Medlemsblad nr. 5 2009

Nr. 5 • November 2009 

Sikkerhedslederen 

– Magasinet om arbejdsmiljø i praksis 

TEMA: 

Sikkerhedslederens 

næste kasket 

Temadag: 

Deltagere både for og 

imod MED-systemer 

Svendborg Kommune 

Sikkerhed, 

sjov og ballade 

Temadag: 

Masser af mennesker 

kræver sikkerhed

2 

Middelfartmøde 3 

Mere ledelse opvejer 

færre sikkerhedsrepræsentanter 4 

Vi klapper hesten 7 

Alle i koordinerende jobs har behov 

for lederuddannelse 8 

Model MED-aftale i hæren 9 

Private barrierer for aftaler 

skal undersøges 10 

Signalværdi: Vi vil ikke ha’ det 12 

Fotokonkurrence 13 

Tour de Trivsel 14 

Blødt arbejdsmiljø er velegnet 

i MED-udvalg 16 

Hanen galede kun én gang 19 

Årskonference 2010 22 

Regionernes årsmøder 23 

Tivoli før halloween 24 

Arbejdsmiljø i en krisetid 26 

SSID har brug for dig 27 

Navne ... 

– Sikkerhedslederens 

navnestof 

Lasse Nielsen 

Lasse Nielsen er indmeldt i SSID 

i august med det formål at kunne 

sparre med kolleger og deltage på 

kurser og seminarer. 

Lasse Nielsen debuterede som 

sikkerhedsleder på Statoil Hydros 


udgives af Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Næste nummer december 2009 

Deadline for materiale der ønskes optaget i bladet mandag 9. november 

Redaktør Søren Dam Nielsen, Larsen & Partnere, Energiens Hus, Energivej 3, 

4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, dam@0203.dk, www.0203.dk 

Layout Fingerprint reklame, telefon 23 83 84 20, www.fingerprint.dk 

Tryk Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Annoncer Rosendahls Mediaservice, www.rosendahls-mediaservice.dk 

Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg, telefon 76 10 11 64, hbl@rosendahls.dk 

Oplag 800 stk. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes 

og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, 

at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer 

blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Om SSID 

SSID Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Formand Eva Tauby, telefon 56 67 75 88 

Sekretær Pernille Bruun, telefon 86 11 04 11, 

sekretariatet@ssid.dk 

www.ssid.dk 

raffinaderi i Kalundborg, i februar. 

Han kommer fra en stilling som mekanisk 

supervisor i virksomheden. 

Lasse er en af fem sikkerhedsledere 

i HMS-afdelingen (Helse, miljø og 

sikkerhed), og hans opgave er at være 

sparringspartner på den tekniske og 

mekaniske vedligeholdelse af udstyr. 

Jette Lillelund 

Jette Lillelund er indmeldt i SSID 

i august. Hun blev ansat som HSEmanager 

i Pronova Biopharma 

1. december 2008. 

Sikkerhedslederens navn 

Hvad skal SSID og bladet Sikkerhedslederen hedde i fremtiden? 

Jette Lillelund har været medlem af 

SSID tidligere, mens hun arbejdede 

som sikkerhedsleder for SOLUM A/S. 

I den mellemliggende periode har 

hun været salgschef i affaldsvirk- 

somheden RGS 90, men er i sit nye 

job tilbage ved miljø og arbejdsmiljø. 

Jette Lillelund sidder som HSEmanager 

med i chefgruppen på 

virksomheden. Hun er uddannet 

miljøtekniker, har studeret biologi på 

Københavns Universitet, og har taget 

en master i teknisk miljøledelse. 

Gå ind på www.ssid.dk og deltag i navnedebatten. Du kan også sende en sms til 2299 5375 eller 

en mail til sikkerhedslederen@ssid.dk 

Sikkerhedslederen

Palle Priska, Hoffmann A/S 

Arbejdsglæde 

betaler sig 

Middelfartmødet – her bygger vi broer 

Vi lader tæppet gå for Middelfartmødet 2009 

Fra Arbejdstilsynets task force for psykisk 

arbejdsmiljø kommer Annette Skov: 

Kan krisetiderne mærkes på arbejdsmiljøet? 

Brikkerne til en ny sikkerhedsorganisation – er loven 

faldet på plads? 

Bus får arbejdsmiljøet til at køre! 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus må nogle gange komme 

på de samme byggepladser mange gange for at 

få arbejdsmiljøet til at køre. Andre steder går det 

som smurt. Peter Orby, konsulent på Byggeriets 

Arbejdsmiljøbus fortæller. 

Overrækkelse af SSID’s rejselegat 

Mentalt kurbad med John Engelbrecht, mag. art 

i filosofi, forfatter, klovn og underviser, for øjeblikket 

en af landets mest anvendte og skattede foredragsholdere 

– stjæler fra de vittige og gi`r til de kedelige. 

Livsglæde i arbejdet, humor, mentale spark og 

inspiration til nytænkning. 

Arbejdsglæde betaler sig 

Hoffmann A/S forebygger nedslidning ved at forbedre 

det psykiske arbejdsmiljø – projekt støttet af 

Forebyggelsesfonden. 

Vi glæder os til at se jer den 19. november 2009 i Middelfart 

Er dine medarbejdere sikret ved arbejde i H 

Ø 

J 

D 

John Engelbrecht 

Filosofi, visdom, gøgl, 

humor, kompetenceløft, 

arbejdsglæde 

E Korskildeeng 6 

R DK – 2670 Greve 

? Tlf. 43 90 90 00 

mail@resq.dk 

Tilmelding på 

www.ssid.dk 

ResQ A/S tilbyder totalløsninger i faldsikrings- og 

højderedningsudstyr, rådgivning, salg, uddannelse samt 

sagkyndigt eftersyn af udstyr. 

Kontakt os på tlf. 4390 9000 for en uforpligtende samtale 

eller aftal et uforpligtende besøg med en af vore dygtige 

konsulenter. ResQ´s undervisningsafdeling har forbedret 

og udbygget kursus udbuddet, hør dem hvad vi kan tilbyde 

jeres virksomhed. 

Du kan finde flere oplysninger på vores nye hjemmeside 

www.resq.dk 

Sikkerhedslederen 3

Tema: Sikkerhedslederens fremtidige kasket 

4 

TEMA: En sikkerhedsleders jobfunktion kan være næsten for bred. Den kommende revision af arbejdsmiljøloven kan blive afgørende 

for, i hvilket regi sikkerhedslederen lægger hovedvægten af sit arbejde i fremtiden. 

Arbejdsmiljølov 

Mere ledelse opvejer færre 

sikkerhedsrepræsentanter 

Længere mellem repræsentanterne kan opvejes af nye forpligtelser til topledelsen 

Forslag fra trepartsudvalg 

om ændring af arbejds- 

miljøloven er nu omformet 

til lovforslag og forelagt 

Folketingets Arbejdsmarkeds- 

udvalg og sendt i høring. 

Formand for Arbejdsmarkeds- 

udvalget, Knud Kristensen 

(K), forventer, at forslaget vil 


glide igennem uden større 

modstand. 

– Det er helt rigtigt at få 

den forenkling på området, 

som lovforslaget lægger op 

til, siger Knud Kristensen, 

som udover at være politiker 

er direktør for en byggevirksomhed 

i Jylland. Det 

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP 

GENOPLIVNING 

BESKYTTELSE 

UNDERVISNING 

er forslagets smidighed, der 

tiltaler ham. 

– Virksomhederne får 

mere frit spil. Vi kommer til 

at bruge færre resurser på 

møder, og muligheden for at 

sammenlægge samarbejds- 

og sikkerhedsudvalgene gør, 

at vi kan bruge vore med- 

menneskers tid på en bedre 

måde, fordi de samme medarbejdere 

kan løse hele opgaven, 

siger Knud Kristensen 

til Sikkerhedslederen. 

Utydelig topledelse 

Arbejdsmiljøordfører i SF, 

Fortsættes side 6 

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk 

www.opti-safe.dk

Førstehjælpen – altid ved hånden 

Cederroth øjenskyl kan 

monteres på tavlen. 

www.firstaid.cederroth.com 

NYHED! 

Letforståelige 

førstehjælpsinstrukser 

i 

billedform. 

Annons Tavla SikkerhetslederenDK.indd 1 08-12-03 11.32.07


6 

Bent Bøgsted er modstander af at pålægge de små selvstændige flere administrative byrder. 

Fortsat fra side 4 

Eigil Andersen, lægger 

i særlig grad vægt på, at 

virksomhedernes topledelser 

ser ud til at blive mere 

forpligtet på at tage stilling 

til arbejdsmiljø i alle dele af 

det strategiske arbejde: 

– Der bliver truffet mange 

beslutninger på højeste plan, 

som har mange arbejdsmiljømæssige 

konsekvenser. 

Indkøb af nye maskiner, 

nye bygninger osv. Der er 

ingen tvivl om, at det at få 

arbejdsmiljøaspektet ind på 

direktionsgangen så tidligt 

som muligt, er en klar fordel 

for medarbejdernes arbejdsvilkår. 

Men topledelsens forpligtelser 

er ikke tydelige 

nok i lovforslaget, vurderer 

Eigil Andersen. SF vil derfor 


stille et konkret forslag til, 

hvordan man kan præcisere 

lovkravet til virksomhedsledelserne. 

Færre sikkerhedsrepræsentanter 

Prisen for at få ledelsen til 

at tage et større ansvar har 

tilsyneladende bl.a. været, 

at der fremover er færre sikkerhedsrepræsentanter. 

– Det kunne man godt 

være bekymret over, men 

det trækker i den anden 

retning, at man nu kommer 

til at drøfter arbejdsmiljø 

i samme sammenhæng, som 

man eksempelvis snakker 

drift, siger Eigil Andersen. 

Mere obligatorisk 

uddannelse 

Eigil Andersen finder ideen 

om løbende uddannelse god. 

– Men hvis vi kunne 

bestemme, så skulle den 

løbende uddannelse ikke 

være helt så frivillig. Man 

bør have et opfølgende, 

obligatorisk kursus mindst 

hvert tredje år. For det kan 

være svært for den enkelte at 

overskue, hvad der er kommet 

frem af ny viden. 

Også forslagene om 

organisering på tværs af 

virksomhedsstruktur og sammenlægning 

af sikkerheds- 

og samarbejdsudvalg får en 

kommentar med på vejen. 

– At dele sikkerhedsorganisation 

på fx et butikstorv vil 

styrke sikkerhedsarbejdet. 

Problemet kan være, om organisationen 

har kompetence 

nok overfor en fremmed 

arbejdsgiver. 

Sammenlægninger af 

SU og SiU har man jo lavet 

inden for det offentlige. Vi 

er stadig skeptiske i SF, men 

igen peger det også i en anden 

retning, når det fastslås, 

at ledelsen skal involveres 

mere i arbejdsmiljøarbejdet. 

Stop bureaukratiet 

Bent Bøgsted, DF, havde 

ved redaktionens slutning 

endnu ikke dannet sig en 

klar holdning til udspillet. 

