12.07.2015 Views

Dokument1 (Page 1)

Dokument1 (Page 1)

Dokument1 (Page 1)

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SikkerhedslederenMedlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark · SSID · Kongsvang Allé 25, 8000 Århus CArbejdsulykker kan undgås!• West Pharmaceutical Services i Horsens har gjort det• Konference om arbejdsulykker bekræftede det• På www.arbejdsulykker.dk kan du hente 30 metodertil forebyggelse af ulykkerNr. 4 2000


SIKKERHEDSLEDERENBESTYRELSEN:FORMAND: Miljøkonsulent Erik Laursen Tlf. 66 66 21 30TELE DANMARK A/S Fax 66 66 35 10NÆSTFORMAND: Afdelingsmaskinmester Per Olsen Tlf. 87 38 52 02FDB’s DISTRIBUTIONSAFD. Fax 87 38 52 08KASSERER: Centerleder Poul M. Schmidt Tlf. 87 33 11 00BST ÅRHUS Fax 87 33 11 11SEKRETÆR: Direktør Jens Jørgensen Tlf. 75 91 01 99ENTREPRENØRERNES BST Fax 75 91 32 50BESTYRELSES- Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk Tlf. 43 86 34 40MEDLEM: FDB PERSONALE, UDVIKLING & ADM. Fax 43 86 31 13OMRÅDEFORMÆND:JYLLAND NORD: BST-leder Lone Justesen Tlf. 89 40 39 75ÅRHUS KOMMUNE’s BST Fax 89 40 39 90JYLLAND SYD: Sikkerhedsleder Kay Vibeke Johnsen Tlf. 76 20 37 77H. HOFFMANN & SØNNER A/S Fax 76 20 37 76FYN: Miljøchef Per Bech Tlf. 63 31 31 68Koppers Denmark A/S Fax 63 31 32 00SJÆLLAND: Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk Tlf. 43 86 34 40FDB PERSONALE, UDVIKLING & ADM. Fax 43 86 31 13KØBENHAVN: Sektionsleder Ole Vendelbo Tlf. 45 25 13 02DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITETBLADREDAKTION:INDHOLDNyt fra bestyrelsen . . .3Rent metal 2000 . . .4-5Tredive metoderskal forebyggearbejdsulykker . . . .6-7Lars’ klumme . . . . . .8-9Landet rundt . . . .10-11Temadag på Byggecentrum. . . . . . . . . . . . .13Virksomhedsportræt:West PharmaceuticalServices, Horsens .14-16Områdenyt . . . . .18-19Aktivitetskalender . .19ANSVARSH.: Miljøkonsulent Erik Laursen Tlf. 66 66 21 30TELE DANMARK A/S Fax 66 66 35 10REDAKTØR: Virksomhedskons. Mogens Ladegaard Tlf. 75 85 37 47Vesterbakken 14, Grejs, 7100 Vejle Fax 75 85 37 32JOURNALIST: Arbejdsmiljøinspektør Lars Nielsen Tlf. 99 24 11 11HÆRENS MATERIELKOMMANDO Fax 99 24 11 19SEKRETARIAT:Sekretær Jette Vinther Tlf. 86 11 04 11SSID’s sekretariat Fax 86 11 30 97Kongsvang Allé 258000 Århus CE-mail: sekretariatet@ssid.dkwww.ssid.dkNæste nummer af SIKKERHEDSLEDEREN marts 2001.Materiale, der ønskes optaget i bladet, skal være aftalt med Mogens Ladegaardsenest den 20. februar 2001 (gerne før). Redaktionen påtager sig ikke ansvaret formateriale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under indsenderensnavn og gør samtidig opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykkerSSID’s holdning.Annoncer skal være aftalt med Idé Illustration inden 1. marts 2001.SIKKERHEDSLEDEREN er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 500 medlemmerblandt sikkerheds-, miljø- og BST-ledere samt til Arbejdstilsynet og fagligeorganisationer i Danmark.Layout:Tryk:Idé Illustration, tlf. 75 85 37 47 . E-mail: ladegaard@mail.dkLH grafisk, Tørring, tlf. 75 80 21 77 . E-mail: thorkil@lh-grafisk.dk2


SIKKERHEDSLEDERENNyt fra bestyrelsenSeminar og samarbejdeUdviklingsseminarets deltagere var enige om, at det villevære en god måde et profilere SSID på, og opfordrede alleinteresserede sikkerhedsledere til, at tage kontakt med bestyrelsen,hvis de har en god ide til et projekt.Seminar 2000Den 27. til 29. oktober afholdt SSID et udviklingsseminar forbestyrelse, områdeformænd og -repræsentanter.Seminarets formål var en åben og konstruktiv dialog mellemdeltagerne om SSID’s arbejde og fremtidig opgaver.De deltagende områdeformænd orienterede om områdernesaktiviteter i 2000, og det var tilfredshed med aktivitetsniveauetog det antal medlemmer der møder til områdernesmøder. Der var en holdning blandt områderne om, at de vilsamarbejde om større arrangementer for at nå ud til en brederekreds.Bestyrelsen var enig om, at områdernes arbejde er det bærendeelement i SSID, og at det lokale arbejde betyder mestfor medlemmerne.ØkonomiI forbindelse med en orientering om SSID’s økonomi blev detendvidere diskuteret at binde en del af SSID’s kapital i f.eks.obligationer, for at opnå en bedre rente.Bestyrelsen ønskede at høre deltagernes holdning til dennedisposition. Der var bred enighed om, at det var en godmåde at sikre sammenslutningens økonomi på, således at dervar et sikkerhedsnet, hvis et større arrangement skulle gåskævt.Øvrige emnerErik LaursenFormand, SSIDDer blev også debatteret emner som: Bladet SIKKERHEDS-LEDEREN, samarbejde med Dansk Industri (DI) om Erfa-grupper,og et andet samarbejdesprojekt om en kortlægning afbrugen- og erfaringerne med arbejdsmiljøledelsessystemer idanske virksomheder.NB: Det første møde i det nye Netværk mellem Sikkerhedslederei Industrien blev afholdt den 21. november på Fyn.Hos Danisco Sugar A/S i Assens så- og hørte vi om deres”snublestensprojekt” til forebyggelse af arbejdsulykker, ogpå DI’s kursusejendom i Gl. Vindinge drøftede de 38 sikkerhedsledereog DI det fremtidige samarbejde.Næste møde afholdes den 22. februar 2001 hos Grundfos A/Si Bjerringbro. Temaerne på erfa-mødet bliver certificeret miljø-og arbejdsmiljøledelse samt arbejdsmiljøregnskaber ogmulighederne for benchmarking af arbejdsmiljødata. LEGOog Grundfos vil fremlægge deres erfaringer til debat. Nærmereoplysninger og tilmelding hos Jesper Madsen, DI, tlf. 3377 33 77.ArbejdsmiljøledelseDet andet projekt omhandler en spørgeskemaundersøgelsefor at klarlægge omfanget og erfaringerne med arbejdsmiljøledelsessystemeri danske virksomheder. Samarbejdspartnerneer Ingeniørenes blad Ingeniøren og BVQI samt Institutfor opinionsundersøgelse og SSID.Vi vil kunne få oplysninger fra vore medlemsvirksomhederom hvilken retning arbejdsmiljøarbejdet vil udvikle sig ifremtiden. Projektet er sat i gang, og Lise Heimark fraKøbenhavns Vandforsyning, tlf. 33 15 76 82, har påtaget sigat være kontaktperson på projektet.Udviklingsseminaret var til stor inspiration for bestyrelsen,og vi siger tak til ale deltagerne.Medens vi har beskæftiget os med vort arbejde, er det lige såstille gået hen og blevet jul. Det sker hvert år, men alligevelsynes jeg, at året er gået med stor hast.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle medlemmerog deres familie en rigtig God Jul og et Godt Nytår!Med venlig hilsenErik LaursenDer blev også tid til at debattere mulige ændringer i vedtægterne.Det vil bestyrelsen arbejde videre med og præsenterei næste nr. af SIKKERHEDSLEDEREN som oplæg til Generalforsamlingen2001. Det er ikke store og gennemgribendeforslag, men mere tilpasninger til dagens tilstand.Samarbejdet med DIJeg kan kort beskrive det nævnte samarbejde med DI.Det har sit udspring i et ønske fra DIs miljøafdeling om, at fåskabt et netværk (Erfa-grupper) af sikkerhedsledere, hvorarbejdsmiljøproblemer kan diskuteres og konkret udmøntestil projekter.3


