Sikkerheds lederen

arbejdsmiljonet.dk

Sikkerheds lederen

Sikkerheds lederen

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

Middelfartmøde:

Forandring fryder

– når det er til det bedre

Men forandring kan frustrere

undervejs.

Tema:

Motion – nu

spinner de


De motionerer, de er


og kantinen serverer

linsetærte. En konfekture-


i folkesundheden, siger


Tema:

Motion




Banker:

Værdiledelse i Middelfart

Sparekasse og alternativt

forsøg med sikkerhedsarbejdet

i Danske Bankkoncernen


Indhold

TEMA:

Offentlige

virksomheder

kan også.

Sunde tiltag

på Århus Tekniske

Skole.

Side 10

Middelfartmøde:

Ken Storkøkken

er familievenlig.

Side 22

Middelfartmøde:

Medarbejdere

skaber

kulturen

i Middelfart

Sparekasse.

Side 24

Forsidebillede:

Daniel Agerholm

TEMA:

Bente Klarlund:

Inaktive

arbejdspladser

bør tilbyde fysisk

aktivitet.

Side 6

TEMA:

Spis chokolade,

men med

motion til.

Side 16

FARMOR

i Banken

– ledere får

mere ansvar

for sikkerhed

Side 28

Sikkerhedslederen

Medlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

Bestyrelsen

Formand

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Toms Gruppen A/S

Telefon 44 89 11 63

Mobil 23 73 15 11

eva.tauby@tomsgroup.com

Næstformand

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Kasserer

Adm. direktør Poul M. Schmidt,

CRECEA A/S

Telefon 87 33 11 00

pms@crecea.dl

Bestyrelsesmedlemmer

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen

VELUX A/S

tlf. 76 69 36 64 (direkte)

bent.kristensen@VELUX.com

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

Telefon 89 37 35 90

pcj@ats.dk

Regionsformænd

Region Nord

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

Telefon 89 37 35 90

pcj@ats.dk

Sekretariat

Region Syd

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen

VELUX A/S

Telefon 76 69 36 64 (direkte)

e-mail: bent.kristensen@VELUX.com

Region Øst

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo,

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Konferenceudvalget

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Udstillingsudvalget

Sikkerhedschef Arne Nielsen

Redaktionsudvalget

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby,

ansv. efter presseloven

Redaktør Peter Finn Larsen

Sekretær

Pernille Bruun, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C,

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk

Næste nummer af Sikkerhedslederen marts 2008.

Hjemmesideudvalget

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Vedtægtsudvalget

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen 19. februar 2008.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning.

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere,

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører

i Danmark.

Redaktør

Peter Finn Larsen,

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk

Layout

Fingerprint reklame, Postboks 241, 4200 Slagelse, telefon 23 83 84 20, michael@fi ngerprint.dk

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Annoncer

Rosendahls Bogtrykkeri,

annoncekonsulent Anne-Marie Christensen,

telefon 76 10 11 36, amc@rosendahls.dk


Det Historiske Hus ApS

i Odense og tre fysioterapeutstuderende

deler SSIDs

rejselegat med henholdsvis

30.000 kr. og 20.000 kr.

Legatet blev uddelt på SSIDs

Christiansborgmøde den

10. december.

Det Historiske Hus ved

Rasmus Dahlberg og

Susanne Willers har planer

om en researchrejse til

Qatar og Bangkok. I Quatar

vil de besøge Al Shaheenfeltet

i den Persiske Havbugt

og mødes med sikkerhedsrepræsentanter,HR-

ansvarlige ect. for feltet

i land.

I Bangkok vil de besøge

byens nye internationale

lufthavn mhp. interviewbesøg

hos bl.a. flyveledelsen,

den logistikansvarlige og

HR-afdelingen.

De to legatmodtagere ønsker

at undersøge udfordringer,

strategier og praktiske erfaringer

ift. globaliseringens

muligheder og konsekvenser

på det sikkerhedsmæssige

område. Udover at opsamle

faglige hovedpunkter in-

denfor sikkerhedsområder

bredt betragtet, ønsker de

at supplere arbejdet med

undersøgelser af kulturelle

udfordringer i relation til eksekvering

af sikkerhedsforanstaltninger

– kultur forstået

som de nationale kulturer i

en globaliseret verden, men

også de selskabsorienterede

kulturer, som varierer fra

virksomhed til virksomhed

og udfordrer implementeringen

af nye medarbejdere og/

eller nye rutiner.

Mærsk Olie og Gas’

Al Shaheen-felt i Qatar

bemandes af både danskere,

qatarer og bl.a. filippinere og

er således et oplagt sted at

undersøge bl.a. følgerne af

sproglige og kulturelle barrierer

i sikkerhedsarbejdet,

mener legatmodtagerne.

Ergonomisk

risikovurdering

De tre fysioterapeutstuderende,

Karina Christensen

Nissen, Lene Kjær Madsen

og Bettina Kallesø Kristensen,

er i gang med et bachelorprojekt,

Risikovurdering


















Fortsætter side 4

Sikkerhedslederen

3


Fortsat fra side 3

i Arbejdsmiljøet, og de vil

bruge legatet til studierejser

i Danmark og Norge.

I Norge planlægger de besøg

hos relevante fagpersoner

på arbejdsmiljøområdet,

da de mener, at man i

Norge forholder sig mere til

begrebet risikovurdering og

ergonomisk risikovurdering

end i Danmark.

De har bl.a. kontakt til

faggruppen i ergonomi

i Norge, som har kompetencer

indenfor arbejdsmiljø,

og som kender og benytter

ergonomisk risikovurdering.

De tre studerende har

tidligere arbejdet med

ergonomisk risikovurdering

på Viking i Esbjerg,

hvor de erfarede, at

begrebet ofte anvendes,

når virksomheder ønsker

at blive certifi ceret inden

for arbejdsmiljøet (OHSAS

18001).

Der arbejdes dog ikke ud

fra en fælles forståelse af

begrebet og dermed heller

ikke struktureret med det,

skriver de tre studerende

i deres legatansøgning.

Med deres projekt håber

de, at de kan være med

til at sætte fokus på begrebet

ergonomisk risikovurdering

for at sikre et kvalifi ceret

og struktureret arbejde

med sundhedsfremme

og forebyggelse i arbejdsmiljøet.

Udbyttet af de to rejselegater

fremlægges på årskonferencen

22. april og vil

blive omtalt i Sikkerhedslederen.

4 Sikkerhedslederen

Husk e-mail

Har du ikke allerede gjort det, så gør det nu: Send os en mail med din e-mailadresse.

Det vil gøre det meget nemmere for sekretariatet at komme i kontakt med dig, når der

udsendes indbydelser, informationsmateriale m.m.

Send din mail til: sekretariatet@ssid.dk

Pris til slagteri

Danish Crown i Ringsted har



Slagteriet har siden 2005

reduceret antallet af ulykker

med 50 procent gennem

en indsats, som har

fokus på nærved-ulykker,

hårdtslående humor og

konkurrence om at nedbringe

ulykkerne mest mellem

afdelingerne. Projektet

blev omtalt i Sikkerhedslederen

3 2007.

Læs mere om projektet

på Danish Crown Ringsted

på www.ssid.dk

Forrest i midten ses Leo Bjørnskov, Arbejdsmiljørådets formand.

Danish Crowns koncern produktionsdirektør Arthur Pedersen (tv) får overrakt prisen af Arbejdsmiljørådets

formand, Leo Bjørnskov (th).


Sjælland:

Vandtårnsvej 78

2860 Søborg

Tlf: 35-433563

E-mail: sjaelland@euromiljo.dk

Jylland:

Sindalsvej 9

8240 Risskov

Tlf: 86-757474

E-mail: jylland@euromiljo.dk





Klik ind på www.euromiljo.dk og se hvordan I får et godt og røgfrit indeklima


Tema: Motion

Bente Klarlund Pedersen:

Arbejdsgivere skal aktivere

medarbejderne





Kontormusen sygner hen ad

åre, byggearbejderens eneste

muskel er den der klasker

mørtel mellem stenene.

Mange fl ere arbejdspladser,

end du tror, lider under for

inaktive arbejdsopgaver. Det

bliver medarbejderne syge

af. Det fi ndes der lægelige

beviser for. Og det er

arbejdspladserne, der bærer

ansvaret.

– Arbejdsmiljø kan defi neres

som noget, der kan påvirke

menneskers risiko for at blive

syge som følge af deres arbejde.

I den forstand er motion

et arbejdsmiljøproblem.

6 Sikkerhedslederen

Derfor må sikkerhedsorganisationerne

arbejde med, hvordan

arbejdspladser kan kompensere

for de meget inaktive

liv, mange arbejdstagere har,

forklarer Bente Klarlund

Pedersen, som er læge og professor

på Rigshospitalet og ekspert

i motion. Bente Klarlund

har blandt andet fundet udbredt

dokumentation for, at

mangel på motion er lige så

farligt som at ryge.

Ændre rutiner

– Cheferne på arbejdspladser,

hvor medarbejderne er inaktive,

skal ændre rutinerne.

Fakta om motion

ifølge Bente Klarlund Pedersen

Uanset om du er slank, overvægtig eller fed

beskytter motion mod sygdomme. Fedme i sig

selv er ikke så usundt. Det der er farligt er, at

de fede bevæger sig mindre.

I 2020 vil 70 procent af alle sygdomme ifølge

WHO være livsstilsbetingede.

30-40 procent af den raske befolkning dyrker

så lidt motion, at de med stor risiko vil blive

livsstilssyge. Tallet svarer cirka til antallet

af rygere i den danske befolkning, og livsstilsfaktorer

er ansvarlige for 50-90 procent

af de store folkesygdomme. Mellem 30 og 40

procent af danskerne er i dag fysisk inaktive,

mens det for 40 år siden kun var en procent.

Det er lige så farligt at være fysisk inaktiv,

som det er at ryge. Hvis man motionerer, ned-

Bente Klarlunds forskergruppe har blandt andet fundet ud af, at et

gen ved navn IL-6 har afgørende betydning for, at motion er effektiv

behandling af blandt andet diabetes 2, forhøjet blodtryk, åreforkalkning

og hjertesygdom.

sætter man risikoen for at få hjertesygdomme

eller kræft til det halve.

Bente Klarlund har fundet dokumentation

for, at motion har gavnlig indfl ydelse på 27

diagnoser, blandt andet hjertesygdomme, sukkersyge,

leddegigt og depression.

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion er

alle vigtige elementer i at forebygge sygdom.

Men polariseringen af befolkningens kondital

har aldrig været større: Aldrig har så mange

danskere været i god kondition, og aldrig har

så mange været i rigtig dårlig kondition. Bente

Klarlund har desuden udtalt, at stress bør ses

som et femte element i KRAM(s), fordi stress

kan reduceres ved øget motion, da musklerne

påvirker vores hjerne.

Det skal ikke være stillesiddende.

Der skal indbygges muligheder

for at komme op at stå

hver time, holde walk and talkmøder.

De skal understøtte aktiv

transport til og fra arbejde,

fx ved at tilbyde badefaciliteter

på arbejdspladsen. Gennemgå

rutinerne, lav dem om og

fremsæt konkrete tilbud.

Arbejdsgiverens tid

Netop fordi det hører ind

under arbejdsgivernes ansvar

for arbejdsmiljøet, at medarbejderne

kan være fysisk

aktive, så er det ifølge Bente

Klarlund også i arbejdstiden,

den fysiske aktivitet bør ligge.

– Jeg er rundt i fagforeninger

lige nu og fortælle, at tiden er

inde til, at man som arbejdstager

kan sætte en dagsorden,

hvad fysisk aktivitet angår.

Jeg tror, man i overens-


Bente Klarlund er begyndt at tale med fagforeningerne om at forhandle

forhold om livsstil ind i overenskomsterne med arbejdsgiverne, så fysisk

aktivitet bliver en del af kontrakten.

Vokseværk

Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn.

Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi

derfor meget mere end rådgivende ingeniører.

Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores

nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk

Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er

en del af Birch & Krogboe.

ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt

det, vi står for i dag.

Læs mere på www.alectia.com

En del af Birch & Krogboe

komstforhandlingerne skal

forhandle om noget, der har

med livsstil at gøre. Det skal

være en del af vores kontrakt,

at vi har lov til at foretage os

noget, hvor vi er fysisk aktive.

– Det er en sag, hvor alle

vinder. Arbejdsgiveren får

mere oplagte medarbejdere,

der stråler, og har røde

kinder, og arbejdstagerne

får mere energi og glæde og

samlet færre sygedage.

Pulsen skal op

Det hører med til historien,

at fysisk aktivitet først for

alvor rykker ved sundheden,

når pulsen kommer i vejret,

og man bruger de store muskelgrupper.

– Derfor er det vigtigt at

sondre mellem fysisk aktivitet

og hårdt fysisk arbejde,

understreger Bente Klarlund.

– En murer på en byggeplads,

som dagen lang

bruger den ene arm rigtig

meget, får ikke nødvendigvis

sund motion.

Tema: Motion

Fakta om

Bente

Klarlund

Professor og overlæge på

Rigshospitalet, grundforskningscenter

for infl ammation

og metabolisme

Bente Klarlund holder

samtidig fast i, at der ikke

behøver være tale om decideret

motion – for så tror

mange mennesker, at det er

noget med, at de skal ned og

klæde om. Det behøver de

ikke, men virksomhederne

bør lære, at passiv adfærd er

usundt for deres medarbejdere

– det er den passivitet,

der bør ændres på. Det giver

sygedage – og her taler vi

mange, mange milliarder

tabskroner for virksomhederne

hvert år.

Sikkerhedslederen 7


8

Tema: Motion

Bred indsats

mod brede rygge





Farsø Sparekasse bliver nok

de første. Tæt efterfulgt

af WM Data, Woodland,

Ældreplejen i Assens Kommune,

Kims og i alt snart 40

arbejdspladser i Danmark,

som får certifi cering på deres

sundhed gennem Dansk

Firmaidrætsforbund.

Certifi ceringen er et tilbud,

Dansk Firmaidrætsforbund

har haft siden marts i år.

Med en certifi cering skal

arbejdspladserne

stile efter at

forbedre

sundheden på

fem områder –

kost, rygning,

alkohol, motion

og stress. Det er de

fem emner, som for

alvor kan rykke ved sundheden

hos medarbejderne.

Men ingen af dem kan

Sikkerhedslederen

stå alene. Både erfaring og

forskning viser, at en samlet

indsats over for alle fem delområder

er nødvendig.

– Hvis en medarbejder er

stresset, så ryger han måske

også, og har ikke overskud

til at lave sund mad. Det

hele hænger sammen,

forklarer afdelingsleder

Bo Isaksen fra Motion på

Arbejdspladsen, den afdeling

i Dansk Firmaidrætsforbund,

som står for sundhedscertifi -

ceringen.

Hvad er ideen

Foruden de fem parametre

satser Dansk Firmaidrætsforbund

på det vedholdende,

langsigtede arbejde med at

holde arbejdspladserne til

ilden.

Certifi ceringen forløber

over et år, og inkluderer 50

konsulenttimer. Dansk Firmaidrætsforbund

hjælper

med at sætte rammerne

for øget sundhed på

arbejdspladsen – det

indebærer at lægge

en strategi, sammensættesundhedsudvalg

– og

forberede virksomheden

på at blive

selvkørende. Netop

her ligger den

store udfordring,

for mange års

erfaringer har

vist, at begejstringen

for sundhed

på virksomhederne

hurtigt kan falde

voldsomt, når Dansk

Motion er kun en lille del af en bredere, sammenhængende indsats,

virksomheder skal i gang med for at blive sundhedscertifi ceret af Dansk

Firmaidrætsforbund.

Firmaidrætsforbund trækker

sig ud, hvis indsatsen ikke

er etableret som en fast bestanddel

af virksomhedens

aktiviteter og organisation.

– Når du først er gået i gang

med det, så er det skruen

uden ende, understreger Bo

Isaksen. Den langsigtede

holde-i-hånd-funktion er så

vigtig. Hvis vi slipper dem for

tidligt, så er der et tilbagefald.