– Overordnet er der ikke 

de store problemer, men 

der er lidt småting, vi skal 

kigge på. Jeg har hørt lidt 

om nogle tiltag over for små, 

selvstændige erhvervsdrivende. 

Regeringen har lovet, 

at der ikke kommer flere 

administrative byrder for 

dem, udtaler han. 

Det nye regelsæt træder 

efter planen i kraft den 

1. juli 2010. n

Danmarks tekniske 

Universitet tager det stille 

og roligt. Til nytår er der 

nyvalg til sikkerheds- 

organisationen, og helt uantastet 

af en mulig modernisering 

af arbejdsmiljøloven 

og ændring af reglerne om 

sikkerhedsledere, repræsentanter 

osv. holder universitetet 

valg, som de plejer. 

– Vi har valgt at sige, at 

vi ser, hvad der kommer 

ud af det først. Vi har fået 

bygget arbejdsmiljøarbejdet 

nogenlunde fornuftigt op. 

Sidevognsdiskussionen har 

vi ikke så meget af hos os. 

Det skyldes især, at vores 

institutledere er formænd 

for sikkerhedsudvalgene 

i stedet for en eller anden 

tilfældig person, fortæller 

Ole Vendelbo, arbejdsmiljøkonsulent 

på DTU og bestyrelsesmedlem 

i SSID. 

De to arbejdsmiljøkonsulenter 

på DTU er dem, som 

i praksis vurderer institutternes 

arbejdsmiljøindsatser. 

De er forankret centralt i en 

arbejdsmiljøsektion, som er 

en del af HR-afdelingen. 

– Vi er de løsgående missiler. 

Vi tager ud på institutterne 

og vurderer, om deres 

løsninger er gode nok. Foruden 

os har vi bl.a. tre, der 

VIL DU SPARE 

TID OG PENGE? 


i fremtiden 

laver kemikaliebrugsanvisninger 

og en systemmand, 

hvis arbejde er centreret 

omkring arbejdsmiljøsystemer 

– apv fx. 

En slags eksterne rådgivere, 

altså. På hvert institut 

har de derudover den 

daglige sikkerhedsleder, som 

loven kræver. 

HR bliver trend 

Arbejdsmiljøsektionen har 

været en del af HR i mange 

år. Ole Vendelbo tror, den 

konstruktion bliver en trend. 

– For os har det den fordel, 

at vi markere vores interesser 

tydeligt, fordi vi har 

AM-Gruppen A/S - Storegade 31 - 6700 - Esbjerg - www.am-online.dk - www.am-gruppen.dk 

Rådgiver • 

Lobbyist • 

Konsulent • 

HR • 

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo, Danmarks Tekniske Universitet: 

Vi klapper hesten 


FÅ STYR PÅ KEMIEN 

PÅ DIN VIRKSOMHED 

lov til at tage diskussioner 

op blandt medarbejderne. 

Hvis medarbejderne synes, 

et bestemt forslag er en god 

ide, kan vi lægge mere pres 

på for at få det gennemført, 

fordi vi har deres opbakning. 

Det havde vi ikke 

nødvendigvis kunnet, hvis 

vi eksempelvis hørte til i en 

teknisk afdeling. 

De øvrige, danske universiteter 

har lagt sig på samme 

linje som DTU, melder Ole 

Vendelbo. Også de har valgt 

at se tiden an, inden de kaster 

sig ud i større omstruktureringer 

af arbejdsmiljøets 

organisering. n 

KEMI-basen sikrer udarbejdelsen af de lovpligtige 

arbejdspladsbrugsanvisninger for samtlige 

kemiske produkter, der anvendes på din virksomhed 

KEMI-basen giver elektronisk adgang til alle virksomhedens 

arbejdspladsbrugsanvisninger – og automatisk 

opdatering af sikkerhedsdatabladene 

Tlf. 70 107 701 

Sikkerhedslederen 7


8 

Miljøkoordinator Gitte Jensen, Glud & Marstrand 

Alle i koordinerende jobs har 

behov for lederuddannelse 

Gitte Jensen har taget en lederuddannelse 

for at kunne 

varetage sin funktion som 

miljøkoordinator hos Glud 

& Marstrand. 

– Jeg kommer meget 

rundt, og taler med alle for 

at påvirke dem til at lave 

nogle bestemte ting. Selv om 

jeg ikke direkte har personaleansvar. 

Jeg har taget 

noget lederuddannelse for 

at kunne varetage den her 

funktion. Alle, der sidder 

i koordinerende jobs har 

behov for lederuddannelse. 

På lidt længere sigt er det 

meningen, at Gitte Jensen 

skal hjælpe Glud & Marstrands 

fabrikker med at sejle OHSAS 

18001-certificeringen sikkert 

på plads i hallerne. Lige nu har 

den næsten nyansatte miljøkoordinator 

ikke så meget med 

arbejdsmiljø at gøre. Hun er en 

del af en lille kvalitets- og miljøafdeling 

på koncernniveau. 

Hun har en kvalitetschef, som 

refererer til direktøren. 

Men hun har et job, 

som kræver, at kollegerne 

lytter. Derfor burde hun 

have heddet miljøchef, 

mener hun. 

Glud & Marstrand satser 

på bæredygtig emballage, 

og derfor fylder miljøsiden 

meget i Gitte Jensens job. 



i fremtiden 

Lederuddannelse • 

Koordinerende • 

Samarbejde • 

HR • 

– For at kollegerne lytter 

lidt mere, er det vigtigt med 

en titel. Bare det, at jeg kommer 

fra koncernniveau, gør 

dog også, at jeg har en vis 

status. Derfor har jeg ikke 

haft problemer med at få ting 

igennem, men jeg har tidligere 

erfaret, at det betyder 

noget. Det er noget mærkeligt 

noget at sige i dagens 

Danmark, men det gør det. 

Bliver i staben 

Der kan måske være en pointe 

i Gitte Jensens titel-overvejelser. 

At være sikkerhedsleder 

– arbejdsmiljøleder – kan 

i fremtiden betyde den, der 

påvirker kollegerne til at gøre 

bestemte ting. Gitte Jensen 

tror i hvert fald, arbejdsmiljøet 

forbliver som stabsfunktion 

i Glud & Marstrand, men af 

en lidt anden grund: 

– Jeg tror ikke, arbejdsmiljøansvaret 

bliver placeret 

ude på linjerne i produk- 

tionen. Jeg tror, det forbliver 

en stabsfunktion, for 

produktionslederne får 

ikke gjort noget ved det. Om 

arbejdsmiljøet bliver lagt 

under HR eller sammen med 

miljø vil nok afhænge af 

den enkelte virksomhed. 

– Men man kan ikke 

undvære at have nogle, der 

følger med, fordi der er så 

meget lovgivningsmæssigt, 

man skal forholde sig til. Det 

kan nemt være noget, der 

flyder, fordi det ikke er dagligdag 

for afdelingslederne 

rundt omkring. n

Manglen på anciennitet tager 

næsten pusten fra arbejdsmiljøarbejdet 

i hæren. Det 

kan snart ikke betale sig at 

uddanne en soldat i arbejdsmiljø, 

for inden man ser sig 

om, er han ikke længere på 

Lille høreværn 

med stor forskel 

www.Tego-Care.dk 


i fremtiden 

MED-arbejder • 

Lang anciennitet • 

Synlighed • 

Psykisk arbejdsmiljø • 

Arbejdsmiljøinspektør Klaus Skindhøj 

Hærens Operative Kommando: 

Model MEDaftale 

i hæren 

dansk jord, men udstationeret 

i fx Afghanistan. 

– Så vi får ingen gavnlig 

effekt af de mennesker, der 

får en arbejdsmiljøuddannelse 

før året efter, og på 

det tidspunkt har de glemt 

Få taget mål til et personligt høreværn fra Tego-Care 

Høreværnene tilpasses det enkelte øre, leveres med specialfiltre, 

der filtrerer de frekvenser, der skal dæmpes og lader tale passere. 

Udviklet efter nyeste teknologi. Produceres i et silikone-materiale, der 

gør dem yderst behagelige at anvende. 

Kontakt Tego-Care for yderligere information - tlf. 57 52 99 20 

det meste, erklærer Klaus 

Skindhøj, arbejdsmiljøinspektør 

i Hærens Operative 

Kommando. 

– Ændringer af arbejdsmiljøloven 

kommer derfor 

ganske givet til at betyde 

noget. Vi er allerede i gang 

med at kigge på muligheden 

for en mere fri og åben 

organisering. De fremlagte 

forslag giver bedre værktøjer 

til at tilpasse strukturen 

efter vores virkelighed. 

MED-aftale 

Klaus Skindhøj har blikket 

rettet mod muligheden for 

at lave en MED-aftale. 

– På den måde får vi personnel- 

og sikkerhedsorganisationen 

tættere på hinanden, og 

vi øger kompetencerne hos de 

mennesker, der skal være med, 

vurderer han. 

Kernen i sådan en struktur, 

som gerne skulle blive til en 

gruppe arbejdsmiljødedikerede 

militærfolk, skal ifølge Klaus 


Skindhøj være personer, som 

ikke bliver sendt på missioner. 

– Vi har en række mennesker 

i hæren, som af den ene eller 

anden grund kommer tilbage 

fra missioner eller ikke bliver 

sendt ud. Det kan skyldes 

noget rent aldersmæssigt. En 

anden årsag kan være en fysisk 

eller psykisk skavank. Dem vil 

vi selvfølgelig gøre brug af. Jeg 

ved med statsgaranti, at vi har 

de mennesker i staben. 

Psykisk arbejdsmiljø 

fylder 

– Arbejdsmiljøet har før 

ikke været så synligt, som 

jeg godt har kunnet ønske 

mig det. Men det psykiske 

arbejdsmiljø har en meget, 

meget stor plads, som vi er 

nødt til at forholde os til, for 

at få dagligdagen til at virke. 

Hæren har lige omkring 

40 sikkerhedsorganisationer, 

og er udstyret med sin egen 

BST – Forsvarets Center for 

Arbejdsmiljø. n 

Er du forberedt på en nødsituation? 

Hvor sikker er din virksomhed? 

I en nødsituation er det vigtigt at have de rette redskaber til at 

mindske ulykken samt at vide, hvordan den bedst afhjælpes. 

Redskaberne kan være brand- og førstehjælpsudstyr, uddannelse 

i brugen heraf samt en beredskabsplan. Lotek har mere end 25 

års erfaring med vejledning i og salg heraf. 

Lotek tilbyder en række løsninger: 

• brandmateriel, stationær brandsikring og førstehjælpsudstyr 

(førstehjælpskufferter, hjertestartere etc.) 

• et bredt kursusprogram inden for førstehjælp og brand 

• beredskabsplaner og flugtvejstegninger 

• kompetent vejledning og servicering 

Hør mere på 70 13 52 00 eller besøg www.lotek.dk. 