SIKKERHEDSLEDERENRent metal 2000Væsentlige problemer ito ud af tre virksomheder i jernogmetalvareindustrienSamtidigt kunne man gøre op, at 41 pct. af virksomhedernehavde så dårligt et arbejdsmiljø, at de blev placeret som enniveau 3-virksomhed, hvilket er markant højere end gennemsnittetfor de 2.108 virksomheder, der i 1999 fik Tilpassettilsyn. Her blev 28 pct. af virksomhederne placeret i niveau 3,46 pct. niveau 2 og 25 pct. i niveau 1.2000 virksomheder med tilsammen over 52.000 medarbejderevar udgangspunktet for Arbejdstilsynets største indsat iår, nemlig ”Rent metal 2000”.Baggrunden for indsatsen er de godt 2.000 arbejdsulykker,der i perioden 1993-98 blev anmeldt fra jern- og metalvareindustriensamtidigt med, at svejsere og smede er på listenover de ti farligste job, ligesom det er velkendt, at der i branchenfortsat arbejdes med organiske opløsningsmidler, og atde ansatte udsættes for tungmetaller i blandt andet svejserøg.Tilpasset tilsyn skulle bestå sin prøveDe mange tilsyn er blevet gennemført efter den nye tilsynsmetode,hvor der sluttes med at placere den enkelte virksomhedsom en niveau 1-, 2- eller 3-virksomhed.- Det giver os mulighed for fremover at koncentrere kræfterneom de virksomheder, der har det dårligste arbejdsmiljø,sagde Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen ved starten påindsatsen.Arbejdstilsynet meldte ligeledes klart ud, at man ville kontrollere,om virksomhederne var kommet godt i gang medderes APV med henblik på en samlet vurdering af arbejdsmiljøetog en afsluttende handlingsplan til forbedringer.Hvordan står det til i jernogmetalvarebranchen?Ja, efter at 800 virksomheder med tilsammen 60 pct. af deansatte var besøgt, havde Arbejdstilsynet udstedt 6 forbud,afgivet 1.100 påbud, udfærdiget 700 rapporter om væsentligeproblemer samt givet 1.100 vejledninger.Det svarer til, at der på to ud af tre virksomheder i jern- ogmetalvareindustrien er afgivet påbud eller skrevet rapporterom væsentlige problemer.Hvor er de væsentlige problemer?SIKKERHEDSLEDEREN har talt med Jørgen Ladefoged og FinnLykke fra Arbejdstilsynet i Vejle, som er ved at være til vejsende med de godt 120 jern- metalvarevirksomheder i Vejleamt, hvor det glædeligvis har vist at være flere niveau-1-virksomhederend i resten af landet.- Det er mit indtryk, at virksomhederne på forhånd har fåetgod hjælp fra deres brancheorganisationer og BST. Desudenkan vi også mærke, at organisationerne i IndustriensBranchearbejdsmiljøråd har været med i kampagnen og hargivet god rådgivning til virksomhederne.- Jeg vil dog gerne pointere, at den elementære maskinbeskyttelsefortsat ikke lever op til kravene på flere virksomheder.Det drejer sig om afskærmninger og andre foranstaltninger,der skal hindre ulykker, og det drejer sig om lettilgængeligeog letforståelige brugsanvisninger for både operatørenog reparatøren på maskinen.- Maskiner leveret efter 1. januar skal desuden leve op tilMaskindirektivets krav, som det er udmøntet i bekendtgørelsenom indretning af tekniske hjælpemidler.- Desuden vil jeg sige, at man i branchen skal se meget merepå de ofte fastlåste arbejdsstillinger, som især svejserne ofteudsættes for. Her kunne man i højere grad gøre brug af indstilligesvejseborde, så svejseren kunne finde en fornuftigarbejdsstilling, slutter Jørgen Ladefoged.Udsugning og rumventilation i fokusIkke overraskende har udsugningen fra svejsearbejdspladserne(procesventilationen) og det generelle luftskifte i hallerneværet i fokus ved besøgene:- Vi har taget udgangspunkt i Arbejdsmiljøvejviser nr. 5 forJern- og metalvareindustri samt i reglerne for ventilation påfaste arbejdssteder (At-meddelelse nr. 1.018), siger Finn Lykke.- Der har også været fokus på svejsning i rustfrit stål og denye regler om uddannelse af svejsere, der udfører dettearbejde med den velkendte risiko for påvirkning af bl.a. desundhedsskadelige crom-nikkel forbindelser.- Det kan være svært effektivt at fjerne fx røg og ozon fra demoderne svejseprocesser, men det skal gøres, hvis ikke helehallen skal rumventileres. Til syvende og sidst kan det værenødvendigt at tilføre frisk luft til svejserens skærm.- Vi har i flere tilfælde måttet give påbud om undersøgelser/målingertil dokumentation af, om afsugningen og/ellerluftskiftet i lokalet er i orden. Som udgangspunkt skal de skadeligestoffer (svejserøgen) fjernes på udviklingsstedet, ogluften skal skiftes 3 gange i timen i lokaler, hvortil der ”siver”svejserøg eller andre sundhedsskadelige stoffer og materialer,oplyser Finn Lykke.4


SIKKERHEDSLEDERENRent metal 2000Støjniveauet skal ned- Desværre måtte vi også konstatere, at der fortsat ved mangearbejdsprocesser er for højt et støjniveau, og at for mangelokaler har for dårlige akustiske forhold på grund af hårdevægge, lofter og gulve.- Det enkelte værksted og den enkelte person, der arbejderpå værkstedet, kan gøre meget mere for at nedbringe støjenved valg af den mindst støjende metode eller det mindststøjende værktøj, ved beklædning eller ophæng af støjabsorberendematerialer og ved fx at lægge blygummi omkringdet emne, der skal slibes på. En sækfuld sand ind i en beholderer fortsat meget effektivt.- Hvis ikke man kan få støjniveauet under 80 dB(A), skal derudleveres høreværn til de ansatte, som under alle omstændighederskal bruge dem ved 85 dB(A), slutter Finn Lykke.Vejledende arbejdsmiljøeftersyn fra BSTMiljøtekniker Adrian Siegenthaler fra Jern- og MetalvarebranchensBST har været med til at rådgive mange jern- ogmetalvirksomheder om deres arbejdsmiljø, herunder de forhold,der bliver fokuseret på i forbindelse med Tilpasset tilsyn:- Vi tilbyder et vejledende arbejdsmiljøeftersyn, hvor vi sammenmed virksomhedens ledelse og sikkerhedsorganisationenvurderer, dels om egenindsatsen lever op til kravene, ogdels om arbejdsmiljøet ude i virksomheden er i orden, udtalerAdrian Siegenthaler til SIKKERHEDSLEDEREN.- Arbejdsmiljøeftersynet munder ud i en rapport, hvor vikommer med forslag til løsninger i en prioriteret rækkefølge,så virksomheden kan se, hvad der bør laves her og nu, hvadder bør lægges ind i planlægningen, og hvad der eventueltkan vente til det tidspunkt, hvor virksomheden har både tidog råd til en større investering, f.eks. i forbindelse med etnybyggeri.- 14 dage efter modtagelse af rapporten tilbyder vi virksomhedenet opfølgende besøg, hvor det kan aftales nærmereomkring de forskellige løsningsmodeller, herunder om BSTfortsat skal være med.- Vi rådgiver også vore medlemsvirksomheder omkring sådannoget som en arbejdsmiljøpolitik og handlingsplaner derudfra,slutter Adrian Siegenthaler.Brug de nærmeste samarbejdspartnerePå lignende vis står de lokale BST-centre til rådighed medrådgivning til virksomhederne omkring deres arbejdsmiljøforholdbåde før- og efter et tilpasset tilsyn.Branchearbejdsmiljørådene yder også vejledning til virksomhederneog går ind i kampagner og projekter, hvor det erpåkrævet.Og det er virksomhederne med deres sikkerhedsorganisationer,der ved, hvor skoen trykker.Mogens LadegaardTag sikkerhedsom en selvfølge ...Totalløsninger i:• Faldsikringsudstyr• Redningsudstyr• Rådgivning• Uddannelse• Sagkyndigt eftersynHSS-skinnesystem er en komplet stationær sikkerhedsløsning tilmontering ved nybygning, på eksisterende tage, siloer, rørbroer,platforme m.m.Ring for yderligere information på telefon 43 90 90 00.ResOHåndværkerbyen19A · 2670 GreveTlf. 43 90 90 00 · Fax 43 69 08 19E-mail: resq@get2net.dk5