Efterligner svenskerne

Dansk Firmaidrætsforbund

er løbet i haserne på sin

svenske søsterorganisation,

som udtrykt på svenska

sedan 2001 har diplomerat

mere end 1000 företag. Med

stor succes. Mange virksomheder

er i gang med den

tredje diplomeringsrunde.

En certifi cering gælder i to

år. Kravene for at blive certifi

ceret er en forretningshemmelighed,

men kan blandt

andet bestå i at opstille

konkrete mål:

– En virksomhed med 100

ansatte, hvoraf 25 er rygere,


Første skridt i en sundhedscertifi cering fra Dansk Firmaidrætsforbund er at opstille en såkaldt baseline for

medarbejdernes sundhed.

kan eksempelvis sætte det

mål, at halvdelen af rygerne

skal være holdt op inden for

to år. Handlingen kan bestå

i at tilbyde medarbejderne

rygestopkursus. Vores krav

er så, at virksomheden begynder

på det projekt.

Det er en følgegruppe af

eksperter, som har lavet

de krav, der skal opfyldes,

for at en virksomhed kan

certifi ceres af Dansk Firmaidrætsforbund.

I gruppen

sidder blandt andre Bengt

Saltin RIGSHOSPITALET,

Kaya Röesler, SdU, Gisela

Sjøgaard, Nationalt Forskningscenter

for Arbejdsmiljø,

Just Justesen, Sundhedsstyrelsen

og læge Leif

Skive, som var foregangsmand

for at give motion på

recept.

Arbejder du i støjende omgivelser?

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Tema: Motion

– De kigger os over skulderen,

og er vores garanti for,

at det vi laver, er ok.

Den indledende manøvre

i en certifi cering er at opstille

en såkaldt baseline for

medarbejdernes sundhed

– hvor står medarbejderne

lige nu – efter deres egen

opfattelse. Medarbejdernes

svar giver indikationer for,

hvor det vil være en fordel at

sætte ind først.

– Hvis de fx siger, at kantinen

er for dårlig – så er det

der vi sætter ind, fordi vi der

kan fl ytte tilfredshedsgraden

mest. Det er altid godt at

starte med succeser.

Siden Bo Isaksen startede

i Dansk Firmaidrætsforbund

i 1992, har han oplevet et

stadig stigende behov for

kvalitet på området.

– Man hopper ikke på at løse

rygeproblemet med rygekabiner

eller motion med et

motionsrum længere.

– CRECEA tilbyder en professionel rådgivning inden for støjmålinger og høreundersøgelser

Sikkerhedslederen

9


Tema: Motion

Mindst halvdelen

skal være sundere





Der er motionslokaler på

skolen. Rabataftaler med

fi tness-centre rundt om

i byen. En forsøgsordning

med gratis massage til

skolebetjentenes og rengøringsassistenternes

udsatte

kroppe. Rygestopkurser og

stresshåndteringskurser.

Tiltag og planer inden for

områderne kost, rygning,

alkohol, motion og stress.

Fem områder, hvor det er

muligt at nå langt med

sundheden.

Hvis der er penge. Og hvis

medarbejderne vil.

Den store udfordring

Hver tiende medarbejder

har motioneret eller brugt

andre sundhedstilbud gennem

Aarhus Tekniske Skole.

Men det tal skal være meget

højere, og det bliver den

store udfordring, fortæller

sikkerhedsleder Poul

Christian Jespersen.

– Indtil nu har vi fået fat

i de medarbejdere, som

i forvejen motionerer. Det

er de nemme. De svære

er de lidt ældre, lidt overvægtige

mænd. Hvordan

motiverer vi dem? Vi kan

for eksempel informere

dem om, at de har forhøjet

kolesteroltal – så hvis du

ikke gør noget, så får du

følgesygdomme.

Måden at gøre det på er at

tilbyde alle medarbejdere

at få en frivillig og anonym

sundhedsprofi l. Skolen får

10 Sikkerhedslederen

Medarbejderne på Århus Tekniske Skole deltog på eget initiativ i 2006

i Creceas Scrabble i Skoven – et o-løb og en bogstavleg, hvor man kun får

samlet bogstaver nok, hvis man både bevæger sig og samarbejder.

blot en tilbagemelding om

generelle tendenser, som

giver viden om, hvilke områder,

det vil være gavnligt

at sætte ind på.

– Andre, som har erfaring

med sundhedsprofi ler, siger,

at vi får fat i cirka 50 procent

af medarbejderne på

den måde. Min kongstanke

er, at alt efter, hvad sundhedsprofi

len viser, så kan

vores samarbejdspartner,

Crecea, henvise medarbejderne

til nogle af skolens

egne tilbud om sundhedsfremme.

Forsøget er at få

alle tingene til at spille

sammen.

Udover Crecea arbejder

skolen sammen med Falck

Healthcare, hvor medarbejdere

kan få op til seks konsultationer

hos en psykolog.

Bestyrelsens nik

Aarhus Tekniske Skole er

den første uddannelsesinstitution,

der er arbejdsmiljøcertifi

ceret efter både

Bekendtgørelse 923 og

OHSAS 18.001. Det indebærer,

at skolen har forpligtet

sig til at fremlægge

planer om sundhedsfremme.

Målet er at skabe et

godt helbred blandt medarbejdere

og elever – og

mindske sygefraværet.

Sygefravær – det er et af

nøgleordene i forhold til

bestyrelsen, der skal bevilge

Fortsætter side 12


Tema: Motion

Mindst halvdelen

skal være sundere





Der er motionslokaler på

skolen. Rabataftaler med

fi tness-centre rundt om

i byen. En forsøgsordning

med gratis massage til

skolebetjentenes og rengøringsassistenternes

udsatte

kroppe. Rygestopkurser og

stresshåndteringskurser.

Tiltag og planer inden for

områderne kost, rygning,

alkohol, motion og stress.

Fem områder, hvor det er

muligt at nå langt med

sundheden.

Hvis der er penge. Og hvis

medarbejderne vil.

Den store udfordring

Hver tiende medarbejder

har motioneret eller brugt

andre sundhedstilbud gennem

Aarhus Tekniske Skole.

Men det tal skal være meget

højere, og det bliver den

store udfordring, fortæller

sikkerhedsleder Poul

Christian Jespersen.

– Indtil nu har vi fået fat

i de medarbejdere, som

i forvejen motionerer. Det

er de nemme. De svære

er de lidt ældre, lidt overvægtige

mænd. Hvordan

motiverer vi dem? Vi kan

for eksempel informere

dem om, at de har forhøjet

kolesteroltal – så hvis du

ikke gør noget, så får du

følgesygdomme.

Måden at gøre det på er at

tilbyde alle medarbejdere

at få en frivillig og anonym

sundhedsprofi l. Skolen får

10 Sikkerhedslederen

Medarbejderne på Århus Tekniske Skole deltog på eget initiativ i 2006

i Creceas Scrabble i Skoven – et o-løb og en bogstavleg, hvor man kun får

samlet bogstaver nok, hvis man både bevæger sig og samarbejder.

blot en tilbagemelding om

generelle tendenser, som

giver viden om, hvilke områder,

det vil være gavnligt

at sætte ind på.

– Andre, som har erfaring

med sundhedsprofi ler, siger,

at vi får fat i cirka 50 procent

af medarbejderne på

den måde. Min kongstanke

er, at alt efter, hvad sundhedsprofi

len viser, så kan

vores samarbejdspartner,

Crecea, henvise medarbejderne

til nogle af skolens

egne tilbud om sundhedsfremme.

Forsøget er at få

alle tingene til at spille

sammen.

Udover Crecea arbejder

skolen sammen med Falck

Healthcare, hvor medarbejdere

kan få op til seks konsultationer

hos en psykolog.

Bestyrelsens nik

Aarhus Tekniske Skole er

den første uddannelsesinstitution,

der er arbejdsmiljøcertifi

ceret efter både

Bekendtgørelse 923 og

OHSAS 18.001. Det indebærer,

at skolen har forpligtet

sig til at fremlægge

planer om sundhedsfremme.

Målet er at skabe et

godt helbred blandt medarbejdere

og elever – og

mindske sygefraværet.

Sygefravær – det er et af

nøgleordene i forhold til

bestyrelsen, der skal bevilge

Fortsætter side 12


Tema: Motion

Der skal være mulighed for at fl exe ud midt på arbejdsdagen for at få massage og fysioterapi, mener Poul

Christian Jespersen, sikkerhedsleder på Århus Tekniske Skole.

Fortsat fra side 10

pengene. Hvis eksempelvis

den gratis massage, skolen

forsøgsvis tilbyder betjente

og rengøringsassistenter, viser

sig at blive hentet hjem i

kraft af færre sygedage, kan

alle medarbejdere senere

blive koblet på.

– Vi vil altid være i baghjulet

af private virksomheder, fordi

vi ikke har økonomien til

at sætte ting i gang, mener

Poul Christian Jespersen.

– Her har vi har visse regler

vi skal gebærde os inden for.

Vi får taxameter efter det

antal elever, der kommer her

på stedet. Private virksomheder

har helt andre muligheder

for at sprælle. Skolen

her – var der råd, så ville

den gøre endnu mere for at

medarbejderne følte sig passet

på, set og hørt. Man gør,

hvad man kan, inden for de

økonomiske og fysiske rammer

her på stedet, vurderer

Liselotte Aamann, som deler

kontor med Poul Christian

Jespersen.

Sundhed i pausen

Men sundhedsfremme kan

godt lade sig gøre, selvom

pengene er offentlige. For

at få mest muligt ud af

pengene, har Poul Christian

Jespersen valgt, at

skolen giver instruktører og

12 Sikkerhedslederen

lokaler – personalet giver

sin tid. En anden mulighed,

som koster meget lidt, er at

samarbejde med idrætsklubber

om at leje sig ind til

badminton og svømning på

skæve tidspunkter.

Du kan fl exe ud

En del medarbejdere er af

sig selv begyndt at benytte

frokost- eller andre pauser

i arbejdsdagen til at gå i

motionscenteret på skolen

eller indlægge en gang massage.

Det er i orden, om end

emnet har været oppe at

vende i HR-afdelingen – for

hvad med de medarbejdere,

der misbruger friheden.

– Vi mangler at få taget den

diskussion med ledelsen og

bestyrelsen. Kan man lave

noget i arbejdstiden – er det

fx ok at fl exe for at dyrke

motion i tidsrummet fra

8-16? Men det kommer lige

så stille nedefra – så vi andre

bliver tvunget til at sige,

at selvfølgelig kan man da

gøre det.

Det er nødvendigt, at motion

og sundhed kan blive

en del af livet på arbejdspladsen.

For medarbejdere,

der skal arbejde otte timer

– og derefter lave motion på

arbejdspladsen – de vil hellere

hjem og hente børn. Og

efterspørgslen på sundhed

skal komme fra medarbejderne

selv.

– Intentionen er at gå fra, at

skolen arrangerer noget for

dig, til at du arrangerer for

dig selv. Det kræver noget

tilvænning fra begge sider.

Strategien har været at gå

efter nogle hurtige succeser

– og sideløbende fortælle

om sundhedsfremme.

Det begyndte i 2002 med

udbud af kurser i rygestop,

rygtræning, gratis motion

osv., som medarbejderne så

meldte sig til.

– Rygtræningskurserne er

nok den største succes, vi

har haft. I dag ved medarbejderne,

hvad sundhedsfremme

er – og i dag kommer

de selv med nye forslag

til motion eller sundhed

– i modsætning til tidligere

– fx om aerobic eller

bogstavleg i skoven.

Poul Christian Jespersen

fodrer medarbejderne med

information om sundhedsfremme

på intranet, det

digitale personaleblad og

i emails. Inden længe

udgiver han et hæfte med

sundhedsfremmende tilbud

– og lægger rygestop, ryg-

og slankekurser ind på faste

tidspunkter i kalenderen,

så medarbejderne vænner

sig til, at bestemte datoer

er øremærket bestemte

kurser.

Ikke kun fastholde

Det primære er at aktivere

de medarbejdere, som allerede

arbejder på Aarhus

Om Århus Tekniske Skole

Skolen er spredt på fi re afdelinger over hele Århus

Der er 650 medarbejdere og over 30.000 elever

Skolen blev arbejdsmiljøcertifi ceret i 2003

Århus Tekniske Skole deltog fra 2004-2006 i et projekt

om sundhedsfremme, og fi k derigennem et tilskud på

300.000 kr.

Århus Tekniske Skole samarbejder med bl.a. Crecea, en

privat psykolog og Falck Healthcare om sundhedsfremme


Jeg træner selv en gang om ugen med to af mine kolleger – hvis en af os

falder fra, så smuldrer det også for os andre, fortæller Poul Christian

Jespersen, sikkerhedsleder på Århus Tekniske Skole.

Tekniske Skole. Sundhedsfremme

er dog begyndt at

liste sig ind i markedsføringen

udadtil:

– Jeg har også solgt det her

over for bestyrelsen på, at vi

kan tiltrække nye medarbejdere.

Vi skriver i jobannoncer,

at vi er arbejdsmiljøcertifi

cerede, og måske skulle

vi til at nævne vores tilbud

inden for sundhedsfremme.





















Tema: Motion

Professionel rådgivning, der betaler sig

Vi tilbyder:

Sundhedsstand-up

Sundhedscheck

med kolesterolmåling

blodtryksmåling

konditionsmåling

Stress-stand-up

Rygestop kurser

Arbejdsmiljørådgivning

www.am-centret.dk

Virumvej64,2830Virum–32646999

Sikkerhedslederen 13


Tema: Motion





motionsrummet

Line Holm cykler på arbejde,

og er varmet godt op, når

hun når Århus Tekniske

Skole på toppen af højdedragene,

der omgiver byen.

– Jeg har typisk brugt motionsrummet

på skolen om

morgenen, fordi jeg så var

varmet op. Det er et stort

rum med mange forskellige

maskiner. Jeg gik til et introduktionsforløb

sammen

med nogle kolleger, hvor

en fysioterapeut forklarede,

hvordan man bruger dem.


sekretær/konsulent, Miljø og Sikkerhed




14 Sikkerhedslederen

– Jeg er typen der ville gøre

det af mig selv i forvejen

– derfor er jeg nok en lidt

dårlig repræsentant.

Motionsrummet bliver brugt

af andre, men i de tidsrum,

Line Holm har benyttet

rummet har hun været

alene. Hun opfordrer derfor

skolen til at gøre mere opmærksom

på muligheden.

En anden hindring for

at komme i gang med

At kunne låse sine private ejendele ind i et skab - eller at have nem

adgang til et motionsrum uden for arbejdstid. De små detaljer kan være

vigtige, for at motionstilbud bliver brugt, mener Line Holm Nedergaard.

fi tness-udstyret, kan være

åbningstiden fra 7-16.

– Det skal passe ind i en

hverdag – den daglige

logistik skal passe. Du kan

godt komme ind på andre

tidspunkter, men så skal du

stå og jonglere med koder

og gitre.

– Jeg bruger middagspausen

et par gange om ugen til at

motionere i skolens motionsrum,

fortæller Liselotte

Aamann.

Gratis motionsrum på

arbejdspladsen med gode

maskiner – det er et meget

Jeg kommer i motionsrummet i middagspausen

– der støder jeg af og til

på andre ansatte. Flere fortæller mig,

at de benytter rummet om aftenen

eller i weekenderne, siger Liselotte

Aamann. Det er dejligt, at der gøres

brug af de gode tilbud, vi har fået.


fi nt tilbud. Det kan være

forebyggende og dermed

medvirke til at forhindre

sygefravær. Arbejdspladser

har ikke pligt til at beskæftige

sig med medarbejdernes

sundhed, men vores ledelse

har ønsket at give medarbejderne

fl ere sundhedstilbud

og det er meget positivt.

Liselotte Aamann har

brugt kraniosakralterapi

en periode, hvor bare det

at komme ud af sengen var

en kamp. Hun havde en

begyndende diskosprolaps.

Kraniosakralterapi er ganske

blide tryk i kraniekanten,

ansigtet, bækkenet og ned

ad rygsøjlen, som fjerner

ubalancer, der kan være

opstået af mange årsager

blandt andet ved, at man

sidder og spænder i nakke

og ryg under skærmarbejde.

