i resten af EU. 

Danfoss knækker ulykkeskurven 

Fra økonomital og regnskabsmetoderne hos 

Århus Handelsskole til sikkerhedsleder Leif 

Rasmussen konferencen ud på en rejse i 

praktikkens land – nærmere betegnet hos 

Danfoss i Kolding. Her har de knækket ulykkeskurven 

– se figur 1. Det har taget tid og 

det er foregået trin for trin, år for år var Leif 

Rasmussens indledende budskab. 

Isbjergstigen 

Risikable handlinger: Placering af stige på kasse. 

Mindre uheld: Kassen skrider og personen på nederste 

trin forstuver en fod. 

Dødsulykke: Kassen skrider og medarbejderen på øverste 

trin forstuver en fod 


Figur 1 

Figur 1: Antal arbejdsulykker, Danfoss Kolding 

Trin 1 blev taget I 1996/97 hvor ulykkerne 

blev halvveret, sikkerhedsrundgange kom i 

højsæde og 0 ulykker år 2000 blev sat som 

mål. 

Trin 2 (1997-98) var synliggørelse af uheld, 

udarbejdelse af handlingplaner og informationsmøder. 

Trin 3 havde som tema 100 dage uden uheld 

med synlig fejring af dette og introduktionsprogram 

I sikkerhed for nyansatte. 

Trin 4 (1999-2000) havde synliggørelse af 

tæt ved hændelser og uforsvarlige hændelser 

som tema. 

Trin 5 (2000-2001) havde eliminering af risikofaktorer, 

den ryddelige fabrik og 5S på 

arbejdspladsen som temaer. 

Kommunikation, fornyelse og dynamik er nødvendige 

ingredienser for at holde interessen 

fangen. ”Gryden skal holdes I kog”, og det 

hjælper, når det er en ildsjæl som Leif Rasmussen, 

der er mesterkokken. Til kommunikation 

betjener Leif Rasmussen sig blandt andet af 

foto og humoristiske overheads. Foto af uforsvarlige 

hændelser og foto i rapporter samt på 

handlingsplaner er med til at synliggøre forholdene, 

og det huskes langt bedre end alenlange 

beskrivelser. Leif Rasmussen gav en lang 

række praktiske eksempler, og de er generøst 

stillet til medlemmernes disposition på SSID’s 

hjemmeside. 

Eksemplet over dem alle var efter redaktørens 

opfattelse en risikobetonet placering 

af en stige. Den havde Leif udnyttet til at 

anskueliggøre isbjergteorien. Billedet behøver 

ingen forklaring. 

Maersk Contractors 

Martin Heuser fra Maersk trainingcenter, 

Svendborg gennemgik principperne bag sikkerhedsarbejdet 

off shore. Nøgleordene er 

ledelse, ansvar og udøvelse. 

En borerig er et barskt miljø med store klimatiske 

udfordringer og mange forskellige 

besætninger fra mange forskellige lande. Det 

stiller særlige krav til sikkerheden, de sikkerhedssystemer, 

der arbejdes efter og uddannelse. 

Grundlæggende er det sådan i dag 

med den store opmærksomhed, der på olieindvinding 

i Nordsøen, at man ganske enkelt 

ikke får arbejdstilladelse, hvis sikketrhedsstatistikkerne 

ikke er på et acceptabelt niveau. 

Der er mange elementer i de sikkerhedssystemer, 

man anvender. Et af disse er arbejdstilladelse 

til farligt arbejde. Først når de 

sikkerhedsmæssige forberedelserne er på 

plads gives der ved underskrift accept på, at 

arbejdet kan gå i gang. Tilsvarende når det er 

afsluttet skal der være underskrift på. at alle 

ting er tilbageleveret. 

Martin Heuser tror i dag på, at det kan lade 

sig gøre at arbejde med 0 ulykker – sådan har 

det ikke altid været. 

jst

Folkesundhed og rummeligt arbejdsmarked 

Udviklingen i folkesundheden i Danmark og 

det danske folkesundhedsprogram 

I et ekvilibristisk tempo gennemgik Finn 

Kamper Jørgensen fra Statens institut for 

Folkesundhed essensen af dokumentationen 

omkring danskernes sundhed. Ingen af de 

tilstedeværende var ladt i tvivl om, at vor livsstil 

er hovedansvarlig for vore gebrækkeligheder 

og dårlige prognose for levealderen. 

(Den har dog rettet sig noget det sidste par 

år – budskabet er trængt ind især hos den 

bedst uddannede del af befolkningen). 

Tobak, kost (fedt), alkohol i større mængder 

og manglende motion er de hovedansvarlige 

faktorer. Først og fremmest Folkesundhedsprogrammet 

skal få os til at ændre 

vore vaner. Sundhedsprogrammerne inddrager 

også arbejdspladserne, og det har været 

med til at udvide arbejdsmiljøbegrebet. 

Sundhedssektoren har her skubbet til en lidt 

rigid arbejdsmiljøsektor. 

Finn Kamper Jørgensen gik herefter over til 

en gennemgang af de seneste resultater fra 

den 3. store undersøgelse af sundhed og 

sygelighed i den voksne danske befolkning 

siden 1987. Undersøgelsen bygger på interview 

af 22.500 personer. Ca. 4/5 af den 

voksne befolkningen vurderer, at de har et 

godt eller virkeligt godt helbred, og andre 

4/5 vurderer, at de er friske nok til at gøre 

hvad de har lyst til. Især de ældre får det 

bedre mentalt og fysisk, medens de unge 

noget overraskende vurderer deres helbred 

lidt ringere end tidligere og føler sig mere 

stressede. 

Der er kommet en langt større bevidsthed om 

betydningen af sund adfærd siden den første 

undersøgelse i 1987, og det giver sig tydeligt 

udslag i faldende antal rygere. Der er 53% af 

de adspurgte, som er ansat på arbejdspladser 

med faste rygeregler. Men også når det 

gælder bevidsthed om sund kost og motion 

ses en positiv udvikling. Alkoholforbruget er 

dog i stigning samtidig med, at næsten 60 % 

er ansat på arbejdspladser med faste alkoholregler. 

Arbejdsmiljøet udgør en del af undersøgelsen. 

Ca. hver 4. har fra 25 års alderen 

svært ved at nå arbejdsopgaverne. Knap 20 

% anbringes altid eller ofte i situationer på 

arbejdet, der er følelsesmæssigt belastende 

og andre 16% har ringe indflydelse på det de 

laver. Det tegner et samlet billede af stadig 

voksende psykiske arbejdsmiljøproblemer og 

stress. 

De fysiske problemer i arbejdsmiljøet forandrer 

sig også. Ensidige gentagne bevægelser er 

i stigning. Støj opleves også som stigende. Det 

er helt på linie med resultaterne fra Arbejdsmiljøinstituttets 

undersøgelse, og ganske overraskende 

i lyset af de mange år med BST og 

støjkampagner fra Arbejdstilsynet. 

Endelig er der arbejdsulykkerne. Registreringer 

på skadestuerne landet over viser et uændret 

højt antal arbejdsulykker. Det fald, som 

DA har fundet i deres indberetninger kan 

ikke bekræftes af skadestueregistreringerne 

og AMI’s NAK undersøgelse. Vi venter stadig 

på de endelige tal fra Arbejdstilsynet for 2000 

og 2001, men meget tyder på, at faldet i 

DA’s statistikker skyldes selektion i gruppen 

af rapporterende virksomheder – eksempelvis, 

at de indrapporterende virksomheder er 

dem, der bevidst arbejder med at forebygge 

ulykker (red.) 

Det rummelige arbejdsmarked hos Rockwool 

Personalekonsulent og arbejdsmiljøleder 

Henning Nielsen er ildsjælen i det rummelige 

arbejdsmarked hos Rockwool i Vamdrup. 

Han trak de strategiske og praktiske hovedlinier 

op. 

Ledelsen fastlægger mål og strategier for det 

rummelige arbejdsmarked, men medarbejderne 

er med fra starten. Især er de med, 

når de overordnede mål skal konkretiseres til 

handlingsplaner. Ellers er det arbejdet med 

den enkelte person, som er afgørende for 

succes. Her er opstarten meget vigtig, især er 

det vigtigt at arbejde med de muligheder folk 

har frem for at fokusere på begrænsningerne 

– eller som Erik Nielsen udtrykte det: ” Bare 

der er muligheder i en medarbejder, kan der 

også findes en placering og en udnyttelse i 

Rockwool”. 

De vigtigste krav i arbejdet med indplacering, 

optræning, arbejdsprøvning etc. er, at personen 

er motiveret, at formålet er kendt af alle, 

Arbejdsmiljøleder Jens Nielsen 

der er involveret og at alle relevante oplysninger 

er kendt. Det nytter ikke noget, at 

en kommune på forhånd kræver en arbejdsplads 

når den indledende fase er overstået. 

Sundhedsfremme i Rødovre kommune 

Rødovre kommune har gennemført en stort 

anlagt satsning på sundhedsfremme og rummeligt 

arbejdsmarked – især rettet mod 

seniorer. Arbejdsmiljøkonsulent Karin A. Welling 

gennemgik programmet, der var bygget 

op over 7 faser: 

1. Information og dialog for alle i målgruppen 

2. Spørgeskemaundersøgelse i samarbejde 

med AMI 

3. Trivselssamtale i samarbejde med BST 

Danmark 

4. Tilbud om individuel rådgivning med 

det mål at skabe overblik og se på 

omstillingsmulighederne 

5. Opfølgningssamtale med BST Danmark 

6. Information, dialog og debatmøde om 

resultater, hvordan kan der arbejdes 

videre og fokus på roller og ansvar 

7. Evaluering 

Med baggrund i spørgeskemaundersøgelsen 

blev den personlige sundhedsprofil kortlagt 

og der blev udarbejdet en personlig APV med 

fokus på livsstilsfaktorer og arbejdspladsforhold. 