SIKKERHEDSLEDERENArbejdsulykkerTredive metoder skal forebyggearbejdsulykkerDen første marts næste år tager Arbejdstilsynet ogIndustriens Branchearbejdsmiljøråd i fællesskab fat påen ny kampagne med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker.Af journalist Frank Jensen, arki*tekst- Der har længe været et stort behov ude på virksomhedernefor at få beskrevet nogle metoder til at forebygge arbejdsulykker.Derfor har vi udarbejdet en såkaldt forebyggelsespakke,der indeholder 30 gode metoder til, hvordan ulykkerpå arbejdspladsen kan undgås, fortæller Ulla Siggaard, arbejdsmiljøkonsulenti Dansk Industri.En slags værktøjskasseUlla Siggaard er med i den koordinationsgruppe,der siden 1999har arbejdet med at indsamle degode metoder til forebyggelse afarbejdsulykker. De bliver sendtrundt som informationsmaterialetil en lang række virksomheder tilmarts næste år. Det sker i forbindelsemed en kampagne, som Arbejdstilsynetog Industriens Branchearbejdsmiljørådsætter i værk.I januar indkaldte Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljørådforslag til forebyggelse af arbejdsulykker ioffentligt udbud.Frem til april blev der indsendt forslag fra BST, uddannelsesinstitutioner,konsulentfirmaer samt to store revisionsvirksomheder.Et enkelte forslag kom fra udlandet. Det var fra etteknisk universitet i Norge.I alt kom der godt 70 forslag til, hvordan man kan undgåulykker på arbejdspladsen. 30 af disse blev fundet særligt velegnedeog kunne indpasses under den økonomiske ramme.- Vi vil undgå, at det materiale, der udsendes til marts kommertil at ligge og samle støv eller ryger direkte i papirkurven.Derfor bliver der samlet en række fokusgrupper, der skaltage stilling til udformningen af informationsmaterialet ogideen bag kampagnen, siger Ulla Siggaard.I de kommende måneder vil sikkerhedsledere og - repræsentanter,arbejdsgivere og andre der beskæftiger sig professioneltmed arbejdsmiljø blive inviteret på kursus, for at stiftenærmere bekendtskab med de 30 metoder til forebyggelseaf arbejdsulykker. Kursusdeltagerne vil derefter kunne formidlemetoderne videre ude på arbejdspladser, hvor de færdestil daglig.- Det vil være godt, hvis man på den enkelte virksomhed kaninddrage medarbejderne aktivt i nogle af forebyggelsesmetoderne.For eksempel er der en metode der har fokus påorden og ryddelighed på arbejdspladsen. Den går ud på, atde ansatte sammen med ledelsen går rundt på virksomhedenog sætter et rødt flag op, hver gang de finder unødvendigeting. Eksempelvis er overflødige ledninger eller paller på enarbejdsplads ofte er skyld i faldulykker, fastslår Ulla Siggaard.Læs om metoderne på nettetForebyggelsespakken med de 30 metoder, blev første gangpræsenteret for offentligheden på en konference om arbejdsulykker,der fandt sted i Nyborg den 5.-6. december i år.Her blev resultaterne af en ny holdningsundersøgelse medfokus på barrierer og holdninger i forebyggelsesarbejdetogså offentliggjort.I forbindelse med en kampagne vil der blive sendt informationsmaterialeom forebyggelsesmetoderne til alle landetsvirksomheder.Det er allerede nu muligt at læse om metoderne på denhjemmeside som Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljørådhar oprettet.Hjemmesiden har adressen: www.arbejdsulykker.dk- Metoderne kan betragtes som en værktøjskasse, som virksomhedernekan benytte sig af alt efter behov. De er inddelti ti forskellige områder. Det er lige fra sikkerhedstræning afmedarbejderne til hvordan den enkelte virksomhed kanberegne den økonomiske gevinst ved en øget sikkerhed påarbejdspladsen, fortæller Ulla Siggard.Medarbejderne skal inddragesDer er lagt stor vægt på, at hver enkelt metode er beskrevetså kortfattet og pædagogisk, at både medarbejdere og lederepå en virksomhed kan læse og forstå dem. Beskrivelsernefylder hver især 20 sider, men det er endnu ikke besluttet,hvordan de skal præsenteres i en endelig udgave.6


SIKKERHEDSLEDERENBranchearbejdsmiljørådDe gode metoderMetoderne til forebyggelse af arbejdsulykker kaninddeles i ti områder. Seks af områdernehar fokus på medarbejderne, mens deandre er rettet mod ledelsen. Figurenviser, hvordan de enkelte områderoverlapper hinanden.Hvis ledelsen vil beskæftige sigmed sikkerhedspolitik, kandet være fornuftigt eksempelvisat inddrage metoderneom læring af ulykker,som er mere rettetmod medarbejderne.Som tidligere nævntkan virksomheder, sikkerhedsledereog andreinteresserede alleredenu gå ind på hjemmesidenwww.arbejdsulykker.dkog studere hver enkeltaf de tredive metoder.Tekster og skemaet kandownloades til eget brug,ligesom det selvfølgelig ermuligt at kontakte den institutioneller det firma, der harlagt metoderne ind på nettet.Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitikLæring af ulykkerSikkerhedstræningIntern dokumentationDen økonomiske gevinst ved sikkerhedSikkerhedskulturMedarb. involveringIdentifikation af risiciKrav til leverandørerBeredskabSpar penge på at forebygge arbejdsulykkerEn ny holdningsundersøgelse, der blev offentliggjort den 5.november 2000, viser stor enighed om, at virksomhedernesparer mange penge på at forebygge arbejdsulykker, og atforebyggelse af ulykker skal være en del af hverdagen påvirksomhederne.Undersøgelsen bygger på mere end 3.500 interviews afledere, medlemmer af sikkerhedsorganisationen og ansattepå danske virksomheder.Ifølge undersøgelsen mener 84% af arbejdsgiverne, at derkan spares penge på at forebygge arbejdsulykker.Undersøgelsen viser også, at 50% af arbejdsgiverne mener,at man skal kunne afskedige medarbejdere, der ikke overholdersikkerhedsreglerne. 35% af sikkerhedsrepræsentanterneer enige i dette udsagn.Det er bemærkelsesværdigt, at kun omkring 10% af deadspurgte opfatter arbejdsulykker som et problem påderes egen arbejdsplads, og at ca. 40% af både medarbejdereog arbejdsgivere er enige om, at det er vanskeligt atudføre arbejdet, hvis alle sikkerhedsregler skal overholdes.Holdningen er åbenbart fortsat, at arbejdsulykker ernoget, der rammer andre mennesker på andre arbejdspladser– ikke mig!Et markant flertal på 66% mener da også, at arbejdsulykkerikke kan undgås!!!Ifølge undersøgelsen er medarbejdere og ledelse enige om,at ulykker fortrinsvis sker på grund af:• mangel på omtanke og opmærksomhed i situationen,• rod og sjusk, tidspres og stress, træthed og• mangel på ansvar over for kollegaer.Undersøgelsen afslører altså, at det i høj grad er den menneskeligefaktor, der er afgørende for om der sker en ulykke– eller om det lykkes at forebygge den.Sikkerhed på arbejdspladsen er et holdningsspørgsmål, ogforebyggelse skal indarbejdes i virksomhedens kultur for atblive taget alvorligt.Redaktionen7