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05 www.lotek.dk, info@lotek.dk 

Sikkerhedslederen 9


10 

Private barrierer for aftaler 

skal undersøges 

Den offentlige succes med MED-udvalg spiller en vis rolle 

Trepartsudvalget bag anbefalingerne 

til nyt arbejdsmiljøsamarbejde 

ønsker, at aftalemodellen 

også udbredes 

på det private område, og 

de faktorer, der forhindrer 

en udbredelse skal undersøges 

nærmere. 90 procent 

af kommunerne har i en 

årrække organiseret arbejdsmiljøet 

i MED-udvalg. 

– Vi indførte i første omgang 

MED-modellen som 

forsøg. Herefter gjorde vi 

den permanent, og samlet 

set dokumenterer vores 

evaluering, at MED-systemet 

har givet et løft til arbejdsmiljøarbejdet. 

Det er blevet 

– synlig sikkerhed på arbejdspladsen 

Rørmærkning 

Ejnar C.Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby • Tlf.:36 77 06 77 • E-mail:brady@eck.dk • www.eck.dk 


taget mere seriøst, end man 

har oplevet førhen, siger 

Preben Meier Pedersen, chefkonsulent 

i Kommunernes 

Landsforening (KL). 

Trepartsudvalget har 

forhandlet sig frem til, at 

aftalemodellen kan være 

en god ide for mange flere 

private virksomheder. Den 

offentlige succes med MEDudvalg 

spiller en vis rolle. 

– Jeg kan forstå på de 

private organisationer, at en 

af barrierne er et anderledes 

aftalesystem. Hvor kommunerne 

har en aftalepartner, 

så kan private arbejdsgivere 

være nødt til at indgå fem 

Sikkerhedsskilte 

Ventilsikring Absorberingsprodukter 

forskellige aftaler med fem 

forskellige organisationer. 

Force: Fleksibilitet 

Kommunerne følger ikke 

alle samme skabelon for en 

MED-aftale, og at den kan 

tilpasses, er en af forcerne 

ved modellen. 

– Det åbner mulighed for 

en lokal organisering, som 

bedst rammer den struktur, 

man har i den lokale kommune. 

Vi synes, det er en 

god ting, at aftalemuligheden 

er fastslået i lovforslaget. 

Det giver flere frihedsgrader 

til at tilrettelægge lokalt, 

siger Preben Meier Pedersen. 

SKILTNING · MÆRKNING · SIKKERHED 

Uhensigtsmæssige regler 

Preben Meier ser også med 

tilfredshed på muligheden 

for at organisere sig på tværs 

af juridiske enheder. For 

her har både offentlige og 

private virksomheder i dag 

et problem: 

– Vi har jo på det kommunale 

område en række 

selvejende institutioner, som 

i forhold til de nuværende 

regler skal have egen sikkerhedsorganisation, 

og det er 

uhensigtsmæssigt. Kommunerne 

har en klar interesse 

i at sikre, at selvejende institutioner 

har samme niveau som 

kommunens institutioner. n 

Bestil vores sikkerhedskatalog nu! 

• Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager, 

værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt 

maskinskilte. 

• Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere 

farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v. 

• Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventil- 

og kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg. 

• Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier 

samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads. 

ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til 

en sikker og synlig sikkerhed

DIN lige vej til en 

Program 2009/10 

Miljøkoordinator (k43500) 

9. februar - 14. april Taastrup 

Arbejdsmiljøkoordinator (k43503) 

24. februar - 12. maj Taastrup 

Introduktion til ISO 14001 

og miljøledelse (k43501) 

24. - 25. marts Taastrup 

GRØN bundlinje 

Styrk dine kompetencer inden for miljø og arbejdsmiljø 

Introduktion til arbejdsmiljøledelse 

og OHSAS 18001 (k43507) 

17. - 18. november Taastrup 

Lean og arbejdsmiljø (k43600) 

6. maj Taastrup 

Udvikling af sikkerhedskultur 

– sikker adfærd (k43642) 

20. - 21. april Taastrup 

Maskinsikkerhed ved indkøb 

og daglig drift (k43620) 

8. marts Taastrup 

Lovmæssige krav i ISO 14001 

og OHSAS 18001 (k43519) 

11. februar Taastrup 

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på: 

www.teknologisk.dk/kurser eller ring på 72 20 29 20 for yderligere information


12 

Signalværdi: 

Vi vil ikke ha’ det 

Carlsberg Læsks produktionsanlæg i Fredericia 

har nedbragt antallet af arbejdsulykker markant 

Intet ser ud til at være for 

småt. Rasmus Graversen 

får øje på et sammenkrøllet 

stykke papir og samler 

det øjeblikkelig op. På en 

opslagstavle har nogen lavet 

en smiley med magneterne 

– han flytter dem lidt rundt, 

så tavlen ser ordentlig ud... 

Og videre i den dur. For 

sådan er hans indstilling til 

arbejdsmiljø. Det er Kaizeninspireretarbejdsmiljøfilosofi: 

Hvert lillebitte skridt, der 

kan skabe en forbedring, tæller 

med i det store regnskab. 

Han er ikke alene. Ved sin 

side har han Jens Hansen. 

Som en af de første handlinger, 

efter han blev ansat på 

Carlsberg Læsk som produktionsansvarlig 

souschef 

i 2007, redefinerede han 

Jens Hansens opgave som 

tillidsvalgt, koordinerende, 

sikkerhedsrepræsentant på 

fuld tid, til udelukkende at 

handle om arbejdsmiljø. 

Lige siden har de to kørt 

et tæt parløb. Rasmus som 

formel sikkerhedsleder, og 

Jens som en art daglig sikkerhedsleder, 

sekretær og 

næstformand i fabrikkens 

arbejdsmiljøudvalg. 

– De grimme ord om 

repræsentanter fra a- og 

b-siden bruger vi ikke her, 

kommenterer Jens Hansen 

om sin egen rolle. Fokus 

ligger på handling: Vi GØR 

noget. 

Signal 1: Ufravigelighed 

17 gange fravær pga. arbejdsskader 

i 2006 var langt 

mere, end Rasmus Graversen 

ville stå model til. I 2009 er 

én person kommet til skade. 

– Det var stik- og snubleskader, 

eller adfærdsskader, 

som vi kalder det, forklarer 

Rasmus Graversen. 


Unødvendige uheld 

forårsaget af manglende 

opmærksomhed eller sjusk 

med sikkerheden. 

Rasmus Graversen besluttede 

at rydde op. 

– Før stod der rock ud af 

højttalerne på store stereoanlæg 

rundt omkring i vores 

produktionshaller. Jeg kan 

godt lide musik, men jeg 

forlangte, at de blev fjernet. 

Medarbejderne lavede underskriftsindsamlinger, 

men vi 

skal skille tingene ad for at 

kunne fokusere. Du kan godt 

høre musik ved din arbejdsstation, 

men du skal altså også 

kunne høre, hvis der er en, der 

har fået en arm i klemme. 

Alle fik tilbud om person- 

Carlsbergs bryggerier i Fredericia har et fælles, automatiseret 

transportsystem, som har reduceret antallet af truckførere 

fra ca. 100 til godt 30. 


i fremtiden 

Omdøbt 

udvalg 

Carlsberg Læsks sikkerhedsudvalg 

blev omdøbt 

til arbejdsmiljøudvalget 

i maj 2009 ud fra et 

ønske om at skabe 

en bredere indsats 

for arbejdsmiljøet. 

lige, formstøbte høreværn. Alle fik nye knive med fingerstop, 

og Rasmus Graversen indførte 

såkaldte cutter-knive, som 

man ikke kan skære sig på, alle 

steder, hvor den kan bruges. 

– Der er ingen tvivl om, at 

mit ansvar for hele produktionen 

er en fordel. Vore 

kollega-afdelinger spørger 

indimellem, om de må 

benytte den elektroniske 

sikkerhedsinfo-tavle ved 

indgangen til produktionen. 

Svaret er nej. Den skal kun 

bruges til sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Og nej, Jens skal 

ikke lave andet end arbejdsmiljøarbejde. 

Det er ufravigeligt, 

og det er dét, der 

skaber resultater, forklarer 


Signal 2: Ansvar 

Medarbejdernes forholdet 

til fravær efter arbejdsskader 

er kulturbåret. Måske 

kunne det tidligere være 

lidt bekvemt at komme lidt 

til skade en onsdag, så man 

kunne holde lang weekend. 

Det kan ikke afvises, at den 

indstilling kan have medvirket 

til tidligere års høje antal 

arbejdsskader med fravær på 

virksomheden. 

Det er nu blevet hele fabrikkens 

ansvar at eliminere 

fravær pga. arbejdsskader, og 

hvis man når op på 75 dage 

i træk uden fravær, får alle 

medarbejdere en præmie. 

Jens understreger at der ikke 

er tale om penge.

– Vi har lige rundet 150 

dage. Præmien var en 

førstehjælpskasse til de 200 

ansatte, beretter Rasmus 

Graversen. Kultur er også, 

at alle tager et medansvar, 

understreger han: 

– Før kunne vi alle, både 

ledere og medarbejdere, gå 

forbi en kollega, der højtryksspulede 

uden briller, uden at 

vi greb ind. I dag er vi blevet 

meget bedre til at tage ansvar 

for os selv og hinanden. 

– Desuden har holdningen 

lidt været den, at ’jeg kan da 

bare blive hjemme’. Nej, du 

kan ej, siger vi i dag: Vi vil 

give dig muligheden for at 

komme på arbejde, fordi vi 

tror på, at det i langt de fleste 

tilfælde gør dig hurtigere 

rask, og hvis din arbejdsskade 

gør, at du fx ikke kan 

køre truck, så finder vi noget 

andet, du kan lave, siger 


Forebyggende 

sikkerhedshandlinger 

Et stærkt stigende antal indberetninger 

af nærved-uheld 

er med til at fjerne risikoen 

for, at andre rammes af glasskår 

eller af arbejdsskader i 

det hele taget. 

– Men næste skridt er at 

indberette sine ’forebyggende 

sikkerhedshandlinger’. 

Begrebet nærved-uheldsregistrering 

har mange svært 

ved at forstå. Nu beder vi 

dem om at fortælle, hvad de 

gjorde, da de stod 20 m fra 

opgaven, altså før de kom 

’næsten til skade’, fortæller 

Rasmus Graversen om det 

Rasmus Graversen og Jens Hansen kører tæt parløb om 

arbejdsmiljøet hos Carlsberg Læsk. Her står de foran den 

elektroniske arbejdsmiljø-infotavle. 

begreb, han selv er ophavsmand 

til, og som i øjeblikket 

behandles i Carlsberg 

Fredericias hovedsikkerhedsudvalg 

som endnu et 

sikkerhedstiltag over hele 

Carlsberg Fredericia. 

Signal 3: Synlighed 

– Vores tilgang til sikkerhed 

og arbejdsskader, herunder 

”Vi vil ikke ha’ det”, ”Gør 

noget”, ”Tag ansvar for dig 

selv og din kollega” etc. kan 

medarbejderne læse om i det 

interne månedsbrev, hver 

gang de sidder med et nyt 

eksemplar. Det har en god 

effekt. Vi signalerer, at vi 

ikke slipper vores fokus, selv 

om vi nu har nået gode resultater. 