Denne var individuel, men samtidig 

blev der udarbejdet en samlet rapport til 

Rødovre Kommune over tendenser. Reaktionerne 

var meget forskellige. Medarbejderne 

var som helhed taknemmelige, og brugte i 

høj grad de råd, de fik. Tillidsrepræsentant 

var betydelig mere kritisk. 

Konferencens to sidste indlæg 

var også denne gang forskellige fra resten. 

Sikkerhedslederne kan næppe gå hjem og 

omsætte antropolog Charlotte Baarts feltarbejde 

omkring arbejdsulykker i egen hverdag. 

Betydningen af det sociale fællesskab for 

håndtering af risici i et sjak jord- og betonarbejdere 

var ikke til at tage fejl af. Charlotte 

Baarts havde både observeret og på egen 

krop prøvet forskellen på at være med og 

udenfor. Betydningen af adfærd og holdninger 

for sikkerhedsarbejdet og forebyggelse af 

ulykker blev atter understreget. 

Psykolog Gunner Ørskov holdt et spejl op 

for forsamlingen med billeder af os selv og 

det samfund vi lever i. De nye fællesskabsord 

er ” vi har travlt”, ” Udbrændt” og ”Ressourcer”. 

Især det sidste stopper al videre spørgen 

og diskussion. Det giver vi næppe slip på 

foreløbig. 


9

Generalforsamling 

mandag den 15. april 2002 på Comwell Kolding 

Efter en god og lang førstedag på årskonferencen bød formanden Erik Brødbæk velkommen 

til de 88 delegerede. Lars Nielsen, blev traditionen tro valgt som dirigent. 

Sikkerhedslederen har sakset udvalgte afsnit i beretningen. 

Mål 

SSID skal være en åben og aktiv forening, 

der gennem aktuelle lokale og landsdækkende 

arrangementer skal placere sig synligt 

i arbejdsmiljøbilledet og medvirke til at sætte 

arbejdsmiljødagsordenen. 

Vi skal bidrage til udvikling af arbejdsmiljøet 

gennem samarbejde med myndigheder og 

nationale og internationale netværks og sikre 

et godt velfungerende og serviceminded 

sekretariat. 

Bestyrelsen mener, at vi er drejet ind på 

sporet og nu er i den situation, at vi kan 

speede op for processen. 

”På den politiske front har det seneste år i 

den grad været holdningernes vendeplads. 

Den politiske sammensætning efter valget 

har ikke gjort arbejdet med arbejdsmiljø 

nemmere. Massakren på Arbejdstilsynet og 

Arbejdsmiljøinstituttet sender signaler om 

store ændringer i Arbejdstilsynets rolle, ud 

over kontrolfunktionen. Den skaber i arbejdsgiverkredse 

frygt for, at en neddrosling af 

en kvalificeret forskning efterlader os uden 

muligheder for at sandsynliggøre eller dokumentere 

farligheden af konkrete arbejdsmetoder 

m.v.” 

Endnu mangler vi en række lovgivningstiltag 

for at bringe handling bag ordene, men 

meget tyder på, at vi må vente til september, 

før der sker noget. Til den tid har regeringens 

2 udvalg også barslet med forslag til 

prioriteringen af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøapparatets 

struktur, herunder arbejdsmarkedets 

parters rolle i den kommende 

lovgivning på arbejdsmiljøområdet. 

den afgående bestyrrelse samlet for sidste gang 


Områdeudvalgene 

Områdeudvalgene er krumtappen i SSID’s 

arbejde, og bestyrelsen vil lægge sig i selen 

for at underbygge og udvikle et gensidigt tillidsforhold, 

så vi gennem åbenhed og gode 

arrangementer såvel lokalt som på landsplan 

kan gøre SSID til en eftertragtet medspiller 

blandt andre arbejdsmiljøprofessionelle. 

Der foregår allerede et godt samarbejde 

mellem områderne. Sjælland og København 

afholder fælles arrangementer. De medlemsarrangementer, 

der har været afholdt 

efter områdegeneralforsamlingen, udover at 

trække mellem 50 og 100 deltagere har været 

en succesoplevelse for deltagerne. 

Bestyrelsen har slået til lyd for, at medlemsarrangementerne 

i højere grad opleves som en 

mulighed for alle medlemmer, vel vidende at 

den geografiske afstand giver sine begrænsninger. 

I den sammenhæng vil vi i fremtiden vurdere, 

om et arrangement kan gentages i andre 

områder, så flest mulige får glæde heraf. 

Medlemmer 

Vi har et jævnt stigende medlemstal, men i 

forbindelse med kontingentopkrævningen er 

der altid en del udmeldelser. Fra 1. november 

2001 har vi indført den procedure, at 

sekretariatet kontakter alle virksomheder, der 

ønsker sig udmeldt, for at afklare begrundelsen 

herfor og for at sikre, at der ikke ligger 

misforståelser til grund. 

Vi er så optimistiske at tro, at der endnu er 

et potentiale for medlemstilgang, og inden 

sommerferien vil vi tilsende ikke-medlems 

virksomheder med fx 200 medarbejdere og 

derover et orienteringsbrev og et eksemplar 

af sikkerhedslederen med en opfordring til 

at blive medlem. 

Erik Brødbæk aflægger beretning 

Hjemmesiden 

Som bekendt, havde vi nogle startvanskeligheder 

med hjemmesiden, men efter at have 

skiftet leverandør har vi fået mere skik på 

tingene. Vi er klar over, at der skal foregå 

en konstant udvikling og vedligeholdelse af 

hjemme-siden, for at det er interessant for 

brugerne, og bestyrelsen vil opprioritere det 

nuværende udvalg til et hurtigt arbejdende 

udvalg. - Forbedringsforslag fra medlemmer 

og brugere er altid velkomne. 

Økonomien 

SSID har en sund økonomi. Vi har en tilfredsstillende 

egenkapital, der gør, at vi til enhver 

tid kan svare enhver sit. 

En god økonomi giver os mulighed for at 

begynde at eksperimentere med spændende 

projekter, og vi har til denne konference 

vovet os ud i et filmprojekt om en arbejdsulykke, 

som vi skal se i morgen tidlig. 

Eksterne samarbejdspartnere 

SSID har flere eksterne samarbejdspartnere, 

blandt andet DA, DI, De Nordiske søsterorganisationer, 

Arbejdstilsynet og BST foreningen. 

På det internationale område er vi 

ligeledes sammen med BST Foreningen med 

i opbygningen af et eurpoæisk netværk af 

organisationer, der ligesom vores arbejder 

med arbejdsmiljø og sundhed. Formålet er at 

skabe større dynamik på arbejdsmiljøområdet 

og få ensartede regler og retningslinier i 

EU. 

Nyt navn?? 

Mange organisationer skifter navn, - og 

spørgsmålet er, om det nu også er ved at 

være tiden for SSID? - Den traditionelle sikkerhedsleder 

arbejder også med sundhed og 

arbejdsmiljø i bredere forstand end lige fysisk 

arbejdsmiljø. Vi har ikke umiddelbart fundet 

et nyt navn, der falder lige for og helt naturligt. 

– Bestyrelsen modtager gerne tilkendegivelser 

fra medlemmerne.

Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse 

Hverken revisionsselskabet KPMG eller den kritiske revisor, John Weygaard, 

havde be-mærkninger til regnskabet. 

Fra salen var der blandt andet forskellige kritiske spørgsmål til de 

store udgifter ved filmprojektet, og de stigende udgifter til Sikkerhedslederen. 

Diskussionen mundede ud i en massiv opbakning fra 

de øvrige tilstedeværende, der klart tilkendegav, at det var et godt 

initiativ specielt i en periode, hvor man diskuterer begrænsningen af 

arbejdsulykker. Også forbedringen af Sikkerhedslederen blev bakket 

op af et stort flertal af forsamlingen. 

Budgettet for 2003 er stort set uændret i forhold til tallene for 2001 

og 2002. kontingentet for 2003 er fortsat kr. 815. En diskussion 

gennem flere år om momsregistrering af SSID nu er mundet ud i, at 

SSID skal momsregistreres med virkning fra 1. januar 2003. 

Valg til bestyrelsen 

Formand 

Erik Brødbæk, Coop Danmark A/S, blev genvalgt med akklamation. 

Bestyrelse 

Foruden bestyrelsens forslag blev Anne Bitzer fra Løvens Kemiske 

Fabrik opstillet. 

Valgt blev Kay V. Johnsen og Ole Vendelbo for en 2-årig periode og 

Per Bech for ét år. 

Suppleanter 

Lise Heimark og Poul Chr. Jespersen blev valgt. 

Som sidste punkt rettede formanden en tak til de to afgåede bestyrelsesmedlemmer, 

Per Olsen og Jens Jørgensen for mange års godt samarbejde. 

De fik overrakt en gave fra foreningen. 

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen med en tak til deltagerne 

for god ro og orden. 