SIKKERHEDSLEDERENLars’ klummeGennemslagskraft for sikkerhedsledereproduktivitet, mindre sygefravær, og mindre omkostningertil rekruttering og oplæring af personel.Men det kræver, at han kan bevise sine påstande med solidefacts.Lars NielsenArbejdsmiljøinspektør,Hærens MaterielkommandoDa vi redigerede forrige nummer af ”Sikkerhedslederen”,nævnte Redaktøren, at mange sikkerhedsledere føler, demangler gennemslagskraft.Vi drøftede hvorfor og blev enige om, at gennemslagskraftafhænger af 3 ting. Uddannelse, netværk og status, samt atstatus er det vigtigste. Derfor handler denne klumme omsikkerhedslederens muligheder for at opnå en høj status ivirksomheden.Hvis man er sikkerhedsleder, vil man naturligvis gerne have,at virksomheden lytter til en og tager en med på råd, når derskal træffes vigtige beslutninger om sikkerhed og sundhed.Man vil også gerne have, at virksomheden lytter til en, nårman peger på vigtige arbejdsmiljøproblemer, og sørger for,at problemerne bliver løst hurtigt og effektivt.Derfor må sikkerhedslederen have en høj status. Det vil sige,at han må være en person, som andre gerne lytter til.Andres egeninteresse er nøglen tilgennemslagskraftHvorledes opnår han så det? Det opnår han ved at give råd,der fremmer modtagernes egne interesser. Derfor må hansætte sig ind i, hvilke interesser modtagerne har, og hvordanhan fremmer disse interesser ved at komme med forslag, dersamtidig gavner arbejdsmiljøet.Hvad er ledelsens interesse?Ledelsen i en privat virksomhed skal pleje ejernes interesse.D.v.s., de skal sørge for en høj og stabil værditilvækst i virksomheden.Ledelsen i en offentlig virksomhed har ikke behov for at præstereværditilvækst, men den skal som regel løse pålagte opgavermed et minimum af ressourcer .Derfor er alle ledelser interesserede i høj produktivitet oglave omkostninger.Mange sikkerhedsledere har derfor den opfattelse, at de kanfremme deres sag ved at argumentere med, at ulykker ogsundhedsskader koster mange penge.Men den slags tab er virksomhederne forsikret imod, så derer ikke meget at spare på den konto. Til gengæld kan virksomhederneikke forsikre sig imod, at dårligt arbejdsmiljøpåvirker medarbejdernes produktivitet, sygefravær ellerinteresse for at blive i virksomheden.Derfor er det sikkerhedslederens bedste kort, hvis han kanoverbevise ledelsen om, at det kan betale sig at forbedrearbejdsmiljøet, fordi pengene kommer igen i form af højereHvad er mellemledernes,arbejdsledernes og specialisternesinteresse?Ledelsen i en større virksomhed har en række mellemledereog arbejdsledere, der hjælper dem med at lede virksomheden.Herudover har de nogle specialister, der tager sig afvirksomhedens udviklingsopgaver.Disse mennesker råder over ressourcer til at løse deres ledelses-og udviklingsopgaver. Men dem vil de ikke bruge på arbejdsmiljøforbedringer,hvis det hæmmer løsningen af deresledelses- eller udviklingsopgaver. Og de vil heller ikke bedeom ressourcer til bedre arbejdsmiljø, hvis det ikke fremmerløsningen af disse opgaver.Derfor må sikkerhedslederen motivere mellemledere, arbejdsledereog specialister ved at dokumentere, at de kanløse deres opgaver bedre, billigere eller hurtigere, hvis desamtidig ofrer ressourcer på medarbejdernes arbejdsmiljø.Hvad er medarbejdernes interesse?Mange tror, at medarbejderne er meget optaget af deresarbejdsmiljø. Men de glemmer, at medarbejderne først ogfremmest er interesserede i at beholde deres job og gøre karriere.Hensynet til arbejdsmiljøet kommer i anden række, fordirisikoen for akutte arbejdsskader er lille, og fordi virkningerneaf nedslidning først viser sig på et sent tidspunkt iarbejdslivet.Derfor kan sikkerhedslederen ikke forvente, at medarbejdernevil lægge pres på ledelsen for at opnå et bedre arbejdsmiljø,medmindre forholdene er meget slemme, eller presseter led i en konflikt, der har helt andre årsager. Og i så tilfældekan han ikke bruge konflikten til ret meget, fordi hanskal være loyal over for ledelsen.Derfor må sikkerhedslederen først vinde ledelsens, mellemledernes,arbejdsledernes og specialisternes opbakning, hvishan vil gøre noget for at højne medarbejdernes arbejdsmiljøindsats.Hvilke ressourcer rådersikkerhedslederen over?Hvis sikkerhedslederen skal kunne dokumentere, at det kanbetale sig at investere i et bedre arbejdsmiljø, må han haveadgang til interne informationer om produktivitet, sygefravær,personalerekrutteringsomkostninger o.s.vDem kan han ikke få af sikkerhedsgrupperne, fordi de ikkehar adgang til den slags oplysninger. Han kan heller ikke fådem fra sikkerhedsudvalget, medmindre formanden har adgangtil den slags oplysninger.Derimod kan han få dem fra virksomhedens økonomi- ogpersonalefunktioner, og derfor må han argumentere for, atdet er i virksomhedens interesse, at han får adgang til denslags fortrolige oplysninger.8


SIKKERHEDSLEDERENLars’ klummeHvilke færdigheder skalsikkerhedslederen have?Men det kræver, at han kan dokumentere, at han er i standtil at håndtere den slags oplysninger.Derfor er det ikke nok, at sikkerhedslederen har en arbejdsmiljøuddannelseeller er dygtig til at kortlægge virksomhedensarbejdsmiljøproblemer.Skal han have gennemslagskraft, må han skaffe sig en driftøkonomiskindsigt, så han kan argumentere sagligt og veldokumenteretfor, at det kan betale sig at investere i et godtarbejdsmiljø.Er arbejdsmiljø en god forretning?Men kan han så det? Kan sikkerhedslederen bevise, at arbejdsmiljøer en god forretning for arbejdsgiverne? Eller vildet i virkeligheden vise sig, at det er en skidt forretning, oghvad skal han så gøre?Svaret er, at sådan skal man slet ikke tænke. I stedet skal sikkerhedslederentænke således, at ved en hver investering erder nogle udgifter og nogle indtægter. Indtægterne er somfør nævnt højere produktivitet, mindre sygefravær, og mindreomkostninger til rekruttering og oplæring af personel.Udgifterne afhænger af, hvad virksomheden må investere,for at opnå disse fordele, og hvad det koster i øgede driftsudgifter.Det vil sige, at sikkerhedslederen skal begynde med at se på,hvad virksomheden kan tjene ved at forbedre arbejdsmiljøetog sørge for, at de hermed forbundne udgifter må holde siginden for denne ramme. Sikkerhedslederen skal altså værekreativ og omkostningsbevidst, når han udvikler løsninger påvirksomhedens arbejdsmiljøproblemer, så han holder udgifterneinden for rammen. Samtidig skal han være omhyggeligmed at få alle indtægter med, når han udregner rammen.Er du medspiller eller modspiller?Så skal sikkerhedslederen nok få gennemslagskraft og status.Men hvis han tror, at han bare kan kræve ind med henvisningtil etik og moral uden at tænke på virksomhedens økonomi,så kommer han ingen vegne. Gennemslagskraft og status erikke noget, man får forærende, det er noget, man skal gøresig fortjent til.Eller for at skære det ud i pap. Alt for mange sikkerhedslederearbejder alene for at gavne deres eget område udenat tænke på helhedens interesser. Og derfor opfatter virksomhedendem ikke som medspillere men som modspillere.Skal de have ændret den situation, må de indse, at det ikkeer virksomheden, der skal ændre sig, men dem, der skal til atopfatte deres job på en anden måde. Ellers når de ingen vegne.Men lov skal holdesBetyder det så, at man som sikkerhedsleder skal se igennemfingre med ulovlige forhold, hvis det er en snavs forretningfor virksomheden at løse problemerne ? Nej , det skal manikke, for så mister man en hver form for respekt og tillid ogbliver automatisk en person, ingen regner med. Men detbetyder, at selv om der er tale om lovkrav, så skal man fortsattænke sig om, så problemerne løses både billigt og forsvarligt.Det skylder man sin virksomhed.Den rigtige handske til jobbet ...Professionelle handskebrugere ved hvor vigtigtdet er at bruge den rigtige handske til jobbet.Prøv f.eks.Marigold Firebladetil beskyttelse mod skarpe genstande◗ Skærebeskyttelse op til kat. 4 (EN388)◗ Beskyttelse mod varme op til kat. 4 (EN407)◗ Produceret af 100% Kevlar ® fibre Du Pont◗ Stort udvalg af handsketyper og størrelser◗ Leveres også med ærmer til beskyttelse afhåndled og underarm. 3 længder.Køb Marigold Fireblade hvor du normaltkøber personlige værnemidler, eller kontaktMarigold Industrial og få oplyst nærmesteforhandler.Marigold Industrial, Kaalundsvej 11, 3400 HillerødTelefon 48 24 60 23 - Telefax 48 24 53 239