Tema: Motion




Når arbejdspladsen tilbyder, at man kan gå til massage eller motion midt

i arbejdstiden, og fl exe senere, så skal jeg også tage imod det, mener

Lars Gruhn.

Massagen foregår på Århus

Tekniske Skole. Lars Gruhn

hopper ud af de daglige

rutiner, og i et tilstødende

lokale ligger han i 20-30

minutter, og får æltet

hovedpinen ud af kroppen.

– Det har stor betydning,

at det foregår her. Jeg har

ikke taget mig sammen til

at søge hjælp ude i byen

– så det har måske ikke

– Min ryg fi k det godt efter

to behandlinger. Kraniosakralterapi

kan være virksom,

hvor det traditionelle

behandlingssystem må give

op. Derudover opnår man

et velbefi ndende – måske

fordi energistrømmen fl yder

bedre. Man anbefaler bl.a.

kraniosakralterapi til, når

folk har begyndende stress

– terapien virker meget

afslappende. Der er fl ere

været slemt nok, mener Lars

Gruhn om sin hovedpine,

som indimellem har kostet

nogle sygedage.

– Så har jeg glemt det, når

der er gået tre dage. Men

i min bevidsthed har det

hele tiden været sådan, at

jeg havde et behov for det

her. Kroppen har jo under

alle omstændigheder godt

af det. Man får jo rullet

rundt i muskler og tømt

affaldsdepoter, og oplever

velvære bagefter.

Man kan booke sig ind til

massage i arbejdstiden.

Lars Gruhn har dog selv

taget ydertidspunkterne.

Det er svært lige at lade en

medarbejdere her på stedet,

som er begyndt at anvende

kraniosakralterapi forebyggende

mod stress.

Liselotte Aamann har også

opnået den gevinst, at hun

i dag tager mindre medicin

og har færre sygedage af

den allergi, hun lider af året

rundt.

bemærkning falde midt

i arbejdstiden: Nu går jeg

lige til massage.

– Men jeg skal ændre holdning.

Når arbejdspladsen

tilbyder at gå til sundhedsfremmende

foranstaltninger

i arbejdstiden, så skal jeg

også tage imod det.

Som seniormedarbejder

og med rødder i industrikulturen,

hvor man var på

arbejde fra otte til 16, så er

det svært at lave den slags

afbræk. Det er i høj grad

aldersbetinget, vurderer

Lars Gruhn. De nye medarbejdere

synes, massage og

andet er gode tilbud, og de

vil gerne.

Antændning!

Værdier, viden og mennesker i fare…

Sikkerhedslederen 15


16

Tema: Motion

Øget motion i virksomhederne

44 procent af virksomhederne

i en undersøgelse foretaget

af Sundhedsstyrelsen

i 2005 havde motionstilbud

til de ansatte. I 2002 var

det 20 procent. Deltagelse

i enkeltstående arrangementer

er oftest forekommende.

80 procent af de store virksomheder

med mindst 100

ansatte har en indsats inden

for fi re af de fem områder

(mad, motion, rygning, alkohol

og stress), hvor det blot

er tilfældet for 35 procent

af de mindre virksomheder

(10 – 19 ansatte).

Kilde: Sundhedsstyrelsen,

www.sst.dk

Ethvert barns drøm. Yankie

Barer, skildpadder, fyldte chokolader.

Så mange du har lyst

til. Hver dag. Men en regning

skal før eller siden betales.

Overvægt, måske endda sukkersyge

– diabetes 2.

En sag for sikkerhedsorganisationen,

som i forvejen

havde oprettet et sundhedsudvalg

med den opgave at

skabe bevidsthed blandt

medarbejderne på Toms om,

at fri adgang til chokolade

kræver en høj fornemmelse

for mådehold. Chokolade er

nydelse til de gode øjeblikke,

som koncernen siger.

Men sikkerhedsorganisationen

bliver næsten løbet

Sikkerhedslederen

Mange virksomheder river en dag ud af kalenderen for at deltage i et motionsarrangement.

Fotograf: Steen S. Pedersen

Selvbeherskelse i Slaraffenland




agterud af administrerende

direktør, Jesper Møller, der

får kontakt med sundhedsguruen

Chris MacDonald.

I TV-udsendelsen Chris på

Chokoladefabrikken sætter

Chris MacDonald fi re

medarbejdere på smalkost.

I et forløb på to måneder

får de hvert deres program,

som indbefatter motion og

kostomlægning. Det fører til

store vægttab.

– Chris var et indslag i programmet.

Det begyndte med

et open space-arrangement,

hvor medarbejderne var

med til at defi nere, hvad vi

mente, når vi talte sundhed.

Vi satte fokus på blandt

andet maden i kantinen,

frugtkurve, rygepolitik og

motion, fortæller direktør

Jesper Møller.

Toms IF

Idrætsforening

Dart, bowling, kegler,

badminton, ishockey,

golf, spinning, fi skeri,

DHL-stafet, håndbold

og fodbold.

Afsmittende virkning

Sikkerhedsorganisationen

er glad for, at Chris kom

– det har givet en større

bevidsthed om sundhed

og at tage vare på sig selv,

fortæller Eva Tauby.

– Det smitter af på det

ansvar, medarbejdere tager

for sig selv og for andre.

Ansvaret bliver bevidstgjort

– man bliver vækket. Chris

MacDonald har gjort os bevidste:

Det er din krop – det

er dig, der beslutter, om du

vil bevæge den, og hvad der

skal puttes i den.

Sikkerhedsorganisationen

får mere og mere at gøre

med medarbejdernes sundhed,

vurderer Eva Tauby. Det

kan være hjertekarsygdomme

eller nedslidning, begge

Fortsætter side 18


uden

SAFIRE

med

SAFIRE

2 min. efter antænding!

Få sikkerhed i særklasse!

Hvordan sikrer du jeres uerstattelige aktiver, hvis uheldet er ude?

SAFIRE er ideel til at redde værdier, viden og mennesker. En revolutionerende nyhed, skabt

til kontorfaciliteter, institutioner og hoteller.

SAFIRE er et brandhæmmende middel med utrolig effekt. Det yder beskyttelse mod

antænding, og reducerer brandrisiko samt røgskader markant. Derudover kan det påvirke

forsikringsudgifterne positivt.

SSG tilbyder imprægnering med SAFIRE på tekstiler og andre brandbare materialer i jeres

lokaler. Det er sikkert, nemt og billigere end du tror.

AF21

brandhæmmer/fire retardant






Nem imprægnering

Miljøvenligt

Lugtfri

Usynlig (skjolder ikke)

Testet og godkendt af DBI og DTC

Kom på forkant med udviklingen. Ring 70 15 38 00 for mere information eller et kort


- så er alt i orden!

70 15 38 00 mail@ssg.dk www.ssg.dk Herlev Holbæk Næstved Fredericia Rønne


Tema: Motion

Fortsat fra side 16

dele kan være konsekvenser

af overdreven indtagelse

af chokolade. En naturlig

udløber af tankerne og diskussionerne

om sundhed på

Toms er derfor en slikguide,

som giver anvisninger på,

hvordan man kan give børn

et afbalanceret forhold til

slik – uden at have strenge

regler. Samme læreproces,

som medarbejderne på Toms

er ved at gennemgå.

– Virksomhedens medarbejdere

er lidt delt i to grupper,

vurderer Lene Hvidtfeldt,

som koordinerer Toms’

idræt. De medarbejdere, som

er begejstrede for sundhed

på arbejdspladsen, og de,

som synes, det er fjollet, at

virksomheden skal bestemme,

hvordan de skal leve

deres liv.

Ingen tvang

Men der er ingen tvang,

påpeger Jesper Møller. Det

er snarere inspiration. Det er

også at tage del i folkesundheden.

– Som konfekturefabrik kan

vi ikke ignorere det fokus,

der er i medierne om befolkningens

stigende overvægt.

Vi ser det ikke som en mission

at fodre danskerne med

slik, så de bliver overvægtige.

Men en arbejdsgiver

skal ikke blande sig i alting.





direktør

Dovenskab giver

dårlig samvittighed

Det første, vi gjorde med

Chris MacDonald, var at

18 Sikkerhedslederen

En konfekturefabrik som Toms har et stort ansvar for, at medarbejderne

er bevidste om at leve sundt. Fotograf: Daniel Agerholm

Det ville være forkert at

tage fat i medarbejderne

ved personalesamtaler, og

sige til dem, at du for øvrigt

skal tabe dig nogle kilo. Kun

hvad rygning og kantinemaden

angår, er vi lidt fi rkantede.

Men hvis de vil have

frituremad, må medarbejderne

selv fi nde en grillbar.

Selvkontrol med slik

– Vi har lov til at spise alt

det slik, vi vil. Derfor har

vi en særlig forpligtelse

overfor medarbejderne til at

gå igennem en lang række

øvelser: armbøjninger, styrketræning,

maxtest øvelse på

kondicykel. Vi skulle fi nde

ud af, hvor god form vi var i,

og hvad det svarer til aldersmæssigt.

Min rigtige alder

var 51 – og min faktiske,

signalere, at vi har adgang

til noget, der feder, og det

skal vi være bevidste om.

Vi har medarbejdere, som

har rige muligheder for at

administrere sig selv. De skal

være bevidste og veloplyste.

Med det som grundlag kan

de agere, som de har lyst til,

erklærer Eva Tauby.

Godt med en udefra

Det behøver ikke være en

guru, men det er en god ide,

at virksomheder får input

til bedre sundhed udefra,

fysiske alder 56. Efter de to

måneders træning var min

fysiske alder sænket til et

sted i 40erne.

Vi kan alle sammen gøre

meget hurtige fremskridt

på to måneder. Bagsiden af

mener Eva Tauby. Nogle, der

kan fortælle en historie, der

smitter.

– Det er meget bedre, end en

sikkerhedsorganisation, som

siger, nu skal I høre, venner.

Chris MacDonald har frem

for alt inspireret Toms.

– Stræk jer, sagde Chris til

vores funktionærer. Hvorfor

bevæger I jer ikke? Lav

noget pausegymnastik. Men

det er meget svært, når der

ikke er en indpisker. Man

bliver hurtigt lidt bornert,

og har nogle grænser, hvis

mødelederen pludselig siger,

at vi må standse en diskussion

for at hoppe på stedet.

Omvendt dræner man

lokalet for energi, når man

sidder stille til et møde i tre

timer, noterer Jesper Møller

sig. Der kan være brug

for en person i dagligdagen,

som har indpiskerens rolle,

sådan som Chris MacDonald

havde det.

Der er kommet gang i medarbejderne

på konfekturefabrikken.

Nu er udfordringen

at holde begejstringen for

bevægelse intakt uden en

indpisker til at pege på

blåbær og bananerne frem

for chokoladebarrene. Måske

kan gruppepresset sikre, at

virksomheden holder den

sunde kurs. En sag for sikkerhedsorganisationen.

medaljen er, at man falder

meget hurtigt tilbage igen.

Det er en af de ting, jeg tog

til mig i programmet med

Chris. Førhen løb jeg også –

men mest om sommeren,

Fortsætter side 20


ÅbeUddee

Masteruddannelsen for dig der

arbejder med miljø og arbejdsmiljø

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse

sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift

i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår

kompetence til at lede, koordinere og rådgive om

miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige

virksomheder.

Du lærer:

vurdere






forbedre



250

derer


Velkommen til informationsmøder

Målgruppe:

med




Adgangskrav:



med

Varighed:Tomed16


er


Pris:

Ansøgningsfrist: 2008

Studiestart:2008

www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse


45256079

København:17DTU

Århus:


NoBells.dk


20

Tema: Motion

Fortsat fra side 18

hvor det er lyst. Om vinteren

faldt jeg ud. Men selvfølgelig

kan man løbe, selvom

det er mørkt. Det gør jeg

nu, så har jeg bare en lygte

med, så jeg ikke løber ind i

lavthængende grene.

Direktør Jesper Møller afprøvede

blandt andet boksning på opfordring

fra Chris MacDonald.

Fotograf: Daniel Agerholm

Jeg spiste relativt sundt i

forvejen, men det har været

lækkert at komme op i gear

fysisk, og føle sult på en anden

måde – og derefter spise

gode ting i stedet for tomme

kalorier. Jeg er for eksempel

blevet meget glad for

bananer igen, og Chris har

en forkærlighed for blåbær.

Man kan få et helt andet syn

på, hvad man har lyst til.

Det gælder om at gå fra, at

jeg burde få motion til, at jeg

skal. Jeg har mere end førhen

dårlig samvittighed, hvis jeg

ikke får det gjort. Det skal

helst være nemt. Johnny, vores

produktionschef, siger, at

nogle dage, hvor han egentlig

skal i fi tness-centeret, så

er det som om bilen trækker

den anden vej. Det er ikke

dovenskab, men haven og

børnene og alt det andet,

man gerne vil nå.

En anden medarbejder har

sagt, at det er godt, at man

ikke når at komme hjem og

falde ned i sofaen – hellere

Sikkerhedslederen

gøre det på vejen hjem. Vi har

27 deltagere i tilbuddet om at

gå i fi tnesscenter – der opstår

et gruppepres, som også er

med til at holde os i gang.



Spinning er

ikke tosset

– Med spinning kan man

køre mod Bjarne Riis, da

han var på toppen, siger en

begejstret Johnny Nielsen,

som før spurgte sig selv,

hvad det var for tosser, der

trampede i pedalerne til høj

musik på fi tness-lokalernes

motionscykler. Men spinning

er godt, fordi det kan

lægges sådan til rette, at alle

uanset form er lige udmattede

efter en time.

Johnny lærte at spinne af

Chris MacDonald. Han lærte

også at skære ned på chokoladen:

– Jeg kunne gå igennem en

produktionshal, hvor jeg var

af den overbevisning, at jeg

ikke havde spist noget. Medarbejderne

kunne så komme

hen til mig, og spørge: Er du

klar over at du lige har spist

15 stykker chokolade?

Johnny Nielsen i bokseringen.

Fotograf: Daniel Agerholm

Johnnys problem er dog

egentlig ikke chokolade,

mere sodavand. Man ved

godt, man har spist meget,

når man har slugt en marcipanbrik

på 75 gram, forklarer

han.

Da Chris MacDonald kom,

blev der sat fokus på Johnnys

holdninger.

– Jeg har altid været sportsfanatiker.

Jeg føler egentlig

stadig, at jeg er toptrænet.

Men jeg fandt ud af, at det er

jeg langt fra. Jeg så i øjnene,

at min kondition og vægt

var næsten bombet tilbage

til stenalderen.

Chris gav det nødvendige

skub til at kvitte chokoladerne

og sodavanderne, og

sætte sig op på spinningcyklen.

Efterfølgende er

kadencen faldet noget igen.

– Jeg forsøger at fastholde inspirationen.

Jeg tager Chris

som en buffet – jeg plukker

det, jeg syntes var godt.



Afhængig

af motion

Før stod den på stegt fl æsk

med persillesovs mindst en

gang om ugen – jeg kunne

godt lide meget fed mad. Jeg

rørte mig ikke ret meget. Jeg

kunne spise fem yankiebarer

på en dag.

Joan Jensen blev en af de fi re

deltagere i Chris på Chokoladefabrikken,

fordi kollegaen

Sonja blev ved med

at prikke til hende. Det er

lige noget for dig, vedblev

hun.

– Hun kunne se, hvor svært

jeg havde det. I min familie

er der mange, som har

sukkersyge – diabetes 2.

Min far er næsten blind og

har mistet en storetå. Med

den vægt jeg havde på det

tidspunkt, var jeg i risikogruppen.

Mine arme sov og

summede. Chris mente, jeg

var i gang med at få åreforkalkning.

Jeg meldte mig, og fi k min

datter til at hjælpe mig med

at ansøge, for jeg er ordblind.

Jeg blev meget bange, da min

datter ringede og sagde, jeg

var blevet udtaget. At skulle

i fjernsynet. Og kunne jeg

klare det – jeg var ikke noget

motionsmenneske overhovedet.

Jeg syntes, jeg havde

allergi over for det.

Joan gennemførte dog både

motion og tv-optagelser.