Vi har bl.a. taget ved 

lære af tilgangen til arbejdsmiljø 

i offshore-industrien. 

Vi ønsker at måle os med 

de bedste i klassen og her er 

Mærsk Drilling at finde. Et 

besøg af Thomas T. Pedersen, 

manager i Technical Services, 

Klokkeklar ansvarsfordeling og synliggørelse med fotos er med i 

opskriften på det gode arbejdsmiljø, forklarer Rasmus Graversen. 

Mærsk Drilling, på et af 

vores arbejdsmiljøudvalgsmøder 

gav os virkeligt noget 

at tænke over. Hos Mærsk 

Drilling er holdningen: ”En 

hånd til dig selv og en hånd 

til skibet”. Det indebærer en 

forventning om, at du som 

medarbejder tager et stort 

medansvar for ikke at komme 

til skade. Det medansvar 

skal vores medarbejdere 

også tage, erklærer Rasmus 

Graversen. 

Blå mænd 

Det rungende nej tak til arbejdsskader 

bliver suppleret 

med en vifte af kampagner 

hen over året, og det hele 

er ikke gratis: Der er den 

elektroniske tavle med info 

om arbejdsmiljø, og der er 

konkurrencer med præmier. 

Hver sikkerhedsrepræsentant 

har en blå ’sikkerhedstrøje’ 

på, så man kan se dem på 

lang afstand. Det giver en 

god, præventiv effekt. 

– Tanken er, at sikkerhedsrepræsentanterne 

er foregangsmænd. 

Når man ser 

dem, skal man tænke sikkerhed. 

I det hele taget er vores 

måde at tænke på ’helt ud 

af boksen’. Vi vil gerne have 

mest mulig eksponering, og 

vi fortæller både de gode og 

de mindre gode historier, 


fortæller Rasmus Graversen. 

Derfor nærmest proklamerer 

Graversen efterfølgende, at 

et nyligt besøg fra Arbejdstilsynet 

har givet påbud. Det 

skal ikke holdes skjult for 

nogen, men manglerne blev 

til gengæld også udbedret 

med det samme. 

– Det var navnlig fejl på 

vores helt nye fustagelinje, 

der gav påbud. Ved udbedring 

af påbuddene har vi fokuseret 

på, at der ikke KAN ske 

ulykker, frem for at der ikke 

BURDE kunne ske ulykker, 

fortæller Rasmus Graversen. 

To gange om året afholder 

fabrikken en fælles sikkerhedsdag 

for hele sikkerhedsorganisationen 

i Carlsberg Fredericia. 

Rasmus Graversen nupper 

nogle ørepropper fra en 

øreprop-dispenser. 

– Der var sikkerhedsbingo 

sidste år ved juletid, vi har 

leget ”Find 5 fejl”, hvor 

medarbejdere kunne deltage 

i konkurrencen om en 

købmandskurv ved at svare 

på, hvilke sikkerhedsfejl, der 

var afbildet på en udleveret 

talon, og vi har senest sat 

fokus på ”Den sikre afdeling”. 

I forbindelse med afholdelse 

af 200 dage uden skadesfravær, 

serverede vi hotdogs 

i kantinen til hele fabrikken. 

Alle ideer og tiltag er udført 

med et tydeligt sikkerhedsbudskab, 

og det har virket! n 

Monorail-system på youtube 

Vil du se Carlsbergs transportsystem i Fredericia live? 

www.youtube.com/watch?v=tEyv4rGcTH4 

Slip for besværlig indtastning: gå på www.ssid.dk 


13


14 

Tour de Trivsel 

To Christianiacykler turnerede rundt 

mellem Svendborg Kommunes 

arbejdspladser for at sætte fokus 

på trivslen 

Tour de Trivsel eller Caféseminar 

om ny personalepolitik. 

Smag på ordene – hvad 

vækker dit engagement? 

– Vi vil gerne lave en 

personalepolitik, der rammer 

vores medarbejdere, og som 

ikke bare er ord. Vi vil gerne 

vide, hvad der er trivsel for de 

ansatte, og vi vil gerne spørge 

medarbejderne på en måde, 

der giver engagement. Hvis vi 

skal det, så duer det ikke med 

seriøse breve eller caféseminarer, 

for dét reagerer kun 

Tordenskjolds soldater på, 

fortæller daglig sikkerhedsleder 

Peter Mouritsen. 

Event 

HR-afdelingen i Svendborg 

Kommune lavede derfor 

en event, de kaldte Tour 

de Trivsel: To Christianiacykler, 

som i september har 

været på omgang mellem 

kommunens arbejdspladser. 

Med i ladet på cyklerne har 

der ligget faldskærm, bolde, 

frisbee, hinkesten og andet 

Tour de Trivsels Christianiacykler 

gav grin og trivsel 

i Svendborg Kommune. 



i fremtiden 

Eventmager • 

Strateg • 

Slagfærdig • 

til at sætte gang i fælles 

aktiviteter og 16 dialogkort – 

eventens seriøse indhold. 

– Det ser ud til, at det egentlig 

er ret ensartet, hvad der er 

med til at skabe trivsel. Det er 

ikke nødvendigvis at tage på 

kanindræberkurser sammen. 

Det er helt tydeligt, at det, 

at man gør noget sammen 

med dem, man er der for 

i hverdagen – brugere, børn 

og borgere – er med til at 

skabe trivsel og arbejdsglæde, 

fortæller Peter Mouritsen. 

Indholdsrige dage 

Det er afgørende at bryde 

rutinerne, vurderer Peter 

Mouritsen. 

– Vi valgte denne metode 

for at skabe sundhedsfremme 

på en innovativ måde. 

Kampagnen handlede om 

trivsel, og dermed omfattede 

den kommunens tre indsatsområder. 

Arbejdsformen er utra- 

ditionel i Svendborg 

Kommune. Men at lydhørheden 

for den måde 

at gøre tingene på, er til 

stede, blev fint opsummeret 

af kommunaldirektør Erik 

Meldgaard Bendorff på en 

konference om innovation 

i kommunen forleden. Det 

er godt nok langt ude, men 

lad os da prøve det, havde 

han tænkt. Efterfølgende 

var han da ked af, at det 

ikke var hans ide. For det 

var en stor succes. 

Morale 

Moralen af historien er, at 

der i bund og grund skal 

meget lidt til for at opleve 

trivsel på en arbejdsdag. En 

arbejdsplads kan selv skabe 

rammerne for trivsel med 

enkle midler, også selv om 

man har travlt og mangler 

penge. n

Peter Mouritsen er som daglig sikkerhedsleder ansat 

i HR-afdelingen i Svendborg Kommune. Kommunen har et 

hoved-MED-udvalg og en række lokale sikkerhedsudvalg 

Tingene fletter sammen 

Arbejdsmiljø skal ind, før medarbejderne bliver syge, siger 

Peter Mouritsen, sikkerhedsleder i Svendborg Kommune 

Opbakningen fra de kommunale 

ledere i Svendborg fejler 

ikke noget. Ellers synes Peter 

Mouritsen, arbejdsmiljøarbejdet 

ofte lider under manglen 

på gennemslagskraft. Men nu 

er han også placeret i HRafdelingen, 

som refererer til 

kommunaldirektøren. 

– Jeg arbejder fuld tid på 

arbejdsmiljø, men hvad er 

definitionen af arbejdsmiljø? 

Jeg sidder ikke med ansættelses- 

og afskedigelsessager. 

Men tingene fletter sammen 

Stemningsbilleder fra 

Tour de Trivsel. 

Fotokonkurrence 

og overlapper. HR har fx lige 

nu fokus på nærvær/fravær, 

og her falder arbejdsmiljø 

naturligt ind. Hvis ikke vi er 

med fra begyndelsen i sådan 

et projekt, så kommer vi jo 

først ind, når medarbejderne 

er blevet syge, siger Peter 

Mouritsen. 

Fastfrys din trivsel 

Vis os festerne på din virksomhed gennem dine egne fotos. 

Eller fornøjelsen ved at være sikkerhedsleder og få gennemført 

forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø 

Sikkerhedslederen giver alle læsere endnu en 

mulighed for at deltage i vores foto-konkurrence 

(omtalt i de to forrige numre). 

Det er nemt 

Send fotos fra mobilen MMS: 2299 5375 

Send fotos på mailen: sikkerhedslederen@ssid.dk 

Send fotos med posten: Sikkerhedslederen, att. 

Larsen&Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø 

Send fotos senest den 23. november 2009 

Fire fotos fra Sikkerhedslederen. 

Nu er det læsernes arbejdsmiljø-fotos, det gælder. 


Peter Mouritsen har arbejdet 

i Svendborg Kommune i fem 

år. Han oplever en stigende 

grad af samarbejde om politiske 

og strategiske opgaver. 

– Man er blevet meget 

bedre til ikke at brandslukke 

ét sted. Vi tager opgaverne 

i større, strategiske bidder. 

Behov for specialviden 

Selv om arbejdet foregår 

i teams, vil der 

fortsat være 

behov for medarbejdere 

med 

specialviden om 

arbejdsmiljø, 

vurderer Peter 

Mouritsen. n 

Vind 

1.000 kr. 

Sikkerhedslederen 15


16 

MED-systemet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. 

Blødt arbejdsmiljø er 

velegnet i MED-udvalg 

Psykisk arbejdsmiljø – de bløde arbejdsmiljøopgaver 

– er i vælten, og er som skabt til at blive vedligeholdt og 

forbedret af et MED-udvalg 

Det giver mere fokus på 

arbejdsmiljøet, ikke mindre, 

er sikkerhedskoordinator 

Finn Ipsens konklusion. 

De godt 40 virksomheder 

i Bornholms Regionskommune 

har alle via en central 

aftale mellem Bornholms 

Regionskommune og de 

faglige organisationer i dag 

et enstrenget system, hvor 

sikkerhedsarbejdet sorterer 

under MED-udvalget. 

Foreløbig seks års erfaring 

med MED-modellen og 

med overvejende positive 

resultater. 


– I arbejdet med arbejdsmiljø 

er der jo i nutiden 

mere fokus på de lidt mere 

bløde ting. Vi er jo kommet 

ud over stadet med støj, 

røg og møg og vi kigger 

på andre, lidt mere bløde 

tendenser. Jeg påstår ikke, 

at vi ikke har fysiske problemer, 

men man får mere 

fokus på den psykiske del, 

fremhæver sikkerhedskoordinator 

Finn Ipsen som den 

altovervejende fordel ved 

at samle sikkerhedsarbejdet 

under én hat i et MEDudvalg. 