SIKKERHEDSLEDERENLandet rundtArbejdsmiljø i finanslov2001I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har regeringenindgået forlig med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten omflere tiltag, der ifølge regeringens oplæg skal føre til et forbedretarbejdsmiljø.Udgangspunktet har været, at der skal indføres en ”økonomisktilskyndelse for virksomhederne til at øge opmærksomhedenpå arbejdsmiljøforhold”.Desuden er der lagt op til en øget rådgivningsindsats overfor virksomhederne – primært ved en udbygning af BST-ordningen.Den samlede indsats er sammensat af følgende elementer,der p.t. er til høring forud for den endelige vedtagelse:1. En udbygning af BST-ordningen startende med sygehusområdetden 1. oktober 2001 og sluttende med, at hele arbejdsmarkedeter omfattet i 2005.2. En ”ny BST-ordning” fra og med 1. januar 2002 med henblikpå en fleksibel og behovsorienteret rådgivning af virksomhederneom arbejdsmiljøforhold. Sygehuset kommerdog med i den nye ordning fra 1.oktober 2001.3. En arbejdsmiljøafgift, der er sammensat af dels et bidragpr. medarbejder for alle virksomheder, dels et bidrag , derafspejler de erstatninger for arbejdsulykker og erhvervssygdomme,som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt.4. Et gebyrfinansieret, intensiveret tilsyn med virksomheder ibrancher, der er særligt belastet af et dårligt arbejdsmiljø.5. En certificerings- og tilskudsordning for virksomheder, derhar særligt gode arbejdsmiljøforhold. Certificerede virksomhedervil modtage et tilskud, der modsvarer afgiftenog som samtidigt indebærer, at de ikke omfattes af detgebyrbelagte, intensiverede tilsyn.Der har selvsagt været sagt og skrevet meget om ovennævntetiltag, der måske nok kan blive justeret, men som isin helhed ventes at blive vedtaget i forbindelse med denendelige vedtagelse af finanslovens delelementer før jul.Vi må kunne forvente, at der bl.a. på SSID’s årskonferenceden 23.-25. april på Scanticon Comwell i Kolding vil kommeen nærmere redegørelse for, hvad tiltagene indebærer forvirksomhederne og deres sikkerhedsorganisationer, herundersikkerhedslederne.www.arbejdsulykker.dkDen 5. december 2000 blev kampagnen om Forebyggelse afarbejdsulykker skudt i gang i forbindelse med en konferencepå Hotel Nyborg Strand. Her blev deltagerne tillige præsenteretfor den holdningsundersøgelse og de tredive metodertil forebyggelse, der er omtalt på side 6 og 7.”Nu skal ordene omsættes til handling”, som arbejdstilsynetsdirektør Jens Jensen udtrykte det ved afslutningen på den iøvrigt stærkt overtegnede konference.Hvilke handlinger er det så, der skal sættes bag de mangeord, der efterhånden er sagt om de ca. 50.000 arbejdsulykker,der hvert år registreres i Danmark:Først og fremmest skal den i undersøgelsen udtrykte holdningenom, at ulykker ikke kan undgås aflives hurtigst muligt.For – som det blev sagt gang på gang på konferencen – ulykkerkan undgås!Det har bl.a. en stor virksomhed som DuPont med over100.000 ansatte bevidst. Og her i SIKKERHEDSLEDEREN har vipræsenteret flere danske virksomheder, der også er kommetmeget tæt på målet: 0 arbejdsulykker.Det afgørende er viljen til at ville undgå ulykker. Og den skalmeldes meget krystalklart ud fra ledelsen.Herefter er det hele organisationens tur til at tage over medsikkerhedsorganisationen som frontløbere.Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljø fik påkonferencen megen ros for initiativet og det store arbejde,der er lagt i kampagnen.Holdningsundersøgelsen, de tredive metoder til forebyggelseaf arbejdsulykker og meget mere, der blev fremlagt påkonferencen, er allerede lagt ud på internettet og kan sespå- og downloades fra www.arbejdsulykker.dkDette er starten på kampagnen, som gerne skulle inspirerevirksomhederne og deres sikkerhedsorganisationer til at gå igang med en mere intensiv forebyggelse af ulykker.P.t. gør mange status og lægger planer for næste år.Hvad med at lægge et klart mål for nedbringelse af arbejdsulykkerind i handlingsplanen for 2001?1. marts 2001 skydes næste etape for kampagnen i gang medpræsentation af et logo, som skal gå igen i forbindelse medalt materiale og alle nye initiativer. Effekten af kampagnenvil bl.a. blive målt ved at følge udviklingen i 100 virksomheder,der er ”gode til at producere arbejdsulykker”, som detblev udtryk af Jens Jensen på konferencen.Nemmere adgang tilet bedre arbejdsmiljøpå kontorerArbejdstilsynet har samlet oplysninger om arbejdsmiljø påkontorer på hjemmesiden: www.kontor.at.dkHjemmesiden giver ud over faktuelle oplysninger brugernemulighed for at få svar på arbejdsmiljøspørgsmål med relationtil kontormiljøet. Hjemmesiden er udviklet med bidrag fraen række organisationer på arbejdsmiljøområdet som led iprojektet: ”Service & Velfærd”.Målgruppen er medarbejdere, der har computeren som primærtarbejdsredskab, og som kan savne oplysninger om fxergonomi, psykisk arbejdsmiljø eller indeklima.Kontorhjemmesiden lægger op til dialog med brugerne, sominden for en uge kan få svar på konkrete spørgsmål fra en af10


SIKKERHEDSLEDERENLandet rundtde relevante organisationer og myndigheder, der står baghjemmesiden. Der er også links til de centrale arbejdsmiljøaktører,så brugeren nemt kan søge flere oplysninger omarbejdsmiljøregler og -forhold.Hjemmesiden er udviklet som et led i ”Service & Velfærd”-projektet, der er et statslig-kommunalt projekt, der skalfremme forsøg, debat og nytænkning i den offentlige sektormed henblik på at give borgerne en bedre service. Der er satover 100 projekter i gang under overskriften Service & Velfærd.Hjemmesiden om arbejdsmiljø på kontorer er et afdem.Forklaring påallergieksplosionen?Allergi er en af de hurtigst voksende sygdomme i vore del afverden.Nye forrskningsresultater fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)viser, at nedbrydningsprodukter fra PVC med plasblødgørendephthalater, de såkaldte monophthalater, er i stand tilat forstærke en allergisk reaktion i mus. Det samme sker formodentligtogså hos mennesker. Desuden viser AMI-undersøgelser,at der findes phthalater i gulvstøv i danske boliger.Mange byggematerialer indeholder PVC, som kan væreblødgjort med phthalater, som er det plastblødgøringsmiddel,der anvendes i størst mængde. Alene i Danmark brugervi årligt ca. 11.000 tons.Resultaterne fra AMI understøttes af en ny norsk undersøgelse,som har sandsynliggjort, at der er en sammenhængmellem brug af PVC i boliger og udvikling af luftvejsallergihos småbørn.Hvis den norske undersøgelse har ret i, at monophthalater eren medvirkende årsag til udvikling af astma hos norskebørn, må det forventes også være tilfældet i Danmark.AMI har udgivet pjecen ”Allergi og plastblødgørere”, derkan downloades fra www.ami.dkNedsatDNA-reparationsevneøger risiko forhudkræftarbejdsmiljøet. Psoriasispatienterne blev sammenlignet medraske kontrolpersoner.Undersøgelsen viste, at hos psoriasispatienter med hudkræftvar cellerne lidt dårligere til at reparere skader på arvematerialetend hos patienter, der ikke havde fået hudkræft.Yderligere oplysninger kan hentes på AMI’s hjemmeside:www.ami.dkArbejdstilsynets planfor 2001Handlingsprogrammet for ”Rent arbejdsmiljø år 2005” dannersammen med arbejdsministerens supplerende handlingsplan”Forbedring af arbejdsmiljøet” fra juni 1999 rammefor Arbejdstilsynets aktiviteter i 2001.I 2001 afsluttes, gennemføres og igangsættes følgende indsatser:• Jern og metalvareindustrien inkl. Leverandørerindsatsenevalueres, og der genenmføres i 2002-03 en effektmålingpå den del af indsatsen, der vedrører støj.• Kemisk industri inkl. leverandørinsats 2000-01 afsluttes iførste halvdel af 2001, hvorpå den evalueres.• Der gennemførte en emneindsatser vedr. psykisk arbejdsmiljøi grundskoler 2001 og indenfor busdrift 2002.• Emneindsatsen vedr. projekterende og rådgivende afsluttesog evalueres.• Informationsindsatserne vedr. indeklima 2000, analyse afulykker og forebyggelse af ulykker i samarbejde medIndustriens Branchearbejdsmiljøråd fortsætter/afsluttes i2001.NB: Emnet for den europæriske arbejdsmiljøuge 2001 vilvære ”Forebyggelse af arbejdsulykker”.• Der gennemføres en brancheindsats på kontor- og administrationsområdetinkl. Leverandører i 2001.• Der gennemføres en emneindsats for at få erhversskolertil at arbejde mere systematisk med arbejdsmiljøforholdgennem APV og gode eksempler.• Der gennemføres en særlig indsats indenfor bygge- oganlægsområdet i 2. kvartal 2001.En anden forskning på AMI tyder på, at risikoen for hudkræftøges, hvis kroppens celler har nedsat evne til at reparerede skader, der løbende opstår i arvematerialet.I undersøgelsen blev evnen til at reparere skader på arvematerialetmålt hos psoriasispatienter, der deltog som modelfor personer, der udsættes for høje doser af kemikalier i11