PS 

Deres udsendte kan dog ikke helt tilslutte sig dirigentens afsluttende 

bemærkning. Et muntert indslag fra udstillerne afbrød på et tidspunkt 

generalforsamlingen. De delegerede måtte op på bordene og 

ned igen som et led i løjerne. Sligt er ikke set før i SSID’s historie 

jst 

Stående afstemning 

Den rigtige handske til jobbet… 

Professionelle handskebrugere ved hvor vigtigt 

det er at bruge den rigtige handske til jobbet. 

Prøv f.eks. 

Marigold Fireblade 

til beskyttelse mod skarpe genstande. 

• Skærebeskyttelse op til kat. 4 (EN388) 

• Beskyttelse mod varme op til kat. 4 (EN407) 

• Produceret af 100% Kevlar ® fibre Du Pont 

• Stort udvalg af handsketyper og størrelser 

• Leveres også med ærmer til beskyttelse af 

håndled og underarm. 3 længder. 

Køb Marigold Fireblade hvor du normalt køber 

personlige værnemidler, eller kontakt Marigold 

Industrial og få oplyst nærmeste forhandler. 

Marigold Industrial, Kaalundsvej 11, 3400 Hillerød 

Telefon 48 24 60 23 • Telefax 48 24 53 23 


11

Virksomhedsportræt 

Koncerndirektør Arne W. Schmidt 

”Det skal ind på lystavlen, at det betaler sig 

for en virksomhed, at have et godt arbejdsmiljø”. 

Så kontant indledte koncerndirektør 

Arne W. Schmidt, Novozymes SSID’s Årskonference 

to hovedindlæg fra topchefen i henholdsvis 

en stor privat og en stor offentlig 

virksomhed . Og han fortsatte: ”Man har 

fokuseret alt for meget på den reaktive side 

ved arbejdsmiljøarbejdet, men ikke på mulighederne”. 

Når det er sagt, skal det straks 

føjes til, at der er kommet for meget bureaukrati 

i Arbejdsmiljøarbejdet. Det begrænser i 

virkeligheden mulighederne. 

Ledelsen har ansvaret for at tilvejebringe 

rammerne for arbejdsmiljøarbejdet og integrere 

arbejdsmiljø i enhver arbejdsmæssig 

sammenhæng. Hos Novozymes bliver ledelsen 

selvfølgelig målt på økonomien og produktiviteten, 

men også på arbejdsmiljøet. 

Arbejdsmiljø er med på alle niveauer. Som 

koncerndirektør med ansvar for produktionen 

er Arne W. Schmidt formand for arbejdsmiljørådet, 

hvori de tunge liniedirektører 

også har sæde. Rådets arbejde er strategisk, 

fastlægger de overordnede rammer og mål. 


Miljø er stærkt i centrum på Novozymes – både fordi enzymer nu og i fremtiden indgår 

i mange miljøforbedrende produkter og løsninger, men også fordi enzymproduktion 

er en kemisk/biologisk baseret produktion med miljøforurenende risici. Novozymes 

har i den sammenhæng vundet mange priser for sit miljøarbejde og for de miljøforbedringer, 

der er opnået med enzymprodukterne. Det sociale ansvar og arbejdsmiljøet 

indgår sammen med miljøet i de mere bløde værdier, som Novozymes årligt rapporterer 

parallelt med det økonomiske regnskab. 

Arbejdsmiljøorganisationen er præget af fleksibilitet 

og afspejler den aktuelle linieorganisation. 

Den er fra top til gulv meget 

utraditionel i sin opbygning og bygger oprindelig 

på en dispensation fra Arbejdstilsynet. 

De traditionelle sikkerhedsudvalg er afløst af 

et samarbejde mellem først og fremmest afdelingscheferne, 

der har budgetansvar og valgte 

arbejdsmiljørepræsentanter. Sidstnævnte får 

en udvidet uddannelse og kan bruge 10 - 

20% af arbejdstiden på arbejdsmiljøarbejdet. 

Det er vigtigt, at de er godt forankret i den 

produktionsmæssige hverdag. 

APV har været et godt redskab for opfølgning 

og egenkontrol. APV i sig selv er ikke specielt 

interessant. Det er processen bag, som gør 

APV anvendelig. APV suppleres nu ved at inddrage 

arbejdsmiljøet i Novozymes kvalitetsstyringssystem. 

Det bliver meget centralt for 

styringen og den videre udvikling af arbejds- 

miljøet, og det forankrer integrationen af 

arbejdsmiljøet i den samlede produktionsstyring. 

For Arne W. Schmidt er det en helt naturlig 

udvikling. Et godt arbejdsmiljø er centralt 

for den fremtidige vækst og vitalt for bundlinien. 

Det mindskes ikke i fremtiden – snare 

tværtimod. Stærkt medvirkende hertil er den 

udviskning af grænsen mellem det at være på 

arbejde og fritid, som er igang. Virksomhederne 

skal i langt højere grad beskæftige sig 

med sundhedsprofilen for den hele medarbejder. 

Set på blandt andet denne baggrund 

er Novozymes ambitioner mere vidtgående 

en både den forrige og den nuværende regerings 

arbejdsmiljøoplæg. 

For de fleste sikkerhedsledere er det et 

misundelsesværdigt ledelsesengagement, der 

her lægges for dagen, men hvordan omsættes 

den ledelsesmæssige ambition og vision

Sikkerhedsleder John Fønss 

til operativ hverdag. Det spørgsmål har vi stillet 

til John Fønss, der er daglig sikkerhedsleder 

– eller arbejdsmiljørådgiver, som det 

hedder i Novo terminologien. John har taget 

hele udviklingen med fra traditionel sikkerhedsorganisation 

uden reel indflydelse, men 

helt efter bogen og med arbejdsmiljøafdeling 

samt separat BST ligeledes efter bogen – 

til dagens trimmede og dynamiske organisation, 

der langt fra er efter bogen men passer 

til Novozymes. 

Arbejdsmiljøorganisationen 

Novozymes – fakta 

Novozymes er verdens største producent af enzymer med en andel af verdensmarkedet 

på 40%. 

Virksomheden blev dannet ved delingen af det gamle Novo Nordisk i 2000 og har 

i dag ca. 3500 ansatte på virksomheder i Danmark (knap 2000) og spredt internationalt. 

Omsætningen var i 2001 på 5.271 mio. kr., en stigning på 5%. Resultat 

af primær drift steg 10% til 904 mio. kr. Produktionen er delt i tekniske enzymer 

(blandt a. vaskemiddelenzymer), fødevareenzymer og foderenzymer. 

I forhold til den tidligere organisation med 

SiU og SiG er SiU erstattet af et Arbejdsmiljøråd 

hvori den øverste linieledelse har sæde. 

SiG er erstattet af et samarbejde mellem afdelingslederen, 

der er sidste ledelsesled med 

budgetansvar og arbejdsmiljørepræsentanter, 

der er valgt for 4 år. Alle afdelingsledere 

har arbejdsmiljøopgaver (og ansvar). Lokale 

behov og organisationsforhold afgør antal 

arbejdsmiljørepræsentanter sammen med det 

forhold, at opgaverne skal klares indenfor 10 

- 20 % af arbejdstiden. 

Helt centralt i arbejdsmiljøarbejdet er et 

dokument: Arbejdsmiljøarbejdet i Novozymes 

A/S Danmark. I det beskrives relativt 

detaljeret hvad der skal gøres samt ansvar 

og opgaver for alle fra øverste koncerndirektør 

til menig medarbejder. Der er krav til bl.a. 

målfastlæggelse, mødefrekvens og halvårsmøder, 

som afholdes af direktørerne. Det er 

et dynamisk dokument, som Arbejdsmiljørådet 

løbende justerer. Med beslutning om, at 

arbejdsmiljøarbejdet skal integreres i Novozymes 

kvalitetsstyring danner dokumentet 

udgangspunkt for formulering af arbejds- 


13

miljøafsnit i de enkelte enheders kvalitetsstyringsdokumenter, 

og vil naturligt indgå i 

kvalitetsaudit. Denne udvikling cementerer 

yderligere arbejdsmiljøarbejdets integration 

i liniens hverdag. 

BST 

Rådgiver for linieledelsen og arbejdsmiljøorganisationen 

er BST. Arbejdsmiljørådgiverne, 

hvoraf der er 5, er organisatorisk placeret 

i BST og dermed underkastet de bestemmelser, 

der fremgår af BST bekendtgørelsen. 

Med den nye bekendtgørelse er der meget 

stor overlap mellem traditionelle BST opgaver 

og ”sikkerhedslederopgaver” (§5 og §6). 

I en stor virksomhed er der behov for 

enkelthed og koordination af arbejdsmiljørådgivningen. 

Det foregår lettest indenfor samme 

organisatoriske ramme. Det at linieledelsen 

og arbejdsmiljørepræsentanterne har overtaget 

mange traditionelle sikkerhedsleder-opgaver 

samtidig med, at arbejdsmiljørådgiverne 

(sikkerhedslederne) er specialiserede, gør 

denne organisationsform usædvanlig. Arbejdsmiljørådgiverne 

kombinerer i dag 

arbejdsmiljøgeneralistviden med teknisk 

spidskompetance – eksempelvis indeklima, 

kemi, støj og vibrationer. Generalistviden 

anvendes som rådgiver for større produktionsområder 

medens specialistviden anvendes 

på tværs i hele organisationen. 

