Sikkerheds lederen

Sikkerheds lederen 

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Middelfartmøde: 

Forandring fryder 

– når det er til det bedre 

Men forandring kan frustrere 

undervejs. 

Tema: 

Motion – nu 

spinner de 

 

De motionerer, de er 

 

og kantinen serverer 

linsetærte. En konfekture- 

 

i folkesundheden, siger 

 

Tema: 

Motion 

 

 

 

Banker: 

Værdiledelse i Middelfart 

Sparekasse og alternativt 

forsøg med sikkerhedsarbejdet 

i Danske Bankkoncernen

Indhold 

TEMA: 

Offentlige 

virksomheder 

kan også. 

Sunde tiltag 

på Århus Tekniske 

Skole. 

Side 10 


Ken Storkøkken 

er familievenlig. 

Side 22 


Medarbejdere 

skaber 

kulturen 

i Middelfart 

Sparekasse. 

Side 24 

Forsidebillede: 

Daniel Agerholm 

TEMA: 

Bente Klarlund: 

Inaktive 

arbejdspladser 

bør tilbyde fysisk 

aktivitet. 

Side 6 

TEMA: 

Spis chokolade, 

men med 

motion til. 

Side 16 

FARMOR 

i Banken 

– ledere får 

mere ansvar 

for sikkerhed 

Side 28 

Sikkerhedslederen 

Medlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Sikkerheds- og miljøleder 

Eva Tauby 

Toms Gruppen A/S 

Telefon 44 89 11 63 

Mobil 23 73 15 11 

eva.tauby@tomsgroup.com 

Næstformand 

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo 

Danmarks Tekniske Universitet 

Telefon 45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Kasserer 

Adm. direktør Poul M. Schmidt, 

CRECEA A/S 

Telefon 87 33 11 00 

pms@crecea.dl 

Bestyrelsesmedlemmer 

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen 

VELUX A/S 

tlf. 76 69 36 64 (direkte) 

bent.kristensen@VELUX.com 

Miljøchef Poul Chr. Jespersen, 

Aarhus Tekniske Skole 

Telefon 89 37 35 90 

pcj@ats.dk 

Regionsformænd 

Region Nord 

Miljøchef Poul Chr. Jespersen, 

Aarhus Tekniske Skole 

Telefon 89 37 35 90 

pcj@ats.dk 

Sekretariat 

Region Syd 

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen 

VELUX A/S 

Telefon 76 69 36 64 (direkte) 

e-mail: bent.kristensen@VELUX.com 

Region Øst 

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo, 

Danmarks Tekniske Universitet 

Telefon 45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Konferenceudvalget 


Eva Tauby 

Adm. direktør Poul M. Schmidt 

Udstillingsudvalget 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 


Eva Tauby, 

ansv. efter presseloven 

Redaktør Peter Finn Larsen 

Sekretær 

Pernille Bruun, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C, 

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk 

Næste nummer af Sikkerhedslederen marts 2008. 

Hjemmesideudvalget 

Adm. direktør Poul M. Schmidt 


Vedtægtsudvalget 



Eva Tauby 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen 19. februar 2008. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under 

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere, 

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører 

i Danmark. 

Redaktør 

Peter Finn Larsen, 

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk 

Layout 

Fingerprint reklame, Postboks 241, 4200 Slagelse, telefon 23 83 84 20, michael@fi ngerprint.dk 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Annoncer 

Rosendahls Bogtrykkeri, 

annoncekonsulent Anne-Marie Christensen, 

telefon 76 10 11 36, amc@rosendahls.dk

Det Historiske Hus ApS 

i Odense og tre fysioterapeutstuderende 

deler SSIDs 

rejselegat med henholdsvis 

30.000 kr. og 20.000 kr. 

Legatet blev uddelt på SSIDs 

Christiansborgmøde den 

10. december. 

Det Historiske Hus ved 

Rasmus Dahlberg og 

Susanne Willers har planer 

om en researchrejse til 

Qatar og Bangkok. I Quatar 

vil de besøge Al Shaheenfeltet 

i den Persiske Havbugt 

og mødes med sikkerhedsrepræsentanter,HR- 

ansvarlige ect. for feltet 

i land. 

I Bangkok vil de besøge 

byens nye internationale 

lufthavn mhp. interviewbesøg 

hos bl.a. flyveledelsen, 

den logistikansvarlige og 

HR-afdelingen. 

De to legatmodtagere ønsker 

at undersøge udfordringer, 

strategier og praktiske erfaringer 

ift. globaliseringens 

muligheder og konsekvenser 

på det sikkerhedsmæssige 

område. Udover at opsamle 

faglige hovedpunkter in- 

denfor sikkerhedsområder 

bredt betragtet, ønsker de 

at supplere arbejdet med 

undersøgelser af kulturelle 

udfordringer i relation til eksekvering 

af sikkerhedsforanstaltninger 

– kultur forstået 

som de nationale kulturer i 

en globaliseret verden, men 

også de selskabsorienterede 

kulturer, som varierer fra 

virksomhed til virksomhed 

og udfordrer implementeringen 

af nye medarbejdere og/ 

eller nye rutiner. 

Mærsk Olie og Gas’ 

Al Shaheen-felt i Qatar 

bemandes af både danskere, 

qatarer og bl.a. filippinere og 

er således et oplagt sted at 

undersøge bl.a. følgerne af 

sproglige og kulturelle barrierer 

i sikkerhedsarbejdet, 

mener legatmodtagerne. 

Ergonomisk 

risikovurdering 

De tre fysioterapeutstuderende, 

Karina Christensen 

Nissen, Lene Kjær Madsen 

og Bettina Kallesø Kristensen, 

er i gang med et bachelorprojekt, 

Risikovurdering 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortsætter side 4 


3

Fortsat fra side 3 

i Arbejdsmiljøet, og de vil 

bruge legatet til studierejser 

i Danmark og Norge. 

I Norge planlægger de besøg 

hos relevante fagpersoner 

på arbejdsmiljøområdet, 

da de mener, at man i 

Norge forholder sig mere til 

begrebet risikovurdering og 

ergonomisk risikovurdering 

end i Danmark. 

De har bl.a. kontakt til 

faggruppen i ergonomi 

i Norge, som har kompetencer 

indenfor arbejdsmiljø, 

og som kender og benytter 

ergonomisk risikovurdering. 

De tre studerende har 

tidligere arbejdet med 


på Viking i Esbjerg, 

hvor de erfarede, at 

begrebet ofte anvendes, 

når virksomheder ønsker 

at blive certifi ceret inden 

for arbejdsmiljøet (OHSAS 

18001). 

Der arbejdes dog ikke ud 

fra en fælles forståelse af 

begrebet og dermed heller 

ikke struktureret med det, 

skriver de tre studerende 

i deres legatansøgning. 

Med deres projekt håber 

de, at de kan være med 

til at sætte fokus på begrebet 


for at sikre et kvalifi ceret 

og struktureret arbejde 

med sundhedsfremme 

og forebyggelse i arbejdsmiljøet. 

Udbyttet af de to rejselegater 

fremlægges på årskonferencen 

22. april og vil 

blive omtalt i Sikkerhedslederen. 

4 Sikkerhedslederen 

Husk e-mail 

Har du ikke allerede gjort det, så gør det nu: Send os en mail med din e-mailadresse. 

Det vil gøre det meget nemmere for sekretariatet at komme i kontakt med dig, når der 

udsendes indbydelser, informationsmateriale m.m. 

Send din mail til: sekretariatet@ssid.dk 

Pris til slagteri 

Danish Crown i Ringsted har 

 

 

Slagteriet har siden 2005 

reduceret antallet af ulykker 

med 50 procent gennem 

en indsats, som har 

fokus på nærved-ulykker, 

hårdtslående humor og 

konkurrence om at nedbringe 

ulykkerne mest mellem 

afdelingerne. Projektet 

blev omtalt i Sikkerhedslederen 

3 2007. 

Læs mere om projektet 

på Danish Crown Ringsted 

på www.ssid.dk 

Forrest i midten ses Leo Bjørnskov, Arbejdsmiljørådets formand. 

Danish Crowns koncern produktionsdirektør Arthur Pedersen (tv) får overrakt prisen af Arbejdsmiljørådets 

formand, Leo Bjørnskov (th).

Sjælland: 

Vandtårnsvej 78 

2860 Søborg 

Tlf: 35-433563 

E-mail: sjaelland@euromiljo.dk 

Jylland: 

Sindalsvej 9 

8240 Risskov 

Tlf: 86-757474 

E-mail: jylland@euromiljo.dk 

 

 

 

 

Klik ind på www.euromiljo.dk og se hvordan I får et godt og røgfrit indeklima

Tema: Motion 

Bente Klarlund Pedersen: 

Arbejdsgivere skal aktivere 

medarbejderne 

 

 

 

 

Kontormusen sygner hen ad 

åre, byggearbejderens eneste 

muskel er den der klasker 

mørtel mellem stenene. 

Mange fl ere arbejdspladser, 

end du tror, lider under for 

inaktive arbejdsopgaver. Det 

bliver medarbejderne syge 

af. Det fi ndes der lægelige 

beviser for. Og det er 

arbejdspladserne, der bærer 

ansvaret. 

– Arbejdsmiljø kan defi neres 

som noget, der kan påvirke 

menneskers risiko for at blive 

syge som følge af deres arbejde. 

I den forstand er motion 

et arbejdsmiljøproblem. 


Derfor må sikkerhedsorganisationerne 

arbejde med, hvordan 

arbejdspladser kan kompensere 

for de meget inaktive 

liv, mange arbejdstagere har, 

forklarer Bente Klarlund 

Pedersen, som er læge og professor 

på Rigshospitalet og ekspert 

i motion. Bente Klarlund 

har blandt andet fundet udbredt 

dokumentation for, at 

mangel på motion er lige så 

farligt som at ryge. 

Ændre rutiner 

– Cheferne på arbejdspladser, 

hvor medarbejderne er inaktive, 

skal ændre rutinerne. 

Fakta om motion 

ifølge Bente Klarlund Pedersen 

Uanset om du er slank, overvægtig eller fed 

beskytter motion mod sygdomme. Fedme i sig 

selv er ikke så usundt. Det der er farligt er, at 

de fede bevæger sig mindre. 

I 2020 vil 70 procent af alle sygdomme ifølge 

WHO være livsstilsbetingede. 

30-40 procent af den raske befolkning dyrker 

så lidt motion, at de med stor risiko vil blive 

livsstilssyge. Tallet svarer cirka til antallet 

af rygere i den danske befolkning, og livsstilsfaktorer 

er ansvarlige for 50-90 procent 

af de store folkesygdomme. Mellem 30 og 40 

procent af danskerne er i dag fysisk inaktive, 

mens det for 40 år siden kun var en procent. 

Det er lige så farligt at være fysisk inaktiv, 

som det er at ryge. Hvis man motionerer, ned- 

Bente Klarlunds forskergruppe har blandt andet fundet ud af, at et 

gen ved navn IL-6 har afgørende betydning for, at motion er effektiv 

behandling af blandt andet diabetes 2, forhøjet blodtryk, åreforkalkning 

og hjertesygdom. 

sætter man risikoen for at få hjertesygdomme 

eller kræft til det halve. 

Bente Klarlund har fundet dokumentation 

for, at motion har gavnlig indfl ydelse på 27 

diagnoser, blandt andet hjertesygdomme, sukkersyge, 

leddegigt og depression. 

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion er 

alle vigtige elementer i at forebygge sygdom. 

Men polariseringen af befolkningens kondital 

har aldrig været større: Aldrig har så mange 

danskere været i god kondition, og aldrig har 

så mange været i rigtig dårlig kondition. Bente 

Klarlund har desuden udtalt, at stress bør ses 

som et femte element i KRAM(s), fordi stress 

kan reduceres ved øget motion, da musklerne 

påvirker vores hjerne. 

Det skal ikke være stillesiddende. 

Der skal indbygges muligheder 

for at komme op at stå 

hver time, holde walk and talkmøder. 

De skal understøtte aktiv 

transport til og fra arbejde, 

fx ved at tilbyde badefaciliteter 

på arbejdspladsen. Gennemgå 

rutinerne, lav dem om og 

fremsæt konkrete tilbud. 

Arbejdsgiverens tid 

Netop fordi det hører ind 

under arbejdsgivernes ansvar 

for arbejdsmiljøet, at medarbejderne 

kan være fysisk 

aktive, så er det ifølge Bente 

Klarlund også i arbejdstiden, 

den fysiske aktivitet bør ligge. 

– Jeg er rundt i fagforeninger 

lige nu og fortælle, at tiden er 

inde til, at man som arbejdstager 

kan sætte en dagsorden, 

hvad fysisk aktivitet angår. 

Jeg tror, man i overens-

Bente Klarlund er begyndt at tale med fagforeningerne om at forhandle 

forhold om livsstil ind i overenskomsterne med arbejdsgiverne, så fysisk 

aktivitet bliver en del af kontrakten. 

Vokseværk 

Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn. 

Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi 

derfor meget mere end rådgivende ingeniører. 

Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores 

nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk 

Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er 

en del af Birch & Krogboe. 

ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt 

det, vi står for i dag. 

Læs mere på www.alectia.com 

En del af Birch & Krogboe 

komstforhandlingerne skal 

forhandle om noget, der har 

med livsstil at gøre. Det skal 

være en del af vores kontrakt, 

at vi har lov til at foretage os 

noget, hvor vi er fysisk aktive. 

– Det er en sag, hvor alle 

vinder. Arbejdsgiveren får 

mere oplagte medarbejdere, 

der stråler, og har røde 

kinder, og arbejdstagerne 

får mere energi og glæde og 

samlet færre sygedage. 

Pulsen skal op 

Det hører med til historien, 

at fysisk aktivitet først for 

alvor rykker ved sundheden, 

når pulsen kommer i vejret, 

og man bruger de store muskelgrupper. 

– Derfor er det vigtigt at 

sondre mellem fysisk aktivitet 

og hårdt fysisk arbejde, 

understreger Bente Klarlund. 

– En murer på en byggeplads, 

som dagen lang 

bruger den ene arm rigtig 

meget, får ikke nødvendigvis 

sund motion. 

Tema: Motion 

Fakta om 

Bente 

Klarlund 

Professor og overlæge på 

Rigshospitalet, grundforskningscenter 

for infl ammation 

og metabolisme 

Bente Klarlund holder 

samtidig fast i, at der ikke 

behøver være tale om decideret 

motion – for så tror 

mange mennesker, at det er 

noget med, at de skal ned og 

klæde om. Det behøver de 

ikke, men virksomhederne 

bør lære, at passiv adfærd er 

usundt for deres medarbejdere 

– det er den passivitet, 

der bør ændres på. Det giver 

sygedage – og her taler vi 

mange, mange milliarder 

tabskroner for virksomhederne 

hvert år. 

Sikkerhedslederen 7

8 

Tema: Motion 

Bred indsats 

mod brede rygge 

 

 

 

 

Farsø Sparekasse bliver nok 

de første. Tæt efterfulgt 

af WM Data, Woodland, 

Ældreplejen i Assens Kommune, 

Kims og i alt snart 40 

arbejdspladser i Danmark, 

som får certifi cering på deres 

sundhed gennem Dansk 

Firmaidrætsforbund. 

Certifi ceringen er et tilbud, 

Dansk Firmaidrætsforbund 

har haft siden marts i år. 

Med en certifi cering skal 

arbejdspladserne 

stile efter at 

forbedre 

sundheden på 

fem områder – 

kost, rygning, 

alkohol, motion 

og stress. Det er de 

fem emner, som for 

alvor kan rykke ved sundheden 

hos medarbejderne. 

Men ingen af dem kan 


stå alene. Både erfaring og 

forskning viser, at en samlet 

indsats over for alle fem delområder 

er nødvendig. 

– Hvis en medarbejder er 

stresset, så ryger han måske 

også, og har ikke overskud 

til at lave sund mad. Det 

hele hænger sammen, 

forklarer afdelingsleder 

Bo Isaksen fra Motion på 

Arbejdspladsen, den afdeling 

i Dansk Firmaidrætsforbund, 

som står for sundhedscertifi - 

ceringen. 

Hvad er ideen 

Foruden de fem parametre 

satser Dansk Firmaidrætsforbund 

på det vedholdende, 

langsigtede arbejde med at 

holde arbejdspladserne til 

ilden. 

Certifi ceringen forløber 

over et år, og inkluderer 50 

konsulenttimer. Dansk Firmaidrætsforbund 

hjælper 

med at sætte rammerne 

for øget sundhed på 

arbejdspladsen – det 

indebærer at lægge 

en strategi, sammensættesundhedsudvalg 

– og 

forberede virksomheden 

på at blive 

selvkørende. Netop 

her ligger den 

store udfordring, 

for mange års 

erfaringer har 

vist, at begejstringen 

for sundhed 

på virksomhederne 

hurtigt kan falde 

voldsomt, når Dansk 

Motion er kun en lille del af en bredere, sammenhængende indsats, 

virksomheder skal i gang med for at blive sundhedscertifi ceret af Dansk 

Firmaidrætsforbund. 

Firmaidrætsforbund trækker 

sig ud, hvis indsatsen ikke 

er etableret som en fast bestanddel 

af virksomhedens 

aktiviteter og organisation. 