SIKKERHEDSLEDERENTemadag på ByggecentrumArbejdsmarkedsforhold ogSundhedsfremme på ByggecentrumSamarbejdet mellem JYLLAND SYD og FYN resulterede igen iet spændende og aktuelt program til den årligt tilbagevendendetemadag på Byggecentrum i Middelfart den 1.november 2000.Lad det være slået fast med det samme: Planlægningen afarrangementet var startet for sent, hvilket bl.a. betød, atdetailprogrammet ikke var med i det sidste nr. af SIKKER-HEDSLEDEREN. Det er helt klart noget, som vi vil gøre bedrei fremtiden.Alligevel kom der ca. 50 deltagere fra såvel offentlige somprivate virksomheder til temadagen. Der var dog plads til endel flere deltagere til de spændende oplæg.Af hensyn til de mange, som ikke deltog, skal vi her gengivede vigtigste emner fra mødet:Arbejdsstyrken skal udnyttes bedreFuldmægtig Anne Mette Krabbe Skousen fra Arbejdsministerietindledte med at berette om en analyse, som ministeriethar foretaget med det mål at belyse arbejdsstyrkenfrem til 2020.I korte træk gik den ud på, at vi skal til at udnytte ydergruppernenoget mere, dvs. unge skal tidligere ud påarbejdsmarkedet, ældre skal senere på pension, kvinder påarbejde noget før og blive der noget længere. Desuden skalvi have førtidspensionisterne i gang med skånejob og folkmed anden etnisk baggrund integreret på arbejdsmarkedet.Dialog mellem læger og virksomhederBedre dialog mellem virksomhed og praktiserende læger kanmedvirke til fastholdelse på arbejdsmarkedet fastslog overlægeKaj Hinke fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Haderslev.Det er en ny form for skader man behandler i dag. Hvor detførhen var skader efter f.eks. tunge løft, er det nu primærtskader efter små bevægelser i et stresset miljø. Mobning ogudbrændthed er også meget aktuelle skadesårsager.Vi fik en skematisk gennemgang af, hvilke grupper der varhårdest ramt af hjertekar-sygdomme. Buschauffører, som eromfattet af projektet, lå dobbelt så højt som offentligeansatte.”Sund by” er et samarbejde mellem amter og kommunermed det formål at udvikle hensigtsmæssige metoder ogmaterialer og samarbejde om en forankring af det sundhedsfremmendearbejde, fortalte formanden for styregruppenKurt Æbelø Madsen fra Sønderjyllands Amt.I dag har folks livsstilsfaktorer en stor indflydelse på deres livog helbred. Enhver by/amt bør have en politik for rygning-,alkohol-, motions-, kost- og trivsels-området.Integration i praksisPå Vestas’ mange afdelinger i Vestjylland er man glade for denydanskere, man har antaget, og de bliver behandlet somalle andre. Man har ikke stødt på de store problemer meddenne integration.Til et spørgsmål fra salen om, hvorvidt man forsøgte at undgåklikedannelse i f.eks. kantinen blev der svaret: Skal voresfiskere eller landmænd så heller ikke sidde sammen?Tillidsmand Lindy Kongsdahl Petersen og fabrikschef JensBim fra Vestas leverede to gode fortællinger fra det virkeligeliv, hvor man ikke opfinder problemer, som ikke findes. Såfremtder opstår konkrete problemer skal de selvfølgeligløses.Deltagernes tilbagemeldinger viste, at der havde været taleom en interessant dag med gode indlæg.Vi glæder os til at se jer og endnu flere til en ny spændendetemadag på Byggecentrum i Middelfart den 7. november2001.Med venlig hilsenKay Vibeke Johnsen og Per BechDet er påvist, at 10% af de praktiserende læger anmelder50% af skaderne. Ved at arrangere virksomhedsbesøg for desønderjyske læger, har Kaj Hinke været med til at inspirerelægerne til at arbejde med virkelighedens arbejdsmiljøpåvirkninger.Hvad er sundhedsfremme?Seniorforsker Keld B. Poulsen fra Arbejdsmiljøinstituttet slogfast, at der ikke findes en entydig forklaring på hvad sundhedsfremmeer. Mange forhold spiller ind , arbejdsmiljøforhold,organisatoriske forhold, sociale forhold og kultur ognormer.Vores mål bør være at finde det sundhedsfremmende arbejde.Dette kunne ske gennem sundhedsfremmende aktiviteter.13


SIKKERHEDSLEDERENVirksomhedsportræt14West Pharmaceutical Services på Fuglevangsvej i Horsens producererfarmaceutiske forseglingsløsninger til medicinalindustrien.Blandt andet det lille låg over glasampullen, somlægen eller sygeplejersken stikker kanylen igennem for attrække indholdet op. Det bliver til 650 millioner kapsler omåret.Den oprindelig produktion var teknisk gummi, og der produceresda også fortsat teknisk gummi til de kompressorer,Danfoss fremstiller til køleskabe. Ellers er det medicinalindustrien,der er hovedaftager af virksomhedens produkter.Gennemført hygiejne og kvalitetskontrol er derfor et absolut“must” gennem hele produktionsforløbet for de 120 ansatte.Oprindelig brugte virksomheden udelukkende naturgummi.Men i takt med at flere og flere bliver allergiske over forlatex, naturgummiet, bruges mere og mere syntetisk gummi,ligesom der satses mere og mere på silikone, for eksempel tilpakninger på fatninger til udendørs juletræskæder.Medarbejderne det vigtigste råstof- Medarbejderne er vores vigtigste råstof. Hvis de trives, såtrives virksomheden også, udtaler fabriksdirektør John Nielsentil SIKKERHEDSLEDEREN.West Pharmaceutical Services har indenfor de seneste to årinvesteret omkring 25 millioner i blandt andet medarbejdernessikkerhed og trivsel, hvilket både kan ses og mærkes, nårman går en tur gennem produktionslokalerne og de dertilhørendefaciliteter. Der er virkeligt gjort noget for at skabeet godt arbejdsmiljø for alle ansatte.- Jeg er overbevist om, at millionerne til arbejdsmiljøet ergivet godt ud, og jeg ville da lyve, hvis jeg nægtede, at jegregner med at få dem igen gennem et øget engagement ogen bedre motivation hos medarbejderne.- Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætningfor, at vi kan skabe gode produkter og en god forretning.Desuden er det sådan, at velmotiverede medarbejdere giveren bedre atmosfære på arbejdspladserne. Og det smitter afhele vejen igennem, er fabriksdirektør John Nielsens erfaring.Ny ånd i virksomhedenJohn Nielsen blev ansat efter at West Pharmaceutical overtogalle aktier i virksomheden, der indtil 1. januar 1999 hed WestCompany. Hans hovedopgave var netop at skabe en hel nyfirmaånd på virksomheden i Horsens.- Det kræver en særlig indstilling at være en del af en amerikanskkoncern. Man skal være medspiller og ikke modspiller.En holdningsændring var nødvendig, og det var en procesalle skulle igennem.- Der lå mange kvaliteter og ressourcer hos medarbejderneher i virksomheden. Det var ”kun” et spørgsmål om få dissekvaliteter op til overfladen, slutter fabriksdirektør John Nielsen.


SIKKERHEDSLEDERENVirksomhedsportrætAccepterer ikke arbejdsulykkerUd fra filosofien om at alle arbejdsulykker kan forebyggeshar West Pharmaceutical Services A/S i Horsens siden 1997kørt en konsekvent og målrettet indsats for at få antallet afarbejdsulykker ned:- Målet er – og kan kun være - 0 ulykker, siger sikkerheds- ogmiljøleder Claus Sønderby til SIKKERHEDSLEDEREN.Det er lykkes at få de 27 arbejdsulykker i 1997 bragt ned på2 i 1999, og selv om vi ikke når målet i 2000, er tendensen stadigfin.- Vi bliver ved til vi kommer ned på 0 ulykker. Man kan daikke budgettere med et vist antal arbejdsskader i en virksomhed,så skrider holdningen med det samme, er Claus Sønderbyserfaring.- Vi (jeg) registrerer hver eneste dag, hvor mange dage dernu er gået siden sidste uheld.NB: Den 17. november 2000, da SIKKERHEDSLEDEREN besøgtevirksomheden, var de gået 144 dage siden sidste ulykke.Mennesket før kvalitet og produktion- Holdningen hos både ledelse og medarbejdere er altafgørendefor om det lykkes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø,fortsætter Claus Sønderby.- Det vigtigste for West Pharmaceutical Services er mennesket,og det er også udgangspunktet for vores arbejdsmiljøpolitik.- Sikkerheden og sundhed for vore medarbejdere har altid 1.prioritet og kommer før kvalitet og produktion. På allemøder vedrørende produktionsforhold er sikkerhed indlagtsom første punkt på dagsordenen.- Mennesket kom før maskinen og det fastholder vi her påWest Pharmaceutical Services, siger Claus Sønderby.Den menneskelige faktor- Når vi diskuterer forebyggelse af ulykker, fastholder vi også,at det er mennesket bag maskinen, som er den afgørendefaktor, siger Claus Sønderby.- Går man helt ind bag ulykken, vil man efter vores erfaringnå frem til, at 98% af alle ulykker skyldes menneskelige forhold,og at kun 2% skyldes ”teknikken”.- Derfor er det stadigvæk ”isbjerget”, der udgangspunktetfor det forebyggende.- Man kan kun komme alle ulykker til livs ved at se på de forholdeller handlinger, der kunne have ført til en ulykke.- Målet er helt klart 0 ulykker! Og når det mål nås; har vi daikke noget imod at blive udråbt til danmarksmestre i forebyggelseaf arbejdsulykker, som Claus Sønderby udtrykkerdet.Smelt isbjerget fra bunden!Død 1 Falder ogbrækker nakkenFravær p.g.a. uheld 100 Falder ogbrækker armenLægebehandling 1.000 Falder og får enflænge i armenLigeved - ogFalder inæsten 10.000 spildt olieUforsvarlige 100.000 Spilder olie,handlingeruden at(HOLDNINGER)tørre det opPå West Pharmaceutical gennemføres en konsekvent undersøgelseaf alle tilløb til uheld, ligesom man hele tiden eropmærksom på de forhold, produktionen foregår under,herunder handlinger, procedurer eller mangel på samme –f.eks. mangelfuld rengøring – der kan føre til en ulykke.15