Fra starten gav det anledning til nogen diskussion 

og vel også en vis ængstelse for 

BST’s funktionsvilkår i forhold til BST’s neutralitet 

og bekendtgørelsens mange krav. På 

den anden side var der også stor uro for 

negativ påvirkningen af ”sikkerhedslederfunktionen” 

med unødig bureaukratisering 

på grund af især DANAK krav. I dag er det 

bredt accepteret og fungerer. 


BST’s bestyrelse er Arbejdsmiljørådet, men 

i det daglige er BST placeret under kvalitetsområdet, 

som igen refererer til koncerndirektøren 

for Produktion, der er formand 

for Arbejdsmiljørådet. Da der er behov for 

koordination til HR området – eksempelvis 

på områderne revalidering og rummeligt 

arbejdsmarked deltager BST’s leder i koordinationsgrupper 

på disse områder. 

Uddannelse 

Uddannelse spiller en meget væsentlig rolle i 

udviklingen af Novozymes arbejdsmiljøorganisation 

og udgør et vigtigt næringssubstrat. 

Der er udviklet et særligt kursus på 2 dage for 

alle afdelingsledere og funktionschefer. Det 

har været en succes i ledelsesgruppen, hvad 

der normalt ikke er tilfældet med arbejdsmiljøuddannelser 

for ledere. Alle 1. linieledere 

gennemgår sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne 

det obligatoriske arbejdsmiljøkursus. 

Desuden stilles der krav til 

arbejdsmiljørepræsentanterne om deltagelse 

i en række andre kurser. Det er samtidig en 

af grundene bag kravet om en 4 årig valgperiode. 

Samlet er der investeret rigtig mange 

ressourcer i uddannelsen, og det er nok nødvendigt 

for at det hele skal lykkes. 

Et 20 årigt perspektiv 

For John Fønss er der ingen tvivl om, at 

arbejdsmiljøet i Novozymes har undergået 

store forandringer i de godt 20 år han har 

været med, og at der er sket store fremskridt. 

Skal han fremhæve de vigtigste bliver det: 

• Inddragelsen af topledelsen og afdelingslederne 

i arbejdsmiljøarbejdet med 

tydeliggørelse af ansvar og opgaver. 

• Løbende fastlæggelse af mål for indsatsen 

i dialog med medarbejderne 

og med indrapportering af resultater, 

der samles op i Arbejdsmiljørådet og i 

ledelsessystemet. 

• Aktivering af arbejdsmiljørepræsentanterne 

lokalt med flere opgaver og større 

ansvar. 

• Uddannelsesprogram for såvel lederne 

som arbejdsmiljørepræsentanterne. 

• Årlig rapportering af nøgletal i miljø og 

social årsrapport. 

Og da bladets redaktør til sidst spørger til de 

allergiproblemer, som enzymproduktionen 

tidligere skabte, er svaret nærmest et modspørgsmål 

– hvilke allergiproblemer? Mange 

års udvikling og forebyggende arbejde har 

reduceret dette problem til få tilfælde årligt. 

Jens Stokholm

Arbejdsmiljø i 

Sikkerhedskoordinator Lars Vestergaard Jensen foran Vejle Rådhus 

Borgmester Flemming Christensen er en af 

landets få SF borgmestre. Meget ulig det traditionelle 

SF billede er skatten sat ned i de 

9 år, hvor Flemming Christensen har regeret 

kommunen. En række forskellige opgaver 

har været i udbud, men næsten hver gang 

med det resultat, at kommunen ved udbuddet 

selv har vundet opgaven. Kun ganske få 

opgaver er blevet udliciteret. Omstilling og 

udvikling er velkendte begreber ganske som i 

fremgangsrige private virksomheder. Rettidig 

omhu er en del af ledelsesformen – ganske 

som hos hr. Møller og med samme sprogbrug. 

Der er bestemt ikke noget kommunalt 

støvet over Vejle Kommune og dens borgmester, 

der lige så godt kunne være hentet fra 

en moderne privat virksomhed med miljø og 

rummelighed på programmet. 

Efter en kort introduktion af kommunen, og 

et par beskedne hip til den nye regerings 

indgreb på arbejdsmiljøområdet slog Flemming 

Christensen på SSID’s Årskonference 

fast, at arbejdsmiljøet indtager en central 

Vejle kommune 

plads i kommunens personalepolitik. Det er 

forankret i den konstitueringsaftale, der blev 

indgået efter kommunevalget i november, og 

der er tale om en videreførelse af de foregående 

års indsats. 

Den gode arbejdsplads 

Vejle kommune har et godt kendskab til 

arbejdsmiljøet i kommunen og medarbejdernes 

ønsker gennem de 2 trivselsundersøgelser 

”Den gode arbejdsplads”, der er 

gennemført sammen med APV. Arbejdsmiljøet 

– både det fysiske og det psykiske - er 

det, der prioriteres højest af medarbejderne. 

For Flemming Christensen er det derfor vigtigt, 

at arbejdsmiljøet har både politisk og 

ledelsesmæssig stor bevågenhed. Det er en af 

forudsætningerne for, at kommunens værdigrundlag 

kan få et konkret indhold i relation 

til borgerne. 

Sådan har det ikke altid været. I 1996 – 1999 

gennemførte kommunen derfor et ”Projekt 

Arbejdsmiljø”, som havde til formål at skabe 

udvikling på området og nedbringe de menneskelige 

og økonomiske omkostninger, som 

arbejdsmiljøet gav. Færre arbejdsulykker, 

nedbringelse af sygefraværet og fastholdelse 

samt tiltrækning af gode og kvalificerede 

medarbejdere var nogle af målene. I første 

fase blev der lavet en arbejdsmiljøpolitik som 

en del af personalepolitikken. Den bygger på 

det udvidede arbejdsmiljøbegreb, og de bløde 

værdier er vægtet højt. Ledelsen har ansvaret 

for arbejdsmiljøet med sikkerhedsorganisationen 

som en aktiv medspiller. Sikkerhedsorganisationen 

følger ledelsesorganisationen. 

Vejle kommune 

Vejle kommune er placeret i trekantsområdet, der er et af Danmarks vækstområder. 

55.000 borgere betjenes af ca. 5000 ansatte og med et driftsbudget på ca. 1,5 mia. 

kr. De 5000 ansatte er fordelt på 3 forvaltningsområder med hver sin direktør, 

der sammen med Kommunaldirektøren og borgmesteren udgør direktionen. De 

tre forvaltningsområder er Socialforvaltning, Børne- og Kulturforvaltning og Teknisk 

Forvaltning. Under kommunaldirektøren findes 5 stabsafdelinger med bl.a. personalechefen, 

hvorunder arbejdsmiljø sorterer. Samlet set ligner det enhver anden koncern 

i opbygning og funktion. Borgerne er kunden. Produktionen er leverancer af 

service til borgerne og bestyrelsen er kommunalbestyrelsen med borgmester Flemming 

Christensen som arbejdende formand. Flemming Christensen, der kommer fra 

SF, er valgt på et flertal af SF, S og Vejle-Listen. 


15

Ønsker til regeringen 

Flemming Christensen ser fortsat arbejdsmiljøområdet 

som et vigtigt og højt prioriteret 

indsatsområde i kommunen – af betydning 

for god service til borgerne. Arbejdsmiljøbegrebet 

bliver stadig bredere. Der er krav 

om udvikling af et godt arbejdsmiljø og det 

er vigtigt for tiltrækning samt fastholdelse af 

medarbejdere. Derfor anbefaler borgmesteren 

regeringen at få en rimelig hurtig afklaring 

af fremtidens arbejdsmiljøarbejde, så vi 

alle ved, hvad vi har at rette os efter. Desuden 

skal kommuner og amter have økonomiske 

muligheder for at styrke arbejdsmiljøarbejdet. 

BST-ordningen skal udbygges. 

Endelig: ”Vis ved handling at regeringen prioriterer 

arbejdsmiljøarbejdet. Det vil vi glæde 

os til”. 

Det daglige sikkerhedsarbejde 

Det daglige arbejdsmiljøarbejde er solidt forankret 

i sikkerhedsorganisationen med Lars 

Vestergaard Jensen som den koordinerende 

sikkerhedsleder. Organisationen ændrer sig 

hurtigt i takt med ændring af den kommunale 

organisation. Vejle har endnu et tostrenget 

system med adskillelse af samarbejdsorganisation 

og sikkerhedsorganisation. Der er et 

hovedsikkerhedsudvalg, 7 sikkerhedsudvalg 

med de pågældende områdechefer som formænd 

og 170 sikkerhedsgrupper. Arbejdet 

er præget af en høj grad af medarbejderinvolvering 

og den tradition for medarbejderdemokrati, 

der præger kommunerne. 

Hovedsikkerhedsudvalget har en strategisk 

opgave med kommunaldirektøren som formand.. 

Hovedsikkerhedsudvalget og det Cen- 

Borgmester Flemming Christensen, Vejle 


Borgeren i centrum 

Åbenhed og dialog 

Kvalitet og udvikling 

Ressourcebevidsthed 

Konkurrencens udfordring 

trale Samarbejdsudvalg (det øverste udvalg i 

samarbejdsorganisationen) holder fællesmøder, 

og med den udvidelse af arbejdsmiljøbegrebet, 

der finder sted, er der behov for 

tættere samarbejde. Der gennemføres derfor 

forsøg med nye organisations- og samarbejdsformer. 