– Når du først er gået i gang 

med det, så er det skruen 

uden ende, understreger Bo 

Isaksen. Den langsigtede 

holde-i-hånd-funktion er så 

vigtig. Hvis vi slipper dem for 

tidligt, så er der et tilbagefald. 

Efterligner svenskerne 

Dansk Firmaidrætsforbund 

er løbet i haserne på sin 

svenske søsterorganisation, 

som udtrykt på svenska 

sedan 2001 har diplomerat 

mere end 1000 företag. Med 

stor succes. Mange virksomheder 

er i gang med den 

tredje diplomeringsrunde. 

En certifi cering gælder i to 

år. Kravene for at blive certifi 

ceret er en forretningshemmelighed, 

men kan blandt 

andet bestå i at opstille 

konkrete mål: 

– En virksomhed med 100 

ansatte, hvoraf 25 er rygere,

Første skridt i en sundhedscertifi cering fra Dansk Firmaidrætsforbund er at opstille en såkaldt baseline for 

medarbejdernes sundhed. 

kan eksempelvis sætte det 

mål, at halvdelen af rygerne 

skal være holdt op inden for 

to år. Handlingen kan bestå 

i at tilbyde medarbejderne 

rygestopkursus. Vores krav 

er så, at virksomheden begynder 

på det projekt. 

Det er en følgegruppe af 

eksperter, som har lavet 

de krav, der skal opfyldes, 

for at en virksomhed kan 

certifi ceres af Dansk Firmaidrætsforbund. 

I gruppen 

sidder blandt andre Bengt 

Saltin RIGSHOSPITALET, 

Kaya Röesler, SdU, Gisela 

Sjøgaard, Nationalt Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø, 

Just Justesen, Sundhedsstyrelsen 

og læge Leif 

Skive, som var foregangsmand 

for at give motion på 

recept. 

Arbejder du i støjende omgivelser? 

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver 

Tema: Motion 

– De kigger os over skulderen, 

og er vores garanti for, 

at det vi laver, er ok. 

Den indledende manøvre 

i en certifi cering er at opstille 

en såkaldt baseline for 

medarbejdernes sundhed 

– hvor står medarbejderne 

lige nu – efter deres egen 

opfattelse. Medarbejdernes 

svar giver indikationer for, 

hvor det vil være en fordel at 

sætte ind først. 

– Hvis de fx siger, at kantinen 

er for dårlig – så er det 

der vi sætter ind, fordi vi der 

kan fl ytte tilfredshedsgraden 

mest. Det er altid godt at 

starte med succeser. 

Siden Bo Isaksen startede 

i Dansk Firmaidrætsforbund 

i 1992, har han oplevet et 

stadig stigende behov for 

kvalitet på området. 

– Man hopper ikke på at løse 

rygeproblemet med rygekabiner 

eller motion med et 

motionsrum længere. 

– CRECEA tilbyder en professionel rådgivning inden for støjmålinger og høreundersøgelser 


9

Tema: Motion 

Mindst halvdelen 

skal være sundere 

 

 

 

 

Der er motionslokaler på 

skolen. Rabataftaler med 

fi tness-centre rundt om 

i byen. En forsøgsordning 

med gratis massage til 

skolebetjentenes og rengøringsassistenternes 

udsatte 

kroppe. Rygestopkurser og 

stresshåndteringskurser. 

Tiltag og planer inden for 

områderne kost, rygning, 

alkohol, motion og stress. 

Fem områder, hvor det er 

muligt at nå langt med 

sundheden. 

Hvis der er penge. Og hvis 

medarbejderne vil. 

Den store udfordring 

Hver tiende medarbejder 

har motioneret eller brugt 

andre sundhedstilbud gennem 

Aarhus Tekniske Skole. 

Men det tal skal være meget 

højere, og det bliver den 

store udfordring, fortæller 

sikkerhedsleder Poul 

Christian Jespersen. 

– Indtil nu har vi fået fat 

i de medarbejdere, som 

i forvejen motionerer. Det 

er de nemme. De svære 

er de lidt ældre, lidt overvægtige 

mænd. Hvordan 

motiverer vi dem? Vi kan 

for eksempel informere 

dem om, at de har forhøjet 

kolesteroltal – så hvis du 

ikke gør noget, så får du 

følgesygdomme. 

Måden at gøre det på er at 

tilbyde alle medarbejdere 

at få en frivillig og anonym 

sundhedsprofi l. Skolen får 


Medarbejderne på Århus Tekniske Skole deltog på eget initiativ i 2006 

i Creceas Scrabble i Skoven – et o-løb og en bogstavleg, hvor man kun får 

samlet bogstaver nok, hvis man både bevæger sig og samarbejder. 

blot en tilbagemelding om 

generelle tendenser, som 

giver viden om, hvilke områder, 

det vil være gavnligt 

at sætte ind på. 

– Andre, som har erfaring 

med sundhedsprofi ler, siger, 

at vi får fat i cirka 50 procent 

af medarbejderne på 

den måde. Min kongstanke 

er, at alt efter, hvad sundhedsprofi 

len viser, så kan 

vores samarbejdspartner, 

Crecea, henvise medarbejderne 

til nogle af skolens 

egne tilbud om sundhedsfremme. 

Forsøget er at få 

alle tingene til at spille 

sammen. 

Udover Crecea arbejder 

skolen sammen med Falck 

Healthcare, hvor medarbejdere 

kan få op til seks konsultationer 

hos en psykolog. 

Bestyrelsens nik 

Aarhus Tekniske Skole er 

den første uddannelsesinstitution, 

der er arbejdsmiljøcertifi 

ceret efter både 

Bekendtgørelse 923 og 

OHSAS 18.001. Det indebærer, 

at skolen har forpligtet 

sig til at fremlægge 

planer om sundhedsfremme. 

Målet er at skabe et 

godt helbred blandt medarbejdere 

og elever – og 

mindske sygefraværet. 

Sygefravær – det er et af 

nøgleordene i forhold til 

bestyrelsen, der skal bevilge 

Fortsætter side 12

Tema: Motion 

Mindst halvdelen 

skal være sundere 

 

 

 

 

Der er motionslokaler på 

skolen. Rabataftaler med 

fi tness-centre rundt om 

i byen. En forsøgsordning 

med gratis massage til 

skolebetjentenes og rengøringsassistenternes 

udsatte 

kroppe. Rygestopkurser og 

stresshåndteringskurser. 

Tiltag og planer inden for 

områderne kost, rygning, 

alkohol, motion og stress. 

Fem områder, hvor det er 

muligt at nå langt med 

sundheden. 

Hvis der er penge. Og hvis 

medarbejderne vil. 

Den store udfordring 

Hver tiende medarbejder 

har motioneret eller brugt 

andre sundhedstilbud gennem 

Aarhus Tekniske Skole. 

Men det tal skal være meget 

højere, og det bliver den 

store udfordring, fortæller 

sikkerhedsleder Poul 

Christian Jespersen. 

– Indtil nu har vi fået fat 

i de medarbejdere, som 

i forvejen motionerer. Det 

er de nemme. De svære 

er de lidt ældre, lidt overvægtige 

mænd. Hvordan 

motiverer vi dem? Vi kan 

for eksempel informere 

dem om, at de har forhøjet 

kolesteroltal – så hvis du 

ikke gør noget, så får du 

følgesygdomme. 

Måden at gøre det på er at 

tilbyde alle medarbejdere 

at få en frivillig og anonym 

sundhedsprofi l. Skolen får 


Medarbejderne på Århus Tekniske Skole deltog på eget initiativ i 2006 

i Creceas Scrabble i Skoven – et o-løb og en bogstavleg, hvor man kun får 

samlet bogstaver nok, hvis man både bevæger sig og samarbejder. 

blot en tilbagemelding om 

generelle tendenser, som 

giver viden om, hvilke områder, 

det vil være gavnligt 

at sætte ind på. 

– Andre, som har erfaring 

med sundhedsprofi ler, siger, 

at vi får fat i cirka 50 procent 

af medarbejderne på 

den måde. Min kongstanke 

er, at alt efter, hvad sundhedsprofi 

len viser, så kan 

vores samarbejdspartner, 

Crecea, henvise medarbejderne 

til nogle af skolens 

egne tilbud om sundhedsfremme. 

Forsøget er at få 

alle tingene til at spille 

sammen. 

Udover Crecea arbejder 

skolen sammen med Falck 

Healthcare, hvor medarbejdere 

kan få op til seks konsultationer 

hos en psykolog. 

Bestyrelsens nik 

Aarhus Tekniske Skole er 

den første uddannelsesinstitution, 

der er arbejdsmiljøcertifi 

ceret efter både 

Bekendtgørelse 923 og 

OHSAS 18.001. Det indebærer, 

at skolen har forpligtet 

sig til at fremlægge 

planer om sundhedsfremme. 

Målet er at skabe et 

godt helbred blandt medarbejdere 

og elever – og 

mindske sygefraværet. 

Sygefravær – det er et af 

nøgleordene i forhold til 

bestyrelsen, der skal bevilge 

Fortsætter side 12

Tema: Motion 

Der skal være mulighed for at fl exe ud midt på arbejdsdagen for at få massage og fysioterapi, mener Poul 

Christian Jespersen, sikkerhedsleder på Århus Tekniske Skole. 


pengene. Hvis eksempelvis 

den gratis massage, skolen 

forsøgsvis tilbyder betjente 

og rengøringsassistenter, viser 

sig at blive hentet hjem i 

kraft af færre sygedage, kan 

alle medarbejdere senere 

blive koblet på. 

– Vi vil altid være i baghjulet 

af private virksomheder, fordi 

vi ikke har økonomien til 

at sætte ting i gang, mener 

Poul Christian Jespersen. 

– Her har vi har visse regler 

vi skal gebærde os inden for. 

Vi får taxameter efter det 

antal elever, der kommer her 

på stedet. Private virksomheder 

har helt andre muligheder 

for at sprælle. Skolen 

her – var der råd, så ville 

den gøre endnu mere for at 

medarbejderne følte sig passet 

på, set og hørt. Man gør, 

hvad man kan, inden for de 

økonomiske og fysiske rammer 

her på stedet, vurderer 

Liselotte Aamann, som deler 

kontor med Poul Christian 

Jespersen. 

Sundhed i pausen 

Men sundhedsfremme kan 

godt lade sig gøre, selvom 

pengene er offentlige. For 

at få mest muligt ud af 

pengene, har Poul Christian 

Jespersen valgt, at 

skolen giver instruktører og 


lokaler – personalet giver 

sin tid. En anden mulighed, 

som koster meget lidt, er at 

samarbejde med idrætsklubber 

om at leje sig ind til 

badminton og svømning på 

skæve tidspunkter. 

Du kan fl exe ud 

En del medarbejdere er af 

sig selv begyndt at benytte 

frokost- eller andre pauser 

i arbejdsdagen til at gå i 

motionscenteret på skolen 

eller indlægge en gang massage. 

Det er i orden, om end 

emnet har været oppe at 

vende i HR-afdelingen – for 

hvad med de medarbejdere, 

der misbruger friheden. 

– Vi mangler at få taget den 

diskussion med ledelsen og 

bestyrelsen. Kan man lave 

noget i arbejdstiden – er det 

fx ok at fl exe for at dyrke 

motion i tidsrummet fra 

8-16? Men det kommer lige 

så stille nedefra – så vi andre 

bliver tvunget til at sige, 

at selvfølgelig kan man da 

gøre det. 

Det er nødvendigt, at motion 

og sundhed kan blive 

en del af livet på arbejdspladsen. 

For medarbejdere, 

der skal arbejde otte timer 

– og derefter lave motion på 

arbejdspladsen – de vil hellere 

hjem og hente børn. Og 

efterspørgslen på sundhed 

skal komme fra medarbejderne 

selv. 

– Intentionen er at gå fra, at 

skolen arrangerer noget for 

dig, til at du arrangerer for 

dig selv. Det kræver noget 

tilvænning fra begge sider. 

Strategien har været at gå 

efter nogle hurtige succeser 

– og sideløbende fortælle 

om sundhedsfremme. 

Det begyndte i 2002 med 

udbud af kurser i rygestop, 

rygtræning, gratis motion 

osv., som medarbejderne så 

meldte sig til. 

– Rygtræningskurserne er 

nok den største succes, vi 

har haft. I dag ved medarbejderne, 

hvad sundhedsfremme 

er – og i dag kommer 

de selv med nye forslag 

til motion eller sundhed 

– i modsætning til tidligere 

– fx om aerobic eller 

bogstavleg i skoven. 

Poul Christian Jespersen 

fodrer medarbejderne med 

information om sundhedsfremme 

på intranet, det 

digitale personaleblad og 

i emails. Inden længe 

udgiver han et hæfte med 

sundhedsfremmende tilbud 

– og lægger rygestop, ryg- 

og slankekurser ind på faste 

tidspunkter i kalenderen, 

så medarbejderne vænner 

sig til, at bestemte datoer 

er øremærket bestemte 

kurser. 

Ikke kun fastholde 

Det primære er at aktivere 

de medarbejdere, som allerede 

arbejder på Aarhus 

Om Århus Tekniske Skole 

Skolen er spredt på fi re afdelinger over hele Århus 

Der er 650 medarbejdere og over 30.000 elever 

Skolen blev arbejdsmiljøcertifi ceret i 2003 

Århus Tekniske Skole deltog fra 2004-2006 i et projekt 

om sundhedsfremme, og fi k derigennem et tilskud på 

300.000 kr. 

Århus Tekniske Skole samarbejder med bl.a. Crecea, en 

privat psykolog og Falck Healthcare om sundhedsfremme

Jeg træner selv en gang om ugen med to af mine kolleger – hvis en af os 

falder fra, så smuldrer det også for os andre, fortæller Poul Christian 

Jespersen, sikkerhedsleder på Århus Tekniske Skole. 

Tekniske Skole. Sundhedsfremme 

er dog begyndt at 

liste sig ind i markedsføringen 

udadtil: 

– Jeg har også solgt det her 

over for bestyrelsen på, at vi 

kan tiltrække nye medarbejdere. 

Vi skriver i jobannoncer, 

at vi er arbejdsmiljøcertifi 

cerede, og måske skulle 

vi til at nævne vores tilbud 

inden for sundhedsfremme. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema: Motion 

Professionel rådgivning, der betaler sig 

Vi tilbyder: 

Sundhedsstand-up 

Sundhedscheck 

med kolesterolmåling 

blodtryksmåling 

konditionsmåling 

Stress-stand-up 

Rygestop kurser 

Arbejdsmiljørådgivning 

www.am-centret.dk 

Virumvej64,2830Virum–32646999 


Tema: Motion 

 

 

 

 

motionsrummet 

Line Holm cykler på arbejde, 

og er varmet godt op, når 

hun når Århus Tekniske 

Skole på toppen af højdedragene, 

der omgiver byen. 

– Jeg har typisk brugt motionsrummet 

på skolen om 

morgenen, fordi jeg så var 

varmet op. Det er et stort 

rum med mange forskellige 

maskiner. Jeg gik til et introduktionsforløb 

sammen 

med nogle kolleger, hvor 

en fysioterapeut forklarede, 

hvordan man bruger dem. 

 

sekretær/konsulent, Miljø og Sikkerhed 

 

 

 


– Jeg er typen der ville gøre 

det af mig selv i forvejen 

– derfor er jeg nok en lidt 

dårlig repræsentant. 

Motionsrummet bliver brugt 

af andre, men i de tidsrum, 

Line Holm har benyttet 

rummet har hun været 

alene. Hun opfordrer derfor 

skolen til at gøre mere opmærksom 

på muligheden. 

En anden hindring for 

at komme i gang med 

At kunne låse sine private ejendele ind i et skab - eller at have nem 

adgang til et motionsrum uden for arbejdstid. De små detaljer kan være 

vigtige, for at motionstilbud bliver brugt, mener Line Holm Nedergaard. 

fi tness-udstyret, kan være 

åbningstiden fra 7-16. 

– Det skal passe ind i en 

hverdag – den daglige 

logistik skal passe. Du kan 

godt komme ind på andre 

tidspunkter, men så skal du 

stå og jonglere med koder 

og gitre. 

– Jeg bruger middagspausen 

et par gange om ugen til at 

motionere i skolens motionsrum, 

fortæller Liselotte 

Aamann. 

Gratis motionsrum på 

arbejdspladsen med gode 

maskiner – det er et meget 

Jeg kommer i motionsrummet i middagspausen 

– der støder jeg af og til 

på andre ansatte. Flere fortæller mig, 

at de benytter rummet om aftenen 

eller i weekenderne, siger Liselotte 

Aamann. Det er dejligt, at der gøres 

brug af de gode tilbud, vi har fået.

fi nt tilbud. Det kan være 

forebyggende og dermed 

medvirke til at forhindre 

sygefravær. Arbejdspladser 

har ikke pligt til at beskæftige 

sig med medarbejdernes 

sundhed, men vores ledelse 

har ønsket at give medarbejderne 

fl ere sundhedstilbud 

og det er meget positivt. 

Liselotte Aamann har 

brugt kraniosakralterapi 

en periode, hvor bare det 

at komme ud af sengen var 

en kamp. Hun havde en 

begyndende diskosprolaps. 

