Medlemsblad nr. 5 2009

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - 04-14 2011 Sikkerheds jeopardy p\345 dansk)$

Tema: Sikkerhedslederens fremtidige kasket 16 MED-systemet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Blødt arbejdsmiljø er velegnet i MED-udvalg Psykisk arbejdsmiljø – de bløde arbejdsmiljøopgaver – er i vælten, og er som skabt til at blive vedligeholdt og forbedret af et MED-udvalg Det giver mere fokus på arbejdsmiljøet, ikke mindre, er sikkerhedskoordinator Finn Ipsens konklusion. De godt 40 virksomheder i Bornholms Regionskommune har alle via en central aftale mellem Bornholms Regionskommune og de faglige organisationer i dag et enstrenget system, hvor sikkerhedsarbejdet sorterer under MED-udvalget. Foreløbig seks års erfaring med MED-modellen og med overvejende positive resultater. Sikkerhedslederen – I arbejdet med arbejdsmiljø er der jo i nutiden mere fokus på de lidt mere bløde ting. Vi er jo kommet ud over stadet med støj, røg og møg og vi kigger på andre, lidt mere bløde tendenser. Jeg påstår ikke, at vi ikke har fysiske problemer, men man får mere fokus på den psykiske del, fremhæver sikkerhedskoordinator Finn Ipsen som den altovervejende fordel ved at samle sikkerhedsarbejdet under én hat i et MEDudvalg. Ha’-det-godt-isme Med kun et forum samlet om arbejdsmiljø, er den helt store fordel, at opgaverne ikke falder mellem to stole: – Jeg har selv siddet som sikkerhedsleder i den gamle kommune, hvor det kørte efter den klassiske model med to strenge. Der kunne man sagtens komme ud for, at problemerne faldt ned mellem to stole. Det gør de ikke her. Tingene bliver drøftet, hvor tingene skal drøftes. Vi sidder der også af samme årsag: Både tillidsvalgte og sikkerhedsvalgte har jo et sigte mod, at de ansatte skal have det godt. Der bliver faktisk mere fokus på arbejdsmiljøproblemer i det øjeblik, de bliver løftet op i et fælles udvalg. Det betyder jo, at sikkerheds- og tillidsvalgte får de samme oplysninger.
MED-hovedudvalget arbejder med overordnede politikker som sygefravær, stress og arbejdsskader, som efterfølgende skal udmøntes lokalt i de enkelte virksomheder. De konkrete arbejdsmiljøproblemer bliver løst lokalt. Ligelig fordeling Frygten for, at arbejdsmiljø skal blive fejet til side til fordel for samarbejdsudvalgenes klassiske fejder om lønposer og arbejdstider, vækker ikke genklang hos Finn Ipsen: – Jeg oplever ikke, at det på nogen måde tager overhånd. Tværtimod fordeler man sol og vind lige mellem sikkerhed og tillidssager. Jeg har selv været skeptisk fra begyndelsen. Men jeg er blevet meget positivt overrasket. Møder politikerne En klar fordel ved MED-udvalget i Bornholms Regionskommune er, at udvalget kan konfrontere politikerne direkte med deres ønsker til ændringer på medarbejdernes arbejdsvilkår. Koordinatoren Finn Ipsens rolle er at koordinere arbejdsmiljøindsatsen i 40 næsten selvstændige virksomheder Ordet ledelse vækker ikke begejstring hos Finn Ipsen, da han skal forklare sin rolle i Bornholms Regionskommune. Han er sikkerhedskoordinator, for virksomhederne i regionskommunen er næsten selvstændige. Derfor har de deres egne MEDudvalg og sikkerhedsledere. Finn Ipsens arbejde foregår derfor i helikopterperspektiv: – Da jeg var sikkerhedsleder i en mindre kommune, havde jeg fingrene helt nede i suppedasen. Nu er det lidt mere et helikopterperspektiv, og min rolle er rådgivende. I begyndelsen kunne vi godt i MED-hovedudvalget sidde og efterlyse, om ikke vi skulle behandle nogle arbejdsskadesager. Men