Ha’-det-godt-isme 

Med kun et forum 

samlet om arbejdsmiljø, 

er den helt store 

fordel, at opgaverne ikke 

falder mellem to stole: 

– Jeg har selv siddet som 

sikkerhedsleder i den gamle 

kommune, hvor det kørte efter 

den klassiske model med 

to strenge. Der kunne man 

sagtens komme ud for, at 

problemerne faldt ned mellem 

to stole. Det gør de ikke 

her. Tingene bliver drøftet, 

hvor tingene skal drøftes. 

Vi sidder der også af samme 

årsag: 

Både tillidsvalgte 

og sikkerhedsvalgte 

har jo et sigte 

mod, at de ansatte skal have 

det godt. Der bliver faktisk 

mere fokus på arbejdsmiljøproblemer 

i det øjeblik, 

de bliver løftet op i et fælles 

udvalg. Det betyder jo, at 

sikkerheds- og tillidsvalgte 

får de samme oplysninger.

MED-hovedudvalget arbejder 

med overordnede politikker 

som sygefravær, stress og 

arbejdsskader, som efterfølgende 

skal udmøntes lokalt i 

de enkelte virksomheder. De 

konkrete arbejdsmiljøproblemer 

bliver løst lokalt. 

Ligelig fordeling 

Frygten for, at arbejdsmiljø 

skal blive fejet til side til 

fordel for samarbejdsudvalgenes 

klassiske fejder om 

lønposer og arbejdstider, 

vækker ikke genklang hos 

Finn Ipsen: 

– Jeg oplever ikke, at det på 

nogen måde tager overhånd. 

Tværtimod fordeler man sol 

og vind lige mellem sikkerhed 

og tillidssager. Jeg har 

selv været skeptisk fra begyndelsen. 

Men jeg er blevet 

meget positivt overrasket. 

Møder politikerne 

En klar fordel ved MED-udvalget 

i Bornholms Regionskommune 

er, at udvalget 

kan konfrontere politikerne 

direkte med deres ønsker til 

ændringer på medarbejdernes 

arbejdsvilkår. 

Koordinatoren 

Finn Ipsens rolle er at koordinere 

arbejdsmiljøindsatsen i 40 næsten 

selvstændige virksomheder 

Ordet ledelse vækker ikke 

begejstring hos Finn Ipsen, 

da han skal forklare sin rolle 

i Bornholms Regionskommune. 

Han er sikkerhedskoordinator, 

for virksom- 

hederne i regionskommunen 

er næsten selvstændige. Derfor 

har de deres egne MEDudvalg 

og sikkerhedsledere. 

Finn Ipsens arbejde foregår 

derfor i helikopterperspektiv: 

– Da jeg var sikkerhedsleder 

i en mindre kommune, 

havde jeg fingrene helt nede 

i suppedasen. Nu er det lidt 

mere et helikopterperspektiv, 

og min rolle er rådgivende. 

I begyndelsen kunne vi godt 

i MED-hovedudvalget sidde 

og efterlyse, om ikke vi skulle 

behandle nogle arbejdsskadesager. 

Men det skulle vi ikke, 

for det arbejder de jo selv 

med ude i virksomhederne. 

Som sikkerhedsleder i de 

enkelte virksomheder kan 

man bruge Finn Ipsen som 

rådgiver. Han kan guide 

virksomheden i arbejds- 

– Det står i MED-aftalen, 

at MED-Hovedudvalget én 

gang om året kan forelægge 

sager for økonomi- og 

erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen. 

At de 

skal høre på os, er absolut 

en fordel. Det er rigtig godt, 

det er jo dem, der sidder på 

pengekassen. Her har man 

fokus på det på allerøverste 

niveau, og det er absolut 

en fordel. De er i hvert fald 

nødt til at tage stilling til 

det, siger Finn Ipsen. 

Ikke mindst for arbejdsmiljøet. 

For erfaringen er, 

miljøspørgsmål og vejlede 

den i lovstof. Men hverken 

han eller MED-hovedudvalget 

trækker løsninger ned 

over hovederne på virksomhederne. 

Men hvis der er tale 

om problemer, de ikke selv 

kan løse, fx fordi der skal 

ekstra midler til, så bliver 

opgaven løftet op på MEDhovedudvalgets 

niveau. 

– Alle virksomheder afleverer 

også en indberetning 

om arbejdet med arbejdsmiljø 

i det forgangne år til 

mig hvert år i februar, hvor 

de bl.a. skal gøre opmærksom 

på, hvis de har arbejdsmiljøproblemer, 

de ikke selv 

er i stand til at løse, primært 

af økonomiske grunde. 

Disse indberetninger indgår 

herefter som en del af BRK´s 

samlede arbejdsmiljørapport 

som optages til drøftelse 


at det stort set kun er sager 

om arbejdsmiljø, man 

fremfører i møderne med 

politikerne. 

– Det er arbejdsmiljø, der 

er fokus på. Arbejdsmiljøemner 

har været på bedding 

konstant. Eksempelvis havde 

vi behov for midler til at 

gennemføre arbejdsmiljørådgivning 

ved nedlæggelsen af 

BST. I dag har vi en rabatordning 

med et arbejdsmiljøcenter, 

som har en konsulent 

placeret her på øen. n 

i MED-hovedudvalget. Udvalget 

tager stilling til de 

indsatsområder, der i første 

omgang skal arbejdes videre 

med. Når vi så har møde 

med erhvervs- og økonomiudvalget 

i april, så kan vi 

henvise til rapporten og 

begrunde indsatsområder, 

der bør afsættes midler til 

i det kommende budgetår. 

Ville nedskære 

sikkerhed 

Sikkerhedslederne har 

i forbindelse med de mange 

fusioner, regionskommunen 

har været igennem i stor stil 

benyttet Finn Ipsens kendskab 

til lovgivningen. Man er 

gået fra ca. 130 virksomheder 

til 40 i løbet af en årrække. 

Det har givet anledning til 

en del spørgsmål vedrørende 

sikkerhedsorganisationens 

størrelse til Finn Ipsen. 

– Når man nu vil sammenlægge 

nogle virksomheder, 

så giver det også en naturlig 

anledning til at skære i antallet 

af sikkerhedsrepræsentanter. 

Det er jo et spørgsmål 

om økonomi. n 

Finn Ipsen koordinerer sikkerhedsarbejdet 

i Bornholms 

Regionskommune, men 

bestemmer ikke, hvad der 

skal ske i de enkelte virksomheder. 

Derfor synes han, at 

betegnelsen ’leder’ i hans 

tilfælde er misvisende. 

Sikkerhedslederen 17

18 

Nyt fra regionerne 

Hanen galede kun én gang 

over regionsmødet i SSID Nord 

… og ingen af oplægsholderne fra Viborg Kommune, Region Nordjylland og 

Lego System A/S fornægtede da heller deres beslutning om at slå Sikkerhedsudvalg 

og Samarbejdsudvalg sammen. Flere af deltagerne så dog en fare for, at 

netop sikkerhedsarbejdet blev undsagt 

Af Poul Jespersen, 

formand, SSID, 

Region Nord 


MED = 

synlighed 

Udviklingskonsulent 

Jørgen Enevoldsen 

fra 

HR-afdelingen 

i Viborg 

Kommune 

fremlagde 

kommunens arbejdsmiljøstrategi, 

som den ser ud, 

efter at man har oprettet et 

såkaldt MED-udvalg (Medarbejderindflydelsesorgan). 

MED-aftalen i Viborg Kommune 

var en af de første og 

stammer tilbage fra 1997. Aftalen 

er forhandlet med de 

lokale, faglige organisationer 

og kommunens ledelse og 

kæder samarbejdssystemet 

og arbejdsmiljøsystemet 

sammen. Formålet er ”at 

skabe attraktive arbejdspladser 

som grundlag for, at de ansatte 

med deres viden, faglighed, 

engagement og sunde fornuft 

bidrager til at understøtte byrådets 

visioner og mål og leverer 

service af højst mulig kvalitet 

inden for de fastsatte rammer”. 

Jørgens konklusion: Integrationen 

MED – ledelse – 

personalepolitik har højnet 

bevidstheden om MED 

(medindflydelse + medbestemmelse) 

og dermed 

arbejdsmiljø. Og arbejds- 

miljøet er synliggjort gennem 

arbejdsmiljøstrategien. 

OG trivselsundersøgelser, 

stressforebyggelse, voldsforebyggelse,sygefraværsindsats, 

sundhedsfremme og 

rummelighed forudsætter 

”helhed”; men også APV. 

Slankere organisation 

HR-konsulent Jesper Jensen, 

LEGO System A/S fortalte 

dernæst om erfaringer med 

at lægge sikkerheds- og 

samarbejdsorganisationerne 

i LEGO System A/S sammen. 

Her er oprettet et virksomhedsudvalg, 

som arbejder 

med samarbejde og sikkerhed 

på et strategisk niveau. 

Endvidere 3 sikkerheds- og 

samarbejdsudvalg, som 

arbejder taktisk/operationelt 

i tre store organisatoriske 

dele af virksomheden. Sidst 

Visionen for arbejdsmiljøorganiseringen 

Visionen for arbejdsmiljøorganiseringen 

Sådan ser arbejdsmiljøorganisering 

ud 

i fremtiden i Region 

Nordjylland, hvis alt 

går efter planen, fortalte 

Misse Thomsen, 

personalekonsulent fra 

regionen. 

en række sikkerheds- og 

samarbejdsgrupper, som varetager 

daglige operationelle 

opgaver i organisationen. 

Processen blev indledt 

i 2004. Siden da er der 

løbende brugt energi på at få 

organisationen til at arbejde 

som en enhed og tænke og 

agere som en integreret organisation 

omkring sikkerhed 

og samarbejde. Jesper Jensen 

er overbevist om at det har 

været indsatsen værd og konkluderer, 

at i praksis har sammenlægningen 

resulteret i en 

meget slankere organisation, 

hvor sikkerhedsrepræsentanter, 

tillidsrepræsentanter 

og ledelse samarbejder om at 

løse problemstillingerne 

i virksomheden. 

Én nordjysk streng 

Mødet fortsatte efter en fin 

frokost, hvor der var mulighed 

for at se udstillingen af 

fund fra jernalderen med et 

oplæg fra personalekonsulent 

Misse Thomsen, Region 

Nordjylland. Misse fortalte 

hvordan region Nordjylland 

Fortid og fremtid mødtes 

i Hvolriis Jernalderlandsby 

nord for Viborg, hvor det blev 

til både rundvisning i landsbyen 

og en orientering om 

trepartsaftalen om arbejdsmiljøsamarbejde. 

På billedet 

daglig leder af jernalderlandsbyen, 

Hanne Sørensen, som 

viste SSID’erne rundt. 

havde samlet det bedste fra 

MED-aftalerne fra de tre amter 

Århus Amt, Viborg Amt, 

Nordjyllands Amt og således 

at der blev et enstrenget 

udvalgssystem overalt. 