Kraniosakralterapi er ganske 

blide tryk i kraniekanten, 

ansigtet, bækkenet og ned 

ad rygsøjlen, som fjerner 

ubalancer, der kan være 

opstået af mange årsager 

blandt andet ved, at man 

sidder og spænder i nakke 

og ryg under skærmarbejde. 

Tema: Motion 

 

 

 

Når arbejdspladsen tilbyder, at man kan gå til massage eller motion midt 

i arbejdstiden, og fl exe senere, så skal jeg også tage imod det, mener 

Lars Gruhn. 

Massagen foregår på Århus 

Tekniske Skole. Lars Gruhn 

hopper ud af de daglige 

rutiner, og i et tilstødende 

lokale ligger han i 20-30 

minutter, og får æltet 

hovedpinen ud af kroppen. 

– Det har stor betydning, 

at det foregår her. Jeg har 

ikke taget mig sammen til 

at søge hjælp ude i byen 

– så det har måske ikke 

– Min ryg fi k det godt efter 

to behandlinger. Kraniosakralterapi 

kan være virksom, 

hvor det traditionelle 

behandlingssystem må give 

op. Derudover opnår man 

et velbefi ndende – måske 

fordi energistrømmen fl yder 

bedre. Man anbefaler bl.a. 

kraniosakralterapi til, når 

folk har begyndende stress 

– terapien virker meget 

afslappende. Der er fl ere 

været slemt nok, mener Lars 

Gruhn om sin hovedpine, 

som indimellem har kostet 

nogle sygedage. 

– Så har jeg glemt det, når 

der er gået tre dage. Men 

i min bevidsthed har det 

hele tiden været sådan, at 

jeg havde et behov for det 

her. Kroppen har jo under 

alle omstændigheder godt 

af det. Man får jo rullet 

rundt i muskler og tømt 

affaldsdepoter, og oplever 

velvære bagefter. 

Man kan booke sig ind til 

massage i arbejdstiden. 

Lars Gruhn har dog selv 

taget ydertidspunkterne. 

Det er svært lige at lade en 

medarbejdere her på stedet, 

som er begyndt at anvende 

kraniosakralterapi forebyggende 

mod stress. 

Liselotte Aamann har også 

opnået den gevinst, at hun 

i dag tager mindre medicin 

og har færre sygedage af 

den allergi, hun lider af året 

rundt. 

bemærkning falde midt 

i arbejdstiden: Nu går jeg 

lige til massage. 

– Men jeg skal ændre holdning. 

Når arbejdspladsen 

tilbyder at gå til sundhedsfremmende 

foranstaltninger 

i arbejdstiden, så skal jeg 

også tage imod det. 

Som seniormedarbejder 

og med rødder i industrikulturen, 

hvor man var på 

arbejde fra otte til 16, så er 

det svært at lave den slags 

afbræk. Det er i høj grad 

aldersbetinget, vurderer 

Lars Gruhn. De nye medarbejdere 

synes, massage og 

andet er gode tilbud, og de 

vil gerne. 

Antændning! 

Værdier, viden og mennesker i fare… 


16 

Tema: Motion 

Øget motion i virksomhederne 

44 procent af virksomhederne 

i en undersøgelse foretaget 

af Sundhedsstyrelsen 

i 2005 havde motionstilbud 

til de ansatte. I 2002 var 

det 20 procent. Deltagelse 

i enkeltstående arrangementer 

er oftest forekommende. 

80 procent af de store virksomheder 

med mindst 100 

ansatte har en indsats inden 

for fi re af de fem områder 

(mad, motion, rygning, alkohol 

og stress), hvor det blot 

er tilfældet for 35 procent 

af de mindre virksomheder 

(10 – 19 ansatte). 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 

www.sst.dk 

Ethvert barns drøm. Yankie 

Barer, skildpadder, fyldte chokolader. 

Så mange du har lyst 

til. Hver dag. Men en regning 

skal før eller siden betales. 

Overvægt, måske endda sukkersyge 

– diabetes 2. 

En sag for sikkerhedsorganisationen, 

som i forvejen 

havde oprettet et sundhedsudvalg 

med den opgave at 

skabe bevidsthed blandt 

medarbejderne på Toms om, 

at fri adgang til chokolade 

kræver en høj fornemmelse 

for mådehold. Chokolade er 

nydelse til de gode øjeblikke, 

som koncernen siger. 

Men sikkerhedsorganisationen 

bliver næsten løbet 


Mange virksomheder river en dag ud af kalenderen for at deltage i et motionsarrangement. 

Fotograf: Steen S. Pedersen 

Selvbeherskelse i Slaraffenland 

 

 

 

agterud af administrerende 

direktør, Jesper Møller, der 

får kontakt med sundhedsguruen 

Chris MacDonald. 

I TV-udsendelsen Chris på 

Chokoladefabrikken sætter 

Chris MacDonald fi re 

medarbejdere på smalkost. 

I et forløb på to måneder 

får de hvert deres program, 

som indbefatter motion og 

kostomlægning. Det fører til 

store vægttab. 

– Chris var et indslag i programmet. 

Det begyndte med 

et open space-arrangement, 

hvor medarbejderne var 

med til at defi nere, hvad vi 

mente, når vi talte sundhed. 

Vi satte fokus på blandt 

andet maden i kantinen, 

frugtkurve, rygepolitik og 

motion, fortæller direktør 

Jesper Møller. 

Toms IF 

Idrætsforening 

Dart, bowling, kegler, 

badminton, ishockey, 

golf, spinning, fi skeri, 

DHL-stafet, håndbold 

og fodbold. 

Afsmittende virkning 

– Sikkerhedsorganisationen 

er glad for, at Chris kom 

– det har givet en større 

bevidsthed om sundhed 

og at tage vare på sig selv, 

fortæller Eva Tauby. 

– Det smitter af på det 

ansvar, medarbejdere tager 

for sig selv og for andre. 

Ansvaret bliver bevidstgjort 

– man bliver vækket. Chris 

MacDonald har gjort os bevidste: 

Det er din krop – det 

er dig, der beslutter, om du 

vil bevæge den, og hvad der 

skal puttes i den. 

Sikkerhedsorganisationen 

får mere og mere at gøre 

med medarbejdernes sundhed, 

vurderer Eva Tauby. Det 

kan være hjertekarsygdomme 

eller nedslidning, begge 

Fortsætter side 18

uden 

SAFIRE 

med 

SAFIRE 

2 min. efter antænding! 

Få sikkerhed i særklasse! 

Hvordan sikrer du jeres uerstattelige aktiver, hvis uheldet er ude? 

SAFIRE er ideel til at redde værdier, viden og mennesker. En revolutionerende nyhed, skabt 

til kontorfaciliteter, institutioner og hoteller. 

SAFIRE er et brandhæmmende middel med utrolig effekt. Det yder beskyttelse mod 

antænding, og reducerer brandrisiko samt røgskader markant. Derudover kan det påvirke 

forsikringsudgifterne positivt. 

SSG tilbyder imprægnering med SAFIRE på tekstiler og andre brandbare materialer i jeres 

lokaler. Det er sikkert, nemt og billigere end du tror. 

AF21 

brandhæmmer/fire retardant 

 

 

 

 

 

Nem imprægnering 

Miljøvenligt 

Lugtfri 

Usynlig (skjolder ikke) 

Testet og godkendt af DBI og DTC 

Kom på forkant med udviklingen. Ring 70 15 38 00 for mere information eller et kort 

 

- så er alt i orden! 

70 15 38 00 mail@ssg.dk www.ssg.dk Herlev Holbæk Næstved Fredericia Rønne

Tema: Motion 


dele kan være konsekvenser 

af overdreven indtagelse 

af chokolade. En naturlig 

udløber af tankerne og diskussionerne 

om sundhed på 

Toms er derfor en slikguide, 

som giver anvisninger på, 

hvordan man kan give børn 

et afbalanceret forhold til 

slik – uden at have strenge 

regler. Samme læreproces, 

som medarbejderne på Toms 

er ved at gennemgå. 

– Virksomhedens medarbejdere 

er lidt delt i to grupper, 

vurderer Lene Hvidtfeldt, 

som koordinerer Toms’ 

idræt. De medarbejdere, som 

er begejstrede for sundhed 

på arbejdspladsen, og de, 

som synes, det er fjollet, at 

virksomheden skal bestemme, 

hvordan de skal leve 

deres liv. 

Ingen tvang 

Men der er ingen tvang, 

påpeger Jesper Møller. Det 

er snarere inspiration. Det er 

også at tage del i folkesundheden. 

– Som konfekturefabrik kan 

vi ikke ignorere det fokus, 

der er i medierne om befolkningens 

stigende overvægt. 

Vi ser det ikke som en mission 

at fodre danskerne med 

slik, så de bliver overvægtige. 

Men en arbejdsgiver 

skal ikke blande sig i alting. 

 

 

 

 

direktør 

Dovenskab giver 

dårlig samvittighed 

Det første, vi gjorde med 

Chris MacDonald, var at 


En konfekturefabrik som Toms har et stort ansvar for, at medarbejderne 

er bevidste om at leve sundt. Fotograf: Daniel Agerholm 

Det ville være forkert at 

tage fat i medarbejderne 

ved personalesamtaler, og 

sige til dem, at du for øvrigt 

skal tabe dig nogle kilo. Kun 

hvad rygning og kantinemaden 

angår, er vi lidt fi rkantede. 

Men hvis de vil have 

frituremad, må medarbejderne 

selv fi nde en grillbar. 

Selvkontrol med slik 

– Vi har lov til at spise alt 

det slik, vi vil. Derfor har 

vi en særlig forpligtelse 

overfor medarbejderne til at 

gå igennem en lang række 

øvelser: armbøjninger, styrketræning, 

maxtest øvelse på 

kondicykel. Vi skulle fi nde 

ud af, hvor god form vi var i, 

og hvad det svarer til aldersmæssigt. 

Min rigtige alder 

var 51 – og min faktiske, 

signalere, at vi har adgang 

til noget, der feder, og det 

skal vi være bevidste om. 

Vi har medarbejdere, som 

har rige muligheder for at 

administrere sig selv. De skal 

være bevidste og veloplyste. 

Med det som grundlag kan 

de agere, som de har lyst til, 

erklærer Eva Tauby. 

Godt med en udefra 

Det behøver ikke være en 

guru, men det er en god ide, 

at virksomheder får input 

til bedre sundhed udefra, 

fysiske alder 56. Efter de to 

måneders træning var min 

fysiske alder sænket til et 

sted i 40erne. 

Vi kan alle sammen gøre 

meget hurtige fremskridt 

på to måneder. Bagsiden af 

mener Eva Tauby. Nogle, der 

kan fortælle en historie, der 

smitter. 

– Det er meget bedre, end en 

sikkerhedsorganisation, som 

siger, nu skal I høre, venner. 

Chris MacDonald har frem 

for alt inspireret Toms. 

– Stræk jer, sagde Chris til 

vores funktionærer. Hvorfor 

bevæger I jer ikke? Lav 

noget pausegymnastik. Men 

det er meget svært, når der 

ikke er en indpisker. Man 

bliver hurtigt lidt bornert, 

og har nogle grænser, hvis 

mødelederen pludselig siger, 

at vi må standse en diskussion 

for at hoppe på stedet. 

Omvendt dræner man 

lokalet for energi, når man 

sidder stille til et møde i tre 

timer, noterer Jesper Møller 

sig. Der kan være brug 

for en person i dagligdagen, 

som har indpiskerens rolle, 

sådan som Chris MacDonald 

havde det. 

Der er kommet gang i medarbejderne 

på konfekturefabrikken. 

Nu er udfordringen 

at holde begejstringen for 

bevægelse intakt uden en 

indpisker til at pege på 

blåbær og bananerne frem 

for chokoladebarrene. Måske 

kan gruppepresset sikre, at 

virksomheden holder den 

sunde kurs. En sag for sikkerhedsorganisationen. 

medaljen er, at man falder 

meget hurtigt tilbage igen. 

Det er en af de ting, jeg tog 

til mig i programmet med 

Chris. Førhen løb jeg også – 

men mest om sommeren, 

Fortsætter side 20

ÅbeUddee 

Masteruddannelsen for dig der 

arbejder med miljø og arbejdsmiljø 

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse 

sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift 

i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår 

kompetence til at lede, koordinere og rådgive om 

miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige 

virksomheder. 

Du lærer: 

vurdere 

 

 

 

 

 

forbedre 

 

 

250 

derer 

 

Velkommen til informationsmøder 

Målgruppe: 

med 

 

 

 

Adgangskrav: 

 

 

med 

Varighed:Tomed16 

 

er 

 

Pris: 

Ansøgningsfrist: 2008 

Studiestart:2008 

www.tml.dtu.dk 

Teknisk Miljøledelse 

 

45256079 

København:17DTU 

Århus: 

 

NoBells.dk

20 

Tema: Motion 


hvor det er lyst. Om vinteren 

faldt jeg ud. Men selvfølgelig 

kan man løbe, selvom 

det er mørkt. Det gør jeg 

nu, så har jeg bare en lygte 

med, så jeg ikke løber ind i 

lavthængende grene. 

Direktør Jesper Møller afprøvede 

blandt andet boksning på opfordring 

fra Chris MacDonald. 

Fotograf: Daniel Agerholm 

Jeg spiste relativt sundt i 

forvejen, men det har været 

lækkert at komme op i gear 

fysisk, og føle sult på en anden 

måde – og derefter spise 

gode ting i stedet for tomme 

kalorier. Jeg er for eksempel 

blevet meget glad for 

bananer igen, og Chris har 

en forkærlighed for blåbær. 

Man kan få et helt andet syn 

på, hvad man har lyst til. 

Det gælder om at gå fra, at 

jeg burde få motion til, at jeg 

skal. Jeg har mere end førhen 

dårlig samvittighed, hvis jeg 

ikke får det gjort. Det skal 

helst være nemt. Johnny, vores 

produktionschef, siger, at 

nogle dage, hvor han egentlig 

skal i fi tness-centeret, så 

er det som om bilen trækker 

den anden vej. Det er ikke 

dovenskab, men haven og 

børnene og alt det andet, 

man gerne vil nå. 

En anden medarbejder har 

sagt, at det er godt, at man 

ikke når at komme hjem og 

falde ned i sofaen – hellere 


gøre det på vejen hjem. Vi har 

27 deltagere i tilbuddet om at 

gå i fi tnesscenter – der opstår 

et gruppepres, som også er 

med til at holde os i gang. 

 

 

Spinning er 

ikke tosset 

– Med spinning kan man 

køre mod Bjarne Riis, da 

han var på toppen, siger en 

begejstret Johnny Nielsen, 

som før spurgte sig selv, 

hvad det var for tosser, der 

trampede i pedalerne til høj 

musik på fi tness-lokalernes 

motionscykler. Men spinning 

er godt, fordi det kan 

lægges sådan til rette, at alle 

uanset form er lige udmattede 

efter en time. 

Johnny lærte at spinne af 

Chris MacDonald. Han lærte 

også at skære ned på chokoladen: 

– Jeg kunne gå igennem en 

produktionshal, hvor jeg var 

af den overbevisning, at jeg 

ikke havde spist noget. Medarbejderne 

kunne så komme 

hen til mig, og spørge: Er du 

klar over at du lige har spist 

15 stykker chokolade? 

Johnny Nielsen i bokseringen. 


Johnnys problem er dog 

egentlig ikke chokolade, 

mere sodavand. Man ved 

godt, man har spist meget, 

når man har slugt en marcipanbrik 

på 75 gram, forklarer 

han. 

Da Chris MacDonald kom, 

blev der sat fokus på Johnnys 

holdninger. 

– Jeg har altid været sportsfanatiker. 

Jeg føler egentlig 

stadig, at jeg er toptrænet. 

Men jeg fandt ud af, at det er 

jeg langt fra. Jeg så i øjnene, 

at min kondition og vægt 

var næsten bombet tilbage 

til stenalderen. 

Chris gav det nødvendige 

skub til at kvitte chokoladerne 

og sodavanderne, og 

sætte sig op på spinningcyklen. 

Efterfølgende er 

kadencen faldet noget igen. 

– Jeg forsøger at fastholde inspirationen. 

Jeg tager Chris 

som en buffet – jeg plukker 

det, jeg syntes var godt. 

 

 

Afhængig 

af motion 

Før stod den på stegt fl æsk 

med persillesovs mindst en 

gang om ugen – jeg kunne 

godt lide meget fed mad. Jeg 

rørte mig ikke ret meget. Jeg 

kunne spise fem yankiebarer 

på en dag. 

Joan Jensen blev en af de fi re 

deltagere i Chris på Chokoladefabrikken, 

fordi kollegaen 

Sonja blev ved med 

at prikke til hende. Det er 

lige noget for dig, vedblev 

hun. 

– Hun kunne se, hvor svært 

jeg havde det. I min familie 

er der mange, som har 

sukkersyge – diabetes 2. 

Min far er næsten blind og 

har mistet en storetå. Med 

den vægt jeg havde på det 

tidspunkt, var jeg i risikogruppen. 

Mine arme sov og 

summede. Chris mente, jeg 

var i gang med at få åreforkalkning. 

