You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
konsekvenser. Det tragiske resultat er i begge historier at opspaltningen af<br />
verden bogstaveliggøres og påføres den anden med vold: Cecilia skærer<br />
halsen over på Esben, imens Alkmene halshugges, omend kun i billedlig<br />
forstand.<br />
Forskellen imellem den reelle og den metaforiske død som adskiller de to<br />
ulykkelige historier, „Hosekræmmeren” og „Alkmene”, er ikke uvæsentlig.<br />
Den sidste kan man nemlig stille spørgsmålstegn ved. Alkmenes svar på<br />
Vilhelms friermål rummer, som vi har set, refleksioner der modsiger hendes<br />
påståede „død”. Tilsvarende kan den manglende særk tages som et tegn på<br />
en konstans snarere end en omvendelse. Det er altså ikke uvæsentligt at<br />
Alkmenes krop – i modsætning til Esbens – er intakt. Vi har tidligere fået<br />
at vide at hendes autentiske udtryk var kropsligt: „idet hun rørte sig, talte<br />
[hun] til Verden og aabenbarede sit sande Væsen”, som Vilhelm skriver i<br />
en allerede citeret passage. Det er således også med kroppen at hun helliger<br />
sig arbejdet og eftergør protestantismens arbejdsetiske, kapitalkakkumulerende<br />
og livsforsagende gesti på en måde som antyder at hendes „sande<br />
væsen” måske netop er tilegnet protestantismens parodi.<br />
8. Fortællingens veje<br />
„Den der vil arbejde, han føder sin egen Fader”, lyder en kendt linie fra<br />
Frygt og Bæven. 19 Den der vil arbejde, hun føder sin egen (adoptiv)mor,<br />
kunne man sige i forbindelse med „Alkmene”, for det er rent faktisk dét<br />
Alkmene gør. Det fremgår af Vilhelms indtryk af Gertrud:<br />
Gertrud blev ivrig mens hun talte om Faarene, fik Roser i Kinderne<br />
og brugte et djærvt, aabent Sprog, som jeg aldrig i Præstegården<br />
havde hørt i hendes Mund. Jeg forstod, at det fattige Hedelandskab,<br />
og Faarene selv, havde ført hende tilbage til hendes Barndom og<br />
tidlige Ungdom. Jeg sad i Virkeligheden her og talte med den unge<br />
Bondepige, som min gamle Lærer engang havde forelsket sig i,<br />
og friet til. Paa samme Maade havde nok ogsaa hendes Datter, i<br />
Gertruds Bevidsthed, indtaget hendes egen gamle, længst døde<br />
Moders Plads, ja, hun mægtede saa lidt i Tanken at skelne de to fra<br />
hinanden, at hun bag sin Datters Ryg med stille Fornøjelse, kunde<br />
spille hende sit lille Puds med den hemmelige Kaffebeholdning<br />
i Skrinet, saadan som hun vel, som ung Pige, i al Troskyldighed<br />
havde narret sin Moder. (250-1)<br />
Rolleombytningen imellem Alkmene og Gertrud er kulminationen på en<br />
kompleks udvikling af deres indbyrdes forhold. Det er tidligere blevet<br />
168