det skulle vi ikke, for det arbejder de jo selv med ude i virksomhederne. Som sikkerhedsleder i de enkelte virksomheder kan man bruge Finn Ipsen som rådgiver. Han kan guide virksomheden i arbejds- – Det står i MED-aftalen, at MED-Hovedudvalget én gang om året kan forelægge sager for økonomi- og erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen. At de skal høre på os, er absolut en fordel. Det er rigtig godt, det er jo dem, der sidder på pengekassen. Her har man fokus på det på allerøverste niveau, og det er absolut en fordel. De er i hvert fald nødt til at tage stilling til det, siger Finn Ipsen. Ikke mindst for arbejdsmiljøet. For erfaringen er, miljøspørgsmål og vejlede den i lovstof. Men hverken han eller MED-hovedudvalget trækker løsninger ned over hovederne på virksomhederne. Men hvis der er tale om problemer, de ikke selv kan løse, fx fordi der skal ekstra midler til, så bliver opgaven løftet op på MEDhovedudvalgets niveau. – Alle virksomheder afleverer også en indberetning om arbejdet med arbejdsmiljø i det forgangne år til mig hvert år i februar, hvor de bl.a. skal gøre opmærksom på, hvis de har arbejdsmiljøproblemer, de ikke selv er i stand til at løse, primært af økonomiske grunde. Disse indberetninger indgår herefter som en del af BRK´s samlede arbejdsmiljørapport som optages til drøftelse Tema: Sikkerhedslederens fremtidige kasket at det stort set kun er sager om arbejdsmiljø, man fremfører i møderne med politikerne. – Det er arbejdsmiljø, der er fokus på. Arbejdsmiljøemner har været på bedding konstant. Eksempelvis havde vi behov for midler til at gennemføre arbejdsmiljørådgivning ved nedlæggelsen af BST. I dag har vi en rabatordning med et arbejdsmiljøcenter, som har en konsulent placeret her på øen. n i MED-hovedudvalget. Udvalget tager stilling til de indsatsområder, der i første omgang skal arbejdes videre med. Når vi så har møde med erhvervs- og økonomiudvalget i april, så kan vi henvise til rapporten og begrunde indsatsområder, der bør afsættes midler til i det kommende budgetår. Ville nedskære sikkerhed Sikkerhedslederne har i forbindelse med de mange fusioner, regionskommunen har været igennem i stor stil benyttet Finn Ipsens kendskab til lovgivningen. Man er gået fra ca. 130 virksomheder til 40 i løbet af en årrække. Det har givet anledning til en del spørgsmål vedrørende sikkerhedsorganisationens størrelse til Finn Ipsen. – Når man nu vil sammenlægge nogle virksomheder, så giver det også en naturlig anledning til at skære i antallet af sikkerhedsrepræsentanter. Det er jo et spørgsmål om økonomi. n Finn Ipsen koordinerer sikkerhedsarbejdet i Bornholms Regionskommune, men bestemmer ikke, hvad der skal ske i de enkelte virksomheder. Derfor synes han, at betegnelsen ’leder’ i hans tilfælde er misvisende. Sikkerhedslederen 17
Page 1 and 2: Nr. 5 • November 2009 Sikkerhedsl
Page 3 and 4: Palle Priska, Hoffmann A/S Arbejdsg
Page 5 and 6: Førstehjælpen - altid ved hånden
Page 7 and 8: Danmarks tekniske Universitet tager
Page 9 and 10: Manglen på anciennitet tager næst
Page 11 and 12: DIN lige vej til en Program 2009/10
Page 13 and 14: - Vi har lige rundet 150 dage. Præ
Page 15: Peter Mouritsen er som daglig sikke
Page 19 and 20: Nyt om arbejdsmiljø fra DA Forlag
Page 21 and 22: • Aftaler om organisering af sama
Page 23 and 24: ÅrSmØde SSId region Øst Mandag d
Page 25 and 26: De eksterne håndværkere mødes af
Page 27 and 28: SSID har brug for dig Den næsten n

Medlemsblad nr. 5 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?