Jeg meldte mig, og fi k min 

datter til at hjælpe mig med 

at ansøge, for jeg er ordblind. 

Jeg blev meget bange, da min 

datter ringede og sagde, jeg 

var blevet udtaget. At skulle 

i fjernsynet. Og kunne jeg 

klare det – jeg var ikke noget 

motionsmenneske overhovedet. 

Jeg syntes, jeg havde 

allergi over for det. 

Joan gennemførte dog både 

motion og tv-optagelser. 

Det bestod blandt andet i 

længere gåture, cykling – og 

senere spinning, boksning 

og øvelser med vægte. Hun 

har også lagt sin kost fuldstændig 

om. I de to måneder, 

programmet stod på, 

levede Joan af smoothies, 

frugt, spinat og kylling. 

Joan spinner stadig – tre 

gange om ugen i en time. 

Ryggen har det godt. Armene 

ligeså. Humøret er bedre, selvom 

hun har haft svært ved at 

komme i gang igen efter sommerferie 

og en operation. 

– Din hjerne er trænet op, og 

du vil gerne træne, men din 

krop kan ikke. Jeg var blevet 

afhængig af motion, men der 

skal ikke meget til, før det 

går tilbage. Men du kan ikke 

tabe dig og holde vægten, 

hvis du ikke dyrker motion. 

Joan har smidt 17 kg. 

Efter Chris MacDonalds projekt på 

Toms tog Lotte Pedersen (forrest) 

initiativ til et spinning-hold i et 

nærliggende motionscenter. 

Fotograf: Daniel Agerholm

20 

Tema: Motion 


hvor det er lyst. Om vinteren 

faldt jeg ud. Men selvfølgelig 

kan man løbe, selvom 

det er mørkt. Det gør jeg 

nu, så har jeg bare en lygte 

med, så jeg ikke løber ind i 

lavthængende grene. 

Direktør Jesper Møller afprøvede 

blandt andet boksning på opfordring 

fra Chris MacDonald. 


Jeg spiste relativt sundt i 

forvejen, men det har været 

lækkert at komme op i gear 

fysisk, og føle sult på en anden 

måde – og derefter spise 

gode ting i stedet for tomme 

kalorier. Jeg er for eksempel 

blevet meget glad for 

bananer igen, og Chris har 

en forkærlighed for blåbær. 

Man kan få et helt andet syn 

på, hvad man har lyst til. 

Det gælder om at gå fra, at 

jeg burde få motion til, at jeg 

skal. Jeg har mere end førhen 

dårlig samvittighed, hvis jeg 

ikke får det gjort. Det skal 

helst være nemt. Johnny, vores 

produktionschef, siger, at 

nogle dage, hvor han egentlig 

skal i fi tness-centeret, så 

er det som om bilen trækker 

den anden vej. Det er ikke 

dovenskab, men haven og 

børnene og alt det andet, 

man gerne vil nå. 

En anden medarbejder har 

sagt, at det er godt, at man 

ikke når at komme hjem og 

falde ned i sofaen – hellere 


gøre det på vejen hjem. Vi har 

27 deltagere i tilbuddet om at 

gå i fi tnesscenter – der opstår 

et gruppepres, som også er 

med til at holde os i gang. 

 

 

Spinning er 

ikke tosset 

– Med spinning kan man 

køre mod Bjarne Riis, da 

han var på toppen, siger en 

begejstret Johnny Nielsen, 

som før spurgte sig selv, 

hvad det var for tosser, der 

trampede i pedalerne til høj 

musik på fi tness-lokalernes 

motionscykler. Men spinning 

er godt, fordi det kan 

lægges sådan til rette, at alle 

uanset form er lige udmattede 

efter en time. 

Johnny lærte at spinne af 

Chris MacDonald. Han lærte 

også at skære ned på chokoladen: 

– Jeg kunne gå igennem en 

produktionshal, hvor jeg var 

af den overbevisning, at jeg 

ikke havde spist noget. Medarbejderne 

kunne så komme 

hen til mig, og spørge: Er du 

klar over at du lige har spist 

15 stykker chokolade? 

Johnny Nielsen i bokseringen. 


Johnnys problem er dog 

egentlig ikke chokolade, 

mere sodavand. Man ved 

godt, man har spist meget, 

når man har slugt en marcipanbrik 

på 75 gram, forklarer 

han. 

Da Chris MacDonald kom, 

blev der sat fokus på Johnnys 

holdninger. 

– Jeg har altid været sportsfanatiker. 

Jeg føler egentlig 

stadig, at jeg er toptrænet. 

Men jeg fandt ud af, at det er 

jeg langt fra. Jeg så i øjnene, 

at min kondition og vægt 

var næsten bombet tilbage 

til stenalderen. 

Chris gav det nødvendige 

skub til at kvitte chokoladerne 

og sodavanderne, og 

sætte sig op på spinningcyklen. 

Efterfølgende er 

kadencen faldet noget igen. 

– Jeg forsøger at fastholde inspirationen. 

Jeg tager Chris 

som en buffet – jeg plukker 

det, jeg syntes var godt. 

 

 

Afhængig 

af motion 

Før stod den på stegt fl æsk 

med persillesovs mindst en 

gang om ugen – jeg kunne 

godt lide meget fed mad. Jeg 

rørte mig ikke ret meget. Jeg 

kunne spise fem yankiebarer 

på en dag. 

Joan Jensen blev en af de fi re 

deltagere i Chris på Chokoladefabrikken, 

fordi kollegaen 

Sonja blev ved med 

at prikke til hende. Det er 

lige noget for dig, vedblev 

hun. 

– Hun kunne se, hvor svært 

jeg havde det. I min familie 

er der mange, som har 

sukkersyge – diabetes 2. 

Min far er næsten blind og 

har mistet en storetå. Med 

den vægt jeg havde på det 

tidspunkt, var jeg i risikogruppen. 

Mine arme sov og 

summede. Chris mente, jeg 

var i gang med at få åreforkalkning. 

Jeg meldte mig, og fi k min 

datter til at hjælpe mig med 

at ansøge, for jeg er ordblind. 

Jeg blev meget bange, da min 

datter ringede og sagde, jeg 

var blevet udtaget. At skulle 

i fjernsynet. Og kunne jeg 

klare det – jeg var ikke noget 

motionsmenneske overhovedet. 

Jeg syntes, jeg havde 

allergi over for det. 

Joan gennemførte dog både 

motion og tv-optagelser. 

Det bestod blandt andet i 

længere gåture, cykling – og 

senere spinning, boksning 

og øvelser med vægte. Hun 

har også lagt sin kost fuldstændig 

om. I de to måneder, 

programmet stod på, 

levede Joan af smoothies, 

frugt, spinat og kylling. 

Joan spinner stadig – tre 

gange om ugen i en time. 

Ryggen har det godt. Armene 

ligeså. Humøret er bedre, selvom 

hun har haft svært ved at 

komme i gang igen efter sommerferie 

og en operation. 

– Din hjerne er trænet op, og 

du vil gerne træne, men din 

krop kan ikke. Jeg var blevet 

afhængig af motion, men der 

skal ikke meget til, før det 

går tilbage. Men du kan ikke 

tabe dig og holde vægten, 

hvis du ikke dyrker motion. 

Joan har smidt 17 kg. 

Efter Chris MacDonalds projekt på 

Toms tog Lotte Pedersen (forrest) 

initiativ til et spinning-hold i et 

nærliggende motionscenter. 

Fotograf: Daniel Agerholm

Middelfartmødet 

 

 

 

Det lyder som et paradoks, at 

virksomheden, der er kåret 

som Danmarks mest familievenlige, 

har afskaffet frihed 

til barns 1. sygedag, men der 

er selvfølgelig en forklaring. 

Nemlig, at forældre til syge 

børn tager det antal fridage, 

der er behov for. 

Det fungerer fi nt, og der er 

ikke konstaret misbrug, fortalte 

adm. direktør Jan Foged, 

Ken Storkøkkener A/S, på årets 

Middelfartmøde i Region Syd. 

– Tværtimod oplever vi, at 

medarbejdere i løbet af formiddagen 

fi nder løsningen 

på deres problem, og så dukker 

de op senere på dagen, 

tilføjede han. 

Ledelsen i Ken Storkøkkener 

lægger vægt på at 

inddrage hele familien, så 

den i fællesskab kan få nogle 

oplevelser, der bliver en 

fælles referanceramme for 

alle medarbejdere og deres 

familier. 

– Man har noget at tale om, 

når man mødes igen, fortalte 

direktøren om baggrunden 

for, at virksomheden 

Netværkslokomotivet 

skaber bedre læsere 

Det er blevet nødvendigt 

at kunne læse, skrive og 

regne, næsten uanset hvad 

man arbejder med. Men det 

giver mere end en halv million 

danskere et alvorligt 


har et særdeles omfattende 

katalog af tilbud til medarbejderne, 

hvoraf en hel del 

øger medarbejdernes mulighed 

for at være fl eksible til 

gavn for familien og i sidste 

ende også virksomheden. 

Jan Foged er overbevist om, at det 

smitter positivt af på bundlinjen, 

at virksomheden har fokus på at 

være familievenlig udover, at det 

giver glade medarbejdere. 

F.eks. et tilbud om at tage 

en pc’er med hjem, hvis 

der er behov for det. Eller 

handicap på arbejdsmarkedet, 

for deres kundskaber er 

meget ringe. 

Derfor tog det daværende 

Tholstrup Mejeri på Vejle- 

tilbud om børnepasning 

i akutte situationer, som 

da pædagogerne i Århus’ 

daginstitutioner nedlagde 

arbejde. Eller mødregrupper, 

når fl ere medarbejdere føder 

stort samtidig. Eller julebagning, 

fi rmafester, informationsmøder 

hver måned med 

grundig information om 

stort og småt i virksomheden, 

fredagsbar, frugt, brætspil 

og meget meget mere. 

– Vi er meget bevidste om, at 

vi skal have styr på medarbejdernes 

trivsel og motivation 

til at møde på arbejde. 

Har vi ikke styr på det, 

tjener vi ingen penge, og det 

er forudsætningen for, at vi 

kan have det godt. 

Siger ikke ja til alt 

Ken Storkøkkener siger ikke 

ja til alle ordrer, fortalte 

direktøren også. 

– Skønner vi, en ordre vil 

komme for meget på tværs 

af medarbejdernes trivsel 

og vil presse dem for meget, 

siger vi nej. 

– Vi ønsker en arbejdsplads, 

vores medarbejdere er glade 

for at være på, fastslog Jan 

kanten for ti år siden initiativ 

til at gøre en indsats 

for mennesker, som var 

ved at blive hægtet af på 

grund af deres svage læsefærdigheder. 

Det blev til 

Foged, som dog også erkendte, 

at en familievenlig 

arbejdsplads ikke nødvendigvis 

er en arbejdsplads 

med et godt arbejdsmiljø. 

– Men det er mit indtryk, at 

vi har et godt arbejdsmiljø, 

tilføjede han. 

Jan Foged er overbevist om, 

at en god balance mellem familieliv 

og arbejdsliv smitter 

positivt af på bundlinjen. 

Prisen 

KEN Storkøkkener i Århus 

vandt prisen som Danmarks 

mest familievenlige arbejdsplads 

i november sidste år 

på en konference i Hellerup 

som afslutning på en nationale 

Worklife Balance-uge. 

Juryen begrundede sit valg 

med, at køkkenvirksomheden 

har ydet en stor 

indsats for at fremme 

forståelse og respekt virksomhedens 

ansatte imellem. 

Det handler bl.a. om, 

at virksomheden har skabt 

klare og fl eksible ordninger 

for børnefamilierne samt en 

god seniorpolitik. 

netværkslokomotivet. Det 

fortæller Jane Hansen, som 

i dag er formand for styregruppen 

i lokomotivet. En 

styregruppe, som blandt 

andet tæller repræsentanter

Virksomhederne skal i Netværkslokomotivet blandt andet uddanne personer, 

som kan hjælpe med at fi nde frem til mennesker, som lider under 

svage læsefærdigheder, fortalte formand for netværkets styregruppe, Jane 

Hansen, til sikkerhedslederne i Middelfart. 

for arbejdsgivere, medarbejdere, 

LO, DA, regioner og 

Ordblindeforeningen. 

– Det er utroligt, så mange 

resurser, mennesker bruger 

på, at de har det her handicap. 

Nye resurser 

Udbyttet ved ti dages læsekurser 

er derfor ikke kun 

forbedret kunnen, men 

også en frigørelse af resurser 

ved, at de ikke længere 

er nødt til at skjule deres 

problem. 

Kurserne ligger i arbejdstiden, 

for erfaringerne har 

vist, at medarbejderne ikke 

får gjort noget ved læsebesværet 

i fritiden. Desuden 

er motivationen større i 

arbejdstiden, og medarbejderne 

lærer dermed mere. 

Det giver også mulighed 

for at trække på hinandens 

erfaring. 

Netværkslokomotivet 

er begyndt at udvide 

aktiviteterne med dansk 

for tosprogede og engelsk, 

og har i dag mere end 200 

medlemsvirksomheder. 

Om Netværkslokomotivet 

Netværkslokomotivet er et netværk af private og offentlige 

virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner 

opstået i Vejle, men i gang med at udvide sig 

Netværkslokomotivets formål er: 

at udveksle erfaringer om motivation og identifi kation af 

medarbejdere med læse-, stave- og regne problemer. Ligeledes 

arbejder netværket med at udarbejde: Læse-, stave- og regnekurser 

for medarbejdere i netværkets medlemsvirksomheder. 

Kurser for nøglepersoner, ledere, uddannelsesansvarlige, tillidsrepræsentanter 

m.fl . om, hvordan man identifi cerer og 

motiverer medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer. 

SKILTNING · MÆRKNING · SIKKERHED 

-synlig sikkerhed 

på arbejdspladsen 

Bestil vores 

sikkerhedskatalog nu! 

Sikkerhedsskilte 

Rørmærkning 

Ventilsikring 


EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v. 

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en 

sikker og synlig skiltning 

 

 



 

 

 

 

– Vi er ikke et aktieselskab. 

Det giver os større frihed 

til at tænke langsigtet, for 

vi har ikke nogle kortsigtede 

præstationskrav at tage 

hensyn til, fortæller Knud 

Herbert Sørensen, sparekassens 

HR-direktør. 

– Vi stoler på, at du gør dit 

bedste – vi må hellere lige 

tjekke efter – den tankegang 

kan vi ikke bruge til noget. 

Værdibaseret ledelse er, at 

alle tager ansvar for bankens 

samlede kultur. Det stiller 

store krav til at kunne selv. 

Men dermed skal muligheden 

for at træffe beslutninger 

selv også foreligge. Det 

afgørende er at give frihed 

til ansvar, i stedet for at 

tildele frihed under ansvar. 

Forskellen er altafgørende. 

Seks år 

i top ti 

Hvert år kårer Great 

Place to Work Institute 

Danmark og Berlingske 

Nyhedsmagasin Danmarks 

bedste arbejdspladser. 

De seneste 

seks år har Middelfart 

Sparekasse ligget i top ti. 

I 2007 blev Middelfart 

Sparekasse kåret til Europas 

bedste fi nansielle 

arbejdsplads. 

– Vi sender medarbejderne 

ud uden et sikkerhedsnet. 

Det sker, at de prøver ting af. 

Men det skal være nemmere 

at få tilgivelse end at få til- 


Hvis der skal ske væsentlige forandringer, så skal topledelsen være engageret i dem. Derfor er det lykkedes at 

gøre Middelfart Sparekasse til Danmarks bedste arbejdsplads, mener HR-direktør og tidligere fodboldspiller 

i Vejle Boldklub, Knud Herbert Sørensen. 

ladelse. Det skal være muligt 

at behandle alle forskelligt, 

i stedet for at behandle alle 

ens. 

– Hvis man en morgen 

vågner, og ikke har lyst til at 

tage på arbejde, men hellere 

vil fi ske, så vil vi hellere 

have, at medarbejderen ringer 

og siger det, frem for at 

han møder op, men egentlig 

ikke er til stede. 

Det handler om selvledelse. 

For bankverdenen lever af, 

at mennesker mødes, hvad 

enten det er medarbejdere, 

der møder kunder – eller 

medarbejdernes daglige møder 

med hinanden og med 

ledelsen. Navnlig Middelfart 

Sparekasse, der som et lille 

pengeinstitut ikke kan konkurrere 

på lav udlånsrente 

og lignende. Kvaliteten af 

mødet mellem mennesker 

afhænger af menneskers 

motivation. Selvledelse giver 

topmotivation. Til gengæld 

kan mødet mellem mennesker 

ikke kontrolleres, og 

derfor kan man lige så godt 

lade være. 

Forandringer i sparekassens 

kultur kan nu komme fra 

alle hjørner af organisationen. 

Det betyder, at ledelsen 

engang imellem må se på 

sig selv udefra, og spørge sig 

selv, om man virkelig kan 

være en seriøs sparekasse på 

denne måde. Fx når en skattet 

medarbejder i en verden, 

der traditionelt har været 

befolket med slipseklædte 

herrer, en dag møder op på 

arbejde i shorts. 

– Mit råd ved forandringer 

er: Vær åben, siger Knud 

Herbert Sørensen. 