Det bestod blandt andet i

længere gåture, cykling – og

senere spinning, boksning

og øvelser med vægte. Hun

har også lagt sin kost fuldstændig

om. I de to måneder,

programmet stod på,

levede Joan af smoothies,

frugt, spinat og kylling.

Joan spinner stadig – tre

gange om ugen i en time.

Ryggen har det godt. Armene

ligeså. Humøret er bedre, selvom

hun har haft svært ved at

komme i gang igen efter sommerferie

og en operation.

– Din hjerne er trænet op, og

du vil gerne træne, men din

krop kan ikke. Jeg var blevet

afhængig af motion, men der

skal ikke meget til, før det

går tilbage. Men du kan ikke

tabe dig og holde vægten,

hvis du ikke dyrker motion.

Joan har smidt 17 kg.

Efter Chris MacDonalds projekt på

Toms tog Lotte Pedersen (forrest)

initiativ til et spinning-hold i et

nærliggende motionscenter.

Fotograf: Daniel Agerholm


20

Tema: Motion

Fortsat fra side 18

hvor det er lyst. Om vinteren

faldt jeg ud. Men selvfølgelig

kan man løbe, selvom

det er mørkt. Det gør jeg

nu, så har jeg bare en lygte

med, så jeg ikke løber ind i

lavthængende grene.

Direktør Jesper Møller afprøvede

blandt andet boksning på opfordring

fra Chris MacDonald.

Fotograf: Daniel Agerholm

Jeg spiste relativt sundt i

forvejen, men det har været

lækkert at komme op i gear

fysisk, og føle sult på en anden

måde – og derefter spise

gode ting i stedet for tomme

kalorier. Jeg er for eksempel

blevet meget glad for

bananer igen, og Chris har

en forkærlighed for blåbær.

Man kan få et helt andet syn

på, hvad man har lyst til.

Det gælder om at gå fra, at

jeg burde få motion til, at jeg

skal. Jeg har mere end førhen

dårlig samvittighed, hvis jeg

ikke får det gjort. Det skal

helst være nemt. Johnny, vores

produktionschef, siger, at

nogle dage, hvor han egentlig

skal i fi tness-centeret, så

er det som om bilen trækker

den anden vej. Det er ikke

dovenskab, men haven og

børnene og alt det andet,

man gerne vil nå.

En anden medarbejder har

sagt, at det er godt, at man

ikke når at komme hjem og

falde ned i sofaen – hellere

Sikkerhedslederen

gøre det på vejen hjem. Vi har

27 deltagere i tilbuddet om at

gå i fi tnesscenter – der opstår

et gruppepres, som også er

med til at holde os i gang.



Spinning er

ikke tosset

– Med spinning kan man

køre mod Bjarne Riis, da

han var på toppen, siger en

begejstret Johnny Nielsen,

som før spurgte sig selv,

hvad det var for tosser, der

trampede i pedalerne til høj

musik på fi tness-lokalernes

motionscykler. Men spinning

er godt, fordi det kan

lægges sådan til rette, at alle

uanset form er lige udmattede

efter en time.

Johnny lærte at spinne af

Chris MacDonald. Han lærte

også at skære ned på chokoladen:

– Jeg kunne gå igennem en

produktionshal, hvor jeg var

af den overbevisning, at jeg

ikke havde spist noget. Medarbejderne

kunne så komme

hen til mig, og spørge: Er du

klar over at du lige har spist

15 stykker chokolade?

Johnny Nielsen i bokseringen.

Fotograf: Daniel Agerholm

Johnnys problem er dog

egentlig ikke chokolade,

mere sodavand. Man ved

godt, man har spist meget,

når man har slugt en marcipanbrik

på 75 gram, forklarer

han.

Da Chris MacDonald kom,

blev der sat fokus på Johnnys

holdninger.

– Jeg har altid været sportsfanatiker.

Jeg føler egentlig

stadig, at jeg er toptrænet.

Men jeg fandt ud af, at det er

jeg langt fra. Jeg så i øjnene,

at min kondition og vægt

var næsten bombet tilbage

til stenalderen.

Chris gav det nødvendige

skub til at kvitte chokoladerne

og sodavanderne, og

sætte sig op på spinningcyklen.

Efterfølgende er

kadencen faldet noget igen.

– Jeg forsøger at fastholde inspirationen.

Jeg tager Chris

som en buffet – jeg plukker

det, jeg syntes var godt.



Afhængig

af motion

Før stod den på stegt fl æsk

med persillesovs mindst en

gang om ugen – jeg kunne

godt lide meget fed mad. Jeg

rørte mig ikke ret meget. Jeg

kunne spise fem yankiebarer

på en dag.

Joan Jensen blev en af de fi re

deltagere i Chris på Chokoladefabrikken,

fordi kollegaen

Sonja blev ved med

at prikke til hende. Det er

lige noget for dig, vedblev

hun.

– Hun kunne se, hvor svært

jeg havde det. I min familie

er der mange, som har

sukkersyge – diabetes 2.

Min far er næsten blind og

har mistet en storetå. Med

den vægt jeg havde på det

tidspunkt, var jeg i risikogruppen.

Mine arme sov og

summede. Chris mente, jeg

var i gang med at få åreforkalkning.

Jeg meldte mig, og fi k min

datter til at hjælpe mig med

at ansøge, for jeg er ordblind.

Jeg blev meget bange, da min

datter ringede og sagde, jeg

var blevet udtaget. At skulle

i fjernsynet. Og kunne jeg

klare det – jeg var ikke noget

motionsmenneske overhovedet.

Jeg syntes, jeg havde

allergi over for det.

Joan gennemførte dog både

motion og tv-optagelser.

Det bestod blandt andet i

længere gåture, cykling – og

senere spinning, boksning

og øvelser med vægte. Hun

har også lagt sin kost fuldstændig

om. I de to måneder,

programmet stod på,

levede Joan af smoothies,

frugt, spinat og kylling.

Joan spinner stadig – tre

gange om ugen i en time.

Ryggen har det godt. Armene

ligeså. Humøret er bedre, selvom

hun har haft svært ved at

komme i gang igen efter sommerferie

og en operation.

– Din hjerne er trænet op, og

du vil gerne træne, men din

krop kan ikke. Jeg var blevet

afhængig af motion, men der

skal ikke meget til, før det

går tilbage. Men du kan ikke

tabe dig og holde vægten,

hvis du ikke dyrker motion.

Joan har smidt 17 kg.

Efter Chris MacDonalds projekt på

Toms tog Lotte Pedersen (forrest)

initiativ til et spinning-hold i et

nærliggende motionscenter.

Fotograf: Daniel Agerholm


Middelfartmødet




Det lyder som et paradoks, at

virksomheden, der er kåret

som Danmarks mest familievenlige,

har afskaffet frihed

til barns 1. sygedag, men der

er selvfølgelig en forklaring.

Nemlig, at forældre til syge

børn tager det antal fridage,

der er behov for.

Det fungerer fi nt, og der er

ikke konstaret misbrug, fortalte

adm. direktør Jan Foged,

Ken Storkøkkener A/S, på årets

Middelfartmøde i Region Syd.

– Tværtimod oplever vi, at

medarbejdere i løbet af formiddagen

fi nder løsningen

på deres problem, og så dukker

de op senere på dagen,

tilføjede han.

Ledelsen i Ken Storkøkkener

lægger vægt på at

inddrage hele familien, så

den i fællesskab kan få nogle

oplevelser, der bliver en

fælles referanceramme for

alle medarbejdere og deres

familier.

– Man har noget at tale om,

når man mødes igen, fortalte

direktøren om baggrunden

for, at virksomheden

Netværkslokomotivet

skaber bedre læsere

Det er blevet nødvendigt

at kunne læse, skrive og

regne, næsten uanset hvad

man arbejder med. Men det

giver mere end en halv million

danskere et alvorligt

22 Sikkerhedslederen

har et særdeles omfattende

katalog af tilbud til medarbejderne,

hvoraf en hel del

øger medarbejdernes mulighed

for at være fl eksible til

gavn for familien og i sidste

ende også virksomheden.

Jan Foged er overbevist om, at det

smitter positivt af på bundlinjen,

at virksomheden har fokus på at

være familievenlig udover, at det

giver glade medarbejdere.

F.eks. et tilbud om at tage

en pc’er med hjem, hvis

der er behov for det. Eller

handicap på arbejdsmarkedet,

for deres kundskaber er

meget ringe.

Derfor tog det daværende

Tholstrup Mejeri på Vejle-

tilbud om børnepasning

i akutte situationer, som

da pædagogerne i Århus’

daginstitutioner nedlagde

arbejde. Eller mødregrupper,

når fl ere medarbejdere føder

stort samtidig. Eller julebagning,

fi rmafester, informationsmøder

hver måned med

grundig information om

stort og småt i virksomheden,

fredagsbar, frugt, brætspil

og meget meget mere.

– Vi er meget bevidste om, at

vi skal have styr på medarbejdernes

trivsel og motivation

til at møde på arbejde.

Har vi ikke styr på det,

tjener vi ingen penge, og det

er forudsætningen for, at vi

kan have det godt.

Siger ikke ja til alt

Ken Storkøkkener siger ikke

ja til alle ordrer, fortalte

direktøren også.

– Skønner vi, en ordre vil

komme for meget på tværs

af medarbejdernes trivsel

og vil presse dem for meget,

siger vi nej.

– Vi ønsker en arbejdsplads,

vores medarbejdere er glade

for at være på, fastslog Jan

kanten for ti år siden initiativ

til at gøre en indsats

for mennesker, som var

ved at blive hægtet af på

grund af deres svage læsefærdigheder.

Det blev til

Foged, som dog også erkendte,

at en familievenlig

arbejdsplads ikke nødvendigvis

er en arbejdsplads

med et godt arbejdsmiljø.

– Men det er mit indtryk, at

vi har et godt arbejdsmiljø,

tilføjede han.

Jan Foged er overbevist om,

at en god balance mellem familieliv

og arbejdsliv smitter

positivt af på bundlinjen.

Prisen

KEN Storkøkkener i Århus

vandt prisen som Danmarks

mest familievenlige arbejdsplads

i november sidste år

på en konference i Hellerup

som afslutning på en nationale

Worklife Balance-uge.

Juryen begrundede sit valg

med, at køkkenvirksomheden

har ydet en stor

indsats for at fremme

forståelse og respekt virksomhedens

ansatte imellem.

Det handler bl.a. om,

at virksomheden har skabt

klare og fl eksible ordninger

for børnefamilierne samt en

god seniorpolitik.

netværkslokomotivet. Det

fortæller Jane Hansen, som

i dag er formand for styregruppen

i lokomotivet. En

styregruppe, som blandt

andet tæller repræsentanter


Virksomhederne skal i Netværkslokomotivet blandt andet uddanne personer,

som kan hjælpe med at fi nde frem til mennesker, som lider under

svage læsefærdigheder, fortalte formand for netværkets styregruppe, Jane

Hansen, til sikkerhedslederne i Middelfart.

for arbejdsgivere, medarbejdere,

LO, DA, regioner og

Ordblindeforeningen.

– Det er utroligt, så mange

resurser, mennesker bruger

på, at de har det her handicap.

Nye resurser

Udbyttet ved ti dages læsekurser

er derfor ikke kun

forbedret kunnen, men

også en frigørelse af resurser

ved, at de ikke længere

er nødt til at skjule deres

problem.

Kurserne ligger i arbejdstiden,

for erfaringerne har

vist, at medarbejderne ikke

får gjort noget ved læsebesværet

i fritiden. Desuden

er motivationen større i

arbejdstiden, og medarbejderne

lærer dermed mere.

Det giver også mulighed

for at trække på hinandens

erfaring.

Netværkslokomotivet

er begyndt at udvide

aktiviteterne med dansk

for tosprogede og engelsk,

og har i dag mere end 200

medlemsvirksomheder.

Om Netværkslokomotivet

Netværkslokomotivet er et netværk af private og offentlige

virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner

opstået i Vejle, men i gang med at udvide sig

Netværkslokomotivets formål er:

at udveksle erfaringer om motivation og identifi kation af

medarbejdere med læse-, stave- og regne problemer. Ligeledes

arbejder netværket med at udarbejde: Læse-, stave- og regnekurser

for medarbejdere i netværkets medlemsvirksomheder.

Kurser for nøglepersoner, ledere, uddannelsesansvarlige, tillidsrepræsentanter

m.fl . om, hvordan man identifi cerer og

motiverer medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer.

SKILTNING · MÆRKNING · SIKKERHED

-synlig sikkerhed

på arbejdspladsen

Bestil vores

sikkerhedskatalog nu!

Sikkerhedsskilte

Rørmærkning

Ventilsikring

Middelfartmødet

EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v.

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en

sikker og synlig skiltning



Sikkerhedslederen 23


Middelfartmødet





– Vi er ikke et aktieselskab.

Det giver os større frihed

til at tænke langsigtet, for

vi har ikke nogle kortsigtede

præstationskrav at tage

hensyn til, fortæller Knud

Herbert Sørensen, sparekassens

HR-direktør.

– Vi stoler på, at du gør dit

bedste – vi må hellere lige

tjekke efter – den tankegang

kan vi ikke bruge til noget.

Værdibaseret ledelse er, at

alle tager ansvar for bankens

samlede kultur. Det stiller

store krav til at kunne selv.

Men dermed skal muligheden

for at træffe beslutninger

selv også foreligge. Det

afgørende er at give frihed

til ansvar, i stedet for at

tildele frihed under ansvar.

Forskellen er altafgørende.

Seks år

i top ti

Hvert år kårer Great

Place to Work Institute

Danmark og Berlingske

Nyhedsmagasin Danmarks

bedste arbejdspladser.

De seneste

seks år har Middelfart

Sparekasse ligget i top ti.

I 2007 blev Middelfart

Sparekasse kåret til Europas

bedste fi nansielle

arbejdsplads.

– Vi sender medarbejderne

ud uden et sikkerhedsnet.

Det sker, at de prøver ting af.

Men det skal være nemmere

at få tilgivelse end at få til-

24 Sikkerhedslederen

Hvis der skal ske væsentlige forandringer, så skal topledelsen være engageret i dem. Derfor er det lykkedes at

gøre Middelfart Sparekasse til Danmarks bedste arbejdsplads, mener HR-direktør og tidligere fodboldspiller

i Vejle Boldklub, Knud Herbert Sørensen.

ladelse. Det skal være muligt

at behandle alle forskelligt,

i stedet for at behandle alle

ens.

– Hvis man en morgen

vågner, og ikke har lyst til at

tage på arbejde, men hellere

vil fi ske, så vil vi hellere

have, at medarbejderen ringer

og siger det, frem for at

han møder op, men egentlig

ikke er til stede.

Det handler om selvledelse.

For bankverdenen lever af,

at mennesker mødes, hvad

enten det er medarbejdere,

der møder kunder – eller

medarbejdernes daglige møder

med hinanden og med

ledelsen. Navnlig Middelfart

Sparekasse, der som et lille

pengeinstitut ikke kan konkurrere

på lav udlånsrente

og lignende. Kvaliteten af

mødet mellem mennesker

afhænger af menneskers

motivation. Selvledelse giver

topmotivation. Til gengæld

kan mødet mellem mennesker

ikke kontrolleres, og

derfor kan man lige så godt

lade være.

Forandringer i sparekassens

kultur kan nu komme fra

alle hjørner af organisationen.

Det betyder, at ledelsen

engang imellem må se på

sig selv udefra, og spørge sig

selv, om man virkelig kan

være en seriøs sparekasse på

denne måde. Fx når en skattet

medarbejder i en verden,

der traditionelt har været

befolket med slipseklædte

herrer, en dag møder op på

arbejde i shorts.

– Mit råd ved forandringer

er: Vær åben, siger Knud

Herbert Sørensen.

Værdier

i Middelfart Sparekasse

Medarbejderne er ansvarsfulde

De vil gerne gøre deres bedste

De er ikke ud på at snyde dig

Derfor behøver du ikke at

kontrollere dem


AT har succes med

ny screeningsmetode

Arbejdstilsynet har udviklet

et såkaldt afklaringsværktøj,

som tilsynet bruger i forbindelse

med screeningen af det

psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet

ser således kun på én

problemstilling ad gangen,

når det besøger en virksomhed.