Er MED eller MIO altid 

løsningen (Misse Thomsens 

konklusion): At håndtere 

medindflydelse, medbestemmelse 

og arbejdsmiljø 

samlet i et MED-udvalg er 

en god løsning. Det kræver, 

at alle aktører er indstillet 

på det, og at der er de rigtige 

betingelser. Desuden er det 

vigtigt, at helhedsopfattelsen 

går igen i de uddannelsestilbud, 

der gives til MEDorganisationens 

aktører. n

Nyt om arbejdsmiljø fra DA Forlag 

Hvad enten vi i vort daglige arbejde færdes på 

byggepladsen, i lagerhallen eller på kontoret, 

er vi altid omfattet af arbejdsmiljøloven. 

Ca. 300 sider 

11. udgave, 2009 

100 sider 


Når Arbejdstilsynet kommer 

– virksomhedens rettigheder og pligter 

Jan Bendtsen 

42 sider 

1. udgave, 2008 

Arbejdsmiljøloven 

Bogen giver en grundig gennemgang af 

arbejdsmiljøloven og er et vigtigt redskab 

for alle, der i det daglige har ansvar 

for eller arbejder med arbejdsmiljø. 

Bogen behandler bl.a. begrænsning af 

arbejdsgivernes strafansvar og skærpelse 

af straffene for visse overtrædelser, 

der begås af ansatte. 

Kr. 580,- (290,-)* 

UDKOMMER NOVEMBER 2009 

DA Forlag har ere bøger, der kan bruges som 

redskaber i dagligdagen, når spørgsmål om 

arbejdsmiljø dukker op. 

AKTUELLE UDGIVELSER OM ARBEJDSMILJØLOVEN – BESTIL I DAG 

Kort om Sygedagpenge 

Netop opdateret med de seneste ændringer 

pr. 2009/2010 af Sygedagpengeloven, 

bl.a. reglerne vedr. den nye mulighedserklæring. 

Bogen giver et godt og samlet overblik 

over medarbejderes ret til sygedagpenge 

og arbejdsgiverens adgang til refusion 

fra kommunen. 

Kr. 140,- (70,-)* 

Når Arbejdstilsynet kommer 

– virksomhedens rettigheder og pligter 

Bogen beskriver de krav, Arbejdstilsynet 

kan stille til virksomhederne, samt 

virksomhedernes rettigheder og pligter. 

Arbejdstilsynets tilsynsformer og reaktionsmuligheder 

i form af forskellige 

påbudstyper gennemgås. 

Kr. 130,- (65,-)* 

K O R T O M 

Arbejdsmiljøloven 

Torben A. Sørensen 

Ca. 60 sider 


44 sider 


40 sider 

5. udgave, 2006 

Kort om Arbejdsmiljøloven 

Bogen har til formål at give virksomheder 

og medarbejdere en generel 

indføring i de dele af arbejdsmiljøloven, 

der vedrører virksomhedernes daglige 

virke. 

Lovens mest centrale emner er grundigt 

beskrevet. 

Kr. 120,- (60,-)* 

UDKOMMER DECEMBER 2009 

Kort om Erstatningsansvar 

ved arbejdsskader 

Lovgivningen om ydelser ved arbejdsskader 

er kompliceret og har stigende 

praktisk betydning for virksomhederne. 

Bogen giver indføring i reglerne og 

praksis vedrørende arbejdsskadesikringsloven, 

og er et praktisk redskab 

for alle, der på virksomhederne beskæftiger 

sig med arbejdsskader. 

Kr. 120,- (60,-)* 

Sikkerhedsorganisationen 

Bogen giver en kort og overskuelig 

indføring i de gældende regler for 

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet 

i virksomhederne, herunder 

sikkerhedsgruppernes og sikkerhedsudvalgets 

opgaver og ansvar. 

Bogen beskriver også de særlige beskyttelsesregler, 

der gælder for medlemmer 

af sikkerhedsgrupper. 

Kr. 120,- (60,-)* 

*Priserne er ekskl. moms, porto og eksp.gebyr. Medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA-fælleskabet køber bøgerne til prisen i parentes. 

Bestil bøgerne på www.daforlag.dk 

eller telefon 33 38 92 24

20 

SSID Region Nord 

Meningen med parternes aftale 

Af Poul Jespersen, 

formand, SSID, 

Region Nord 

Det er vores job at forstå dit job! 

Vi ser, vi lytter, vi deltager i risikovurdering og valg af den optimale sikkerhedsmæssige løsning. 

Vi holder øje med dig 

Vi blander os gerne i planlægningsfasen for, sammen med virksomheden – og sikkerhedslederen – at sikre medarbejderen mod ulykker. 

Vi sætter arbejdsmiljøet i fokus og leverer beskyttelse gennem viden. 

Rationelt indkøb - optimalt og økonomisk 

Vælg rigtigt – optimer indkøb og program 

af personlige værnemidler uden at gå på 

kompromis med sikkerheden. 

Det er der god økonomi i! 

DS/EN ISO 9001:2000 

DS/EN ISO 14001:2004 

DS/OHSAS 18001:2004 


Til slut på 

Region Nords 

temadag 

gennemgik 

konsulent 

Peter Persson, 

sekretær 

for Arbejdsmiljørådet, 

indholdet af 

den nye tre-partsaftale for 

arbejdsmiljøet, som ligger til 

høring og som forventes omsat 

i et lovforslag i efteråret 

2009 til vedtagelse i denne 

folketingssamling. Tanken er, 

at ændringerne skal træde 

i kraft pr. 1. juli 2010. 

Tre-partsaftalen har følgende 

intentioner: 

• Virksomhedernes proaktive 

samarbejde om sikkerhed 

og sundhed 

– Arbejdsmiljø bør være en 

del af virksomhedens strategiske 

ledelse og daglige drift 

– Arbejdsmiljø bør drøftes 

i de fora, hvor virksomheden 

i forvejen drøfter 

strategi, værdigrundlag, 

kvalitet, økonomi m.v. 

– Arbejdsmiljø bør integreres 

i alle virksomhedens 

processer 

– Samarbejde som et 

grundlæggende princip 

– Det skaber tillid, er værdiskabende 

og giver arbejdsglæde, 

når arbejdsgivere, 

ledere og ansatte oplever 

opgaverne som fælles, og 

når der samarbejdes om 

at udvikle fælles løsninger. 

– Samarbejdet mellem arbejdsgiver, 

ledere og ansatte 

med en klar placering 

af ansvar og pligter 

bør derfor fastholdes og 

prioriteres højt, og der 

skal stilles krav til involvering 

af begge parter. 

– Det er et ledelsesanlig- 

• Små virksomheder (1-9 ansatte) 

– i forbindelse med en årlig drøftelse om tilrettelæggelse 

af samarbejdet om arbejdsmiljø skal arbejdsgiver 

og ansatte også drøfte, om der i virksomheden 

er den viden om arbejdsmiljø, der er behov for. 

– Hvis denne viden ikke er til stede i virksomheden 

kan arbejdsgiveren vælge at erhverve denne viden 

selv, eller hun kan sørge for, at en udpeget/valgt 

person i virksomheden får denne viden. 

– En tredje mulighed er, at hun benytter en ekstern 

arbejdsmiljøkonsulent/rådgiver. 

– (dokumentation f.eks. i APV). 

Height Safety 

DKPrik forside 

Hygiejne 

Food • Pharma 

2008/09 

2007/08 Prik forside 

gende at sikre en fremadskridende 

indsats, men 

det skal ske i samarbejde 

med de ansatte. 

– Uden de ansattes medvirken 

lykkes det ikke arbejdsgiveren 

at nå målene. 

Det stærke fokus på samarbejde 

mellem ledelse og 

ansatte ændrer ikke ved 

arbejdsmiljølovgivningens 

klare placering af ansvar og 

pligter i øvrigt. 

Peter Persson konkluderede: 

• Der skal laves en årlig plan 

for arbejdsmiljøarbejdet 

• Der skal laves kompetenceplaner 

for sikkerhedsorganisationens 

medlemmer 

• Der kan gives merit i forhold 

til arbejdsmiljøuddannelsen 

på baggrund af 

tidligere erfaringer 

• Der bliver ikke krav om et 

Safety on/offshore 

2009/10 

vist antal faste møder i SIO 

og ej heller om referater 

Sammenlægning 

bum bum 

Deltagernes egen konklusion 

var, at ca. en tredjedel var 

positive i forhold til at samle 

samarbejds- og sikkerhedsarbejdet, 

et tredjedel var 

skeptiske over for det og en 

tredjedel var modstandere. 

Generelt fremgik det af 

temadagen, at MED-udvalg 

er en god ide til meget store 

organisationer, hvor arbejdsmiljøarbejdet 

ikke har haft 

nogen fremtrædende plads 

før – forudsat at alle i det 

nye MED/ MIO- udvalg har 

en arbejdsmiljøuddannelse. 

I mindre organisationer med 

et i forvejen godt arbejdsmiljø 

kan det være en forringelse 

af arbejdsmiljøarbejdet 

at slå tingene sammen. 

• Nye organiseringsregler for arbejdsmiljøorganisationen 

– alle virksomheder får mulighed for at organisere 

arbejdsmiljøsamarbejdet, så det passer til virksomhedens 

øvrige struktur og opgaver med udgangs 

punkt i et nærhedsprincip. 

– det nye koncept skal tilgodese både store og små 

virksomheders behov 

– der skal ikke længere tages udgangspunkt i arbejdslederområder 

med henblik på fastsættelsen af antal 

arbejdsmiljøgrupper. 

– grænsen for oprettelse af arbejdsmiljøorganisation 

i 2 niveauer bør rykkes fra 20 ansatte til 35 ansatte. 

Beskyttelse gennem viden 

Yderligere information +45 7611 5000 • procurator.dk

• Aftaler om organisering af samarbejdet 

om sikkerhed og sundhed 

– Der skal fortsat være indgået aftaler i to niveauer 

i form af rammeaftaler og tilhørende virksomhedsaftaler, 

virksomhederne skal fortsat overholde de 

grundlæggende, ufravigelige regler om arbejdsmiljøorganisationens 

opgaver og funktion, og de pligter 

og rettigheder i relation hertil, som er beskrevet 

i den gældende bekendtgørelse om virksomhedernes 

sikkerheds- og sundhedsarbejde kap. 3 og 4. Endvidere 

er det fortsat udelukkende lovens bestemmelser om 

organisering, som skal kunne fraviges ved aftale. 

– Som en ny mulighed for fleksibilitet anbefales det, 

at det yderligere skal være muligt at aftale en tværgående 

organisering mellem flere virksomheder 

i visse situationer. 

• Øvrige forhold 

– Hovedindholdet i de gældende bestemmelser i kapitel 

3 og 4 i bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- 

og sundhedsarbejde om rettigheder, pligter, opgaver 

opretholdes. Uanset om en virksomhed følger 

bekendtgørelsens organiseringskrav eller aftalte organiseringskrav, 

skal disse bestemmelser overholdes. 

– Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne om 

arbejdsmiljøsamarbejdet på virksomheder, som er 

omfattet af en aftale, kan alene omfatte, hvorvidt 

der er indgået en rammeaftale og en lokalaftale. 