Værdier 

i Middelfart Sparekasse 

Medarbejderne er ansvarsfulde 

De vil gerne gøre deres bedste 

De er ikke ud på at snyde dig 

Derfor behøver du ikke at 

kontrollere dem

AT har succes med 

ny screeningsmetode 

Arbejdstilsynet har udviklet 

et såkaldt afklaringsværktøj, 

som tilsynet bruger i forbindelse 

med screeningen af det 

psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet 

ser således kun på én 

problemstilling ad gangen, 

når det besøger en virksomhed. 

Målet er at gøre ”vejen 

til en afgørelse kortere”, som 

arbejdspsykolog og tilsynsførende 

i AT’s Task Force for 

psykisk arbejdsmiljø, Merete 

Elisabeth Lund, udtrykte det 

på årets Middelfartmøde. 

Og det ser ud til, at metoden 

lever op til målsætningen. 

Den har nemlig betydet, 

at Arbejdstilsynet i højere 

grad end tidligere har været 

i stand til at reagere over for 

det psykiske arbejdsmiljø. Til 

gengæld er det kun ét emne, 

der bliver behandlet, og det 

vakte lidt kritik på mødet. 

Merete Elisabeth Lund 

forsvarede det dog med, at 

at det er urealistisk at tro, at 

man på et enkelt besøg kan 

få alle aspekter af det psykiske 

arbejdsmiljø med. 

– Vi vil hellere fordybe os 

i et enkelt emne og så få det 

løst, sagde hun. 

Metoden 

Merete Elisabeth Lund var 

inviteret for at give en statusrapport 

om tilsynet med 

det psykiske arbejdsmiljø, 

men fortalte samtidig om 

tilsynets arbejdsmetoder 

i forbindelse med screening 

af det psykiske arbejdsmiljø. 

Det typiske forløb er, at 

tilsynet mødes med sikkerhedsorganisationen 

og ledelsen 

samt repræsentanter for 

medarbejderne. Herunder 

fremlægges det skriftlige 

materiale, virksomheden har 


 

 

om emnet, f.eks. APV’en, 

ligesom der er en generel 

dialog om psykisk arbejdsmiljø. 

Besøget slutter med 

en rundgang på virksomheden 

og eventuelt samtale 

med medarbejdere. 

– Vores målsætning er, at vi 

kan træffe en afgørelse på baggrund 

af det besøg, fortalte 

Merete Elisabeth Lund. Tidligere 

var der skubbet et detailtilsyn 

ind mellem besøg og 

afklaring. Det er forsvundet nu 

med den nye arbejdsmetode. 



26 



To måneders frist 

Er der problemer med det 

psykiske arbejdsmiljø, har 

virksomheden en frist på to 

måneder til at fremlægge en 

handlingsplan. Problemerne 

kan være så alvorlige, at der 

afgives et undersøgelsespåbud, 

og det medfører, at 

virksomheden skal benytte 

ekstern rådgiver til at udarbejde 

handlingsplanen. 

Et strakspåbud på psykisk 

arbejdsmiljø vil være uhyre 

sjældent men kan forekomme, 

f.eks. i forbindelse med 

voldssager, vurderer hun. 

Det underholdende indslag 

– det kan godt være klogt, 

selvom det er sjovt – på årets 

middelfartmøde stod psykolog 

Rasmus Mortensen fra 

virksomheden Potentiale for. 

For hver dansker er der 500 

kinesere. Som elev i den danske 

folkeskole i dag, møder 

du op hver morgen i bevidstheden 

om, at du skal gøre dit 

bedste for at holde de 500 kinesere 

bag dig. Det skaber et 

vist pres. Dette pres kender de 

fl este danske virksomheder. 

I kampen for at klare os i 

den globale konkurrence, 

har virksomhedslederne i 

dag papir på, hvordan hver 

eneste medarbejder skal 

udvikle sig. Hvis vi fortsætter 

med at stramme skruen, 

og lagvis lægge fl ere krav 

på, hvad medarbejdere kan 

og skal leve op til, så får det 

konsekvenser en dag. 


Arbejdspsykolog Merete Elisabeth 

Lund fortalte om AT’s nye metode 

til screening af det psykiske arbejdsmiljø. 

Vi kan sammenligne det 

med et kamelvæddeløb 

i ørkenen – uden kameler. 

Vi stæser hver især af sted 

gennem sandet i et ræs mod 

hinanden. Efter 20 kilometer 

i ørkenen kan det godt 

blive lidt varmt. Vi standser 

måske lidt op, hvorved vi 

bliver overhalet af mange, 

mange andre. Hvad gør vi, 

når det sker? Er det på det 

tidspunkt, at vi har brug for 

en coach, så vi kan komme 

endnu et hak op i gear? Nej, 

mener Rasmus Mortensen. 

Da har vi allermest brug for 

at fi nde den nærmeste oase, 

sætte os i vandkanten og 

køle tæerne i vandet. Men 

gør vi det? Eller tilpasser vi 

os tempoet og forsøger at 

indhente det tabte terræn? 

Containe 

Sikkerhedsledere står med 

et stort ansvar for at hjælpe 

medarbejdere med den men- 

Procesvejledning 

Arbejdstilsynet tilbyder procesvejledning, 

hvis en virksomhed 

skal udarbejde en 

handlingsplan. Tilsynet har 

specielt uddannede medarbejdere 

til den opgave, og 

der er ikke personsammenfald 

mellem tilsynsførende 

og vejledere. 

– Vi vejleder ikke i konkrete 

løsninger. Dem må virksomheden 

selv beslutte, men vi 

vejleder i, hvordan man kan 

få processen i gang, understregede 

hun. 

Der er skønsmæssigt 

ti timers procesvejledning 

neskelige og faglige udvikling, 

som er nødvendig i alle 

forandringsprocesser. Det 

er en kunst at tage ansvar 

for mennesker, når verden 

ændrer sig. 

Bare Sønnike er glad 

Et grundlæggende, godt redskab 

til at give medarbejdere 

plads til at udvikle sig på 

egne vilkår og i eget tempo 

er evnen til at ’containe’ – 

rumme dem. Rasmus Mortensen 

bruger sin søn som 

eksempel. Sønnen skal lære 

at cykle. Rasmus Mortensen 

løber efter sønnen med et 

kosteskaft fastgjort til cyklen. 

Når det går galt, og sønnen 

cykler ind i en tornebusk, så 

er faren en kraftidiot. Når det 

endelig lykkes, efter timers 

motion med et kosteskaft i 

hånden, så siger sønnike: Se, 

hvad jeg har lært. Rasmus 

Mortensens indsats har han 

glemt og lagt bag sig. 

til rådighed for hver 

virksomhed inden for de 

to måneder, som virksomhederne 

har frist til at udarbejde 

en handlingsplan. 

Overraskende 

Merete Elisabeth Lund 

fortalte i øvrigt, at der er 

givet overraskende få undersøgelsespåbud 

i forhold til 

det ventede, nemlig foreløbig 

fem. 

Ligeledes har det overrasket, 

at det er tandlæger og læger, 

der tilsyneladende har størst 

problemer med at skabe et 

godt psykisk arbejdsmiljø på 

deres arbejdspladser. 

 

 

 

jægere til selv at være de jagtede 

Det gør ikke noget. Sønnike 

er glad, og dermed er 

farmand også glad. Men det 

er en svær balance, når man 

skal undgå faldgruberne på 

begge sider af rummeligheden: 

At afvise sønnike, når 

han overfuser faren med 

beskyldninger om omsorgssvigt, 

fordi han ikke holdt 

ordentligt fast i kosteskaftet. 

Eller undgå at identifi cere 

sig med sønnens succes med 

selv at lære at cykle – og 

dermed overtage sønnens 

projekt. Det er anerkendelse. 

Så enkelt er det, når man som 

sikkerhedsleder skal hjælpe 

medarbejdere gennem fl ere 

og fl ere, og vanskeligere og 

vanskeligere forandringsprocesser 

i en kompleks og sammensat 

kultur, som vi alle er 

styret af i en grad, så vi bliver 

skide sure, bare den mindste, 

lillebitte ting bliver lavet om. 

Sådan cirka.

Hvorfor vinder direktøren 

på bane 4 kampen om 

arbejdskraften? 

Tænk, hvis du kunne fi nde 10 % fl ere medarbejdere uden 

rekruttering. Med en People Strategy kan din virksomhed få 

et forspring i kampen om arbejdskraften. ALECTIA People 

har udviklet et koncept, som skaber attraktive arbejds- 

pladser med øget effektivitet, bedre fysiske rammer og 

mindre sygefravær. Det giver bonus på bundlinjen. 

Læs mere på www.alectia.com 

ALECTIA er det nye navn for selskaberne i Birch & Krogboe. Vi skifter 

navn den 15. januar 2008. I ALECTIA People rådgiver vores 150 

konsulenter om at skabe attraktive arbejdspladser. ALECTIA People 

har tidligere været kendt som Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets 

Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

FARMOR sender arbejdsmiljøet 

i armene på lederne 

 

forsøg med at overdrage langt mere af ansvaret for 

 

95 procent af arbejdsmiljøproblemerne 

kan lederne 

i de lokale fi lialer selv løse 

ved hjælp af sund fornuft. 

Grundideen i Danske Banks 

projekt FARMOR er derfor 

at aktivere lederne, samtidig 

med at forsøgsområdet får 

tilbagevendende besøg af 

professionelle arbejdsmiljøkonsulenter. 

På et SSID-medlemsmøde i 

Høje Taastrup den 26. september 

redegjorde arbejdsmiljøkonsulent 

i Danske 

Bank, Mogens Bo Thomsen, 

og organisationspsykolog 

fra JobLiv Danmark/Birch & 

Krogboe, Henrik A. Eriksen, 

for projekt FARMOR. 

– Vi vil bevise, at vi kan 

lave et godt arbejdsmiljø 

ved at satse på lederne og 

understøtte dem med professionel 

hjælp. Når du som 


medarbejder har et problem, 

så gå til din leder, siger 

Mogens Thomsen. 

Foretrækker lederen 

Fire ud af fem medarbejdere 

i banken går til deres leder, 

når de oplever problemer 

med arbejdsmiljøet, viser en 

undersøgelse i banken. 

95 procent af arbejdsmiljøproblemerne 

kan personalet 

selv løse ved dialog med deres 

leder og med almindelig sund 

fornuft. Det afgørende i projekt 

FARMOR er derfor, at den 

lokale leder og medarbejderne 

taler sammen, og i fællesskab 

ændrer på arbejdsmiljøet, når 

det er nødvendigt. 

Otte grunde fra det traditionelle 

arbejdsmiljøarbejde 

til at overveje alternative 

organisationsmåder 

1. Manglende lokalt arbejdsmiljøarbejde 

2. Manglende synlighed i arbejdsmiljøarbejdet 

3. Svært at takle det psykiske arbejdsmiljø 

4. Uens indsats af arbejdsmiljøgrupper 

5. Manglende kontinuitet i arbejdsmiljøarbejdet 

på grund af udskiftninger i grupperne 

6. Medarbejderne efterspørger professionel rådgivning 

7. Problematisk at få valgt arbejdsmiljørepræsentanter 

8. Manglende incitamenter til at prioritere 

arbejdsmiljøarbejdet i grupperne 

Ledernes ansvar bliver større, 

arbejdsmiljøorganisationens 

mindre. Men formålet er ikke 

at afskaffe arbejdsmiljøorganisationen, 

understreger Mogens Thomsen. Det er 

snarere at placere opgaven 

der, hvor den naturligt hører 

Arbejdsmilølovens krav til opbygningen af en sikkerhedsorganisation var 

fornuftige i forbindelse med traditionelle industrivirksomheder i 1977, 

men for banker og for andre moderne kontorvirksomheder anno 2007 er 

de for rigide, mener Mogens Bo Thomsen, som selv har lavet tegningen. 

hjemme. Navnlig i en situation, 

hvor det er svært at rekruttere 

personer til sikkerheds- og 

arbejdsmiljøhvervene. 

Plan hvis succes 

Projekt FARMOR forløber over 

to år, og den fængende forkortelse 

står for ”Fremtidens 

Arbejdsmiljøorganisation”. 

Projektet består i at etablere en 

tilbagevendende arbejdsmiljødialog 

blandt forsøgsområdets 

1.300 medarbejdere og ledere. 

Hvis medarbejderne og deres 

organisationer er positive, vil 

Danske Bank efter orientering 

af Arbejdstilsynet køre 

projektet i fuld skala i hele 

koncernen. 

Kontinuitet ønskes 

I en bank er det mest ubehagelige 

scenarie, at man 

bliver udsat for røveri. I 

hverdagen er sikkerhed ikke 

et påtrængende tema. Derfor 

er interessen for at arbejde 

med arbejdsmiljø svingende: 

– Vi har velfungerende arbejdsmiljøgrupper 

med engagerede 

og dygtige medarbejdere, 

som gør et fremragende 

stykke arbejde, mens engagementet 

andre steder er så lavt, 

at det i årevis ikke er lykkedes 

at besætte alle arbejdsmiljørepræsentantpladserne,fortæller 


Det gode, kontinuerlige 

arbejdsmiljøarbejde afhænger 

af de enkelte gruppers 

engagement. Arbejdsmiljøet

kan være jævnet med jorden, 

hvis en ildsjæl flytter job – 

og faktum er, at hver sjette 

arbejdsmiljørepræsentant 

hvert år finder nyt arbejde et 

andet sted i koncernen. 

Disse omstændigheder gør 

det oplagt at placere opgaverne 

med arbejdsmiljø 

som en naturlig del af det 

daglige, lokale arbejde. 

– Danske Bank ønsker mere 

arbejdsmiljø for pengene. Vi 

vil såmænd også gerne bruge 

flere penge på arbejdsmiljø. 

Men så vil vi også se nogle 

resultater, understreger 


Fortsat 

medarbejderindflydelse 

Ledelsen har drøftet projektet 

med Danske Kreds – personaleorganisation 

i Danske Bankkoncernen. 

Kredsen har især 

to betænkeligheder. Den første 

går på, om det er muligt at 

motivere cheferne til at tage 

opgaven alvorligt. Den anden 

Har du styr på dit arbejdsmiljø? 

handler om medarbejderinddragelsen 

og sikkerhed for at 

der bliver en klageadgang for 

bankens medarbejdere, hvis 

cheferne ikke løfter opgaven 

tilstrækkeligt godt. 

– Men vi tror på, at der med 

FARMOR vil blive færre 

klagesager, fordi chefen 

afholder tilbagevendende 

møder om arbejdsmiljøet 

med medarbejderne, vurderer 

Mogens Thomsen. Netop 

den kontinuerlige dialog er 

basis for Fremtidens Arbejdsmiljøorganisation. 

– Der skal fortsat være 

medarbejderindflydelse, 

understreger Mogens Thomsen. 

Der vil stadig sidde 

medarbejdere i et arbejdsmiljøudvalg, 

som drøfter 

planlægningen af koncernens 

arbejdsmiljøarbejde. Vi 

overvejer, om tillidsrepræsentanterne 

kan få en mere 

aktiv rolle i forbindelse med 

arbejdsmiljø, for de er alligevel 

ofte inddraget i spørgsmål 

om psykisk arbejdsmiljø. 

BST Jylland er en privat virksomhed, som rådgiver om alle aspekter af arbejdsmiljø. 

Danske Bank gør forsøg med at flytte en del af ansvaret for sikkerhed 

over til lokale ledere. 

Den professionelle 

vurdering af FARMOR 

Psykolog Henrik A. Eriksen har 

som led i projektet, sammen 

med ti andre professionelle 

arbejdsmiljøkonsulenter, været 

på besøg i forsøgsområdets filialer. 

Efter tre besøgsrunder er 

hans indtryk, at cheferne har 

vænnet sig til tanken om, at 

arbejdsmiljø er deres opgave. 

En klar gevinst er, at forsøgsområdets 

chefer og med- 

arbejdere i dag taler engageret 

om arbejdsmiljøet – også 

det psykiske. 

– Specielt de unge er ikke 

bange for at tage bladet fra 

munden. De er nærværende 

og meget direkte. 

Endelig oplever medarbejderne, 

at konsulenternes 

professionelle rådgivning 

sikrer, at der reelt sker 

arbejdsmiljømæssige fremskridt. 

www.bstjylland.dk - vi skaber grundlag for trivsel 


29

Årsmøde Region Nord 

Sunde løft kræver 

gennemtænkt emballage 

 

Mange træk- og vridskader 

er reduceret på Arla Foods 

ved blandt andet at ændre 

emballage og inddrage 

medarbejderne i at løfte på 

andre måder. Nils Mogensen, 

arbejdsmiljøkoordinator 

hos Arla, fortalte om projekt 

Tunge Løft på Region Nords 

årsmøde. 

12 uskyldigt indpakkede 

juicebrikker ankommer 

til Arla Foods i Hobro fra 

Rynkeby. De natarbejdende 

pakkemedarbejdere læsser 

dem om, hvorefter de bliver 

kørt videre ud til supermarkederne. 

Ingen på Rynkeby 

har i tankerne, at et relativt 

let produkt kan give rygsmerter 

hos medarbejdere på 

Arla Foods. 