I nogle områder vil såvel arbejdsmiljøarbejdet 

som samarbejdet have godt af en 

samkøring. I andre områder, f.eks. plejesektoren 

, - er der så mange konkrete arbejdsmiljøopgaver, 

at en samkøring endnu ikke 

virker hensigtsmæssig. 

Mere og mere lægges ansvar og opgaver ud 

i linieorganisationen. Det kan give nogen 

spredning i arbejdsmiljøarbejdet, men først 

og fremmest giver det et nødvendigt ejerskab 

til såvel udvikling, problemer og løsninger. 

APV har været et nyttigt redskab, hvor skriftlighed 

var med fra starten efter beslutning i 

Hovedsikkerhedsudvalget, men kommunen 

har ikke én samlet model for gennemførelsen. 

Det enkelte sikkerhedsudvalg må selv 

udforme APV efter den kultur og de behov, 

der er lokalt. Det giver samtidig et mere fasttømret 

ejerskab. Decentralisering og lokalt 

ejerskab er i det hele taget nøglebegreber 

i kommunens udvikling, der er præget af 

en dynamisk organisation og arbejdsform. 

Det gælder også økonomistyringen og det 

kvalitets- samt kontraktkoncept, som vinder 

indpas i arbejdsgangen. Det påvirker selvfølgelig 

også arbejdsmiljøarbejdet. 

Psykisk arbejdsmiljø 

Det psykiske arbejdsmiljø indtager en central 

plads i kommunens arbejdsmiljøarbejde. En 

pjece om dette åbner med at konstatere, at 

alle har et psykisk arbejdsmiljø, men ikke alle 

snakker om det. Pjecen er udarbejdet i regi 

af en fokusgruppe med deltagelse af menige 

medarbejdere. Lars Vestergaard Jensen fortæller 

videre om de vanskeligheder der er 

med at få vendt manges opfattelse af det psykiske 

arbejdsmiljø som noget problemfokuseret 

og negativt. Alle kan let formulere, hvad 

de opfatter som et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Hvad et godt psykisk arbejdsmiljø er 

for en størrelse er det langt vanskeligere at 

formulere. Det tager pjecen fat på sammen 

med anvisninger på, hvordan man kommer 

videre. Det er lykkedes rigtig mange steder, 

og nogen fremgang kan måles. En svaghed 

ved målingerne er det, at de ikke kan brydes 

ned på den enkelte afdeling. En del afdelinger 

har derfor foranstaltet egne målinger for 

at få en konkret temperatur på det psykiske 

arbejdsklima at gå ud fra.

Arbejdsulykker og sygefravær. 

Både arbejdsulykker og sygefravær ligger relativt 

lavt, men der er store forskelle mellem 

forskellige afdelinger. Arbejdsulykkerne i plejesektoren 

har i øvrigt ændret karakter. Man 

har fået godt fat på det forebyggende arbejde 

i de opgaver, der er meget tungt plejekrævende, 

og hvor der derfor altid bruges hjælpemidler. 

Ulykkerne i forbindelse med plejen 

sker nu primært ved opgaver, hvor de ældre 

borgere selv er aktive i plejeopgaven, som 

samtidig er en aktivering af de ældre. Netop 

disse forhold betyder, at der kan opstå pludselige 

faresituationer, hvis den ældre af en 

eller anden grund uventet mister sin evne til 

selv at hjælpe til. 

Risikostyring er et andet relativt nyt område 

i kommunernes forebyggende arbejde. 

Kommuner, der gennemfører risikostyrings 

programmer får præmienedslag fra Kommunernes 

Arbejdsskadesforsikring og i præmierne 

for andre forsikringer !!!!. Opgaven 

med risikostyring er placeret hos en risikostyringskoordinator, 

der ofte findes udenfor 

kredsen af sikkerhedsledere. Det kan være 

en uheldig udvikling, da risikostyring klart 

bør kobles til arbejdet med forebyggelse af 

ulykker og arbejdsskader. 

Sikkerhedslederen i kommunen 

Samtalen med Lars Vestergaard Jensen glider 

herfra over på sikkerhedslederens placering 

i en kommune. For Lars er det en naturlig 

udvikling, at sikkerhedslederen er placeret 

i personaleafdelingen – eller HR afdelingen 

som det nok også bliver til i en moderne 

kommune. Arbejdsmiljøet er mere og mere 

en del af personalepolitikken, ikke bare på 

det psykiske område, men også på det tekniske 

område som forebyggelse af arbejdsulykker 

eller risikostyring. Firs procent af det 

forebyggende arbejde handler om holdninger 

og kun tyve om teknik. Bearbejdning 

af holdninger kræver koordination med den 

udvikling af ledere og personale, som en 

personaleafdeling er primus motor for. Når 

værdibaseret ledelse og kommunens værdigrundlag 

bliver vigtige styringsparametre i det 

daglige arbejde ude i linien skal arbejdsmiljøarbejdet 

indgå i dette. Arbejdsmiljøet er 

det, som betyder allermest for de ansatte, 

så arbejdsmiljøet skal naturligvis ind på 

linie med økonomi, kvalitet og udvikling på 

arbejdspladserne. Og her nytter det ikke at 

holde fast i traditionel teknisk forankring af 

arbejdsmiljøet. 

Jens Stokholm 


17

Lars’ Klumme 

Husk også de syge medarbejdere – de er 

en del af virksomheden 

Inden for arbejdsmiljøområdet er vi altid 

(ubevidst ?) gået ud fra den opfattelse, at 

medarbejderne var sunde og raske og ved 

deres fulde fem. Derfor var det per definition 

altid virksomheden, der havde et sygt 

arbejdsmiljø, hvis nogen kom til skade på 

grund af arbejdet eller de forhold, det foregik 

under. 

Men sandheden er jo, at mange af vore medarbejdere 

har fysiske eller psykiske handicaps, 

som øger deres risiko for at komme 

til skade eller gør dem til ulykkesfugle, der 

påfører andre skade. 

Det er således umiddelbart indlysende, at 

hvis en medarbejder har nedsat hørelse, dårligt 

syn, farveblindhed, allergi eller anden 

gebrækkelighed, så er han eller hun i øget 

risiko for at komme til skade, hvis vi ikke 

tager højde for deres handicaps. Ligeledes 

har de pågældende en øget risiko for at 

udløse en ulykke, der medfører skade på 

andre. 

Alligevel er det symptomatisk, at når vi gennemfører 

arbejdspladsvurdering, er det ikke 

en del af programmet at kortlægge, om medarbejderne 

har svagheder, der øger risikoen 

for dem selv eller andre. 

Det hænger utvivlsomt sammen med angsten 

for, at arbejdsgiveren vil løse problemet ved 

at fyre medarbejderen, hvis han får indblik i 

dennes fysiske eller psykiske svagheder. 

Og det er naturligvis en risiko, man ikke kan 

se bort fra. Men på den anden side er det 

pokkers ærgerligt, at man ikke kan gå ind 

og hjælpe den slags medarbejdere ved at tilpasse 

deres arbejde og deres arbejdsplads, 

værktøjer o.s.v. , så de kan blive på arbejdsmarkedet. 

Tvært imod er det så vanvittigt, at en medarbejder, 

der har en lægeanmeldt erhvervssygdom, 

kan forholde arbejdsgiveren dene 

oplysning og arbejde videre, til hans helbred 

er totalt ødelagt. Det kræver blot, at han over 

for arbejdsskadestyrelsen anfører, at han ikke 

ønsker erstatning. 

Endnu værre er det med psykiske arbejdsmiljøproblemer. 

Ind til for få år siden var det 

overhovedet ikke noget, sikkerhedsorganisationen 

beskæftigede sig med. Så blev arbejdsmarkedets 

parter langsomt enige om, at man 

måske nok kunne få stress, hvis man arbejdede 

i særligt støjende miljøer, hvis man indåndede 

organiske opløsningsmidler o.l. 

Men da LO begyndte at tale om, at dårlig ledelse 


kunne give psykiske problemer, eller at arbejdstakten 

kunne blive for høj, stod DA straks af, og 

da DA begyndte at tale om druk som en ulykkes- 

og sygdomsfaktor, stod LO af. 

Alligevel er der ved at brede sig en forståelse 

af, at raske mennesker kan komme i en 

arbejdssituation, der kan gøre dem psykisk 

syge. Men det er fortsat forbudt at tale om, at 

der findes medarbejdere, som skaber et uudholdeligt 

psykisk klima omkring sig, fordi de 

selv er psykisk syge. 

Ligeledes er det fortsat ikke tilladt at omtale, 

at der er medarbejdere, som p.g.a. utilstrækkelige 

evner, uddannelse eller fysik har vanskeligt 

ved at passe deres arbejde, og derfor 

bliver psykisk syge af skam over ikke at slå til 

og frygt for at miste deres job. På trods af, 

at man i mange tilfælde ville kunne hjælpe 

dem, så de kunne klare deres job eller finde 

et mindre belastende job til dem, hvis man 

erkendte deres problemer i tide. 

Men måske er det ved at lysne. For på 

det seneste er flere og flere virksomheder 

begyndt at interessere sig for deres medarbejderes 

sygefravær, og hermed er det blevet 

legalt at snakke om medarbejdernes helbred 

såvel som faktorer uden for virksomheden 

(f.eks. sygdom i hjemmet eller sociale problemer), 

der kan medføre sygefravær. Samtidig 

er de mere progressive virksomheder 

begyndt at lave aftaler med de sociale myndigheder, 

så man kan gå ind og håndtere de 

problemer, der forårsager fraværet, så medarbejderen 

atter bliver i stand til at levere en 

fuld arbejdsindsats. 