Dagen sluttede med at 

en halv snes af deltagerne 

fik en meget levende og 

engageret rundvisning i 

udstillingen og på området, 

hvor der er spor af huse fra 

jernalderen samt nøjagtige 

SSID Region Nord 

kopier, og hvor man kan 

se de fundsteder fra grave, 

hvis indhold er fremvist 

i udstillingen. Det hele 

foregik i den mest fantastiske 

midtjydske natur med 

udsigt over Skals-ådal. n 

• Arbejdsmiljøuddannelse 

– Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen 

skal gennemføre en obligatorisk 

basisuddannelse over 3 dage. Gennemført inden 

3 mdr. fra valget/udpegning. 

– Efter basisuddannelsen har arbejdsgiveren pligt til 

at tilbyde supplerende uddannelse, og arbejdsmiljørepræsentanter 

og ledere i arbejdsmiljøorganisationen 

ret til løbende supplerende uddannelse, som 

er målrettet deres behov. Den første supplerende 

uddannelse på 2 dage skal være tilbudt og kunne 

være påbegyndt inden for de første 9 måneder 

efter basisuddannelsens afslutning. De 5 første 

dage skal være gennemført inden for de første 

12 måneder af funktionsperioden. Herefter skal der 

tilbydes supplerende uddannelse svarende til 

1½ dag hvert efterfølgende år. 

– Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en 

kompetenceplan for den enkelte arbejdsmiljørepræsentant 

og arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen. 

Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse? 

– tilmeld dig på www.CRECEA.dk eller telefon 70 10 86 00 

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver 


21

Årskonference 2010 

SSID’s kommende arrangementer 

Meld dig til arrangementerne og se udførlige programmer på www.ssid.dk 

Dato Aktivitet Arrangør Sted 

18-11-2009 Årsmøde 2009 – Region Nord Region Nord SCA Packaging, 

Grenå 

19-11-2009 Temadag i Middelfart 2009 Region Syd Byggecentrum 

i Middelfart 

23-11-2009 Årsmøde 2009 – Region Øst Region Øst DTU 

26-11-2009 Årsmøde 2009 – Region Syd Region Syd Forum Horsens 

Den bedst tænkelige ballast i din indsats for et 

godt og sikkert arbejdsmiljø. 

Vi underviser i hele landet. Læs mere om vores 

uddannelse på www.amcentret.dk. 

Tilmeld dig i dag på tlf. 8710 8900! 

22 Sikkerhedslederen 

Samvær 

Den lovpligtige AM-uddannelse 

Landsdækkende autoriseret rådgivning 

Randers • Gentofte • Glostrup • Køge • Rønne 

Se annoncer for årsmøderne på modsatte side 

Sikkerhedsledere 

– ansigt til ansigt 

SSID holder årskonference 2010 den 20. og 

21. april 2010 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom og hør bl.a.: 

• Jens Jensen, direktør for arbejdstilsynet 

– den nye arbejdsmiljølovgivning 

• Karen Marie Lillelund, 

foredragsholder – arbejdsglæde 

• Modtager/modtagere af SSIDs rejselegat 2009 

• Relevante temaer i workshops 

Program og tilmelding www.ssid.dk 

Samtaler 

Samling

ÅrSmØde 

SSId region Øst 

Mandag den 23. november 

2009 på DTU 

DTU Mekanik blev verdensmestre! 

Lektor Jesper Schramm fra DTU 

Mekanik fortæller om DTU’s forskning 

i mere brændstoføko-nomiske 

motorer og om DTU’s ”økoracere”, 

som satte verdensrekord ved Shell 

ECO-maraton. 

Deltagerne får lejlighed til at se og 

røre bilerne, som hele tiden forbedres 

sammen med de studerende. 

OBS! Denne del af mødet foregår 

i bygning 403 

Trivselsmålinger som et led 

i en samlet APV 

OBS! Denne del af mødet foregår i 

det nyindrettede mødecenter i bygning 

101A – indgang ved banken. 

Arbejdsmiljøkonsulent 

Ole Vendelbo fra HR Arbejdsmiljø 

fortæller om DTU’s trivselsmålinger, 

og hvordan de indgår 

i den samlede APV-proces. 

Professor og institutdirektør 

Per Langaa Jensen 

fortæller om trivselsmålingen på 

DTU Management. Hvordan har 

processen været før, under og 

efter trivselsmålingen, der trods et 

pænt gennemsnit viste problemer 

i forskellige dele af instituttet. 

14.45 Årsmøde 

Program og tilmelding: 

www.ssid.dk 

ÅrSmØde 

SSID Nord 

Onsdag den 18. november 

2009 kl. 9.45 – 15.00 

på SCA Packaging A/S, 

Åstrupvej 30, 8500 Grenaa 

Årsmøde med rundvisning 

Årsmødet afholdes hos en af Europas 

største udbydere af emballage 

i bølgepap – SCA Packaging. Der 

bliver lejlighed til at se virksomheden 

og hører om en succeshistorie 

om fo-kus på risikofaktorer. 

Dagsorden: 

09.45 Ankomst 

– kaffe og rundstykker 

10.00 Velkomst 

og indledning 

v/ Poul Chr. Jespersen, 

regionsformand SSID Nord 

10.05 Oplæg om arbejdsmiljøarbejdet 

hos SCA 

Packaging A/S 

Fokus på risikofaktorer 

og nul ulykker 

v/Daglig sikkerhedsleder 

Ninus Seistrup 

10.45 Årsmøde 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af referent 

3. Regionsudvalgets beretning 

4. Indkomne forslag fra regions- 

udvalg eller medlemmer 

(senest en uge før) 

5. Valg af regionsudvalgsmedlemer 

På valg er: 

Marianne Astorp, Nykøbing M. 

– Thisted Sygehus 

Arne Nielsen, Ålborg Universitet 

6. Valg af suppleanter 

På valg er: 

Rikke Højer, B&O A/S 

Ole S. Thomsen, 

Hærens Materielkommando 

7. Eventuelt 

11.45 Frokost 

– buffet i kantinen 

12.30 Rundvisning i produktionen 

14.30 Slut 

Sidste frist for tilmelding: 

onsdag den 11. november 

2009 


www.ssid.dk 

Årsmøde 

Region Syd 

Årsregionsmøde i syd afholdes 

den 26. november 

2009 kl. 10.00 – 14.30 

i Forum Horsens, 

Langmarksvej 53, 

8700 Horsens 

Tema: 

Masser af mennesker 

og sikkerhed 

Generalforsamling 

om eftermiddagen 


www.ssid.dk 

Foto: Søren Rasmussen 


Årsmøder 

23

SSID Region Øst 

Tivoli – før Halloween 

Efteråret er kommet og Tivolis ansatte knokler. 17600 græskar skal fordeles 

før haven igen åbner. Alligevel blev 30 SSID’ere modtaget med oplæg om Tivoli 

som arbejdsplads og om ”Crowd Safety” ved store arrangementer 

Ole Vendelbo, 

formand for 

SSID Øst 

24 Sikkerhedslederen 

Tivolis røde 

kontrollører 

giver 

både service 

og sikkerhed, 

mens 

de grønne 

kontrollører 

passer forlystelserne. 

Ved en stor fredagskoncert 

med knap 50.000 tilhørere 

var det lige ved at gå galt – 

da der både var hærværk, 

slåskampe og tilkaldt politi 

med hunde. 

Siden har man satset på en 

målrettet 35-timers uddannelse 

i ”crowd control” som 

både omfatter selvforsvar, 

jura, debriefing og konflikthånd-tering. 

Med nye Peltor 

høreværn med indbygget 

radiokommunikation kan 

kontrollørerne tale sammen 

på trods af musikken fra 

Fredagsrock’en på Plænen. 

Thomas Parum og Stig 

Nordmark fortalte, at det 

er gået så godt, at man rent 

faktisk nu deltager i arrangementer 

uden for Tivoli 

– f.eks. Slotskoncerterne og 

Metallicakoncert. Virk- 

somheder med meget store 

arrangementer (årsfester 

på universiteter eller 

100 år jubilæer) kan 

få hjælp fra Tivoli 

til sikkerheden 

– enten som en 

pakkeløsning eller 

som konsulenter. 

Tivoli råder 

over egen 

brandbil med 

hjælperøgdykkere, 

som kan 

lede Brandvæsenet 

på vej og 

inden da have 

lukket for gas og 

strøm i det brandtruede 

område. Der 

har været 7 brande 

i 2009, og disse starter 

ofte i restaurantkøkkener – 

eneste større var i Påfuglens 

Bistro. 

”Ni-tre-ni ... 

gå ikke forbi” 

Man skal altså ringe på lokal 

939 ved ulykker og farlige 

situationer, siger Jane Bonde, 

som er sikkerhedsleder i haven. 

Uden for sæsonen skal 

hun 

styre 500 

ansatte + en masse 

eksterne håndværkere, og 

i sæsonen er der ialt 1700 

ansatte. 

Jobfunktionerne i de 16 

sikkerhedsgrupper omfatter 

lige fra Pjerrot over gartnere 

til issælgere. 

Trods alle udfordringernelykkes 

det at holde ulykkesantallet 

lavt – fra årsskiftet 

til nu har der været 22 ulykker, 

hvoraf langt de fleste er mindre 

faldulykker og snitsår. 

Projektchef Jesper Faurholdt 

fortalte om de særlige 

problemer omkring byggeprojekter 

og omstilling 

fra sommer til Halloween 

og siden til julen. Der er 

meget skrappe tidsfrister for 

byggeprojekterne og meget 

lidt plads, så transport og adgangsforhold 

skal styres nøje. 

Samtidig med byggerierne 

og lastbilerne skal der være 

adgang for publikum til f.eks. 

Glassalen og Koncertsalen. 

Pjerrot var dog ikke blandt 

oplægsholderne

De eksterne håndværkere 

mødes af en pjece som 

gennemgås ved et obligatorisk 

intromøde, ugentlige 

byggemøder og af daglige 

runderinger fra Jane eller 

Jesper. Man accepterer ikke 

slendrian, og har bortvist 

et firma som på byggeriet 

af NIMB ikke overholdt 

aftaler og regler omkring 

sikkerhed. 

Telefon 6611 5462 

DK 5260 Odense S 

www.daresco.dk 

Tag et græskar 

med hjem 

Efter oplæg og diskussion fik 

vi en spændende rundvisning 

i haven. Til efterårsåbningen 

opføres en lille vindmølle 

og de mange tusinde 

græskar fra Samsø skal fordeles 

på tage, i springvand 

og blomsteranlæg. Sammen 

med halmballer skal de 

danne en festlig ramme for 

mange børnefamiliers efterårsudflugt. 

Sidste år kom der 

250.000 gæster i den 10 dage 

lange efterårsåbning. 

De kørende forlystelser 

skal være så sikre som 

overhovedet muligt, både 

for gæsternes skyld og fordi 

ulykker omtalt i pressen 

giver dårlig omtale, skaber 

usikkerhed og faldende 

besøgstal, så økonomi og 

www.sikkerhedsspejle.dk 

www.industrispejle.dk 

www.trafi kspejle.dk 

SSID Region Øst 

Her var der disciplin og ingen 

problemer med Crowd Safety 

sikkerhed hænger sammen. 