Men det gør de. De er svære 

at holde på, og indpakningen 

går nemt i stykker. En 

overgang løser medarbejderne 

i Hobro problemet 

ved at lægge brikkerne ned 

i mælkekasser. Imidlertid 

skaber de dermed besværlige 

arbejdsvilkår for næste led 

i fødekæden: de butiksansatte, 

der har vanskeligt ved 

at få greb om brikkerne og 

løfte dem ud af mælkekasserne. 

Løsningen bliver at 

bede Rynkeby pakke juicen 

i emballage med seks brikker 

i hver. 

Analyse af løft 

Projekt Tunge Løft, som har 

løbet fra 2004 til 2006, har 

reduceret mængden af tunge 

løft i Arlas pakketerminaler 

rundt om i landet. For at 

analysere løftene, anvendte 

Arla den såkaldte NIOSHmodel. 

Gennem den sætter 

man objektive mål på løft, 


Niels Mogensen, arbejdsmiljøkoordinator på Arla Foods i Hobro fortæller, hvordan man ved at reducere en 

indpakning af mælkeprodukter fra 12 liter til seks, kan skåne medarbejderne fra mange besværlige løft. 

suppleret med medarbejdernes 

subjektive oplevelser 

af løftene. Arbejdsledere og 

arbejdsmiljørepræsentanter 

er med på natholdet for at 

måle, fi lme og indtaste data 

i computerprogrammer. 

Fokusgrupper 

I fokusgrupper peger 

medarbejderne på, at juicebrikkerne 

er blandt de værste 

løft. Derfor besøger to 

sikkerhedsrepræsentanter 

Rynkeby for at undersøge, 

om det er muligt at fi nde 

en anden indpakning. Det 

viser sig ikke at være noget 

problem, på Rynkeby har 

de bare aldrig tænkt på, at 

indpakningen kan volde 

besvær. De ophører også 

med at stable emballagen 

i forbandt. En pakkemåde, 

der gør det vanskeligt at 

trække i varerne, og som 

giver en tendens til, at 

produkterne står i pyramideform. 

Stakkels den pakkemedarbejder, 

der kommer til

at hente den øverste pakning 

i pyramiden. 

Det bliver også tydeligt, at 

det er nødvendigt at skabe 

et naturligt fl ow i arbejdet 

for at sprede de hårde belastninger 

ud over et større 

tidsrum. Pakkearbejdet er 

præget af vekselvis travlhed 

og stilstand. 

Gør det synligt 

Hele vejen igennem har 

projektet være synligt for 

medarbejderne – blandt 

andet ved at analyserne af 

løft, opmålinger af vægt og 

løfteafstande, og subjektive 

interview alle blev gennemført 

om natten. 

– Det er noget af det, der 

har fl yttet allermest – at 

medarbejderne kunne se, 

at vi var i gang med at gøre 

noget ved det, fortæller 

arbejdsmiljøkoordinator 

Nils Mogensen. I en halvårsavis 

har medarbejderne 

endvidere fået information 

om, hvor langt projektet var 

nået. 

Kørestole skaber 

opmærksomhed 

Nils Mogensen forsøgte også 

gennem en event at skabe 

opmærksomhed blandt medarbejderne 

om sunde løft. 

Han lånte kørestole på Hjælpemiddelcentralen, 

og med 

budskabet, at hvis du ikke 

løfter rigtigt, så ender du i en 

af dem, stillede han kørestolene 

ud i terminalerne. 

En anden event bestod i, at 

Nils Mogensen tapede medarbejderne 

ind på ryggen, så 

forkerte løft kostede hår på 

ryggen. 

– De events betyder også 

meget, tror jeg. Medarbejderne 

bliver gjort mere bevidste, og 

de får noget at tale om. 

– Jeg vil også opfordre jer til at 

bruge fysioterapeutskolerne. 

Alle studerende har en opgave 

om sundhedsfremme, hvor de 

skal ud i virksomhederne. Det 

koster højst en sodavand, så 

går de rundt mellem medarbejderne 

og hjælper dem med 

gode arbejdsstillinger. 

Projektet med tunge løft er 

så godt, at Arbejdstilsynet 

har bedt om at se nærmere 

på det. Projektet deltager 

i en priskonkurrence i forbindelse 

med den europæiske 

arbejdsmiljøkampagne 

Let Belastningen. 

Sæt plaster på med én hånd! 

Hurtigt: 

Beskyttelsespapiret trækkes 

af, idet et plaster trækkes op 

– derfor er det let at sætte 

på med kun én hånd. 

Plaster til alt: 

Der er plaster i forskellige 

størrelser og materialer 

i hver dispenser. 

www.firstaid.cederroth.com 

Tel 0046 8 590 963 00, Fax 0046 8 590 822 03, firstaid@cederroth.com 


 

 

 

Arbejdsmiljørådet forbereder lige nu i samarbejde med 

Danmarks Radio og Videncenter for Arbejdsmiljø en 

større kampagne for forbedret arbejdsmiljø. 

Kampagnen, som bliver lanceret i januar 2008, kommer 

til at bestå af 12 tv-programmer, radioindslag og et stort 

website på Videncenter for Arbejdsmiljøs 

portal, www.arbejdsmiljoviden.dk. 

Klart: 

Det klare låg beskytter og holder 

plastrene rene, tørre og lette at 

finde. 

Parat: 

Plasterrefillerne fastholdes i 

dispenseren, så plasteret altid 

er lige ved hånden, når det 

behøves. 

Påfyldningen er enkel og gøres 

med en specialnøgle. 



Det er menneskeligt 

at lave ulykker 

 

 

 

En fl yulykke på Tenerife 

i 1977. Atomudslip på 

Tremileøen i USA i 1979. 

Begivenheder, der ændrede 

en fasttømret tradition for at 

efterforske ulykker ud fra en 

ensidigt teknisk synsvinkel. 

For der var ikke nogen tekniske 

fejl – det var mennesker, 

som handlede uhensigtsmæssigt. 

Mennesker fejler. Men de 

står aldrig alene. På tidspunktet 

for den handling, 

der fører til en ulykke, fører 

trådene altid tilbage tilbage 

til andre mennesker, 

systemer, teknik og organisationer 

– i et komplekst 

netværk. De menneskelige 

handlinger bliver udført ud 

fra de informationer, der er 

til stede på det pågældende 

tidspunkt. 

Det mener Helle Boelsmand 

Bak, sygeplejerske, og 

Thomas Koester, psykolog, 

fra virksomheden Force 

Technology, som arbejder 

med at forbedre sikkerheden 

på skibe, boreplatforme 

og på sygehuse. 

Opgaven er blandt andet 

at skabe et optimalt samspil 

mellem mennesker og 

teknologi. 

Sikkerhed 

Sikkerhed er ikke blot fraværet 

af ulykker. Man kan 

balancere på afgrundens 

rand i årevis, inden en ulykke 

indtræffer, og derfor tro, 

at sikkerheden er i orden på 

den baggrund, at der endnu 

ikke er sket noget. 


Helle Boelsmand og Thomas Koester fra Force Technology: Det enkelte menneske er kun én faktor. Menneskelige, 

organisatoriske, tekniske og systemiske forhold i et samspil er det, der skaber ulykkerne. 

Både organisatorisk, teknisk 

og menneskeligt kan der 

være store gevinster at hente 

ved at gennemgå vilkårene 

for sikkerheden i de enkelte 

virksomheder. 

Afbrudt og forstyrret 

Nogle gange bliver man afbrudt 

midt i sit arbejde. Det 

sker. Det kan være en sygeplejerske, 

som hælder medicin 

op, opdager, at hun mangler 

noget, går væk for at hente 

det, vender tilbage, og har 

glemt, hvor langt hun er nået. 

Selvsamme sygeplejerske 

kan også blive forstyrret af 

pårørende, og senere, når 

hun vender tilbage til sit 

arbejde, kan hun ikke huske, 

hvilke glas medicin, hun har 

haft fat i. 

– På en sygehusafdeling, 

hvor man får taget blodprøver, 

så vi et personale, 

som forstyrrede hinanden. 

Det er vigtigt, at de rigtige 

blodprøver tilknyttes de 

rigtige patienter. Personalet 

stod sammen og havde 

det hyggeligt med at sætte 

labels på glassene. Men der 

var en risiko for at sætte 

labelsene forkert på. De 

havde en kultur med at råbe 

til hinanden, som bidrog 

til en forvirret, forstyrret 

atmosfære: – Hvem tager 

til seruminstituttet – hvem 

stikker børn i dag? Vi 

indførte diskretionslinjer – 

striber på gulvet og kabiner, 

så man stod hver for sig, og 

bedre kunne koncentrere 

sig, fortæller Helle Boelsmand. 

Menneske og teknologi 

Tit og ofte opstår uheld ved, 

at mennesker bliver forvirrede, 

når knapper, glas, skruer, 

rør osv. ikke tydeligt nok angiver, 

hvad de skal bruges til. 

Her kan et design være til stor 

hjælp. Det kan være som ved 

computere, hvor der kun er et 

hul, en bestemt ledning kan 

komme ind i. Eller som ved 

blyfri benzin, hvor blyholdig 

benzin ikke kan komme ned 

i tanken på personbilen, fordi 

hullet i bilen er for lille til 

benzinpistolen. 

Det kan være at lave design, 

hvor man kan udnytte 

følesansen til at vælge rigtigt. 

Nogle gange ser man eksempler 

på, at brugerne har måttet 

kompensere på dårligt design 

ved at bruge fx askebægre til

at lægge over knapper, de kun 

sjældent skal bruge. 

Optimer teknologien, så den 

er så intuitiv som muligt, opfordrer 

Helle Boelsmand og 

Thomas Koester. Og hav ikke 

for stor tiltro til teknologien. 

Brug tjeklister og procedurer. 

Forventninger 

Skæbner afgøres af mennesker 

og deres valg. Når mennesker 

vælger, sker det på en 

baggrund af forventninger 

om, hvad der kan ske, og af, 

hvor meget, de er villige til 

at sætte sikkerheden på spil. 

Det er let at fornægte faresignaler. 

Da Scandinavian 

Star forulykkede, berettede 

en kvindelig passager, at hun 

ville friske sig lidt op med et 

bad i sin kahyt. Der var på det 

tidspunkt ild i skibet nedenunder 

hende. Håndtagene 

på blandingsbatteriet var så 

varme, at hun måtte dreje på 

dem med et håndklæde, og 

DI Business Academy 

VIRKSOMHEDSUDVIKLING 

DER KAN SES PÅ BUNDLINJEN 

Ofte kan forkert eller mangelfuld mærkning af rør, knapper, glas og 

lignende medvirke til, at der opstår fejl. Her er rørene mærkede, men 

rørene på Arla i Hobro kunne godt have haft forskellige farver. Måske var 

ensfarvet maling billigere? 

vandet fra den kolde hane 

var skoldhedt. Hun slog det 

hen med, at der nok var 

justeringsproblemer. Da hun 

anvendte hårtørreren lugtede 

der brændt. Også dette fandt 

hun en forklaring på. Det 

var først, da hun trådte ud af 

kahytten, og røgen væltede 

imod hende, at hun blev klar 

Godt arbejdsmiljø 

er god forretning 

Vi sætter fokus på, hvordan du med et godt arbejdsmiljø kan skabe effektiv personalepleje 

samtidig med, at du profi lerer virksomheden i kampen om at tiltrække og 

fastholde gode medarbejdere. Hør også, hvad den nye partsaftale mellem DI og COindustri 

om håndtering af det psykiske arbejdsmiljø betyder for din virksomhed. 

Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen på butik.di.dk 

Vil du vide mere? Så ring til DI Business Academy på 3377 3377 eller 

send en mail til businessacademy@di.dk. 

over, at der var brand. Når det 

går galt, har man ofte en forkert 

opfattelse af situationen. 

Stress kan påvirke mennesker 

til at vurdere forkert. Kommunikation 

kan også skabe misforståelser, 

da man kan sige 

det samme, men mene noget 

forskelligt. Og hvis man tror, 


noget er sikkert, så kan man 

blive mindre opmærksom på, 

at der rent faktisk lurer farer 

lige om hjørnet. 

Appetit på risici 

Endelig er mennesker forskellige. 

Nogle har en meget 

høj appetit på risici – ’ukorrigerbar 

høj risikoadfærd’. 

De tager chancer, mange 

andre ikke ville tage. Olieindustrien 

er i forbindelse 

med ansættelse begyndt at 

screene medarbejdere for 

graden af deres risikoappetit. 

Organisationen kan også i sig 

selv drive medarbejdere til at 

begå fejl ved at sætte dem under 

et unødigt pres. Kilderne 

til fejl kan synes uudtømmelige. 

Men sørg i hvert fald for 

at anlægge et bredere perspektiv, 

end at skyde skylden 

på det ulykkelige menneske, 

som tilfældigvis stod ved 

roret, da ulykken indtraf, er 

budskabet fra Helle Boelsmand 

og Thomas Koester. 

DI’S ARBEJDSMILJØKONFERENCE 2008 

TIRSDAG DEN 29. JANUAR 2008 

ODENSE CONGRESS CENTER 


33

34 

Nyt fra regionerne 

 

 

 

Poul Chr. Jespersen 

formand for 

SSID Nord 

25 var mødt 

op til årsmødet 

i SSID 

Nord, som 

startede med 

spændende 

oplæg af miljøkoordinator 

Nils Mogensen 

om et tunge-løft projekt på 

ARLA Foods. Efter en grundig 

rundvisning på mejeriet om 

mælkens vej fra tank til karton 

var det Force Technologys tur 

til en meget god og grundig 

gennemgang af de menneskelige 

faktorers indfl ydelse på 

ulykkesstatistikkerne, herunder 

hvad tvetydig skiltning 

betyder. Dias fra begge oplæg 

kan fi ndes på SSID’s hjemmeside 

og er refereret her. 

Efter frokost var der årsmøde, 

hvor regionsformand 

Poul Chr. Jespersen afl agde 

beretning. Der er desværre 

kun blevet afholdt et medlemsarrangement 

i 2007, 

selve årsmødet. Bestyrelsen 

havde derudover planlagt 

tre møder: Besøg hos 

Unimerco om støj og arbejdsmiljøreform 

ved jurist 

fra Arbejdstilsynet, konference 

med emnet Sikkerhedslederen 

som inspirator 

og katalysator, og endelig 

besøg på Aalborg Portland 

med temaet: Hvorledes 

undersøges det psykiske 

arbejdsmiljø, og hvordan 

bruges AMI’s tredækker 

spørgeskema vedr. psykisk 

arbejdsmiljø. Disse store 

planer gik desværre i vasken 

på grund af travlhed på 

virksomhederne og en sikkerhedsleder, 

der holdt 14 

dage før besøget. 

Årsmøde i Region Øst: 

Nyt medlem 

i bestyrelsen 

Ole Vendelbo 

formand for 

SSID Øst 

Inge Lise 

Hermund, 

Frandsen 

El A/S, blev 

valgt ind i 

bestyrelsen 

for Region 

Øst på 

årsmødet. 

Her afl øser hun Sri Sai Das, 

NCC, der trak sit kandidatur, 

da der var en interesseret 

afl øser. 


Frans Henriques, Roskilde 

Tekniske Skole, blev sammen 

med suppleanterne, Tove 

Skands, Fødevareinstituttet, 

og Winnie Løfquist, Lundbeck, 

genvalgt. 

Tyndt besøgt 

arrangement 

I sin gennemgang af årets 

aktiviteter kom formand 

Ole Vendelbo ind på, at et 

par af årets fi re arrange- 

Regionsudvalget har holdt 

fi re møder i året og desuden 

været aktive på landsplan 

med afholdelse af SSID 

strategimøde for bestyrelserne 

med suppleanter, hvor 

bl.a. SSID’s hjemmeside blev 

diskuteret. Den skal styrkes, 

og den skal hitte. 

Hjemmesiden forventes 

færdig inden Årskonferencen 

i Kolding 2008. Regionsudvalget 

afholder planlægningsmøde 

for 2008 d. 12. 

december. Beretningen blev 

godkendt uden kommentarer. 

Til regionsudvalget blev 

Arne Nielsen, Aalborg 

Universitet, genvalgt og 

Marianne Astorp, Sygehus 

Thy-Mors blev nyvalgt. 

Som suppleanter var der 

nyvalg til Nils Mogensen, 

menter havde været tyndt 

besøgt. Det åbnede for 

en ivrig diskussion om, 

hvordan bestyrelsen kan 

skærpe interessen for 

arrangementerne – eller om 

det er en helt anden type 

arrangementer, der skal 

satses på. 

Diskussionen førte ikke til 

en konklusion, men endte 

med en opfordring til at 

tilkendegive, hvad man 

ønsker. 

Gode ideer og forslag kan 

sendes til Ole Vendelbo 

– mail: olv@adm.dtu.dk 

Arla Foods, Hobro og Gitte 

Jensen, Nobel Cigars Production 

Aps. 

Og fl ere gav tilsagn om at 

ville være med i arbejdet 

fremover, hvilket lover godt 

for fremtiden, og det generationsskifte, 

der er ved at ske i 

udvalget. 

Første offer eller heldige 

kartoffel er Bjarne Møller, 

Frederikshavns Kommune, 

som går på pension, og 

derfor ikke genopstillede. 

Regionsudvalget takker 

Bjarne for mange års stor og 

god indsats og rare timer. 