Dermed bliver det også legalt for os sikkerhedsledere 

at gå ind og hjælpe de pågældende, 

idet vi må konstatere, at uanset årsag, 

så har de pågældende fysiske eler psykiske 

problemer, som giver dem en særlig risiko 

for at komme galt af sted eller påføre andre 

fysisk eller psykisk skade. 

”Kommunikation, dialog og gennemslagskraft” 

DA’s kursusejendom Egelund ved Fredensborg 

den 19.-20. august 2002 

SSID har anmodet DA arbejdsmiljøuddannelse om også i år at udbyde kurset ”Kommunikation, 

dialog og gennemslagskraft i arbejdsmiljøarbejdet” til sikkerhedsledere 

og andre med formidlingsopgaver indenfor arbejdsmiljøområdet. 

Kurset gennemføres fra mandag den 19. august kl. 10.00 til tirsdag den 20. august kl. 

16.00, på DA’s kursusejendom Egelund, Fredensborgvej 71, 3480 Fredensborg. 

Tidligere skuespiller og teaterskoleleder Erik Kühnau vil være underviser og inspirator på 

kurset. 

En oplevelse ud over det sædvanlige 

”Ingen forstår som Erik Kühnau på en kærlig og meget lærerig måde at sætte fingeren på 

unoderne og få det bedste frem i hver deltager. Som sikkerhedsleder skal du kunne sælge 

budskabet både til ledelsen og medarbejderne. Det lærer du på kurset!” 

Sådan lyder det samstemmende fra de sikkerhedsledere, der har deltaget i kurset. 

Det intensive kursus koster med fuld forplejning og overnatning på ”Dronning Louises 

slot” i Fredensborg 5.200,- kr. ekskl. moms. 

Du kan tilmelde dig til kurset hos DA arbejdsmiljøuddannelse, Vester Voldgade 113, 1790 

København V. Du kan også tilmelde dig direkte hos Inge Finne Hansen på telefon 33 38 

94 38, eller på E-mail: arbmil@da.dk 

Tilmeldingen til en af de 12 pladser på holdet er bindende og fristen er onsdag den 17. juli 

2002. 

Dansk Arbejdsgiverforening 

Vester Voldgade 113, 1790 København V 

Telefon 33 38 90 00, Fax 33 38 91 01 

E-mail: arbmil@da.dk, Hjemmeside: www.da.dk

Landet rundt 

Ny EU-strategi 

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 

2002 – 2006 

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er 

et stærkt reguleret område indenfor EU’s 

socialpolitik. 

I et ordrigt dokument – KOM(2002) 118 

– beskrives strategien på områdets sammen 

med fastlæggelse af hovedindsatsområder. På 

mange områder er der tale om velkendt stof 

set med danske øjne, men langt mindre konkret 

end det vi er vant til. 

Interessant er det, at der rettes et stærkt 

fokus på de psykosociale risici bredt, ikke 

blot mobning og vold. Det afspejler sig således 

også i de publikationer og initiativer, der 

udgår fra Agenturet i Bilbao. 

Dernæst fokuseres der på forebyggelseskulturen 

overfor risici, og der peges på nødvendigheden 

af at bruge et bredt spektrum 

af instrumenter, som det hedder i EU sproget 

– lovgivning, social dialog, forbedringsforanstaltninger, 

kortlægning af best praksis 

(Benchmarking), socialt ansvar, økonomiske 

incitamenter og dialog med parterne. 

Arbejdsulykker, død som følge af arbejdsulykker 

og arbejdsbetingede sygdomme er stærkt 

i fokus. Selvom der har været et fald i perioden 

1994 – 1998 ( men igen en stigning efter 

1999) er der for mange arbejdsulykker – 4,8 

mio årligt med sygefravær i mere end 3 dage 

og knap 5.500 dødsfald som følge af arbejdsulykker. 

Med udvidelsen af EU vil dette stige 

yderligere i såvel absolutte som relative tal. 

Det er meget store tab det giver i sig selv. 

Dertil skal lægges, at ca. 350.000 personer 

må skifte job eller reducere arbejdstiden og 

andre 300.000 lider af forskellige grader af 

varig uarbejdsdygtighed. Alene økonomien i 

dette vil skærpe interessen for at gøre mere 

ved området på EU plan. 

Endelig fokuseres der på arbejdsmiljø- og 

socialpolitikken som en konkurrencefaktor 

og mangel herpå (”policy off ”) som en 

omkostningsfaktor for især samfundet. Sagt 

på en anden måde. Der vil blive lagt et øget 

pres i årene fremover på virksomhederne for 

at få dem til at gøre noget ved arbejdsmiljøet 

og det sociale ansvar. Risikovurdering / 

APV for alle og fastholdt i skriftlig form er 

kommet for at blive. Nye elementer vil formentlig 

blive tilført. 

Facts – fra Arbejdsmiljø Agenturet 

Arbejdsbetinget stress - 22 

Stress er det næsthyppigste arbejdsbetingede 

helbredsproblem i EU efter rygsmerter. Hele 

28 % af arbejdstagerne i EU lider heraf ( hvilket 

er sammenligneligt med, at ca. 25% af 

danskerne har svært ved at nå deres arbejde 

–Folkesundhedsundersøgelsen 2000). Som 

årsag angiver Agenturet psykosociale risikofaktorer 

såsom arbejdets tilrettelæggelse, 

organisering og ledelse, for store jobkrav og 

lav jobkontrol, mobning og fysiske risikofaktorer 

som støj og dårligt indeklima. 

Stress er ikke nogen sygdom, men hvis den 

varer ved og er omfattende kan stress føre til 

fysisk og psykisk dårligt helbred. Ligeledes er 

stress skyld i en stor del af uspecifikt sygefravær. 

Et skøn angiver, at det koster mindst 20 

mia. euro om året. APV er et af midlerne til at 

fjerne eller reducere stress på arbejdet. 

Faktadokumentet gennemgår herefter risikovurdering 

af stress. Som risikofaktorer 

nævnes: Organisationens kultur, fysiske krav 

til arbejdets udførelse, manglende egenkontrol 

på arbejdets udførelse, relationer herunder 

mobning og seksuel chikane, håndtering 

af forandringer, roller og rollekonflikter, 

støtte fra ledelse og kolleger, uddannelse og 

hensyntagen til individuelle faktorer. Grundlæggende 

er der her tale om gennemførelse 

af APV processen. 

Mobning på arbejdspladsen – 23 

Da røgen rejste 

Mobning er nært forbundet med arbejdsbetinget 

stress. Der er ikke nogen vedtagen 

definition på mobning i EU, men et eksempel 

angives: ”Mobning på en arbejdsplads 

er en gentagen, urimelig adfærd overfor en 

arbejdstager eller en gruppe af arbejdstagere, 

som medfører en risiko for sundhed 

og helbred”. Urimelig adfærd kan være, at 

Der er altid problemer med rygere! De er fuldstændig ligeglade med alle andre, når de står i deres pauser og 

pulser. Ja, man kan til tider have dem mistænkt for ligefrem at finde cigaretterne mere tilfredsstillende, når de 

suppleres med synet af en stak-kels ikke-rygende medarbejder, der hostende svinger med armene for at bløde 

bare lidt op i røgtågen. 

Ikke-rygere er altid så utroligt sarte! Allerede inden man overhovedet har fået en ærlig cigaret op af lommen, 

så står de der og hoster, som havde nogen puttet gift i deres kaffe. Som om man bliver syg af at der ryges et 

par velfortjente pausecigaretter. 

Vi skal vel alle sammen være her! 

Ja, det skal vi. Ovenstående eksempler på nogle af de fordomme der hersker om henholdsvis rygere og ikkerygere, 

er måske er sat lidt på spidsen, men ikke desto mindre, så er rygepolitik tit en af de ømme tæer i 

personale-politikken. Ofte er det et område, hvor man finder sig selv i en kedelig enten-eller situation, bestående 

af to alternativer der langtfra kan gøre alle tilfredse: enten må rygerne nyde deres smøger ude i regnen, 

eller også må ikke-rygerne gå udenfor, hvis ikke de kan leve med, at i pauserne der ryger man. Er man ikke i 

den heldige situation, at arbejdspladsen består udelukkende af ikke-rygere (eller rygere for den sags skyld), 

så kan det være svært at komme frem til løsninger hvor de færreste ser sig uretfærdigt behandlet. 

Og hvad gør man så? 

Hos Skandia Liv fik vi for lidt over et år siden installeret en rygestation. En lille forvokset telefonboks beregnet 

til at op til fire personer kan stille deres rygelyst i pauserne. De rygende lukkes ikke inde bag nogen dør, og 

det er ikke noget med at boksen er opstillet i en ucharmerende kælder væk fra alt og alle. Hele ideen med 

ryge-stationen er, at rygere og ikke-rygere kan være i rum sammen, uden at ikke-rygerne generes af røgen, og 

uden at rummet for hver pause efterlades med et stadig mere surt indeklima. Røgen bliver simpelthen suget 

væk, inden selv den sarteste ikke-ryger har nået at løfte hænderne. 

Når man opstiller en rygestation på arbejdspladsen, handler det ikke om at tage hensyn til ikke-rygerne på 

bekost-ning af rygerne, heller ikke den anden vej omkring. Det handler om, at man forsøger at udforme en 

løsning, der så vidt muligt ser sagen fra og tager hensyn til begge sider. 