Her er inspektionen lagt 

i hænderne på FORCE-institutterne, 

der tilser tingene. 

De vildeste forlystelser bliver 

vurderet efter tyske TÜV 

normer. Men mellem de 

eksterne kontroller køres 

interne daglige kontroller af 

rutsjebaner og andre farlige 

fornøjelser. 

Vi gik gennem den ’underjordiske’ 

håndværkerby, som 

ligger skjult under den nye 

”Vertigo” tæt på indgangen 

fra Glyptoteket og vi fik lov 

til at teste brandslangen, der 

pumpede vand op fra søen. 

Da solen også skinnede var 

det alle tiders oplevelse, som 

vi siger Tivoli tak for. n 


25

26 

SSID Region Syd 

Erfamøde 8. september i Kolding: 

Arbejdsmiljø i en krisetid 

Bent H. Kristensen, 

formand for 

SSID Syd 


En god 

håndfuld på 

omkring 

25 personer 

fra både 

private og 

offentlige 

virksom- 

heder deltog 

i erfamødet 

i Kolding på et af VELUX’ 

lagre. 

Overskriften for erfa- 

mødet var arbejdsmiljøet 

i en krisetid. 

Først lidt Velux 

Sikkerhedsleder fra VELUX 

A/S, Torben Arvad Sørensen 

brugte formiddagen til 

at fortælle lidt historisk og 

organisatorisk om ovenlyskoncernen 

VELUX A/S. 

I denne forbindelse var 

der indlagt mulighed for at 

komme nærmere ind på og 

gøre status vedr. forslaget fra 

Arbejdsmarkedets parter og 

Arbejdstilsynet om en række 

forslag og anbefalinger til, 

hvordan samarbejdet om 

Spil bold med 

redaktionen på 


Kontorstolen der fordoblede 

arbejdsevnen 

Vi har modtaget en artikel 

om en kontorstol, der 

hjælper mennesker med 

rygproblemer igennem 

arbejdsdagen på kontoret. 

Vi vil bruge den som 

baggrund for en forbruger- 

Sikkerhedsleder Torben Arvad viste deltagerne på erfamødet 

rundt på Velux. 

historie om ergonomi ved 

siddende arbejde. 

Deltag i debatten på 

www.ssid.dk 

Vi efterlyser ... 

ideer, indfald, input, viden og erfaringer 

... fra læserne 

Charlotte Beiter Bomme har på sin tidligere arbejdsplads 

haft stor glæde af ergo-sitter-stolen fra virksomheden Ergoforma, 

men har problemer med at få sin nye arbejdsplads til 

at betale for stolen. Læserne bedes give tips og ideer om, 

hvilke alternativer, Charlotte også kan vælge. 

sikkerhed og sundhed på 

den enkelte arbejdsplads kan 

styrkes, udvikles og moderniseres. 

Krisetiden 

Efter frokost var der indlæg 

om virksomhedens sociale 

Arbejdsglædens 

seks guldkorn 

• Indflydelse 

• Mening 

• Forudsigelighed 

• Social støtte 

• Belønning 

• Krav 

KILDE: NFA 

ansvarlighed med Birgit 

Høst fra ASV i Horsens. Et 

vigtigt forhold, som virksomhederne 

også skal tænke 

på i en krisetid. 

Direktør fra WorkLife, 

Orla Dahl, kom ind på 

arbejdsglæden, der er under 

pres i 2009. 

Organisationspsykolog 

Carl Hvolbøl Pedersen fra 

CRECEA i Odense sluttede 

en meget spændende dag 

af med at fortælle om de 

menneskelige omkostninger 

under en krise set fra en 

psykologisk synsvinkel. n 

Del din viden om 

kontorstole med os

SSID har brug for dig 

Den næsten nye hjemmeside har brug for dig, for at du 

snarest muligt kan få brug for den 

Din viden skal hældes på 

virtuelle flasker og lagres på 

vores fælles hjemmeside: 

www.ssid.dk – så du kan 

dele din viden med andre, 

og de med dig. 

Faglig viden 

Det er faglig viden om 

arbejdsmiljø, det handler 

om. Nu skal vi lave vores 

egen wikipedia for sikkerhedsledere. 

Bestyrelsen for 

SSID håber, at rigtig mange 

SSID’ere vil være medejere 

af et eller flere underpunkter 

på SSID.dk. Det er direkte 

vidensdeling, og det kan 

også være konkrete ideer 

eller aktiviteter, andre kan 

lade sig inspirere af. 

HÅNDDESINFEKTION 

85% Disinfector gel 

En effektiv hånddesinfektion med 

gen indfedtende effekt. Produktet leveres 

i forpakninger, der passer til ethvert behov. 

Hos Plum er vi eksperter i håndhygiejneløsninger. 

Vi har stor erfaring i at betjene 

bl.a. det danske sundhedsvæsen, hvor 

god håndhygiejne er en daglig udfordring. 

Det, som skal gøre vores 

hjemmeside unik, er nemlig 

alle de gode eksempler fra 

virksomhederne. Alt, hvad der 

kan gøre hverdagen lettere for 

nye som gamle sikkerhedsledere 

er relevant. Det kan også 

være artiklen fra personalebladet 

eller intranettet, hvor du 

synes, du har lavet en pædagogisk 

genistreg. Eller det kan 

være lige det link, som man 

står og mangler, når man skal 

i gang med et ukendt fag- 

område. Kan vi samle den 

slags viden på www.ssid.dk, 

vil det blive stedet at søge 

hen, når man savner den helt 

rigtige inspiration. 

Vejen er endnu lang, og vi 

savner din viden. 

Vi sætter sundt og sikkert arbejdsmiljø i system 

Det er ikke kun godt humør, der smitter 

Vil du nedsætte risikoen for, at du og dine kolleger bliver smittet med f.eks. 

influenza A virus, omgangssyge eller forkølelse. Så bestil nu, og vær beredt 

Alle virksomheder og arbejdspladser oplever i perioder at være plaget af smitsomme 

sygdomme. Og hænderne er den største smittekilde, når man taler om at overføre bakterier 

og vira. En god håndhygiejne er den bedste forebyggelse! Vask hænder ofte og omhyggeligt 

med vand og sæbe og anvend en hånddesinfektion, der dræber bakterier og vira. 

Kontakt os for nærmeste forhandler eller yderligere information: Tel. 6471 2112 · www.plum.dk 

Bestyrelsen har opstillet 

rammerne, og vi har udfyldt 

punktet ’arbejdsmiljøstyring’ 

efter den skabelon, 

som skal være gældende. 

Vi har også udfyldt første 

opslag under de øvrige 

punkter. 

Struktur 

www.ssid.dk har mange 

forskellige menupunkter 

om arbejdsmiljø, som alle 

har samme struktur. Hvert 

menupunkt har en række 

underpunkter. Fx har menupunktet 

’kemiske faktorer’ 

underpunkterne ventilation, 

kemikaliehåndtering, 

personlige værnemidler og 

kemisk risikovurdering. Til 

disse underpunkter mangler 

vi din ekspertviden. 

Til hvert underpunkt 

findes fire faste rubrikker: 

Definition, eksempler, artikler 

og faglige links. 

Du fortæller 

Nu er det op til dig at 

fortælle. Du må meget 

gerne udfylde de fire underrubrikker. 

Men også andre 

kan lægge artikler, links og 

gode eksempler ind, som fx 

tjeklister. 

Bestyrelsen vil forsøge at 

holde sammen på det hele 

som redaktion. For at det 

fremstår ensartet, og så ansvaret 

for det skrevne hviler 

på bestyrelsen. 

Så meld dig til at skrive 

om et fagområde – og krydr 

med dine erfaringer, dine 

eksempler, dine artikler og 

links. 

Da vil du tage del i at gøre 

www.ssid.dk til et unikt 

sted, og bølgen er sat i gang. 

Som du også kan surfe på! n 

10686 Ann Sprit 185x130.indd 1 20/08/09 12.51 


REDINK.DK 

27

I kan med vores løsninger nedbringe 

eller helt fjerne følgende: 

• Støv, aerosoler, fi bre og partikler. 

• Lugte, vocér, olier samt svejserøg. 

• Energiforbrug og vedligehold reduceres, 

miljøet og helbred skånes. 

• Installationsudgift og drift er lav sammenlignet med 

ventilation og aircondition. 

Få et godt arbejdsmiljø med vores 

HFE luftfi ltrering. Ideelt til letindustri. 

• Egnet til produktionsfaciliteter, distributionslagre 

og områder med meget aktivitet. 

• Filtertyper kan tilpasses efter behov og ønsker. 

• Kapacitet pr. enhed fra 2500-5000 m 3 . 

Til åbne kontorlandskaber, kantiner, møde- og kopirum. 

Euromiljø Danmark A/S 

Vandtårnsvej 78 

2860 Søborg 

Tlf: 3543 3563 

Sundt 

syn på dit arbejdsmiljø! 

Til indbygning i nedhængt loft 

• NYHED EnzyMax fi ltre, der fjerner 

bakterier. 

• Undgå forurenet luft og 

koncentrationsbesvær, 

symptomer som hovedpine, 

og irritation i øjne og hals. 

• Optimér produktivitet og trivsel 

blandt Jeres medarbejdere og 

kolleger på arbejdspladsen. 

• VisionAir kapacitet op til 1000 m 3 . 

Fakta om udstyret: 

· I starten af 2008 blev 

4 HFE enheder opsat 

hos TollPost i Oslo. 

· Efter 4 uger blev 

fi ltrene taget ud og 

vejet. 500 gram støv 

var samlet op af hvert 

fi lter (2 fi ltre pr. 

enhed, i alt 1 kg støv). 

· Februar 2009 leverer 

vi yderligere 26 nye 

enheder. 

HFE 50 

Kapacitet 5000 m3 /timen 

Filter 28,4 m 

areal 

2 

Filter op til 99% af 

effekt micopartikler 

Effekt- 1,5 Kw 

forbrug 

Leveres i alle std. 

Volt 1 el. 3 fase, 50Hz. 

www.euromiljo.dk 

Det er blevet normen at en virksomhed sørger for et optimalt indeklima til sine ansatte. 

Over hele verden er vi blevet mere opmærksomme på vigtigheden af ren luft og de skader, som forurenet luft fører med sig. Det er blevet en selvfølgelighed, 

at virksomheder sørger for et godt indeklima for medarbejderne. Ikke kun til fordel for de ansatte. Virksomheden vil som helhed drage stor fordel af, at man 

befi nder sig godt på arbejdspladsen. Mere oplagte medarbejdere og mindre sygdom. Det er ikke overraskende at luftkvaliteten indendørs er et meget aktuelt 

emne, som de fl este arbejdspladser tager højde for. 

gazelle 2008 

Print1.dk

Medlemsblad nr. 5 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?