Årsmødet 2008 afholdes på 

B&O i Struer 25. november. 

På udvalgets vegne 

Poul Chr. Jespersen 

Nyt fra 

Region Syd: 

Erfamøde 

Bent H. Kristensen, 

formand for 

SSID Syd 

Region 

Syd holder 

erfa-møde i 

OBH-Gruppens 

lokaler 

i Kolding d. 

11. februar 

2008. 

Læs mere 

på SSID’s hjemmeside, hvor 

der også er mulighed for at 

tilmelde sig arrangementet.

Et ondt arbejde blev slået ihjel 

 

 

Amagerforbrænding I/S 

håndterer affald fra cirka 

500.000 personer og driver 

bl.a. forbrændingsanlægget, 

hvis store skorstene skyder 

godt op i Amagers skyline. 

Selskabet driver desuden 

otte genbrugspladser samt 

anlæg til deponering af affald 

og røgaske og har cirka 

180 medarbejdere. 

APV’er indeholdt ingen 

handlingsplaner 

Der er mange udfordringer 

for det gode arbejdsmiljø, 

og det skinnede også igennem 

de mange APV’er, som 

i begyndelsen af århundredet 

var udarbejdet over de 

mange arbejdsprocesser. De 

pegede på flere hundrede 

problemer – men de indeholdt 

ingen handlingsplaner, 

konstaterede sikkerhedsleder 

Michael Hansen, 

da han tiltrådte i 2001. 

– I dag er vi måske knap 

så grundige, men vi handler. 

Meget tunge problemer 

placeres på en særlig APVliste, 

så sikkerhedsgrupperne 

kan koncentrere 

sig om løsningerne, forklarede 

han, da Region 

Øst holdt sit årsmøde på 

Efter årsmødet fik deltagerne en rundtur på forbrændingsanlægget, bl.a. 

på toppen af ovnene, hvor temperaturen er sænket mærkbart gennem 

en målrettet indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Til højre med gul 

hjelm sikkerhedsleder Michael Hansen. 

virksomheden og her fik 

en gennemgang af dens 

arbejdsmiljøarbejde. 

– Arbejdsmiljøsystemet er 

nu en integreret del af vores 

ledelsessystem. Ledelsen 

Specialister i Akustik, Støj og Vibrationer 

Godkendt af Arbejdstilsynet som arbejdsmiljørådgiver 

Godkendt af Miljøstyrelsen til udførelse af målinger i det eksterne miljø 

Godkendt af EU kommissionen til støjcertificering af maskiner 

vil det her – altså have styr 

på arbejdsmiljøet. Det skal 

bare være i orden, ligesom 

regningerne betales til tiden. 

Michael Hansen fortalte 

bl.a. om en særlig svær arbejdsopgave, 

der nu er gjort 

lettere. 

Bunden af de store forbrændingsovne 

var tidligere 

tragtformede og blev 

langsomt fyldt op med 

størknet metal, som med 

8-14 dages mellemrum skal 

fjernes. Tidligere var det et 

meget besværligt arbejde, 

der skulle udføres med en 

lufthammer. 

Nu har ovnens bund fået 

lodrette sider, og det har 

gjort arbejdet langt nemmere. 

– Lugerne i bunden af 

ovnen åbnes, og metallet 

kan skubbes fri med en 

jernstang. Et ondt arbejde er 

blevet slået ihjel, konstaterede 

Michael Hansen. 

Sundhedsprojekt 

Amagerforbrænding har 


Kontakt telefon 3826 2200, telefax 3826 2205, e-mail: info@akustiknet.dk, www.akustiknet.dk 


Kontrolrummet, hvor hver medarbejder har sin egen individuelt indrettet stol for at mindske belastningen ved det stillesiddende arbejde. 


tillige arbejdet målrettet og 

systematisk med at skabe en 

sund og rummelig arbejdsplads, 

fortalte projektleder 

Robert Mariager. 

Virksomheden fik i 2000 

penge fra Sundhedsministeriet 

til at gennemføre 

projektet ”Sund Amagerforbrænding” 

med det formål 


at skabe bedre livskvalitet 

for den enkelte medarbejder 

– ikke mindst for de ufaglærte. 

Projektet fik for alvor sat 

fokus på arbejdsmiljø, den 

enkelte medarbejders livsstil 

og virksomhedens sociale 

ansvar, og projektet er i dag 

forankret i virksomheden 

med Robert Mariager som 

leder. 

Forbrændingsanlægget er gennem årene ”knopskudt” med det resultat, 

at der er virkelig mange niveauforskelle, som gør det besværligt og hårdt 

at transportere værktøj rundt på anlægget. Et helt nyt anlæg er under 

projektering og forventes færdigt i 2014. 

Det handler bl.a. om tilbud 

om sund kost, forskellige 

sportsaktiviteter, personlige 

sundhedsprofiler, 

krisehjælp, ryge-stop-kurser 

m.m. 

– Det drejer sig meget om 

holdninger, og jeg kan konstatere, 

at der er sket et stort 

ryk i folks holdninger til at 

tage mod den slags. Nu taler 

vi ikke kun om fysisk sundhed, 

men også om hvad der 

foregår inde i hovedet og 

mental sundhed. 

– Den store gevinst er, at 

medarbejderne er glade for 

de mange tilbud. Gennem 

dem får de et større netværk. 

Der bliver talt om det 

på tværs af fagggrupper, 

– og der er nedbrudt hierarkier, 

fortalte Robert Mariager, 

som inklusive sin løn 

har et årligt budget på én 

mio. kr. til aktiviteterne. 

Robert Mariager: – En del af 

baggrunden for vores sundhedsprojekt 

handler også 

om profilering og fastholdelse 

af medarbejdere. Det er 

dyrt at rekruttere nye medarbejdere, 

så derfor gør vi en 

ekstra indsats for at beholde 

og bevare dem, vi har. 

Amagerforbrænding har i år 

udarbejdet en ny personalepolitik, 

og i den forpligter 

virksomheden sig bl.a. til 

følgende: 

fremme tilbagevenden til 

jobbet efter orlov, sygdom 

m.v. 

gennemføre fraværssamtaler 

og evt. udarbejde 

handlingsplaner 

for, hvordan medarbejderen 

kan vende tilbage 

til arbejdet 

tilbyde flex- og skånejobs 

til nedslidte medarbejdere 

i det omfang, det 

kan indpasses i den samlede 

opgavevaretagelse 

imødekomme medarbejdernes 

ønske om at gå på 

nedsat tid eller en mindre 

belastende stilling, så vidt 

det er muligt 

tilstræbe at begrænse 

overarbejde 

inddrage seniorproblematikken 

i medarbejderudviklingssamtalen 

fra 

og med medarbejderen er 

fyldt 55 år.

Arbejdsplads i bevægelse 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidder I for meget ned? 

Holder i for mange (halvkedelige) 

møder? Bevægelse 

giver energi og dynamik i 

arbejdet. Vil I være en arbejdsplads 

i bevægelse? 

Spørgsmål som disse fik 

i 2007 flere arbejdspladser 

i Københavns Kommune 

til at deltage i Arbejdsmiljø 

Københavns indsats om at 

få bevæget sig mere i dagligdagen. 

Indsatsen, som blev udtænkt 

i samarbejde med 

arbejdsmiljøkonsulenter og 

sikkerhedsorganisationen 

i kommunen, har haft 

til formål at imødegå, at 

arbejdet for nogen gruppers 

vedkommende bliver mere 

og mere stillesiddende. 

Med indsatsen ville Arbejdsmiljø 

København gerne 

gøre sig erfaringer med: 

Hvordan kan vi bevæge 

os mere rundt i løbet af 

arbejdsdagen? 

Hvad motiverer folk til at 

bevæge sig? 

Kan bevægelse bruges 

til at udvikle arbejdspladsen? 

Det skal være nemt at 

gå til – og gerne udenfor 

Tre arbejdspladser meldte 

sig til at deltage på en bevægelsesworkshop. 

Her blev 

der arbejdet med medarbejdernes 

egne holdninger 

og ideer til bevægelse på 

arbejdspladsen. Det viste 

sig bl.a. at medarbejderne 

har særligt lyst til at komme 

udenfor – et privilegium, 

som næsten kun rygerne 

benytter. Men efter, der er 

kommet mere opmærksomhed 

på det, har flere ikkerygere 

på de deltagende 

arbejdspladser fulgt rygernes 

eksempel og går nu med 

ud for at trække frisk luft. 

Af alle foreslåede aktiviteter 

var Walk & Talk (’gående 

møder’) den aktivitet, som 

var nemmest at gå i gang 

med derhjemme på arbejdspladserne. 

Medarbejderne 

har lyst og energi til det, 

og det er praktisk nemt at 

gennemføre – selv midt i en 

travl hverdag. 

Når vi taler om at integrere 

bevægelse og arbejde, 

er møder et nemt sted at 

starte. Der findes masser af 

aktive og kreative metoder 

til at højne den fysiske aktivitet, 

som gør møder mere 

spændende og dynamiske 

at deltage i. Vi har oplevet 

stor nysgerrighed omkring 

vores tilbud om at komme 

ud på arbejdspladser og 

sætte mere fut i de ordinære 

møder. Folk er parate til at 

invitere kroppen med til 

mødet, og prøve noget nyt. 

Hvad er det, 

der motiverer os? 

I antologien Kroppens Idé, 

stiller Olav Ballisager et 

grundlæggende spørgsmål: 

Hvorfor bevæger mennesket 

sig? Han peger selv på, at 

det er så indlysende, at det 

virker fjollet at spørge. Et 

Foto: Michael Medgysi 

historisk tilbageblik fortæller, 

at arbejde tidligere, og 

helt frem til i dag, har været 

forbundet med bevægelse. 

Men efterhånden som teknologi 

overtager mere 

og mere fysisk arbejde, er 

COWI og vores datterselskab A-miljø udbyder både 

firmakurser og det generelle 37-timers kursus. 

Tilmelding 

Tlf. 63 11 49 41 eller 

på www.amiljo.dk 

Læs mere 

www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 


Ny i sikkerhedsorganisationen? 

– så husk den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver 


38 

Stående møde. En af de enkle løsninger til at skabe varieret bevægelse i joblivet. 


bevægelse for det moderne 

menneske blevet et til- og 

fravalg: Vil du sidde eller stå 

ved dit hæve-/sænkebord? 

Vil du tage trappen eller elevatoren? 

Vil du cykle – eller 

køre i bil? Vil du kommunikere 

elektronisk – eller vil 

du flytte dig for at tale med 

dine kolleger og venner? Vil 

du dyrke sport eller spille 

computer? 

Noget tyder på, at det er 

nemmere for os at fravælge 

bevægelse end at tilvælge 

det. Derfor bliver spørgsmålet 

om, hvorfor vi bevæger 

os, og hvad der motiverer 

os til det, interessant at 

undersøge. 

På bevægelsesworkshoppen 

blev der derfor også arbejdet 

med de følelser, tanker og 

oplevelser, som medarbejdere 

knytter til bevægelse fra 

barndommen, arbejdet, fritiden, 

sport osv. Det viste, 

at folk motiveres af forskellige 

typer bevægelse: Nogen 

tænder på konkurrence, 

andre på naturoplevelsen, 

og endelig er der dem, 

som helst vil opleve noget 

med rytme. Men overskud, 

energi, sjov og fællesskab er 

gennemgående træk. 


Hvordan skal vi 

arbejde med bevægelse 

fremover? 

I dag har mere end 1/3 af 

dem, der arbejder, stillesiddende 

arbejde. Som 

rådgivere oplever vi i 

højere grad end tidligere, 

at medarbejdere formulerer 

fysisk inaktivitet som et 

problem, blandt andet som 

tilbagemeldinger i arbejdspladsvurderinger. 

Vi kan 

også se, at gruppen deler sig 

i to: Dem, som har mulighed 

for at få bevægelse ind 

i arbejdet i løbet af dagen, 

og en anden gruppe, som er 

særligt fastlåst i arbejdsopgaver 

ved pc’en. 

Det er indlysende, hvorfor 

vi skal gøre noget ved det: 

Af den simple grund, at 

kroppen degenererer, når 

den ikke bliver bevæget 

nok, og vi får følgesygdomme 

af det. Men det er 

mindre indlysende, hvad 

der er det mest motiverende 

argument for at få folk til 

at bevæge sig, og hvorfor 

ledelse og arbejdspladsen 

skal arbejde med det? 

Det er oplagt at stille sig 

selv spørgsmålet: Skal vi 

tænke og gøre noget anderledes 

i vores fremtidige 

rådgivning? I dag må vi vel 

sige, at god rådgivning er 

den, der starter med at påpege 

vigtigheden af at have 

bevægelse i jobbet. Men vi 

må nøje overveje vejen, vi 

vil gå. Vil vi definere bevægelse 

som en forebyggelsesstrategi 

mod risikoen for at 

udvikle helbredsproblemer, 

som det er vores tradition, 

eller vil vi arbejde med 

bevægelse i et sundhedsfremmende 

perspektiv, hvor 

vi fokuserer på potentialet 

i bevægelse til at udvikle 

arbejdet og livet på arbejde 

til det bedre. 

Vi har i vores ”bevægelsesindsats” 

valgt det sidste, 

fordi vi tror på, at der er 

masser af energi at hente 

her. Med det in mente er 

arbejdspladsen et godt 

sted at starte, når man skal 

tænke mere bevægelse i 

dagligdagen. 

Læs mere om indsatsen 

Arbejdsplads i bevægelse 

på Arbejdsmiljø Københavns 

hjemmeside 

www.amk.kk.dk 

Brug din pause på et balancebræt, så risikerer du at grine.

Regeringens mål: 

10 procent lavere sygefravær 

på grund af dårlig ryg inden 2011 

 

 

Regeringen angiver nu mål 

for, hvad der skal komme ud 

af at prioritere indsatsen over 

for muskel- og skeletbesvær. 

Inden udgangen af 2010 skal 

sygefravær på grund af dårlig 

ryg, smerte i nakke eller andre 

former for muskel- og skeletbesvær 

mindskes med 10 procent. 

For at opnå et så markant 

fald er det nødvendigt at 

sætte fokus på, hvordan 

mennesker med dårlig 

ryg eller andre former for 

muskel- og skeletbesvær kan 

blive på arbejdsmarkedet. 

Derfor igangsætter regeringen 

samtidig en række nye 

undersøgelser og analyser, 

som skal danne udgangspunkt 

for trepartsdrøftelser 

om, hvordan sygefravær kan 

forebygges. Trepartsdrøftelserne 

sættes i gang i 2008. 

På de tre andre prioriterede 

indsatsområder er målene 

for længst meldt ud, men på 

dette område har arbejdsmarkedets 

parter ikke været 

i stand til at fi nde en fælles 

målsætning, og derfor melder 

regeringen nu et mål ud. 

Ambitiøst 

Beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen anser 

målet for at være ambitiøst, 

men også realistisk: 

– Jeg forventer, at både lønmodtagere 

og arbejdsgivere 

bakker op om målet, så vi 

i fællesskab kan undgå, at 

plejepersonale og bygningsarbejdere 

får ødelagt deres 

ryg af arbejdet. Og hvis 

skaden er sket, skal vi blive 

bedre til at fastholde disse 

mennesker på arbejdsmarkedet, 

siger ministeren. 

– Når jeg er overbevist om, 

at vi nok skal nå målet, 

skal det også ses i lyset af, 

hvad vi ellers har sat i værk 

på det her område. Det 

gælder Forebyggelsesfonden 

og senest vores udspil 

til en kvalitetsreform, hvor 

vi lægger op til, at der skal 

udarbejdes en national 

handlingsplan for forebyggelse, 

siger Claus Hjort 

Frederiksen. 

Vi leverer alt inden for maskinsikkerhed, også kurser. 

Eden E og Eden 

Berøringsløs sikkerhedsføler 

Smile 

Nødstop 

IP69K 

Sikkerhedskreds kategori 4 Iht. EN 954-1 

Køreplanen 

I 2007 iværksættes der 

udredningsarbejder om sygefravær 

og arbejdsfastholdelse. 

Der udarbejdes samtidig en 

oversigt over andre landes reguleringspraksis 

vedrørende 

muskel- og skeletbesvær. De 

afsluttes i sommeren 2008. 

Sommeren 2008 igangsættes 

der på baggrund 

heraf trepartsdrøftelser, hvor 

myndigheder og arbejdsmarkedets 

parter i fællesskab 

drøfter strategi og videreudvikling 

af metoder i forebyggelsen, 

som kan matche de 

nye udfordringer, som skal 

løftes af myndighederne, 

arbejdsmarkedets parter, 

virksomhederne og samfundet 

som helhed. 

I 2007 igangsættes også 

et udredningsarbejdet om 

risikofaktorer knyttet til 

fysisk tungt arbejde, der 

færdiggøres i 2009. Derefter 

tages der stilling til, hvilke 

konsekvenser, der skal drages 

heraf. 