Målet er at gøre ”vejen

til en afgørelse kortere”, som

arbejdspsykolog og tilsynsførende

i AT’s Task Force for

psykisk arbejdsmiljø, Merete

Elisabeth Lund, udtrykte det

på årets Middelfartmøde.

Og det ser ud til, at metoden

lever op til målsætningen.

Den har nemlig betydet,

at Arbejdstilsynet i højere

grad end tidligere har været

i stand til at reagere over for

det psykiske arbejdsmiljø. Til

gengæld er det kun ét emne,

der bliver behandlet, og det

vakte lidt kritik på mødet.

Merete Elisabeth Lund

forsvarede det dog med, at

at det er urealistisk at tro, at

man på et enkelt besøg kan

få alle aspekter af det psykiske

arbejdsmiljø med.

– Vi vil hellere fordybe os

i et enkelt emne og så få det

løst, sagde hun.

Metoden

Merete Elisabeth Lund var

inviteret for at give en statusrapport

om tilsynet med

det psykiske arbejdsmiljø,

men fortalte samtidig om

tilsynets arbejdsmetoder

i forbindelse med screening

af det psykiske arbejdsmiljø.

Det typiske forløb er, at

tilsynet mødes med sikkerhedsorganisationen

og ledelsen

samt repræsentanter for

medarbejderne. Herunder

fremlægges det skriftlige

materiale, virksomheden har

Middelfartmødet



om emnet, f.eks. APV’en,

ligesom der er en generel

dialog om psykisk arbejdsmiljø.

Besøget slutter med

en rundgang på virksomheden

og eventuelt samtale

med medarbejdere.

– Vores målsætning er, at vi

kan træffe en afgørelse på baggrund

af det besøg, fortalte

Merete Elisabeth Lund. Tidligere

var der skubbet et detailtilsyn

ind mellem besøg og

afklaring. Det er forsvundet nu

med den nye arbejdsmetode.

Fortsætter side 26

Sikkerhedslederen 25


26

Middelfartmødet

Fortsat fra side 25

To måneders frist

Er der problemer med det

psykiske arbejdsmiljø, har

virksomheden en frist på to

måneder til at fremlægge en

handlingsplan. Problemerne

kan være så alvorlige, at der

afgives et undersøgelsespåbud,

og det medfører, at

virksomheden skal benytte

ekstern rådgiver til at udarbejde

handlingsplanen.

Et strakspåbud på psykisk

arbejdsmiljø vil være uhyre

sjældent men kan forekomme,

f.eks. i forbindelse med

voldssager, vurderer hun.

Det underholdende indslag

– det kan godt være klogt,

selvom det er sjovt – på årets

middelfartmøde stod psykolog

Rasmus Mortensen fra

virksomheden Potentiale for.

For hver dansker er der 500

kinesere. Som elev i den danske

folkeskole i dag, møder

du op hver morgen i bevidstheden

om, at du skal gøre dit

bedste for at holde de 500 kinesere

bag dig. Det skaber et

vist pres. Dette pres kender de

fl este danske virksomheder.

I kampen for at klare os i

den globale konkurrence,

har virksomhedslederne i

dag papir på, hvordan hver

eneste medarbejder skal

udvikle sig. Hvis vi fortsætter

med at stramme skruen,

og lagvis lægge fl ere krav

på, hvad medarbejdere kan

og skal leve op til, så får det

konsekvenser en dag.

Sikkerhedslederen

Arbejdspsykolog Merete Elisabeth

Lund fortalte om AT’s nye metode

til screening af det psykiske arbejdsmiljø.

Vi kan sammenligne det

med et kamelvæddeløb

i ørkenen – uden kameler.

Vi stæser hver især af sted

gennem sandet i et ræs mod

hinanden. Efter 20 kilometer

i ørkenen kan det godt

blive lidt varmt. Vi standser

måske lidt op, hvorved vi

bliver overhalet af mange,

mange andre. Hvad gør vi,

når det sker? Er det på det

tidspunkt, at vi har brug for

en coach, så vi kan komme

endnu et hak op i gear? Nej,

mener Rasmus Mortensen.

Da har vi allermest brug for

at fi nde den nærmeste oase,

sætte os i vandkanten og

køle tæerne i vandet. Men

gør vi det? Eller tilpasser vi

os tempoet og forsøger at

indhente det tabte terræn?

Containe

Sikkerhedsledere står med

et stort ansvar for at hjælpe

medarbejdere med den men-

Procesvejledning

Arbejdstilsynet tilbyder procesvejledning,

hvis en virksomhed

skal udarbejde en

handlingsplan. Tilsynet har

specielt uddannede medarbejdere

til den opgave, og

der er ikke personsammenfald

mellem tilsynsførende

og vejledere.

– Vi vejleder ikke i konkrete

løsninger. Dem må virksomheden

selv beslutte, men vi

vejleder i, hvordan man kan

få processen i gang, understregede

hun.

Der er skønsmæssigt

ti timers procesvejledning

neskelige og faglige udvikling,

som er nødvendig i alle

forandringsprocesser. Det

er en kunst at tage ansvar

for mennesker, når verden

ændrer sig.

Bare Sønnike er glad

Et grundlæggende, godt redskab

til at give medarbejdere

plads til at udvikle sig på

egne vilkår og i eget tempo

er evnen til at ’containe’ –

rumme dem. Rasmus Mortensen

bruger sin søn som

eksempel. Sønnen skal lære

at cykle. Rasmus Mortensen

løber efter sønnen med et

kosteskaft fastgjort til cyklen.

Når det går galt, og sønnen

cykler ind i en tornebusk, så

er faren en kraftidiot. Når det

endelig lykkes, efter timers

motion med et kosteskaft i

hånden, så siger sønnike: Se,

hvad jeg har lært. Rasmus

Mortensens indsats har han

glemt og lagt bag sig.

til rådighed for hver

virksomhed inden for de

to måneder, som virksomhederne

har frist til at udarbejde

en handlingsplan.

Overraskende

Merete Elisabeth Lund

fortalte i øvrigt, at der er

givet overraskende få undersøgelsespåbud

i forhold til

det ventede, nemlig foreløbig

fem.

Ligeledes har det overrasket,

at det er tandlæger og læger,

der tilsyneladende har størst

problemer med at skabe et

godt psykisk arbejdsmiljø på

deres arbejdspladser.




jægere til selv at være de jagtede

Det gør ikke noget. Sønnike

er glad, og dermed er

farmand også glad. Men det

er en svær balance, når man

skal undgå faldgruberne på

begge sider af rummeligheden:

At afvise sønnike, når

han overfuser faren med

beskyldninger om omsorgssvigt,

fordi han ikke holdt

ordentligt fast i kosteskaftet.

Eller undgå at identifi cere

sig med sønnens succes med

selv at lære at cykle – og

dermed overtage sønnens

projekt. Det er anerkendelse.

Så enkelt er det, når man som

sikkerhedsleder skal hjælpe

medarbejdere gennem fl ere

og fl ere, og vanskeligere og

vanskeligere forandringsprocesser

i en kompleks og sammensat

kultur, som vi alle er

styret af i en grad, så vi bliver

skide sure, bare den mindste,

lillebitte ting bliver lavet om.

Sådan cirka.


Hvorfor vinder direktøren

på bane 4 kampen om

arbejdskraften?

Tænk, hvis du kunne fi nde 10 % fl ere medarbejdere uden

rekruttering. Med en People Strategy kan din virksomhed få

et forspring i kampen om arbejdskraften. ALECTIA People

har udviklet et koncept, som skaber attraktive arbejds-

pladser med øget effektivitet, bedre fysiske rammer og

mindre sygefravær. Det giver bonus på bundlinjen.

Læs mere på www.alectia.com

ALECTIA er det nye navn for selskaberne i Birch & Krogboe. Vi skifter

navn den 15. januar 2008. I ALECTIA People rådgiver vores 150

konsulenter om at skabe attraktive arbejdspladser. ALECTIA People

har tidligere været kendt som Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets

Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.


FARMOR sender arbejdsmiljøet

i armene på lederne


forsøg med at overdrage langt mere af ansvaret for


95 procent af arbejdsmiljøproblemerne

kan lederne

i de lokale fi lialer selv løse

ved hjælp af sund fornuft.

Grundideen i Danske Banks

projekt FARMOR er derfor

at aktivere lederne, samtidig

med at forsøgsområdet får

tilbagevendende besøg af

professionelle arbejdsmiljøkonsulenter.

På et SSID-medlemsmøde i

Høje Taastrup den 26. september

redegjorde arbejdsmiljøkonsulent

i Danske

Bank, Mogens Bo Thomsen,

og organisationspsykolog

fra JobLiv Danmark/Birch &

Krogboe, Henrik A. Eriksen,

for projekt FARMOR.

– Vi vil bevise, at vi kan

lave et godt arbejdsmiljø

ved at satse på lederne og

understøtte dem med professionel

hjælp. Når du som

28 Sikkerhedslederen

medarbejder har et problem,

så gå til din leder, siger

Mogens Thomsen.

Foretrækker lederen

Fire ud af fem medarbejdere

i banken går til deres leder,

når de oplever problemer

med arbejdsmiljøet, viser en

undersøgelse i banken.

95 procent af arbejdsmiljøproblemerne

kan personalet

selv løse ved dialog med deres

leder og med almindelig sund

fornuft. Det afgørende i projekt

FARMOR er derfor, at den

lokale leder og medarbejderne

taler sammen, og i fællesskab

ændrer på arbejdsmiljøet, når

det er nødvendigt.

Otte grunde fra det traditionelle

arbejdsmiljøarbejde

til at overveje alternative

organisationsmåder

1. Manglende lokalt arbejdsmiljøarbejde

2. Manglende synlighed i arbejdsmiljøarbejdet

3. Svært at takle det psykiske arbejdsmiljø

4. Uens indsats af arbejdsmiljøgrupper

5. Manglende kontinuitet i arbejdsmiljøarbejdet

på grund af udskiftninger i grupperne

6. Medarbejderne efterspørger professionel rådgivning

7. Problematisk at få valgt arbejdsmiljørepræsentanter

8. Manglende incitamenter til at prioritere

arbejdsmiljøarbejdet i grupperne

Ledernes ansvar bliver større,

arbejdsmiljøorganisationens

mindre. Men formålet er ikke

at afskaffe arbejdsmiljøorganisationen,

understreger Mogens Thomsen. Det er

snarere at placere opgaven

der, hvor den naturligt hører

Arbejdsmilølovens krav til opbygningen af en sikkerhedsorganisation var

fornuftige i forbindelse med traditionelle industrivirksomheder i 1977,

men for banker og for andre moderne kontorvirksomheder anno 2007 er

de for rigide, mener Mogens Bo Thomsen, som selv har lavet tegningen.

hjemme. Navnlig i en situation,

hvor det er svært at rekruttere

personer til sikkerheds- og

arbejdsmiljøhvervene.

Plan hvis succes

Projekt FARMOR forløber over

to år, og den fængende forkortelse

står for ”Fremtidens

Arbejdsmiljøorganisation”.

Projektet består i at etablere en

tilbagevendende arbejdsmiljødialog

blandt forsøgsområdets

1.300 medarbejdere og ledere.

Hvis medarbejderne og deres

organisationer er positive, vil

Danske Bank efter orientering

af Arbejdstilsynet køre

projektet i fuld skala i hele

koncernen.

Kontinuitet ønskes

I en bank er det mest ubehagelige

scenarie, at man

bliver udsat for røveri. I

hverdagen er sikkerhed ikke

et påtrængende tema. Derfor

er interessen for at arbejde

med arbejdsmiljø svingende:

– Vi har velfungerende arbejdsmiljøgrupper

med engagerede

og dygtige medarbejdere,

som gør et fremragende

stykke arbejde, mens engagementet

andre steder er så lavt,

at det i årevis ikke er lykkedes

at besætte alle arbejdsmiljørepræsentantpladserne,fortæller

Mogens Thomsen.

Det gode, kontinuerlige

arbejdsmiljøarbejde afhænger

af de enkelte gruppers

engagement. Arbejdsmiljøet


kan være jævnet med jorden,

hvis en ildsjæl flytter job –

og faktum er, at hver sjette

arbejdsmiljørepræsentant

hvert år finder nyt arbejde et

andet sted i koncernen.

Disse omstændigheder gør

det oplagt at placere opgaverne

med arbejdsmiljø

som en naturlig del af det

daglige, lokale arbejde.

– Danske Bank ønsker mere

arbejdsmiljø for pengene. Vi

vil såmænd også gerne bruge

flere penge på arbejdsmiljø.

Men så vil vi også se nogle

resultater, understreger

Mogens Thomsen.

Fortsat

medarbejderindflydelse

Ledelsen har drøftet projektet

med Danske Kreds – personaleorganisation

i Danske Bankkoncernen.

Kredsen har især

to betænkeligheder. Den første

går på, om det er muligt at

motivere cheferne til at tage

opgaven alvorligt. Den anden

Har du styr på dit arbejdsmiljø?

handler om medarbejderinddragelsen

og sikkerhed for at

der bliver en klageadgang for

bankens medarbejdere, hvis

cheferne ikke løfter opgaven

tilstrækkeligt godt.

– Men vi tror på, at der med

FARMOR vil blive færre

klagesager, fordi chefen

afholder tilbagevendende

møder om arbejdsmiljøet

med medarbejderne, vurderer

Mogens Thomsen. Netop

den kontinuerlige dialog er

basis for Fremtidens Arbejdsmiljøorganisation.

– Der skal fortsat være

medarbejderindflydelse,

understreger Mogens Thomsen.

Der vil stadig sidde

medarbejdere i et arbejdsmiljøudvalg,

som drøfter

planlægningen af koncernens

arbejdsmiljøarbejde. Vi

overvejer, om tillidsrepræsentanterne

kan få en mere

aktiv rolle i forbindelse med

arbejdsmiljø, for de er alligevel

ofte inddraget i spørgsmål

om psykisk arbejdsmiljø.

BST Jylland er en privat virksomhed, som rådgiver om alle aspekter af arbejdsmiljø.

Danske Bank gør forsøg med at flytte en del af ansvaret for sikkerhed

over til lokale ledere.

Den professionelle

vurdering af FARMOR

Psykolog Henrik A. Eriksen har

som led i projektet, sammen

med ti andre professionelle

arbejdsmiljøkonsulenter, været

på besøg i forsøgsområdets filialer.

Efter tre besøgsrunder er

hans indtryk, at cheferne har

vænnet sig til tanken om, at

arbejdsmiljø er deres opgave.

En klar gevinst er, at forsøgsområdets

chefer og med-

arbejdere i dag taler engageret

om arbejdsmiljøet – også

det psykiske.

– Specielt de unge er ikke

bange for at tage bladet fra

munden. De er nærværende

og meget direkte.

Endelig oplever medarbejderne,

at konsulenternes

professionelle rådgivning

sikrer, at der reelt sker

arbejdsmiljømæssige fremskridt.

www.bstjylland.dk - vi skaber grundlag for trivsel

Sikkerhedslederen

29


Årsmøde Region Nord

Sunde løft kræver

gennemtænkt emballage


Mange træk- og vridskader

er reduceret på Arla Foods

ved blandt andet at ændre

emballage og inddrage

medarbejderne i at løfte på

andre måder. Nils Mogensen,

arbejdsmiljøkoordinator

hos Arla, fortalte om projekt

Tunge Løft på Region Nords

årsmøde.

12 uskyldigt indpakkede

juicebrikker ankommer

til Arla Foods i Hobro fra

Rynkeby. De natarbejdende

pakkemedarbejdere læsser

dem om, hvorefter de bliver

kørt videre ud til supermarkederne.

Ingen på Rynkeby

har i tankerne, at et relativt

let produkt kan give rygsmerter

hos medarbejdere på

Arla Foods.

Men det gør de. De er svære

at holde på, og indpakningen

går nemt i stykker. En

overgang løser medarbejderne

i Hobro problemet

ved at lægge brikkerne ned

i mælkekasser. Imidlertid

skaber de dermed besværlige

arbejdsvilkår for næste led

i fødekæden: de butiksansatte,

der har vanskeligt ved

at få greb om brikkerne og

løfte dem ud af mælkekasserne.