SIKKERHEDSLEDERENVirksomhedsportrætSikkerhedsleder med HD i regnskabTrackBar Pro– Afløseren for den traditionelle mus– Skån skuldre, albue- og håndled.– Styres let med fingrene.– Bruger venligtsoftware.Claus Sønderby er revisionsuddannet med HD i regnskab. Retutraditionelt for en sikkerhedsleder, men, som Claus fremfører,så er det i virkeligheden ikke så meget teknikken sommennesket bag teknikken, det drejer sig om:- Sikkerhedsarbejde drejer sig i bund og grund om menneskeligerelationer: At motivere hinanden, at kunne samarbejde,at kunne fastholde hinanden på målet eller sigtetog at kunne opsamle og udveksle erfaringer.- Kan man ikke snakke med hinanden, kommer man ingenvegne, siger Claus Sønderby.- Jeg har fået meget ud af erfaringsudvekslingen indenforSSID, bl.a. havde vi et rigtigt godt møde ude hos CarstenLund på Danisco Ingredients i Grindsted.- Desuden har jeg lige meldt mig til netværket for sikkerhedslederei industrien som køres i et samarbejde mellemDansk Industri og SSID. Det forventer jeg mig meget af.- Også indenfor min egen koncern mødes jeg med jævnemellemrum med de andre sikkerheds- og miljøansvarlige forat udveksle erfaringer og opstille fælles mål.- Det er på alle måder et fælles anliggende at få skabt ogfastholdt et godt arbejdsmiljø, og her er erfaringsudvekslingguld værd, slutter Claus Sønderby.Ideerne og inspirationen fra West Pharmaceutical Services iHorsens er hermed videregivet til andre. Og jeg skulle hilseog sige fra Claus, at alle er velkomne til kontakte ham påclaus_soenderby@westpharma.com for nærmere oplysningerog erfaringsudveksling.Hvem bliver først danmarksmester i forebyggelse af arbejdsulykker?Mogens Ladegaard– Kan brugestil både venstreog højre hånd.– 3 programmerbar knapper.– Let og effektiv scroll funktion.Ultra præcis positioneringEn opløsning på 625 DPIgiver en sikker kontrol afcursoren. Selv simplemuseopgaver bliver fysiskmindre krævende i sammenligningmed den traditionellemus. Præcisionen erstørre end ved den traditionellemus.København:Baldersbuen 15 F · 2640 HedehuseneTlf.: 46 59 70 84 · Fax: 46 59 70 83www.ergoteam.dkBestil TrackBar Pro nuTrackBar Pro kan bestilleshos Ergo Team og enrække forhandlere til enintroduktionspris på995,- ex. moms.Århus:Klamsagervej 23-25 · 8230 ÅbyhøjTlf.: 70 20 70 84 · Fax: 86 25 70 83www.ergoteam.dk16


NYHEDER● Løbendeopdateringerpå Internettet● Introducerendeartikler til devæsentligstelove og regler239,-149,-NYHEDER● Strategiskarbejdsmiljøledelse● Ny logiskemneopdelingaf lovdelen● Hvem harhvilket ansvarfor arbejdsmiljøet?Arbejdsmarkedets Håndbog indeholder mere end 750sider ajourført stof om relevante love, bekendtgørelserog regler, samt ikke mindst en uundværlig adressedelmed adresser på blandt andet lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer,offentlige myndigheder og institutionerog kursussteder med telefon- og faxnumre, e-mailadresserm.v.Arbejdsmarkedets Håndbog har et lettilgængeligt emneogstikordsregister, der gør det nemt at orientere sig ibogen. Den er uundværlig som opslagsbog på virksomheder,i organisationer og fagforeninger, i offentligeinstitutioner, hos tillids- og sikkerhedsrepræsentanter,arbejdsgivere, a-kasser, politikere og mange andre.For at gøre håndbogen endnu mere brugervenlig er devæsentligste love og regler forsynet med introducerendeartikler, der kort redegør lovens baggrund og dækningsområde.288 siders ajourført opslagværk medoverskuelig og præcis information omlove og bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet.Fakta om arbejdsmiljø er lettilgængeligog behandler gennem informativeartikler mange væsentlige forhold omarbejdsmiljøet. Fakta om arbejdsmiljøer et uundværligt værktøj i det dagligesikkerhedsarbejde og i arbejdsmiljøuddannelsen.Bogen indeholder præcise kildehenvisningerog adresser samt en udbyggetoversigt med e-mail-adresser og linkstil Internettet.● Arbejdsmiljøregnskaber● Kontrol afarbejdsmiljøet● Det rummeligearbejdsmarkedog arbejdsmiljøet✄Når du køber Arbejdsmarkedets Håndbog får du fra1. januar 2001 adgang til “håndbogsdatabasen” hvor dukan hente løbende opdaterede love, regler og adresserpå hjemmesiden: www.arbejdsmarked.dk.BestillingskuponSend kuponen til:AOF’s ForlagTeglværksgade 272100 København ØTelefon: 39 29 60 66Fax: 39 29 49 96Jeg vil gerne bestille:Arbejdsmarkedets Håndbog 2001Fakta om arbejdsmiljø 2001Firma:Navn:Adresse:stk.stk.Du kan ogsåbestille direkte påInternettet:www.aofforlag.dkPostnummer:Telefon:By:Tjek venligst om firmaet allerede har abonnement.Hvis du er i tvivl, kan du kontakte ekspeditionen på telefon 39 29 60 66.