Spot 35 

Sikkerhedslysbom 

Focus 


Sikkerhedslysgitter 

Spot 10 


Mekaniske afbrydere 

JOKAB SAFETY DK A/S, Rugmarken 15, 3520 FARUM, Tlf. 44 34 14 54, Fax 44 99 14 54 

info@jokabsafety.dk, www.jokabsafety.dk 

Tilsyn i 

brancher 

med høj risiko 

for nedslidning 

Arbejdstilsynet er, på baggrund 

af velfærdsaftalen 

fra juni 2006, i gang med 

særlige tilsyn i de brancher, 

hvor der er høj risiko for 

at blive slidt ned. Siden 1. 

oktober har virksomheder 

i ”Hotel- og restaurationsbranchen” 

samt ”Hjemmepleje 

og døgninstitutioner 

for voksne” modtaget særlige 

tilsyn, der er fokuseret 

på to arbejdsmiljøproblemer: 

Ergonomi og psykisk 

arbejdsmiljø. 

Både ”Hotel- og restaurationsbranchen” 

og ”Hjemmepleje 

og døgninstitutioner 

for voksne” har inden 

for de seneste et-to år haft 

besøg af Arbejdstilsynet. 

Men nu kommer tilsynet 

igen, fordi medarbejderne 

i netop disse brancher har 

særlig risiko for at blive slidt 

ned. For begge brancher 

gælder fx, at risikoen for 

at gå på førtidspension er 

næsten dobbelt så stor som 

gennemsnittet, og at ca. 

otte ud af ti går på efterløn. 

Det er primært virksomheder 

med mere end 50 

ansatte, som får besøg af 

Arbejdstilsynet. 

Klemliste 

Bumpers 

Trœdemåtte 


39

Risikoen for alvorlige arbejdsulykker 

skal frem i lyset 

Alt for mange kommer til skade, mens de udfører deres 

 

 

En klat olie, defekt værktøj 

eller nogle jernrester, der 

ligger og fl yder kan føre til 

alvorlige ulykker. 

Ny guide 

til APV 

Læs mere på hjemmesiden 

www.apvguiden.dk, hvor 

man blandt andet kan 

hente inspiration fra 

andre virksomheder til 

at få endnu mere ud af at 

lave en APV. 

Ulykkeskurven har taget et 

uheldigt sving opad gennem 

de seneste år. Tidligere tiders 

fokus på arbejdsulykker har 

i dag fl yttet sig til stress, 

som mange heldigvis har 

fået øjnene op for – og som 

efterhånden opfattes som 

folkesygdom nr. 1. Men det 

er uheldigt, at det står sløjt 

til med fokus på risikoen for 

alvorlige ulykker og dødsfald 

på de danske arbejdspladser. 

Mange ulykker kunne 

nemlig have været undgået, 

hvis potentielle ulykker på 

forhånd havde været identifi 

ceret - og hvis forebyggelse 

af disse ulykker havde været 

forankret i virksomhedens 

daglige rutine. 


Det mener Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd, 

som nu sætter fornyet fokus 

på, hvordan virksomhedens 

ledere og medarbejdere i fællesskab 

kan forebygge ulykker 

på arbejdspladsen via de 

lovpligtige arbejdspladsvurderinger. 

En landsdækkende 

oplysningskampagne og 

hjemmesiden apvguiden. 

dk guider fra fredag den 

19. oktober både små og 

store virksomheder i at gøre 

arbejdspladsen til et sikkert 

sted at færdes. 

Harmløse men farlige 

De fl este forbinder ulykker 

med farlige maskiner, store 

højder og trucks. Men den 

ubekvemme sandhed er, at 

selv tilsyneladende harmløse 

omstændigheder i et 

uopmærksomt øjeblik kan 

føre til forstuvede, brækkede 

eller mistede lemmer, 

lange sygemeldinger, varige 

mén og i yderste konsekvens 

dødsfald. 

Arbejdstilsynets nyeste tal 

viser, at der sidste år blev anmeldt 

48.774 arbejdsulykker. 

Det er tre procent fl ere end 

i 2005, og det er tredje år i 

træk, at antallet af anmeldte 

arbejdsulykker er steget. 62 

ulykker endte med dødsfald 

og 5.789 kom så alvorligt til 

skade, at det medførte amputation, 

knoglebrud eller 

skader på omfattende dele af 

kroppen. 

Fra industri- 

til videnssamfund 

Det stigende antal arbejds- 

Om Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd er det forum, hvor 

industriens parter samarbejder om at fremme og udvikle 

gode arbejdsforhold i industriens virksomheder. Hovedopgaven 

er at formidle viden om arbejdsmiljø 

og holdningspåvirke ejere, ledere og medarbejdere 

i industriens virksomheder. 

ulykker skyldes ifølge 

Jørgen Bernbom, Forbundssekretær 

i Dansk Metal, 

blandt andet, at stress og 

andre problemer med det 

psykiske arbejdsmiljø, som 

erhvervslivet heldigvis 

har fået øjnene op for, har 

skubbet risikoen for fysiske 

arbejdsulykker baggrunden. 

– Vi må ikke glemme, at 

trods forandringen fra 

industrisamfund til videnssamfund, 

er masser af 

mennesker hver dag beskæftiget 

med fysisk arbejde 

Om omfanget 

af arbejdsulykker 

i industrien. Vi kan som 

samfund ikke leve med, at 

en stor gruppe beskæftigede 

har en ulykke hængende 

over hovedet, fordi de passer 

deres arbejde. Derfor håber 

vi med oplysningskampagnen 

at få belyst, hvor vigtigt 

det er at fastholde fokus 

på arbejdsulykker. Og hvor 

vigtigt det er, at virksomhedernes 

ledelse og medarbejdere 

i fællesskab får sat 

ord på risikoen for arbejdsulykker 

– ord som selvfølgelig 

skal følges op med en 

Arbejdstilsynets nyeste tal viser, at der i 2006 blev anmeldt 

48.774 arbejdsulykker. Det er 3 procent fl ere end 

i 2005, og det er tredje år i træk, at antallet af anmeldte 

arbejdsulykker er steget. 62 af ulykkerne endte med 

dødsfald og 5.789 ulykker – svarende til hver ottende 

ulykke - var så alvorlige, at de medførte amputation, 

knoglebrud eller skader på omfattende dele af kroppen. 

Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2006 

over anmeldte arbejdsulykker 2001-2006

forebyggende indsats, siger 

Jørgen Bernbom. 

Det sker ikke for mig 

Mange ulykker sker på 

grund af rod og uorden, 

glemsomhed, tilsidesættelse 

af regler, manglende rutine 

eller manglende oplæring. 

Derfor er det vigtigt for enhver 

arbejdsplads at opbygge 

en kultur, hvor dialog om 

risikoen for ulykker er en 

naturlig del af dagligdagen. 

– Ulykker opstår, når man 

mindst venter det, og det er 

selvfølgelig ikke et rart samtaleemne. 

Det er lettere at 

tænke, at ’det sker ikke for 

mig’ eller ’ulykker sker ved 

et tilfælde – det kan jeg alligevel 

ikke gøre noget ved.’ 

På nogle arbejdspladser er 

der måske samtidig lidt af 

en macho-kultur, hvor det 

er tabu at tale om at komme 

til skade. Men når ulykken 

først er sket, er det for sent. 

En arbejdspladsvurdering 

kan være med til at forebygge 

arbejdsulykker, fordi 

den får involveret alle i 

virksomheden i at gøre arbejdspladsen 

sikker. Og det 

motiverer samtidigt den enkelte 

medarbejder til at tage 

et ansvar for at beskytte sig 

selv og kollegerne, understreger 

Jesper Madsen, 

chefkonsulent i Dansk 

Industri. 

Hverken medarbejdere 

eller ledelse behøver være 

arbejdsmiljøeksperter for 

at forebygge ulykker. En 

arbejdspladsvurdering er 

drevet af medarbejdernes 

erfaringer og viden, og er 

hverken dyr eller specielt 

tidskrævende at få på plads. 

Stress forværres 

af Lean-systemet 

 

 

Hvis det psykiske arbejdsmiljø 

er dårligt, hjælper det 

ikke at ændre organiseringen 

af arbejdet via effektiviseringssystemet 

Lean eller 

lignende systemer. Medarbejderne 

vil blot blive endnu 

mere stressede, hedder 

det i en artikel i Fagbladet, 

som refererer erhvervspsykolog 

Eva Hultengren for 

budskabet. 

Hun fremsatte synspunktet 

på 3F’s årsmøde i jern- og 

metalindustrien, hvor hun 

fortsatte: 

– Lean kan give mere stress 

til de stressede. Og hvis folk 

er stressede, er de slet ikke 

i stand til at gennemføre en 

organisationsændring som 

Lean. Man bliver dårligere 

til at arbejde under tidspres, 

mister koncentrationen og 

 

Den Stille Epidemi – om mobning på 

arbejdspladsen. 

Det er titlen på en helt ny videns- og 

idebog, udgivet af Socialt Udviklingscenter 

SUS. En antologi om årsager, identi- 

overblikket og kvaliteten af 

ens arbejde falder generelt, 

sagde hun. 

Helbredstruende 

Flere af de cirka 130 tillidsfolk 

bemærkede, at stress 

ikke er noget, man har snakket 

om i sværindustrien. 

Men det er ved at ændre sig 

– ikke mindst på grund af 

presset fra globaliseringen. 

– Psykisk arbejdsmiljø var 

noget, man snakkede om 

de steder, man ikke kunne 

komme ordentligt til skade. 

Men stress er dybt alvorligt 

og kan være helbredstruende 

både fysisk og psykisk, 

sagde hun. 

Eva Hultengren understregede, 

at der er forskel 

på at have sved på panden 

ind i mellem og egentlig 

fi cering, forebyggelse og håndtering af 

mobning på arbejdspladserne. Skribenter 

er blandt andre erhvervspsykolog Eva 

Gemzøe Mikkelsen og cand. pæd. og konfl 

iktvejleder Nethe Plenge, chefkonsulent 

Dorthe Perlt m.fl . 

RÅDGIVNING · KEMI 

ARBEJDSPLADSVURDERING 

helbredstruende stress. Men 

antallet af anmeldelser, som 

følge af psykiske, arbejdsbetingede 

lidelser, blev 

tredoblet fra 2001 til 2005, 

mens det samlede antal af 

anmeldelser stagnerede. 

Forandringer stresser 

Årsagerne kan være mange, 

men en af de afgørende 

faktorer i disse år er uvidenhed 

om arbejdssituationen. 

For eksempel viser en norsk 

undersøgelse, at blodtrykket 

hos medarbejderne steg i en 

periode, hvor der var risiko 

for, at arbejdspladsen skulle 

lukke. 

Derfor er det altafgørende, 

at medarbejderne inddrages 

fra dag ét, når der er planer 

om store forandringer – 

for eksempel overgang til 

Lean, mener Peter Dragsbæk, 

der er konsulent i COindustri. 

– Samarbejdsudvalget skal 

inddrages, inden det sættes 

i gang. Man skal lytte til 

medarbejderne, og det kan 

faktisk også betale sig. Produktiviteten 

er større, når 

det psykiske arbejdsmiljø er 

i orden, sagde han. 

Ohrt Arbejdsmiljø 

Dyrehaven 16 · 7080 Børkop · tlf. 24 66 05 18 · info@oam.dk · www.oam.dk 


41

15 arbejdskader 

hver dag året rundt 

Hver dag året rundt kommer 

15 mennesker til skade på 

jobbet – typisk ved faldulykker, 

hvor de brækker ryggen, 

benet eller skulderen. Og det 

antal er steget med tre om 

dagen på bare fem år, skriver 

Politiken med henvisning til 

tal fra Arbejdstilsynet. 

Masser af 

alvorlige ulykker 

To af de 15 ulykker er alvorlige 

som f.eks. åbent kraniebrud eller 

amputation af legemsdele, 

for eksempel hvor fingrene 

skæres af i en rundsav. 

De seneste fire år har farlige 

ulykker på byggepladserne 

kostet 45 mennesker livet, til 

Det var det vanlige billede, 

der mødte Arbejdstilsynets 

tilsynsførende, da der i 

slutningen af november blev 

gennemført endnu en aktion 

mod livsfarlige sikkerhedsforhold 

og dårligt arbejdsmiljø 

på byggepladserne. 

Tagarbejde uden faldsikring. 

Mangelfulde stilladser. 

Livsfarlig brug af personlifte. 

Klassiske og alvorlige fejl, der, 

når uheldet er ude, kan koste 

arbejderne på byggepladsen 

liv eller førlighed. 

– Vi undrer os over, at 

virksomhederne i bygge- og 

anlægsbranchen har så svært 

ved at lære af deres erfaringer, 

siger kontorchef Sonja Ploug 

Jensen, Arbejdstilsynet. 

– Selv hos de største entreprenører 

oplever vi igen 


Trods gentagne kampagner er byggepladserne fortsat blandt de arbejdspladser, 

hvor risikoen for at komme til skade er stor. Arkivfoto. 

trods for storstilede indsatser, 

der skal øge opmærksomheden 

på sikkerheden. 

og igen, at det vi fortæller 

dem den ene dag, har de 

glemt den næste. Det koster 

virksomhederne dyrt i bøder 

og tabt arbejdstid, når vi må 

stoppe arbejdet på en byggeplads. 

Men det værste er 

selvfølgelig den risiko, som 

virksomhederne udsætter 

deres medarbejdere for. 

135 strakspåbud og forbud 

Ved aktionen besøgte Arbejdstilsynet 

190 byggepladser over 

hele landet. Under besøgene 

blev der givet 135 strakspåbud 

eller forbud, som betyder, at 

arbejdet på byggepladserne 

blev stoppet, indtil forholdene 

er i orden. Flere af disse sager 

skal nu overvejes nærmere for 

at afgøre, om der skal indstilles 

til retslige tiltaler. 

Kun toppen af isbjerget 

Statistikkerne er endog 

ufuldstændige, fortæller 

– Vi kan ikke spore nogen 

nævneværdig bedring i 

situationen, fastslår Sonja 

Ploug Jensen. 

– Det hører dog med, at 

billedet er ganske varieret. 

På en del byggepladser er 

forholdene faktisk i orden, 

men der er stadig mange 

steder, hvor det halter. Så det 

handler først og fremmest 

om, at arbejdsgiverne især 

og branchen generelt må 

fastholde fokus på området, 

for der skal rettes op. Og Arbejdstilsynet 

slipper i hvert 

fald ikke området af syne. 

Støj 

Ved aktionen var støj på 

byggepladsen også i fokus. 

Også her har Arbejdstilsynet 

reageret med påbud om at 

Johnny Dyreborg, der er 

forsker ph.d. på Det Nationale 

Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø (NFA). 

I Danmark er der ganske vist 

pligt for arbejdsgiverne til 

at anmelde arbejdsulykker, 

men der er ingen økonomisk 

fordel forbundet med 

pligten. 

I f.eks. Tyskland, Italien, 

Spanien og Finland er der 

forsikringssystemer, hvor 

arbejdsgiveren har en økonomisk 

fordel af at anmelde 

arbejdsulykkerne. Det giver 

dem et næsten fuldstændigt 

billede af problemets 

omfang. 

Ifølge Johnny Dyreborg udgør 

Arbejdstilsynets tal kun 

lidt under halvdelen af alle 

arbejdsulykker. 

– Man skal som minimum 

gange tallene med to, siger 

han til Politiken. 

Fortsat store sikkerhedsproblemer 

i byggebranchen 

bringe forholdene i orden 

straks. Det har fx været ved 

manglende brug af høreværn. 

– Vi skal kigge nærmere 

på tallene, men antallet af 

reaktioner på støjområdet 

har ikke samme omfang 

som indenfor nedstyrtningsfare 

osv., siger Sonja Ploug 

Jensen. 

– Men heller ikke her må 

branchen slække på opmærksomheden. 

Branchen 

er nødt til løbende at vurdere, 

om forebyggelsen og 

beskyttelsen af arbejderne 

mod støj er optimal, påpeger 

hun. 

Arbejdstilsynet varsler nye 

aktioner på byggepladserne 

også i de kommende år.

Röksugen - en sikker rygepolitik 

Rent rygebord redder rygerne! 

Rygebordet er uden tvivl Danmarks mest 

fleksible rygeløsning. Den er netop ikke 

designet som et lukket rum, 

men som en helt åben løsning, 

der opfanger al tobaksrøgen 

inden den spredes i lokalet. Selve 

teknikken er skjult bag et rundt og 

cylinderformet hylster. SmokeStation 

Rygebordet kan let flyttes, hvis kunden 

ønsker rygeløsningen flyttet til den anden 

ende af lokalet. 

Der er plads til 6 rygende personer ad 

gangen, men alligevel optager den 

væsentlig mindre plads end de 

traditionelle rygekabiner 

På trods af at Rygebordet er uhyre 

effektiv, og renser 350 m 3 pr. time, er 

lydniveauet særdeles behersket. Med et 

lydniveau på

NU KAN VI ”FITTE” DINE SIKKERHEDSSKO! 

For stor sko 

For lille sko 

Perfekt sko 

Inden for nogle sportsgrene kan man få tilpasset sit udstyr, så man 

kan yde det optimale. Ideen er startet i udlandet, hvor de kalder 

- 

 

 

 

 

 

 

® 

VARIO 

op til 57 kg op til 79 kg op til 91 kg over 91 kg 

 

 

 

virksomheder, hvor man nemt og hurtigt kan måle sig frem til den

Sikkerheds lederen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?