Løsningen bliver at

bede Rynkeby pakke juicen

i emballage med seks brikker

i hver.

Analyse af løft

Projekt Tunge Løft, som har

løbet fra 2004 til 2006, har

reduceret mængden af tunge

løft i Arlas pakketerminaler

rundt om i landet. For at

analysere løftene, anvendte

Arla den såkaldte NIOSHmodel.

Gennem den sætter

man objektive mål på løft,

30 Sikkerhedslederen

Niels Mogensen, arbejdsmiljøkoordinator på Arla Foods i Hobro fortæller, hvordan man ved at reducere en

indpakning af mælkeprodukter fra 12 liter til seks, kan skåne medarbejderne fra mange besværlige løft.

suppleret med medarbejdernes

subjektive oplevelser

af løftene. Arbejdsledere og

arbejdsmiljørepræsentanter

er med på natholdet for at

måle, fi lme og indtaste data

i computerprogrammer.

Fokusgrupper

I fokusgrupper peger

medarbejderne på, at juicebrikkerne

er blandt de værste

løft. Derfor besøger to

sikkerhedsrepræsentanter

Rynkeby for at undersøge,

om det er muligt at fi nde

en anden indpakning. Det

viser sig ikke at være noget

problem, på Rynkeby har

de bare aldrig tænkt på, at

indpakningen kan volde

besvær. De ophører også

med at stable emballagen

i forbandt. En pakkemåde,

der gør det vanskeligt at

trække i varerne, og som

giver en tendens til, at

produkterne står i pyramideform.

Stakkels den pakkemedarbejder,

der kommer til


at hente den øverste pakning

i pyramiden.

Det bliver også tydeligt, at

det er nødvendigt at skabe

et naturligt fl ow i arbejdet

for at sprede de hårde belastninger

ud over et større

tidsrum. Pakkearbejdet er

præget af vekselvis travlhed

og stilstand.

Gør det synligt

Hele vejen igennem har

projektet være synligt for

medarbejderne – blandt

andet ved at analyserne af

løft, opmålinger af vægt og

løfteafstande, og subjektive

interview alle blev gennemført

om natten.

– Det er noget af det, der

har fl yttet allermest – at

medarbejderne kunne se,

at vi var i gang med at gøre

noget ved det, fortæller

arbejdsmiljøkoordinator

Nils Mogensen. I en halvårsavis

har medarbejderne

endvidere fået information

om, hvor langt projektet var

nået.

Kørestole skaber

opmærksomhed

Nils Mogensen forsøgte også

gennem en event at skabe

opmærksomhed blandt medarbejderne

om sunde løft.

Han lånte kørestole på Hjælpemiddelcentralen,

og med

budskabet, at hvis du ikke

løfter rigtigt, så ender du i en

af dem, stillede han kørestolene

ud i terminalerne.

En anden event bestod i, at

Nils Mogensen tapede medarbejderne

ind på ryggen, så

forkerte løft kostede hår på

ryggen.

– De events betyder også

meget, tror jeg. Medarbejderne

bliver gjort mere bevidste, og

de får noget at tale om.

– Jeg vil også opfordre jer til at

bruge fysioterapeutskolerne.

Alle studerende har en opgave

om sundhedsfremme, hvor de

skal ud i virksomhederne. Det

koster højst en sodavand, så

går de rundt mellem medarbejderne

og hjælper dem med

gode arbejdsstillinger.

Projektet med tunge løft er

så godt, at Arbejdstilsynet

har bedt om at se nærmere

på det. Projektet deltager

i en priskonkurrence i forbindelse

med den europæiske

arbejdsmiljøkampagne

Let Belastningen.

Sæt plaster på med én hånd!

Hurtigt:

Beskyttelsespapiret trækkes

af, idet et plaster trækkes op

– derfor er det let at sætte

på med kun én hånd.

Plaster til alt:

Der er plaster i forskellige

størrelser og materialer

i hver dispenser.

www.firstaid.cederroth.com

Tel 0046 8 590 963 00, Fax 0046 8 590 822 03, firstaid@cederroth.com

Årsmøde Region Nord




Arbejdsmiljørådet forbereder lige nu i samarbejde med

Danmarks Radio og Videncenter for Arbejdsmiljø en

større kampagne for forbedret arbejdsmiljø.

Kampagnen, som bliver lanceret i januar 2008, kommer

til at bestå af 12 tv-programmer, radioindslag og et stort

website på Videncenter for Arbejdsmiljøs

portal, www.arbejdsmiljoviden.dk.

Klart:

Det klare låg beskytter og holder

plastrene rene, tørre og lette at

finde.

Parat:

Plasterrefillerne fastholdes i

dispenseren, så plasteret altid

er lige ved hånden, når det

behøves.

Påfyldningen er enkel og gøres

med en specialnøgle.

Sikkerhedslederen 31


Årsmøde Region Nord

Det er menneskeligt

at lave ulykker




En fl yulykke på Tenerife

i 1977. Atomudslip på

Tremileøen i USA i 1979.

Begivenheder, der ændrede

en fasttømret tradition for at

efterforske ulykker ud fra en

ensidigt teknisk synsvinkel.

For der var ikke nogen tekniske

fejl – det var mennesker,

som handlede uhensigtsmæssigt.

Mennesker fejler. Men de

står aldrig alene. På tidspunktet

for den handling,

der fører til en ulykke, fører

trådene altid tilbage tilbage

til andre mennesker,

systemer, teknik og organisationer

– i et komplekst

netværk. De menneskelige

handlinger bliver udført ud

fra de informationer, der er

til stede på det pågældende

tidspunkt.

Det mener Helle Boelsmand

Bak, sygeplejerske, og

Thomas Koester, psykolog,

fra virksomheden Force

Technology, som arbejder

med at forbedre sikkerheden

på skibe, boreplatforme

og på sygehuse.

Opgaven er blandt andet

at skabe et optimalt samspil

mellem mennesker og

teknologi.

Sikkerhed

Sikkerhed er ikke blot fraværet

af ulykker. Man kan

balancere på afgrundens

rand i årevis, inden en ulykke

indtræffer, og derfor tro,

at sikkerheden er i orden på

den baggrund, at der endnu

ikke er sket noget.

32 Sikkerhedslederen

Helle Boelsmand og Thomas Koester fra Force Technology: Det enkelte menneske er kun én faktor. Menneskelige,

organisatoriske, tekniske og systemiske forhold i et samspil er det, der skaber ulykkerne.

Både organisatorisk, teknisk

og menneskeligt kan der

være store gevinster at hente

ved at gennemgå vilkårene

for sikkerheden i de enkelte

virksomheder.

Afbrudt og forstyrret

Nogle gange bliver man afbrudt

midt i sit arbejde. Det

sker. Det kan være en sygeplejerske,

som hælder medicin

op, opdager, at hun mangler

noget, går væk for at hente

det, vender tilbage, og har

glemt, hvor langt hun er nået.

Selvsamme sygeplejerske

kan også blive forstyrret af

pårørende, og senere, når

hun vender tilbage til sit

arbejde, kan hun ikke huske,

hvilke glas medicin, hun har

haft fat i.

– På en sygehusafdeling,

hvor man får taget blodprøver,

så vi et personale,

som forstyrrede hinanden.

Det er vigtigt, at de rigtige

blodprøver tilknyttes de

rigtige patienter. Personalet

stod sammen og havde

det hyggeligt med at sætte

labels på glassene. Men der

var en risiko for at sætte

labelsene forkert på. De

havde en kultur med at råbe

til hinanden, som bidrog

til en forvirret, forstyrret

atmosfære: – Hvem tager

til seruminstituttet – hvem

stikker børn i dag? Vi

indførte diskretionslinjer –

striber på gulvet og kabiner,

så man stod hver for sig, og

bedre kunne koncentrere

sig, fortæller Helle Boelsmand.

Menneske og teknologi

Tit og ofte opstår uheld ved,

at mennesker bliver forvirrede,

når knapper, glas, skruer,

rør osv. ikke tydeligt nok angiver,

hvad de skal bruges til.

Her kan et design være til stor

hjælp. Det kan være som ved

computere, hvor der kun er et

hul, en bestemt ledning kan

komme ind i. Eller som ved

blyfri benzin, hvor blyholdig

benzin ikke kan komme ned

i tanken på personbilen, fordi

hullet i bilen er for lille til

benzinpistolen.

Det kan være at lave design,

hvor man kan udnytte

følesansen til at vælge rigtigt.

Nogle gange ser man eksempler

på, at brugerne har måttet

kompensere på dårligt design

ved at bruge fx askebægre til


at lægge over knapper, de kun

sjældent skal bruge.

Optimer teknologien, så den

er så intuitiv som muligt, opfordrer

Helle Boelsmand og

Thomas Koester. Og hav ikke

for stor tiltro til teknologien.

Brug tjeklister og procedurer.

Forventninger

Skæbner afgøres af mennesker

og deres valg. Når mennesker

vælger, sker det på en

baggrund af forventninger

om, hvad der kan ske, og af,

hvor meget, de er villige til

at sætte sikkerheden på spil.

Det er let at fornægte faresignaler.

Da Scandinavian

Star forulykkede, berettede

en kvindelig passager, at hun

ville friske sig lidt op med et

bad i sin kahyt. Der var på det

tidspunkt ild i skibet nedenunder

hende. Håndtagene

på blandingsbatteriet var så

varme, at hun måtte dreje på

dem med et håndklæde, og

DI Business Academy

VIRKSOMHEDSUDVIKLING

DER KAN SES PÅ BUNDLINJEN

Ofte kan forkert eller mangelfuld mærkning af rør, knapper, glas og

lignende medvirke til, at der opstår fejl. Her er rørene mærkede, men

rørene på Arla i Hobro kunne godt have haft forskellige farver. Måske var

ensfarvet maling billigere?

vandet fra den kolde hane

var skoldhedt. Hun slog det

hen med, at der nok var

justeringsproblemer. Da hun

anvendte hårtørreren lugtede

der brændt. Også dette fandt

hun en forklaring på. Det

var først, da hun trådte ud af

kahytten, og røgen væltede

imod hende, at hun blev klar

Godt arbejdsmiljø

er god forretning

Vi sætter fokus på, hvordan du med et godt arbejdsmiljø kan skabe effektiv personalepleje

samtidig med, at du profi lerer virksomheden i kampen om at tiltrække og

fastholde gode medarbejdere. Hør også, hvad den nye partsaftale mellem DI og COindustri

om håndtering af det psykiske arbejdsmiljø betyder for din virksomhed.

Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen på butik.di.dk

Vil du vide mere? Så ring til DI Business Academy på 3377 3377 eller

send en mail til businessacademy@di.dk.

over, at der var brand. Når det

går galt, har man ofte en forkert

opfattelse af situationen.

Stress kan påvirke mennesker

til at vurdere forkert. Kommunikation

kan også skabe misforståelser,

da man kan sige

det samme, men mene noget

forskelligt. Og hvis man tror,

Årsmøde Region Nord

noget er sikkert, så kan man

blive mindre opmærksom på,

at der rent faktisk lurer farer

lige om hjørnet.

Appetit på risici

Endelig er mennesker forskellige.

Nogle har en meget

høj appetit på risici – ’ukorrigerbar

høj risikoadfærd’.

De tager chancer, mange

andre ikke ville tage. Olieindustrien

er i forbindelse

med ansættelse begyndt at

screene medarbejdere for

graden af deres risikoappetit.

Organisationen kan også i sig

selv drive medarbejdere til at

begå fejl ved at sætte dem under

et unødigt pres. Kilderne

til fejl kan synes uudtømmelige.

Men sørg i hvert fald for

at anlægge et bredere perspektiv,

end at skyde skylden

på det ulykkelige menneske,

som tilfældigvis stod ved

roret, da ulykken indtraf, er

budskabet fra Helle Boelsmand

og Thomas Koester.

DI’S ARBEJDSMILJØKONFERENCE 2008

TIRSDAG DEN 29. JANUAR 2008

ODENSE CONGRESS CENTER

Sikkerhedslederen

33


34

Nyt fra regionerne




Poul Chr. Jespersen

formand for

SSID Nord

25 var mødt

op til årsmødet

i SSID

Nord, som

startede med

spændende

oplæg af miljøkoordinator

Nils Mogensen

om et tunge-løft projekt på

ARLA Foods. Efter en grundig

rundvisning på mejeriet om

mælkens vej fra tank til karton

var det Force Technologys tur

til en meget god og grundig

gennemgang af de menneskelige

faktorers indfl ydelse på

ulykkesstatistikkerne, herunder

hvad tvetydig skiltning

betyder. Dias fra begge oplæg

kan fi ndes på SSID’s hjemmeside

og er refereret her.

Efter frokost var der årsmøde,

hvor regionsformand

Poul Chr. Jespersen afl agde

beretning. Der er desværre

kun blevet afholdt et medlemsarrangement

i 2007,

selve årsmødet. Bestyrelsen

havde derudover planlagt

tre møder: Besøg hos

Unimerco om støj og arbejdsmiljøreform

ved jurist

fra Arbejdstilsynet, konference

med emnet Sikkerhedslederen

som inspirator

og katalysator, og endelig

besøg på Aalborg Portland

med temaet: Hvorledes

undersøges det psykiske

arbejdsmiljø, og hvordan

bruges AMI’s tredækker

spørgeskema vedr. psykisk

arbejdsmiljø. Disse store

planer gik desværre i vasken

på grund af travlhed på

virksomhederne og en sikkerhedsleder,

der holdt 14

dage før besøget.

Årsmøde i Region Øst:

Nyt medlem

i bestyrelsen

Ole Vendelbo

formand for

SSID Øst

Inge Lise

Hermund,

Frandsen

El A/S, blev

valgt ind i

bestyrelsen

for Region

Øst på

årsmødet.

Her afl øser hun Sri Sai Das,

NCC, der trak sit kandidatur,

da der var en interesseret

afl øser.

Sikkerhedslederen

Frans Henriques, Roskilde

Tekniske Skole, blev sammen

med suppleanterne, Tove

Skands, Fødevareinstituttet,

og Winnie Løfquist, Lundbeck,

genvalgt.

Tyndt besøgt

arrangement

I sin gennemgang af årets

aktiviteter kom formand

Ole Vendelbo ind på, at et

par af årets fi re arrange-

Regionsudvalget har holdt

fi re møder i året og desuden

været aktive på landsplan

med afholdelse af SSID

strategimøde for bestyrelserne

med suppleanter, hvor

bl.a. SSID’s hjemmeside blev

diskuteret. Den skal styrkes,

og den skal hitte.

Hjemmesiden forventes

færdig inden Årskonferencen

i Kolding 2008. Regionsudvalget

afholder planlægningsmøde

for 2008 d. 12.

december. Beretningen blev

godkendt uden kommentarer.

Til regionsudvalget blev

Arne Nielsen, Aalborg

Universitet, genvalgt og

Marianne Astorp, Sygehus

Thy-Mors blev nyvalgt.

Som suppleanter var der

nyvalg til Nils Mogensen,

menter havde været tyndt

besøgt. Det åbnede for

en ivrig diskussion om,

hvordan bestyrelsen kan

skærpe interessen for

arrangementerne – eller om

det er en helt anden type

arrangementer, der skal

satses på.

Diskussionen førte ikke til

en konklusion, men endte

med en opfordring til at

tilkendegive, hvad man

ønsker.

Gode ideer og forslag kan

sendes til Ole Vendelbo

– mail: olv@adm.dtu.dk

Arla Foods, Hobro og Gitte

Jensen, Nobel Cigars Production

Aps.

Og fl ere gav tilsagn om at

ville være med i arbejdet

fremover, hvilket lover godt

for fremtiden, og det generationsskifte,

der er ved at ske i

udvalget.

Første offer eller heldige

kartoffel er Bjarne Møller,

Frederikshavns Kommune,

som går på pension, og

derfor ikke genopstillede.

Regionsudvalget takker

Bjarne for mange års stor og

god indsats og rare timer.

Årsmødet 2008 afholdes på

B&O i Struer 25. november.