Mon ikke det er med konflikter i forbindelse med rygepolitik som med de fleste konflikter ellers – de er som 

regel umulige at løse, så længe man kun er i stand til at se dem fra den ene parts perspektiv. 

Vi håndterer tobaksrygning! 

www.smokefreesystems.dk 

Smoke Free Systems 

Bistrupvej 172 

3460 Birkerød 

Tlf.: 7026 1127 

Tlf.dir. 4594 0998 

Fax.: 7026 1028 

Mobil: 2335 8163 


19

en person ydmyges, gøres til syndebuk saboteres 

eller trues. Mobning indebærer ofte 

magtmisbrug med både verbale og fysiske 

angreb, men også mere rafinerede former 

såsom nedgørelse og social isolering. 

Hele 9% af de europæiske arbejdstagere 

angav i 2000, at de havde været udsat for 

mobning de sidste 12 måneder. Konsekvenserne 

kan være alvorlige med både sygefravær 

og sociale problemer for den udsatte 

og dennes familie. Forholdsregler og forebyggelse 

bygger på samme principper, som 

beskrevet under arbejdsbetinget stress – se 

ovenfor. I Danmark har arbejdsmarkedets 

partere netop indgået aftale om håndtering 

af mobning på arbejdet. 

Nye love 

Den 4. juni vedtog folketinget en lang række 

ændringer i Arbejdsmiljøloven, der stadfæstede 

tidligere bebudede ændringer omkring 

sikkerhedsorganisationen, Mobning og seksuel 

chikane, arbejdsmiljøafgift, og Arbejdstilsynets 

adgang til privat bolig. 

Sikkerhedsorganisation ved 10 personer 

og derover: 

§ 5 og 6 ændres, så det framgår, at sikkerhedsorganisation 

først skal etableres i virksomheder 

med 10 ansatte og derover. 


Mobning og seksuel chikane 

§ 72 ændres med ny stk 2, der bemyndiger 

beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler 

for, at Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelse 

af regler om risiko for helbredsforringelse 

som følge af mobning og seksuel 

chikane. Dette bortfalder når en tilsvarende 

forpligtigelse er dækket af kollektivaftale. 

Dog har Arbejdstilsynet pligten til at gå ind, 

hvis den faglige aftalepart ikke agter at rejse 

sagen. 

Privatboligen 

§ 76 ændres, så det fremgår, at arbejdstilsynet 

ikke skal føre tilsyn med arbejde af ikke 

erhvervsmæssig art i privat bolig og dertil 

hørende områder. Det gælder dog ikke elevatorer 

og andet løfteudstyr samt trykbærende 

udstyr. 

Lov om ophævelse af lov om arbejdsmiljøafgift 

Den 1. januar 2003 ophæves arbejdsmiljøafgiften. 

Den afgift, der er indbetalt i 2001 

og 2002 kan dog først endelig afregnes i 

2007 og 2008 fordi de opgørelser af arbejdsskadeindbetalinger, 

der danner grundlag for 

beregning af arbejdsmiljøafgiften, først kan 

afsluttes på dette tidspunkt. 

I tilslutning hertil ophæves §74, stk 4 – 6 i 

Arbejdsmiljøloven. 

Mangan 

Pressen har haft manganforgiftning på dagsordnen 

– primært på Stålvalseværket i Frederiksværk. 

Arbejdstilsynet har i den anledning 

udarbejdet en redegørelse. 

Mangan bruges primært som pigment og 

som tilsætning til stål. For at det skal udgøre 

en risiko skal metallet optræde som fint støv 

eller som røg. Det sker under opvarmning 

ved smeltning eller ved svejsning i stål. Eksponering 

sker ved svejsning, i støberier ved 

omsmeltning af skrot og på Stålvalseværket. 

Da mangan allerede findes i det skrot, som 

smeltes, eller i det stål, der svejses i, er de 

forebyggende foranstaltninger indkapsling af 

processerne, ventilation, rengøring og brug 

af personlige værnemidler herunder åndedrætsværn. 

Arbejdstilsynet har stor opmærksomhed rettet 

mod problemet. Svejsning er prioriteret som 

et af de 10 farligste . Der er behov for mere 

forskningsmæssig viden, men Arbejdstilsynet 

har ikke planer for særlige tilsynsaktiviteter. 

Når sikkerhed hænger sammen 

Løsninger indenfor 

• faldsikring 

• uddannelse 

• service 

• rådgivning 

Tlf. 43 90 90 00 

Mail: mail@resq.dk 

Håndværkerbyen 19 

2670 Greve

Anmeldelse 

Erhvervsbetingede lungesygdomme 

Bente Korsgaard, Jim Thuesen Pedersen 

4. reviderede udgave 

Danmarks Lungeforening 

38 74 55 44 

”Man kan undre sig over at lungerne holder 

ud så længe som de gør. Lungerne er fra 

vugge til grav udsat for fjendtlige omgivelser. 

Vi trækker vejret mindst 15.000 gange i 

døgnet, og med hvert åndedrag kan vi under 

uheldige omstændigheder indånde stoffer, 

som kan være skadelige for lungerne”. 

Med denne tankevækkende indledning åbnes 

en lille overskuelig bog om erhvervsbetingede 

lungesygdomme. I korte instruktive 

afsnit med enkel illustration gennemgås først 

lungernes opbygning og funktion – lige til 

at bruge i undervisning eller som baggrundsinformation. 

Derpå omtales symptomer og 

undersøgelser – alt sammen nyttige informationer 

for den sikkerhedsleder, der har eller 

kan have medarbejdere med udsættelse for 

lungeskadelig påvirkning. Den efterfølgende 

gennemgang af erhvervsbetingede lungesygdomme 

er ligeledes kort. Mange af de 

omtalte sygdomme er i dag meget sjældne, 

og næppe relevant for en daglig sikkerheds- 

leder. 

Relevant er til gengæld problemerne omkring 

rygning, og her kunne det have været nyttigt 

med eksempler på rygeafvænningsmetoder 

og rygepolitik, der meget ofte er et problem 

som sikkerhedsudvalg og sikkerhedsleder 

skal tage sig af. 

Bogen er som sagt kort, overskuelig og skrevet 

i et dagligt sprog med enkelte fagudtryk 

i parentes. Blot savnede jeg et index – også 

selvom bogen er kort og hermed anbefalet, 

hvis den ikke allerede findes på hylden. 

webAPV 

Jens Stokholm 

I sidste nummer af Sikkerhedslederen blev 

6 forskellige elektroniske APV systemer 

anmeldt. Siden har behjertede læsere gjort 

redaktionen opmærksom på, at der findes et 

web baseret system, som også bør omtales – 

nemlig webAPV – se www.webapv.dk. 

Systemet er enkelt og må opfylde EU’s krav 

til skriftlighed samt beskæftigelsesministerens 

drøm om enkelthed. Det giver en vis 

oversigt over problemerne og handlingsplan. 

Den korte og meget enkle gennemgang til- 

lader ikke videregående konklusioner om 

systemets anvendelighed i en mere kompliceret 

arbejdsmiljøhverdag. 

EDB krav: Adgang til nettet. Priser: Kr. 

1000,00 for 1 – 5 brugere stigende til kr. 

10.000,00 for 200 eller flere. 

Jens Stokholm 


21

Områdenyt 

Fyn 

Det 1. arrangement i år var hos Montana 

Møbler i Haarby den 13. marts. Det var et velbesøgt 

arrangement, med spændende indlæg 

fra virksomheden. Trævarebranchen har haft 

ry for at være kendetegnet ved mange skader. 

På mødet fik vi et godt eksempel på, at det er 

muligt at ændre dette kedelige renommé. Et 

af nøgleordene er ledelsens synlige opbakning 

hertil, hvilket ikke kan siges for tit. 

Torsdag den 13. juni kl. 11.30 inviterer vi 

til et spændende møde hos Tarco Vej i Fjelsted. 

Temaet bliver: ”Vejen som arbejdsplads”, 

men emner som integrering af kvalitets-, miljø- 

og arbejdsmiljøledelsessystemer vil også blive 

behandlet. Der skal nok komme emner af 

interesse for de fleste sikkerhedsledere. Af 

hensyn til de praktiske forhold i forbindelse 

med arrangementet, har det været nødvendigt 

at begrænse deltagerantallet til 20. 

Efterårets arrangementer ligger også fast, og 

yderligere oplysninger vil komme i forbindelse 

med udsendelsen af invitationerne. 

Torsdag den 19. september besøger vi Odense 

Stålskibsværft, og onsdag den 11. december 

2002 er der lejlighed til at besøge en anden 

interessant virksomhed på Fyn – nemlig Orlik 

Tobacco Company A/S i Assens. Arrangementerne 

vil blive nærmere beskrevet i de kommende 

numre af Sikkerhedslederen. 

Programmet for temadagen på BYGGECEN- 

TRUM i Middelfart er ved at ligge fast. Den 

finder sted torsdag den 7. november 2002, og 

er nærmere beskrevet andetsteds i bladet. 

Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til 

sikkerhedsleder Søren P. Nielsen fra Svendborg 

Kommune for hans store indsats for 

SSID. Han havde sidste dag på arbejde den 

17. maj 2002, og 

han ønskes held og 

lykke med den nye 

tilværelse. 