SIKKERHEDSLEDERENOmråde NytJYLLAND NORDI september tog 14 sikkerhedsledere fra JYLLAND NORD medfærgen fra Århus til Odden og videre med bus til Københavnfor at se og høre om Metro-byggeriet. Vi blev modtaget afsikkerhedschef Søren E. Jensen og en af de øvrige sikkerhedslederepå projektet.Udbyttet af turen blev stort. Vi fik en gennemgang af, hvordanarbejdsmiljømæssige spørgsmål blev håndteret i detdaglige, og hvordan medarbejderne blev undervist i sikkerhedsreglerallerede inden for den første ansættelsesuge. Viså naturligvis også byggeriet. Spændende! For os almindeligtdødelige, der ikke til dagligt arbejder på en byggeplads, virkeralting overdimensioneret, og alligevel er der styr på dethele.I område JYLLAND NORD har vi også haft valg til områdeudvalget.Der var genvalg på de to poster således, at områdeudvalgetfortsat består af Leif Hindby, Århus KommunaleVærker, Arne Nielsen, Aalborg Universitet, Jan Leslie, BASFHealth & Nutrition A/S og Lone Justesen, Århus KommunesBST.Mødet fandt sted på SCA-paper, hvor alle deltagere fik engod dag, og hvor erfaringsudvekslingen kunne have varetved i dagevis.Områdeudvalget for NORD byder vore nye medlemmer velkommeni kredsen og ønsker alle en rigtig glædelig jul og etgodt nytår.Med venlig hilsenLone JustesenJYLLAND SYDproduktionsrum og produktionsfase.De har i virkeligheden kun 70 medarbejdere, som er direktebeskæftiget med at fremstille 25.000 tons ost pr. år. Derudoverhar de en række tankbiler, som kører i fast rutefart forat forsyne mejeriet med mælk.Efter en rundtur, eller rettere en lige tur gennem den megetlange ingeniørgang, bød Arla på smagsprøver på de produkter,de fremstiller på den nye fabrik.Alt i alt en meget god og lærerig dag. Stor tak til Arla Foodsfor et godt arrangement.Område JYLLAND SYDs næste arrangement vil være områdeårsmødet,som vil blive afholdt på Hydro Automotive Structuresi Tønder mandag den 4. december.Til de medlemmer i området, som vi ikke får lejlighed til athilse på den 4. december, vil jeg meget gerne på områdeudvalgetsvegne ønske en rigtig god jul og et godt nytår medhåb om, at vi må mødes i det nye år.Specielt velkommen til sikkerhedsleder Poul Erik Damgaard,APC Denmark ApS, Kolding.FYNPer BechKoppers Denmark A/SKay Vibeke JohnsenH. Hoffmann & Sønner A/SBesøg hos ARLA FOODS i TaulovOmråde JYLLAND SYD var mandag den 9. oktober på besøgmed 16 personer på det nybyggede kæmpemejeri i Taulovved Fredericia.Vi blev kort orienteret om Arla Foods historie, opbygning,produktsortiment og afsætning over hele verden af deres prmedarbejderSanne. Det var et meget interessant indlæg hunkom med. Jeg vidste ikke, at Grækenland var Europas mestoste-spisende land, og at vi i Danmark spiste 17 kg ost pr år.Til sammenligning spiser japanerne 200 gr. ost pr. år pr indbygger.Selv om det ikke lyder af meget, er det et stort marked,idet der er en hel del flere japanere end danskere.Efter dette indlæg overtog Jakob Andersen, der er miljø- ogsikkerhedsansvarlig på det nye mejeri i Taulov.Han kunne fortælle om hvordan man allerede i projekteringsfasenhavde lagt stor vægt på miljø, sikkerhed og sundhed,så man fra starten fik planlagt den mest optimalefabrik.Selve fabrikken er opbygget, så man midt i den lange bygninghar en ingeniørgang gående, hvorfra man kan følgehele produktionen, enten fra kontrolrummene, som der ogsåer adgang til fra denne gang, eller igennem vinduer til hvertKræfterne i det fynske område er primært anvendt i forbindelsemed temadagen på Byggecentrum i Middelfart den 1.november. Det lykkedes – på et relativt sent tidspunkt – at fået yderst spændende og aktuelt program stablet på benene.Arrangementet er nærmere beskrevet andetsteds i bladet.På et kommende bestyrelsesmøde skal de nye bestyrelser fraSYD og FYN sammen evaluere arrangementet og drøftekommende fælles arrangementer. Undertegnede håber på,at der også i fremtiden kommer nye temadage i Middelfartden første onsdag i november. I givet fald bliver den næstetemadag onsdag den 7. november 2001. Nærmere oplysningervil komme på et senere tidspunkt.Af hensyn til den store konference i Nyborg om forebyggelse afarbejdsskader har det været nødvendigt at rykke års- og medlemsmødettil torsdag den 14. december 2000 kl. 12.00-15.30.Det foregår, som tidligere anført, hos DAMPA i Tommerup.Virksomheden er en af verdens største producenter af metalloftertil såvel byggeindustrien som marine-sektoren. Der erlagt op til et spændende arrangement.Det er mit håb for område FYN, at vi i det kommende årfortsætter det gode samarbejde med SYD. Vi er (medlemsmæssigt)det mindste område. Ved at samarbejde med andreregioner får vi mulighed for at tilbyde flere og bedre arrangementerfor vores medlemmer i lokalområderne.Endelig er det mit håb, at vi i det kommende år kan tilbydevirksomheds-arrangementer kombineret med aktuelle oplæg.Det er endvidere vigtigt, at vi alle får lejlighed til at udveksleerfaringer med andre personer, som befinder sig i en tilsvarendejob-situation.Afslutningsvis vil jeg gerne byde velkommen til Niels-JørnKirkebæk fra Teknisk forvaltning i Munkebo Kommune samtønske alle, jeg ikke får hilst på den 14. december, en glædeligjul og et godt nytår.18


SIKKERHEDSLEDERENSJÆLLANDOmråde NytErik BrødbækFDB Personale, Udvikling og Adm.Slutningen af året er altid velegnet til at gøre status på deaktiviteter, der er afviklet og reflektere over de forandringerder er sket, samt at skue mod de nye udfordringer, som kommertil os udefra eller som vi selv igangsætter.Område SJÆLLAND afholdte områdeårsmøde den 23. novemberhos FDB i Albertslund. Referat herfra udsendes fraSekretariatet.I år 2000 har vi fået mange nye medlemmer i området – pådet seneste Jenni Petersen fra Flådestation Korsør og KennethG. Christensen, Flyvevåbnets Officersskole, Ballerup. Vi byderher alle velkommen. På områdeårsmødet kunne vi glæde osover, at mange af de nye medlemmer deltog i mødet.På grund af jobskift med videre er der skiftet en del ud i bestyrelsenog blandt suppleanterne. Maria Fischlein er blevetkonsulent i BAR Service, og dermed udtrådt af bestyrelsenog erstattet af Jørgen Foller, Forsvarets BST Øst.Begge suppleanterne, Rolf Baden og Tom Albertsen, er erstattetaf Palle Bennov, SDC Udvikling og Jenni Petersen, FlådestationKorsør. Vi takker de afgående medlemmer for aktivdeltagelse og inspirerende bidrag til områdets aktiviteter.Vi byder samtidig velkommen til de nye medlemmer, og glæderos til det fremtidige samarbejde.Som indledning til områdeårsmødet havde vi inviteret en repræsentantfra kontoret for Metoder og kvalitet, og juristCaroline Klarksvig ydede et flot og inspirerende oplæg omerfaringerne med “Tilpasset tilsyn”, herunder om Tilpassettilsyn er en begyndende certificering.Erfaringsgrundlaget er 2000 virksomheder, hvor både A og Bsiden har modtaget spørgeskemaer. Besvarelsesprocentenhar været 50, så det er et statistisk flot grundlag med valideresultater.75% af virksomhederne har generelt været tilfredse med tilsynsformenog haft en god dialog om arbejdsmiljøarbejdet.85-95% af virksomhederne har været tilfredse med indholdetaf det anmeldelsesbrev, som AT har haft udsendt indenmødet. Endvidere har 90-95% af virksomhederne fundet AT’sefterfølgende rapporter forståelig.De besøgte virksomheder har været et bredt udsnit inden forflere brancher og en blanding af små og store virksomheder.Fordelingen af virksomhederne i niveauerne 1, 2 og 3 harværet 20, 50 og 30 %.Vedrørende spørgsmålet om certifisering blev det gjort klart,at Tilpasset tilsyn aldrig har været tiltænkt som en certifisering.Dog har AT tydeligt kunnet fornemme, at flere virksomhederså det som mulig markedsføring, hvis de blev placereti niveau 1.Finansloven for 2001 indeholder en mulig certifisering fra 1.januar 2002, men ingen kender endnu kriterierne herfor.Aktiviteterne for 2001 vil blive drøftet på det første områdeudvalgsmødeog meddelt hurtigst muligt.Afslutningsvis vil områdeudvalget ønske alle en rigtig glædeligjul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os tiludbytterigt SSID-samvær i 2001.KØBENHAVNEfter en (ufrivillig ?) demonstration af det nyinstalleredeABA-anlæg i korncernhoved-kontoret bød Lindy Søndergaardvelkommen til Carlsberg, som velvilligt havde stilletlokaliteter til rådighed for afholdelse af områdeårsmødetden 2. november 2000.Årsmødet blev effektivt afviklet under dirigentens (HugoPedersen, Postområde Vesterbro) kyndige styring.I forbindelse med aflæggelse af beretning rettede Karen-LiseKjeldset en særlig tak for mange års arbejde i områdeudvalgettil John Nielsen (Ballerup Tekniske Skole), som trådte udaf udvalget, idet han har planer om at gå på efterløn indenfordet kommende år.Årsmødet valgte Ole Vendelbo (Danmarks Tekniske Universitet)og Henrik Hansen (Colgate-Palmolive A/S) til at trædeind i områdeudvalget.I forbindelse med årsmødet gav Tove Skands et kort referat afSSID’s netop afholdte udviklingsseminar, hvori hun og HelmerE. Poulsen deltog som repræsentanter for område København.Efter årsmødet fortalte Lindy Søndergaard og miljøteknikerJørgen Jacobsen om APV-arbejdet på Carlsberg, og efter enlille, men spændende rundvisning var der mulighed for atsmage på noget af varesortimentet.På et udvalgsmøde den 30. november 2000 har områdeudvalgetkonstitueret sig med Ole Vendelbo som ny formand.Område KØBENHAVN byder velkommen til Michael Svane fraHærens Officersskole på Frederiksberg og ønske alle voremedlemmer en rigtig god jul og et godt nytår.På udvalgets vegneHelmer E. Poulsen2001Aktivitetskalender22. februar Møde i Netværket for Sikkerhedslederehos Grundfos, Bjerringbro. Tilmelding tilJesper Madsen, Dansk Industri,tlf. 33 77 33 77.23.-25. april SSID’s årskonference 2001 med udstillingpå Scanticon Comwell, Kolding.7. november FYN og JYLLAND SYD afholder temadagom aktuelle arbejdsmiljøspørgsmål påByggecentrum, Middelfart.NB:Hvor intet andet er anført sker tilmeldingen vedhenvendelse til SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé25, 8000 Århus C – meget gerne på fax 86 11 30 97eller e-mail: sekretariatet@ssid.dk med angivelseaf navn, firma, adresse, tlf.nr. og medlemsnr.19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!