På udvalgets vegne

Poul Chr. Jespersen

Nyt fra

Region Syd:

Erfamøde

Bent H. Kristensen,

formand for

SSID Syd

Region

Syd holder

erfa-møde i

OBH-Gruppens

lokaler

i Kolding d.

11. februar

2008.

Læs mere

på SSID’s hjemmeside, hvor

der også er mulighed for at

tilmelde sig arrangementet.


Et ondt arbejde blev slået ihjel



Amagerforbrænding I/S

håndterer affald fra cirka

500.000 personer og driver

bl.a. forbrændingsanlægget,

hvis store skorstene skyder

godt op i Amagers skyline.

Selskabet driver desuden

otte genbrugspladser samt

anlæg til deponering af affald

og røgaske og har cirka

180 medarbejdere.

APV’er indeholdt ingen

handlingsplaner

Der er mange udfordringer

for det gode arbejdsmiljø,

og det skinnede også igennem

de mange APV’er, som

i begyndelsen af århundredet

var udarbejdet over de

mange arbejdsprocesser. De

pegede på flere hundrede

problemer – men de indeholdt

ingen handlingsplaner,

konstaterede sikkerhedsleder

Michael Hansen,

da han tiltrådte i 2001.

– I dag er vi måske knap

så grundige, men vi handler.

Meget tunge problemer

placeres på en særlig APVliste,

så sikkerhedsgrupperne

kan koncentrere

sig om løsningerne, forklarede

han, da Region

Øst holdt sit årsmøde på

Efter årsmødet fik deltagerne en rundtur på forbrændingsanlægget, bl.a.

på toppen af ovnene, hvor temperaturen er sænket mærkbart gennem

en målrettet indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Til højre med gul

hjelm sikkerhedsleder Michael Hansen.

virksomheden og her fik

en gennemgang af dens

arbejdsmiljøarbejde.

– Arbejdsmiljøsystemet er

nu en integreret del af vores

ledelsessystem. Ledelsen

Specialister i Akustik, Støj og Vibrationer

Godkendt af Arbejdstilsynet som arbejdsmiljørådgiver

Godkendt af Miljøstyrelsen til udførelse af målinger i det eksterne miljø

Godkendt af EU kommissionen til støjcertificering af maskiner

vil det her – altså have styr

på arbejdsmiljøet. Det skal

bare være i orden, ligesom

regningerne betales til tiden.

Michael Hansen fortalte

bl.a. om en særlig svær arbejdsopgave,

der nu er gjort

lettere.

Bunden af de store forbrændingsovne

var tidligere

tragtformede og blev

langsomt fyldt op med

størknet metal, som med

8-14 dages mellemrum skal

fjernes. Tidligere var det et

meget besværligt arbejde,

der skulle udføres med en

lufthammer.

Nu har ovnens bund fået

lodrette sider, og det har

gjort arbejdet langt nemmere.

– Lugerne i bunden af

ovnen åbnes, og metallet

kan skubbes fri med en

jernstang. Et ondt arbejde er

blevet slået ihjel, konstaterede

Michael Hansen.

Sundhedsprojekt

Amagerforbrænding har

Fortsætter side 36

Kontakt telefon 3826 2200, telefax 3826 2205, e-mail: info@akustiknet.dk, www.akustiknet.dk

Sikkerhedslederen 35


Kontrolrummet, hvor hver medarbejder har sin egen individuelt indrettet stol for at mindske belastningen ved det stillesiddende arbejde.

Fortsat fra side 35

tillige arbejdet målrettet og

systematisk med at skabe en

sund og rummelig arbejdsplads,

fortalte projektleder

Robert Mariager.

Virksomheden fik i 2000

penge fra Sundhedsministeriet

til at gennemføre

projektet ”Sund Amagerforbrænding”

med det formål

36 Sikkerhedslederen

at skabe bedre livskvalitet

for den enkelte medarbejder

– ikke mindst for de ufaglærte.

Projektet fik for alvor sat

fokus på arbejdsmiljø, den

enkelte medarbejders livsstil

og virksomhedens sociale

ansvar, og projektet er i dag

forankret i virksomheden

med Robert Mariager som

leder.

Forbrændingsanlægget er gennem årene ”knopskudt” med det resultat,

at der er virkelig mange niveauforskelle, som gør det besværligt og hårdt

at transportere værktøj rundt på anlægget. Et helt nyt anlæg er under

projektering og forventes færdigt i 2014.

Det handler bl.a. om tilbud

om sund kost, forskellige

sportsaktiviteter, personlige

sundhedsprofiler,

krisehjælp, ryge-stop-kurser

m.m.

– Det drejer sig meget om

holdninger, og jeg kan konstatere,

at der er sket et stort

ryk i folks holdninger til at

tage mod den slags. Nu taler

vi ikke kun om fysisk sundhed,

men også om hvad der

foregår inde i hovedet og

mental sundhed.

– Den store gevinst er, at

medarbejderne er glade for

de mange tilbud. Gennem

dem får de et større netværk.

Der bliver talt om det

på tværs af fagggrupper,

– og der er nedbrudt hierarkier,

fortalte Robert Mariager,

som inklusive sin løn

har et årligt budget på én

mio. kr. til aktiviteterne.

Robert Mariager: – En del af

baggrunden for vores sundhedsprojekt

handler også

om profilering og fastholdelse

af medarbejdere. Det er

dyrt at rekruttere nye medarbejdere,

så derfor gør vi en

ekstra indsats for at beholde

og bevare dem, vi har.

Amagerforbrænding har i år

udarbejdet en ny personalepolitik,

og i den forpligter

virksomheden sig bl.a. til

følgende:

fremme tilbagevenden til

jobbet efter orlov, sygdom

m.v.

gennemføre fraværssamtaler

og evt. udarbejde

handlingsplaner

for, hvordan medarbejderen

kan vende tilbage

til arbejdet

tilbyde flex- og skånejobs

til nedslidte medarbejdere

i det omfang, det

kan indpasses i den samlede

opgavevaretagelse

imødekomme medarbejdernes

ønske om at gå på

nedsat tid eller en mindre

belastende stilling, så vidt

det er muligt

tilstræbe at begrænse

overarbejde

inddrage seniorproblematikken

i medarbejderudviklingssamtalen

fra

og med medarbejderen er

fyldt 55 år.


Arbejdsplads i bevægelse









Sidder I for meget ned?

Holder i for mange (halvkedelige)

møder? Bevægelse

giver energi og dynamik i

arbejdet. Vil I være en arbejdsplads

i bevægelse?

Spørgsmål som disse fik

i 2007 flere arbejdspladser

i Københavns Kommune

til at deltage i Arbejdsmiljø

Københavns indsats om at

få bevæget sig mere i dagligdagen.

Indsatsen, som blev udtænkt

i samarbejde med

arbejdsmiljøkonsulenter og

sikkerhedsorganisationen

i kommunen, har haft

til formål at imødegå, at

arbejdet for nogen gruppers

vedkommende bliver mere

og mere stillesiddende.

Med indsatsen ville Arbejdsmiljø

København gerne

gøre sig erfaringer med:

Hvordan kan vi bevæge

os mere rundt i løbet af

arbejdsdagen?

Hvad motiverer folk til at

bevæge sig?

Kan bevægelse bruges

til at udvikle arbejdspladsen?

Det skal være nemt at

gå til – og gerne udenfor

Tre arbejdspladser meldte

sig til at deltage på en bevægelsesworkshop.

Her blev

der arbejdet med medarbejdernes

egne holdninger

og ideer til bevægelse på

arbejdspladsen. Det viste

sig bl.a. at medarbejderne

har særligt lyst til at komme

udenfor – et privilegium,

som næsten kun rygerne

benytter. Men efter, der er

kommet mere opmærksomhed

på det, har flere ikkerygere

på de deltagende

arbejdspladser fulgt rygernes

eksempel og går nu med

ud for at trække frisk luft.

Af alle foreslåede aktiviteter

var Walk & Talk (’gående

møder’) den aktivitet, som

var nemmest at gå i gang

med derhjemme på arbejdspladserne.

Medarbejderne

har lyst og energi til det,

og det er praktisk nemt at

gennemføre – selv midt i en

travl hverdag.

Når vi taler om at integrere

bevægelse og arbejde,

er møder et nemt sted at

starte. Der findes masser af

aktive og kreative metoder

til at højne den fysiske aktivitet,

som gør møder mere

spændende og dynamiske

at deltage i. Vi har oplevet

stor nysgerrighed omkring

vores tilbud om at komme

ud på arbejdspladser og

sætte mere fut i de ordinære

møder. Folk er parate til at

invitere kroppen med til

mødet, og prøve noget nyt.

Hvad er det,

der motiverer os?

I antologien Kroppens Idé,

stiller Olav Ballisager et

grundlæggende spørgsmål:

Hvorfor bevæger mennesket

sig? Han peger selv på, at

det er så indlysende, at det

virker fjollet at spørge. Et

Foto: Michael Medgysi

historisk tilbageblik fortæller,

at arbejde tidligere, og

helt frem til i dag, har været

forbundet med bevægelse.

Men efterhånden som teknologi

overtager mere

og mere fysisk arbejde, er

COWI og vores datterselskab A-miljø udbyder både

firmakurser og det generelle 37-timers kursus.

Tilmelding

Tlf. 63 11 49 41 eller

på www.amiljo.dk

Læs mere

www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Fortsætter side 38

Ny i sikkerhedsorganisationen?

– så husk den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Sikkerhedslederen 37


38

Stående møde. En af de enkle løsninger til at skabe varieret bevægelse i joblivet.

Fortsat fra side 37

bevægelse for det moderne

menneske blevet et til- og

fravalg: Vil du sidde eller stå

ved dit hæve-/sænkebord?

Vil du tage trappen eller elevatoren?

Vil du cykle – eller

køre i bil? Vil du kommunikere

elektronisk – eller vil

du flytte dig for at tale med

dine kolleger og venner? Vil

du dyrke sport eller spille

computer?

Noget tyder på, at det er

nemmere for os at fravælge

bevægelse end at tilvælge

det. Derfor bliver spørgsmålet

om, hvorfor vi bevæger

os, og hvad der motiverer

os til det, interessant at

undersøge.

På bevægelsesworkshoppen

blev der derfor også arbejdet

med de følelser, tanker og

oplevelser, som medarbejdere

knytter til bevægelse fra

barndommen, arbejdet, fritiden,

sport osv. Det viste,

at folk motiveres af forskellige

typer bevægelse: Nogen

tænder på konkurrence,

andre på naturoplevelsen,

og endelig er der dem,

som helst vil opleve noget

med rytme. Men overskud,

energi, sjov og fællesskab er

gennemgående træk.

Sikkerhedslederen

Hvordan skal vi

arbejde med bevægelse

fremover?

I dag har mere end 1/3 af

dem, der arbejder, stillesiddende

arbejde. Som

rådgivere oplever vi i

højere grad end tidligere,

at medarbejdere formulerer

fysisk inaktivitet som et

problem, blandt andet som

tilbagemeldinger i arbejdspladsvurderinger.

Vi kan

også se, at gruppen deler sig

i to: Dem, som har mulighed

for at få bevægelse ind

i arbejdet i løbet af dagen,

og en anden gruppe, som er

særligt fastlåst i arbejdsopgaver

ved pc’en.

Det er indlysende, hvorfor

vi skal gøre noget ved det:

Af den simple grund, at

kroppen degenererer, når

den ikke bliver bevæget

nok, og vi får følgesygdomme

af det. Men det er

mindre indlysende, hvad

der er det mest motiverende

argument for at få folk til

at bevæge sig, og hvorfor

ledelse og arbejdspladsen

skal arbejde med det?

Det er oplagt at stille sig

selv spørgsmålet: Skal vi

tænke og gøre noget anderledes

i vores fremtidige

rådgivning? I dag må vi vel

sige, at god rådgivning er

den, der starter med at påpege

vigtigheden af at have

bevægelse i jobbet. Men vi

må nøje overveje vejen, vi

vil gå. Vil vi definere bevægelse

som en forebyggelsesstrategi

mod risikoen for at

udvikle helbredsproblemer,

som det er vores tradition,

eller vil vi arbejde med

bevægelse i et sundhedsfremmende

perspektiv, hvor

vi fokuserer på potentialet

i bevægelse til at udvikle

arbejdet og livet på arbejde

til det bedre.

Vi har i vores ”bevægelsesindsats”

valgt det sidste,

fordi vi tror på, at der er

masser af energi at hente

her. Med det in mente er

arbejdspladsen et godt

sted at starte, når man skal

tænke mere bevægelse i

dagligdagen.

Læs mere om indsatsen

Arbejdsplads i bevægelse

på Arbejdsmiljø Københavns

hjemmeside

www.amk.kk.dk

Brug din pause på et balancebræt, så risikerer du at grine.


Regeringens mål:

10 procent lavere sygefravær

på grund af dårlig ryg inden 2011



Regeringen angiver nu mål

for, hvad der skal komme ud

af at prioritere indsatsen over

for muskel- og skeletbesvær.

Inden udgangen af 2010 skal

sygefravær på grund af dårlig

ryg, smerte i nakke eller andre

former for muskel- og skeletbesvær

mindskes med 10 procent.

For at opnå et så markant

fald er det nødvendigt at

sætte fokus på, hvordan

mennesker med dårlig

ryg eller andre former for

muskel- og skeletbesvær kan

blive på arbejdsmarkedet.

Derfor igangsætter regeringen

samtidig en række nye

undersøgelser og analyser,

som skal danne udgangspunkt

for trepartsdrøftelser

om, hvordan sygefravær kan

forebygges. Trepartsdrøftelserne

sættes i gang i 2008.

På de tre andre prioriterede

indsatsområder er målene

for længst meldt ud, men på

dette område har arbejdsmarkedets

parter ikke været

i stand til at fi nde en fælles

målsætning, og derfor melder

regeringen nu et mål ud.

Ambitiøst

Beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen anser

målet for at være ambitiøst,

men også realistisk:

– Jeg forventer, at både lønmodtagere

og arbejdsgivere

bakker op om målet, så vi

i fællesskab kan undgå, at

plejepersonale og bygningsarbejdere

får ødelagt deres

ryg af arbejdet. Og hvis

skaden er sket, skal vi blive

bedre til at fastholde disse

mennesker på arbejdsmarkedet,

siger ministeren.

– Når jeg er overbevist om,

at vi nok skal nå målet,

skal det også ses i lyset af,

hvad vi ellers har sat i værk

på det her område. Det

gælder Forebyggelsesfonden

og senest vores udspil

til en kvalitetsreform, hvor

vi lægger op til, at der skal

udarbejdes en national

handlingsplan for forebyggelse,

siger Claus Hjort

Frederiksen.

Vi leverer alt inden for maskinsikkerhed, også kurser.

Eden E og Eden

Berøringsløs sikkerhedsføler

Smile

Nødstop

IP69K

Sikkerhedskreds kategori 4 Iht. EN 954-1

Køreplanen

I 2007 iværksættes der

udredningsarbejder om sygefravær

og arbejdsfastholdelse.

Der udarbejdes samtidig en

oversigt over andre landes reguleringspraksis

vedrørende

muskel- og skeletbesvær. De

afsluttes i sommeren 2008.

Sommeren 2008 igangsættes

der på baggrund

heraf trepartsdrøftelser, hvor

myndigheder og arbejdsmarkedets

parter i fællesskab

drøfter strategi og videreudvikling

af metoder i forebyggelsen,

som kan matche de

nye udfordringer, som skal

løftes af myndighederne,

arbejdsmarkedets parter,

virksomhederne og samfundet

som helhed.

I 2007 igangsættes også

et udredningsarbejdet om

risikofaktorer knyttet til

fysisk tungt arbejde, der

færdiggøres i 2009. Derefter

tages der stilling til, hvilke

konsekvenser, der skal drages

heraf.

