Download - Forlaget Spring

konsekvenser. Det tragiske resultat er i begge historier at opspaltningen af
verden bogstaveliggøres og påføres den anden med vold: Cecilia skærer
halsen over på Esben, imens Alkmene halshugges, omend kun i billedlig
forstand.
Forskellen imellem den reelle og den metaforiske død som adskiller de to
ulykkelige historier, „Hosekræmmeren” og „Alkmene”, er ikke uvæsentlig.
Den sidste kan man nemlig stille spørgsmålstegn ved. Alkmenes svar på
Vilhelms friermål rummer, som vi har set, refleksioner der modsiger hendes
påståede „død”. Tilsvarende kan den manglende særk tages som et tegn på
en konstans snarere end en omvendelse. Det er altså ikke uvæsentligt at
Alkmenes krop – i modsætning til Esbens – er intakt. Vi har tidligere fået
at vide at hendes autentiske udtryk var kropsligt: „idet hun rørte sig, talte
[hun] til Verden og aabenbarede sit sande Væsen”, som Vilhelm skriver i
en allerede citeret passage. Det er således også med kroppen at hun helliger
sig arbejdet og eftergør protestantismens arbejdsetiske, kapitalkakkumulerende
og livsforsagende gesti på en måde som antyder at hendes „sande
væsen” måske netop er tilegnet protestantismens parodi.
8. Fortællingens veje
„Den der vil arbejde, han føder sin egen Fader”, lyder en kendt linie fra
Frygt og Bæven. 19 Den der vil arbejde, hun føder sin egen (adoptiv)mor,
kunne man sige i forbindelse med „Alkmene”, for det er rent faktisk dét
Alkmene gør. Det fremgår af Vilhelms indtryk af Gertrud:
Gertrud blev ivrig mens hun talte om Faarene, fik Roser i Kinderne
og brugte et djærvt, aabent Sprog, som jeg aldrig i Præstegården
havde hørt i hendes Mund. Jeg forstod, at det fattige Hedelandskab,
og Faarene selv, havde ført hende tilbage til hendes Barndom og
tidlige Ungdom. Jeg sad i Virkeligheden her og talte med den unge
Bondepige, som min gamle Lærer engang havde forelsket sig i,
og friet til. Paa samme Maade havde nok ogsaa hendes Datter, i
Gertruds Bevidsthed, indtaget hendes egen gamle, længst døde
Moders Plads, ja, hun mægtede saa lidt i Tanken at skelne de to fra
hinanden, at hun bag sin Datters Ryg med stille Fornøjelse, kunde
spille hende sit lille Puds med den hemmelige Kaffebeholdning
i Skrinet, saadan som hun vel, som ung Pige, i al Troskyldighed
havde narret sin Moder. (250-1)
Rolleombytningen imellem Alkmene og Gertrud er kulminationen på en
kompleks udvikling af deres indbyrdes forhold. Det er tidligere blevet
168