28.07.2013 Views

Download - Forlaget Spring

Download - Forlaget Spring

Download - Forlaget Spring

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lens kærlighedshistorier, selv Vilhems perifere ‘eventyr’, hører op, på

nær ét tilsyneladende: dét der består mellem Gertrud og Alkmene, og i

videre forstand dét der består imellem de to og dyrene samt naturen, som

jo var genstand for deres kærlighed og fortrolighed før mændene kom ind

i billedet. Om denne afslutning er lykkelig eller ulykkelig, kan der herske

flere meninger om; her gælder det at der er „mange maader at se en Ting

paa”, som Alkmene siger.

9. Alkmene revisited

Den perspektivpluralistiske indsigt som Alkmene formulerer ved Vilhelms

friermål, er nok én af de sikreste konklusioner der kan drages over vintereventyret

„Alkmene”: der er „mange Maader at se en Ting paa”, og der er

mange måder hvorpå man kan fortolke Alkmene og Vilhelms fortælling

om hende. Det er her nærliggende at drage endnu en parallel til Nietzsches

Moralens oprindelse og dens berømte bud om at der „findes bare en perspektivisk

måde at se på, bare en perspektivisk måde at ‘erkende’ på; og

jo flere øjne, forskellige øjne vi kan sætte ind for os for den samme sag,

desto mere fuldstændigt vil vort ‘begreb’ om den sag og vor ‘objektivitet’

være”. 20 Dette er undergravende for Vilhelms „Historie om Alkmene” såvel

som for alle andre fortolkningsmæssige forsøg på at fiksere Alkmene ud

fra denne fortælling.

Jeg har i det forudgående peget på en række af de problemer som Alkmenes

tale og adfærd byder fortolkeren. Det er blevet vist hvor vanskeligt

det er at fastlægge noget udviklingsforløb for Alkmene, hvilket hænger

uløseligt sammen med flertydigheden i hendes tale og færden samt alle de

gådefulde omstændigheder som iøvrigt knytter sig til hende: hvor kommer

hun fra, hvor kommer arven fra, hvem er hun? Den logiske forudsætning

for at tale om et udviklingsforløb for en person, er at man har et nogenlunde

klart begreb om vedkommendes identitet – ved forløbets begyndelse og

ved dets afslutning. Men Alkmene forbliver fortællingens ubekendte, og

som sådan kan hun ikke indsættes i noget entydigt forløb. Ved at fokusere

på udviklingen af Alkmene og Gertruds forhold, aner man fx. konturerne

af en alternativ fortælling end den fejlslagne romance som „Alkmene”

muligvis også er.

Man skal altså hele vejen omkring identitetsproblematikken, det blixenske

grundtema, før man indleder fortolkningen af fortællingens forløb.

Alkmene-figurens modstand er her repræsentativ for den anonymitetens

poetik som antager mange former i Blixens værk. En beslægtet figur er

Pellegrina Leoni fra „Drømmerne”, der er på evig flugt fra sine mandlige

fortolkere og deres ambitioner om at fiksere hende i én rolle og én fortæl-

170

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!