Spot 35

Sikkerhedslysbom

Focus

Sikkerhedslysbom

Sikkerhedslysgitter

Spot 10

Sikkerhedslysbom

Mekaniske afbrydere

JOKAB SAFETY DK A/S, Rugmarken 15, 3520 FARUM, Tlf. 44 34 14 54, Fax 44 99 14 54

info@jokabsafety.dk, www.jokabsafety.dk

Tilsyn i

brancher

med høj risiko

for nedslidning

Arbejdstilsynet er, på baggrund

af velfærdsaftalen

fra juni 2006, i gang med

særlige tilsyn i de brancher,

hvor der er høj risiko for

at blive slidt ned. Siden 1.

oktober har virksomheder

i ”Hotel- og restaurationsbranchen”

samt ”Hjemmepleje

og døgninstitutioner

for voksne” modtaget særlige

tilsyn, der er fokuseret

på to arbejdsmiljøproblemer:

Ergonomi og psykisk

arbejdsmiljø.

Både ”Hotel- og restaurationsbranchen”

og ”Hjemmepleje

og døgninstitutioner

for voksne” har inden

for de seneste et-to år haft

besøg af Arbejdstilsynet.

Men nu kommer tilsynet

igen, fordi medarbejderne

i netop disse brancher har

særlig risiko for at blive slidt

ned. For begge brancher

gælder fx, at risikoen for

at gå på førtidspension er

næsten dobbelt så stor som

gennemsnittet, og at ca.

otte ud af ti går på efterløn.

Det er primært virksomheder

med mere end 50

ansatte, som får besøg af

Arbejdstilsynet.

Klemliste

Bumpers

Trœdemåtte

Sikkerhedslederen

39


Risikoen for alvorlige arbejdsulykker

skal frem i lyset

Alt for mange kommer til skade, mens de udfører deres



En klat olie, defekt værktøj

eller nogle jernrester, der

ligger og fl yder kan føre til

alvorlige ulykker.

Ny guide

til APV

Læs mere på hjemmesiden

www.apvguiden.dk, hvor

man blandt andet kan

hente inspiration fra

andre virksomheder til

at få endnu mere ud af at

lave en APV.

Ulykkeskurven har taget et

uheldigt sving opad gennem

de seneste år. Tidligere tiders

fokus på arbejdsulykker har

i dag fl yttet sig til stress,

som mange heldigvis har

fået øjnene op for – og som

efterhånden opfattes som

folkesygdom nr. 1. Men det

er uheldigt, at det står sløjt

til med fokus på risikoen for

alvorlige ulykker og dødsfald

på de danske arbejdspladser.

Mange ulykker kunne

nemlig have været undgået,

hvis potentielle ulykker på

forhånd havde været identifi

ceret - og hvis forebyggelse

af disse ulykker havde været

forankret i virksomhedens

daglige rutine.

40 Sikkerhedslederen

Det mener Industriens

Branchearbejdsmiljøråd,

som nu sætter fornyet fokus

på, hvordan virksomhedens

ledere og medarbejdere i fællesskab

kan forebygge ulykker

på arbejdspladsen via de

lovpligtige arbejdspladsvurderinger.

En landsdækkende

oplysningskampagne og

hjemmesiden apvguiden.

dk guider fra fredag den

19. oktober både små og

store virksomheder i at gøre

arbejdspladsen til et sikkert

sted at færdes.

Harmløse men farlige

De fl este forbinder ulykker

med farlige maskiner, store

højder og trucks. Men den

ubekvemme sandhed er, at

selv tilsyneladende harmløse

omstændigheder i et

uopmærksomt øjeblik kan

føre til forstuvede, brækkede

eller mistede lemmer,

lange sygemeldinger, varige

mén og i yderste konsekvens

dødsfald.

Arbejdstilsynets nyeste tal

viser, at der sidste år blev anmeldt

48.774 arbejdsulykker.

Det er tre procent fl ere end

i 2005, og det er tredje år i

træk, at antallet af anmeldte

arbejdsulykker er steget. 62

ulykker endte med dødsfald

og 5.789 kom så alvorligt til

skade, at det medførte amputation,

knoglebrud eller

skader på omfattende dele af

kroppen.

Fra industri-

til videnssamfund

Det stigende antal arbejds-

Om Industriens

Branchearbejdsmiljøråd

Industriens Branchearbejdsmiljøråd er det forum, hvor

industriens parter samarbejder om at fremme og udvikle

gode arbejdsforhold i industriens virksomheder. Hovedopgaven

er at formidle viden om arbejdsmiljø

og holdningspåvirke ejere, ledere og medarbejdere

i industriens virksomheder.

ulykker skyldes ifølge

Jørgen Bernbom, Forbundssekretær

i Dansk Metal,

blandt andet, at stress og

andre problemer med det

psykiske arbejdsmiljø, som

erhvervslivet heldigvis

har fået øjnene op for, har

skubbet risikoen for fysiske

arbejdsulykker baggrunden.

– Vi må ikke glemme, at

trods forandringen fra

industrisamfund til videnssamfund,

er masser af

mennesker hver dag beskæftiget

med fysisk arbejde

Om omfanget

af arbejdsulykker

i industrien. Vi kan som

samfund ikke leve med, at

en stor gruppe beskæftigede

har en ulykke hængende

over hovedet, fordi de passer

deres arbejde. Derfor håber

vi med oplysningskampagnen

at få belyst, hvor vigtigt

det er at fastholde fokus

på arbejdsulykker. Og hvor

vigtigt det er, at virksomhedernes

ledelse og medarbejdere

i fællesskab får sat

ord på risikoen for arbejdsulykker

– ord som selvfølgelig

skal følges op med en

Arbejdstilsynets nyeste tal viser, at der i 2006 blev anmeldt

48.774 arbejdsulykker. Det er 3 procent fl ere end

i 2005, og det er tredje år i træk, at antallet af anmeldte

arbejdsulykker er steget. 62 af ulykkerne endte med

dødsfald og 5.789 ulykker – svarende til hver ottende

ulykke - var så alvorlige, at de medførte amputation,

knoglebrud eller skader på omfattende dele af kroppen.

Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2006

over anmeldte arbejdsulykker 2001-2006


forebyggende indsats, siger

Jørgen Bernbom.

Det sker ikke for mig

Mange ulykker sker på

grund af rod og uorden,

glemsomhed, tilsidesættelse

af regler, manglende rutine

eller manglende oplæring.

Derfor er det vigtigt for enhver

arbejdsplads at opbygge

en kultur, hvor dialog om

risikoen for ulykker er en

naturlig del af dagligdagen.

– Ulykker opstår, når man

mindst venter det, og det er

selvfølgelig ikke et rart samtaleemne.

Det er lettere at

tænke, at ’det sker ikke for

mig’ eller ’ulykker sker ved

et tilfælde – det kan jeg alligevel

ikke gøre noget ved.’

På nogle arbejdspladser er

der måske samtidig lidt af

en macho-kultur, hvor det

er tabu at tale om at komme

til skade. Men når ulykken

først er sket, er det for sent.

En arbejdspladsvurdering

kan være med til at forebygge

arbejdsulykker, fordi

den får involveret alle i

virksomheden i at gøre arbejdspladsen

sikker. Og det

motiverer samtidigt den enkelte

medarbejder til at tage

et ansvar for at beskytte sig

selv og kollegerne, understreger

Jesper Madsen,

chefkonsulent i Dansk

Industri.

Hverken medarbejdere

eller ledelse behøver være

arbejdsmiljøeksperter for

at forebygge ulykker. En

arbejdspladsvurdering er

drevet af medarbejdernes

erfaringer og viden, og er

hverken dyr eller specielt

tidskrævende at få på plads.

Stress forværres

af Lean-systemet



Hvis det psykiske arbejdsmiljø

er dårligt, hjælper det

ikke at ændre organiseringen

af arbejdet via effektiviseringssystemet

Lean eller

lignende systemer. Medarbejderne

vil blot blive endnu

mere stressede, hedder

det i en artikel i Fagbladet,

som refererer erhvervspsykolog

Eva Hultengren for

budskabet.

Hun fremsatte synspunktet

på 3F’s årsmøde i jern- og

metalindustrien, hvor hun

fortsatte:

– Lean kan give mere stress

til de stressede. Og hvis folk

er stressede, er de slet ikke

i stand til at gennemføre en

organisationsændring som

Lean. Man bliver dårligere

til at arbejde under tidspres,

mister koncentrationen og


Den Stille Epidemi – om mobning på

arbejdspladsen.

Det er titlen på en helt ny videns- og

idebog, udgivet af Socialt Udviklingscenter

SUS. En antologi om årsager, identi-

overblikket og kvaliteten af

ens arbejde falder generelt,

sagde hun.

Helbredstruende

Flere af de cirka 130 tillidsfolk

bemærkede, at stress

ikke er noget, man har snakket

om i sværindustrien.

Men det er ved at ændre sig

– ikke mindst på grund af

presset fra globaliseringen.

– Psykisk arbejdsmiljø var

noget, man snakkede om

de steder, man ikke kunne

komme ordentligt til skade.

Men stress er dybt alvorligt

og kan være helbredstruende

både fysisk og psykisk,

sagde hun.

Eva Hultengren understregede,

at der er forskel

på at have sved på panden

ind i mellem og egentlig

fi cering, forebyggelse og håndtering af

mobning på arbejdspladserne. Skribenter

er blandt andre erhvervspsykolog Eva

Gemzøe Mikkelsen og cand. pæd. og konfl

iktvejleder Nethe Plenge, chefkonsulent

Dorthe Perlt m.fl .

RÅDGIVNING · KEMI

ARBEJDSPLADSVURDERING

helbredstruende stress. Men

antallet af anmeldelser, som

følge af psykiske, arbejdsbetingede

lidelser, blev

tredoblet fra 2001 til 2005,

mens det samlede antal af

anmeldelser stagnerede.

Forandringer stresser

Årsagerne kan være mange,

men en af de afgørende

faktorer i disse år er uvidenhed

om arbejdssituationen.

For eksempel viser en norsk

undersøgelse, at blodtrykket

hos medarbejderne steg i en

periode, hvor der var risiko

for, at arbejdspladsen skulle

lukke.

Derfor er det altafgørende,

at medarbejderne inddrages

fra dag ét, når der er planer

om store forandringer –

for eksempel overgang til

Lean, mener Peter Dragsbæk,

der er konsulent i COindustri.

– Samarbejdsudvalget skal

inddrages, inden det sættes

i gang. Man skal lytte til

medarbejderne, og det kan

faktisk også betale sig. Produktiviteten

er større, når

det psykiske arbejdsmiljø er

i orden, sagde han.

Ohrt Arbejdsmiljø

Dyrehaven 16 · 7080 Børkop · tlf. 24 66 05 18 · info@oam.dk · www.oam.dk

Sikkerhedslederen

41


15 arbejdskader

hver dag året rundt

Hver dag året rundt kommer

15 mennesker til skade på

jobbet – typisk ved faldulykker,

hvor de brækker ryggen,

benet eller skulderen. Og det

antal er steget med tre om

dagen på bare fem år, skriver

Politiken med henvisning til

tal fra Arbejdstilsynet.

Masser af

alvorlige ulykker

To af de 15 ulykker er alvorlige

som f.eks. åbent kraniebrud eller

amputation af legemsdele,

for eksempel hvor fingrene

skæres af i en rundsav.

De seneste fire år har farlige

ulykker på byggepladserne

kostet 45 mennesker livet, til

Det var det vanlige billede,

der mødte Arbejdstilsynets

tilsynsførende, da der i

slutningen af november blev

gennemført endnu en aktion

mod livsfarlige sikkerhedsforhold

og dårligt arbejdsmiljø

på byggepladserne.

Tagarbejde uden faldsikring.

Mangelfulde stilladser.

Livsfarlig brug af personlifte.

Klassiske og alvorlige fejl, der,

når uheldet er ude, kan koste

arbejderne på byggepladsen

liv eller førlighed.

– Vi undrer os over, at

virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen har så svært

ved at lære af deres erfaringer,

siger kontorchef Sonja Ploug

Jensen, Arbejdstilsynet.

– Selv hos de største entreprenører

oplever vi igen

42 Sikkerhedslederen

Trods gentagne kampagner er byggepladserne fortsat blandt de arbejdspladser,

hvor risikoen for at komme til skade er stor. Arkivfoto.

trods for storstilede indsatser,

der skal øge opmærksomheden

på sikkerheden.

og igen, at det vi fortæller

dem den ene dag, har de

glemt den næste. Det koster

virksomhederne dyrt i bøder

og tabt arbejdstid, når vi må

stoppe arbejdet på en byggeplads.

Men det værste er

selvfølgelig den risiko, som

virksomhederne udsætter

deres medarbejdere for.

135 strakspåbud og forbud

Ved aktionen besøgte Arbejdstilsynet

190 byggepladser over

hele landet. Under besøgene

blev der givet 135 strakspåbud

eller forbud, som betyder, at

arbejdet på byggepladserne

blev stoppet, indtil forholdene

er i orden. Flere af disse sager

skal nu overvejes nærmere for

at afgøre, om der skal indstilles

til retslige tiltaler.

Kun toppen af isbjerget

Statistikkerne er endog

ufuldstændige, fortæller

– Vi kan ikke spore nogen

nævneværdig bedring i

situationen, fastslår Sonja

Ploug Jensen.

– Det hører dog med, at

billedet er ganske varieret.

På en del byggepladser er

forholdene faktisk i orden,

men der er stadig mange

steder, hvor det halter. Så det

handler først og fremmest

om, at arbejdsgiverne især

og branchen generelt må

fastholde fokus på området,

for der skal rettes op. Og Arbejdstilsynet

slipper i hvert

fald ikke området af syne.

Støj

Ved aktionen var støj på

byggepladsen også i fokus.

Også her har Arbejdstilsynet

reageret med påbud om at

Johnny Dyreborg, der er

forsker ph.d. på Det Nationale

Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA).

I Danmark er der ganske vist

pligt for arbejdsgiverne til

at anmelde arbejdsulykker,

men der er ingen økonomisk

fordel forbundet med

pligten.

I f.eks. Tyskland, Italien,

Spanien og Finland er der

forsikringssystemer, hvor

arbejdsgiveren har en økonomisk

fordel af at anmelde

arbejdsulykkerne. Det giver

dem et næsten fuldstændigt

billede af problemets

omfang.

Ifølge Johnny Dyreborg udgør

Arbejdstilsynets tal kun

lidt under halvdelen af alle

arbejdsulykker.

– Man skal som minimum

gange tallene med to, siger

han til Politiken.

Fortsat store sikkerhedsproblemer

i byggebranchen

bringe forholdene i orden

straks. Det har fx været ved

manglende brug af høreværn.

– Vi skal kigge nærmere

på tallene, men antallet af

reaktioner på støjområdet

har ikke samme omfang

som indenfor nedstyrtningsfare

osv., siger Sonja Ploug

Jensen.

– Men heller ikke her må

branchen slække på opmærksomheden.

Branchen

er nødt til løbende at vurdere,

om forebyggelsen og

beskyttelsen af arbejderne

mod støj er optimal, påpeger

hun.

Arbejdstilsynet varsler nye

aktioner på byggepladserne

også i de kommende år.


Röksugen - en sikker rygepolitik

Rent rygebord redder rygerne!

Rygebordet er uden tvivl Danmarks mest

fleksible rygeløsning. Den er netop ikke

designet som et lukket rum,

men som en helt åben løsning,

der opfanger al tobaksrøgen

inden den spredes i lokalet. Selve

teknikken er skjult bag et rundt og

cylinderformet hylster. SmokeStation

Rygebordet kan let flyttes, hvis kunden

ønsker rygeløsningen flyttet til den anden

ende af lokalet.

Der er plads til 6 rygende personer ad

gangen, men alligevel optager den

væsentlig mindre plads end de

traditionelle rygekabiner

På trods af at Rygebordet er uhyre

effektiv, og renser 350 m 3 pr. time, er

lydniveauet særdeles behersket. Med et

lydniveau på


NU KAN VI ”FITTE” DINE SIKKERHEDSSKO!

For stor sko

For lille sko

Perfekt sko

Inden for nogle sportsgrene kan man få tilpasset sit udstyr, så man

kan yde det optimale. Ideen er startet i udlandet, hvor de kalder

-







®

VARIO

op til 57 kg op til 79 kg op til 91 kg over 91 kg




virksomheder, hvor man nemt og hurtigt kan måle sig frem til den

More magazines by this user
Similar magazines