Per Bech 


Jylland Nord 

Vi skulle have haft et medlemsmøde hos et 

firma i Århus-området med temaerne sundhedsfremme 

og integrering af etniske minoriteter 

på arbejdsmarkedet. Dette arrangement 

har måttet 

udskydes, bl.a. fordi firmaet med kort varsel 

har måttet melde afbud som vært. 

Vi vil hvis muligt forsøge at stable et alternativt 

arrangement på benene. 

Efterårets medlemsmøder forventes afviklet 

planmæssigt. 

Disse møder er omtalt i sidste nummer af 

bladet. 

I øvrigt har det været en stille periode. En 

periode hvor mange firmaer har været/er tilbageholdende 

med nye tiltag, idet man ikke 

kan forudse resultatet af regeringens udspil, 

Dette udspil skulle, 

når det nedsatte udvalg har afsluttet sit 

arbejde, formentligt kunne foreligge til efteråret.. 

Alle medlemmer fra vort område, der deltog 

i årets konference i Kolding, har udtrykt stor 

tilfredshed med afviklingen, både årets tema, 

herunder afviklingen og udstillingerne, der 

i år var mere levende, blev fremhævet. Vi 

glæder os allerede til næste år. 

Vort medlem af områdeudvalget sikkerhedsleder 

Jan Leslie, BASF & NUTRITION A/S i 

Grenå har til mig fortalt om det tyske moderfirma 

BASF AG`s Sundhedsaudit af afdelingen 

i Grenå. 

Denne audit der i høj grad handler om 

kvalitetsstyring på området omfattede en 

gennemgang af virksomheden set med sundhedsmæssige 

øjne. 

Gennemgangen drejede sig ikke kun om rygning, 

vægt og blodtryk osv., men også om 

antallet af uddannede førstehjælpere, installering 

af øjenskyllefaciliteter der virker, selv 

når der skal bruges meget vand, indretning 

af konsultation for bedriftslægen, afprøvning 

af beredskabsplaner, transporttid til hospital, 

undersøgelse af nye medarbejdere for allergier 

og andre sygdomme der kan relateres 

til arbejdet i virksomheden. (Det gør man i 

Tyskland men ikke i Danmark hvorfor fabrikken 

i Grenå heller ikke gør det). 

Der blev stillet ca. 100 spørgsmål og der blev 

foretaget en rundgang i fabrikken og i det 

administrative område. 

En sundhedsaudit minder meget om en sikkerhedsaudit 

med mange fælles berøringsflader. 

En af forskellene kan nok bedst 

karakteriseres som at sikkerhedslederen 

sammen med Si-O er medvirkende til at fore- 

bygge at ulykker sker og tager aktion på 

at risikoen for gentagelser af arbejdsulykker 

minimeres, mens sundhedsauditten udover 

det sundhedsmæssige forebyggende, tager 

udgangspunkt i at ulykken er sket og hvad 

kan vi gøre for at hjælpe skadelidte på 

bedst mulig vis inden ekstern assistance tager 

over. 

Alle medlemmer i området ønskes ”for en 

sikkerheds skyld” en god sommer. 

Leif Hindby 

Temadag 

Byggecentrum-arrangementet 2002 

Områdeudvalgene fra SYD og FYN afholder 

igen i år en spændende og aktuel temadag på 

Byggecentrum i Middelfart. Arrangementet 

finder sted torsdag den 7. november 2002, så 

sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen. 

I lighed med de foregående år ønsker man 

at tage meget aktuelle emner op på temadagen. 

Dette år er temaet: ”Styr på arbejdsmiljøet 

!”. 

Under dette overordnede tema behandle vigtige 

emner som: 

• Metoder til at få styr på arbejdsmiljøet. 

• Sikkerhedsledelsessystemer som fungerer. 

• Er der penge at spare. 

Temadagen indledes med et oplæg fra 

Arbejdstilsynet. Vicedirektør Henrik Elo Petersen 

kommer og orienterer om de seneste 

tiltag på arbejdsmiljøområdet. 

Arrangementsudvalget er i øjeblikket i kon-

takt med en række spændende og kompetente 

oplægsholdere, som vil medvirke til at 

gøre dagen interessant og udbytterig. 

Prisen kommer heller ikke kunne afholde 

nogle fra at deltage: 500 kr. for medlemmer 

og 700 kr. for ikke medlemmer (incl. fortæring). 

Yderligere oplysninger følger – og du vil også 

kunne få yderligere oplysninger på SSID’s 

hjemmeside: www.ssid.dk. 

Per Bech 

Jylland Syd 

Da foråret og årets største begivenhed, årskonferencen 

i Kolding, nu er overstået vil 

jeg gerne på områdets vegne sige tak for den 

store deltagelse i konferencen og fra mig 

personligt en stor tak for jeres opbakning til 

mit genvalg til bestyrelsen. Ligeledes vil jeg 

gerne på områdeudvalgets vegne ønske jer 

alle en rigtig god sommer. 

Når dette nu er gjort vil vi også gerne give jer 

en aperitif til efterårets begivenheder. Torsdag 

den 7. november bliver der afholdt den 

årlige Temadag i Middelfart, omtalt andet 

steds i bladet, og vi håber at rigtig mange af 

områdets medlemmer deltager. Husk først 

til mølle princippet, sidste år havde vi folk på 

venteliste. 

Vi arbejder hårdt i områdeudvalget med et 

indtil videre hemmeligt arrangement som vil 

løbe af stablen i starten af oktober, nærmere 

besked vil tilflyde jer efter ferien. 

Årets absolutte højdepunkt i vores Jylland 

Syd område bliver årsmødet onsdag den 

11. december. Jeg vil ikke helt afsløre indholdet 

men kan sige, at det implicerer Leif 

Rasmussen fra Danfoss, og han udtrykker 

det på denne måde: Dette arrangement må 

man simpelt hen ikke gå glip af. Hvis man 

gør det, er man selv skyld i, at man ikke får 

ladet batterierne op til år 2003. Selve indholdet 

af arrangementet, som er et heldagsarrangement, 

indebærer oplevelsen af dansk 

arbejdsmiljø gennem 75 år og en indsprøjtning 

om livskvalitet, nu og for 75 år siden 

afleveret af blandt andet psykolog på Danfoss 

Kurt Kørner. Dette arrangement er der 

forhåbentlig ingen der vil gå glip af. 

Skulle der være medlemmer i området der 

går og brænder inde med en ide, ris eller ros 

til områdeudvalget vil vi meget gerne høre 

fra jer, alle indput kan anvendes. Hav en 

rigtig god sommer alle sammen. 

Kay Vibeke Johnsen 

Aktivitetskalender 2002 

Uge 36 København, Musseskader og arbejdsborde 

19. sep Fyn besøger Odense Stålskibsværft 

Uge 40 København, Storrumskontorer 

7. nov Jylland Syd og Fyn holder temadag i Middelfart – se særskilt omtale 

14.nov København holder generalforsamling hos Tele Danmark – Fremtidens 

kontor og telekommunikation 

11 dec Jylland Syd. Årsmøde 

11 dec Fyn holder medlemsmøde hos Orlik 

København 

Det københavnske områdeudvalg er nu igen 

direkte repræsenteret i SSID’s bestyrelse. Jeg 

vil gerne takke for den udviste tillid fra bestyrelsen 

og fra generalforsamlingen. Vi har været 

igennem det første møde i bestyrelsen, og jeg 

glæder mig til at arbejde med forbedring af 

foreningens hjemmeside sammen med Poul 

M. Schmidt. Hvis nogle af jer har ideer til en 

bedre hjemmeside, eller direkte vil bidrage til 

arbejdet, så kontakt mig. Jeg håber mere generelt 

at knytte arbejdet i områdeudvalgene tættere 

på arbejdet i bestyrelsen. 

Lokalt må vi desværre konstatere, at det planlagte 

juni-møde om forebyggelse af ulykker er 

udskudt pga. arbejdspres fra den ansvarlige. 

Vi vil på næste møde i områdeudvalget drøfte, 

om emnet skal sættes på programmet senere. 

Vi ønsker i stigende grad at formidle elektronisk, 

men har manglet mail-adresser på 

mange af vore medlemmer. Områdeudvalget 

har derfor igangsat ”aktion mail-storm”, hvor 

vi ringer rundt og spørger til mail-adresser, 

som vi derpå sender til Jette Vinther i sekretariatet. 

På sigt håber vi, at dette kan danne basis 

for oprettelsen af mailgrupper i SSID. 

For nogle måneder siden var der igen ”ekspert-diskussion” 

i dagspressen og i TV om 

museskader. Nogle forskere sagde næsten, at 

ergonomiske borde var ligegyldige, ikke modvirkede 

arbejdsskader og at pengene stort set 

var spildt. Vi planlægger et møde i uge 36, 

hvor vi vil invitere et par af debat deltagerne. 

På samme møde hører vi et bud fra møbelbranchen 

om den aktuelle produktudvikling 

af borde og stole (højder, fladskærme osv.) 

Senere på efteråret sætter vi fokus på storrumskontorets 

fordele og ulemper. Mødet 

bliver nok afholdt i uge 40. 

Generalforsamlingen kan I allerede godt glæde 

jer til. Den afholdes 14. november kl. 13.30 

hos Tele Danmark. Ud over en blændende god 

beretning fra områdeudvalget kommer der et 

oplæg fra udviklingsafdelingen i Tele Danmark, 

der vil spå om fremtidens kontorarbejde set 

i lyset af udviklingen 

indenfor telekommunikation. 

Ole Vendelbo 


23

2.02 master

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?