Klorhexidin som profylakse af respirator-associeret ... - Samnet

Profylakse af respirator-associeret pneumoni – en sundhedsøkonomisk analyse
November 2007
• Cost-benefit analyse (CBA)
• Cost-effectiveness analyse (CEA).
Uanset hvilken sundhedsøkonomisk analyse, der udføres, skal omkostningerne opgøres. Omkostningerne i
alle former for sundhedsøkonomiske analyser udgøres af (12):
• Direkte omkostninger (fx arbejdsløn, udgifter til utensilier)
• Indirekte omkostninger (fx produktionstab ved død af person i den arbejdsdygtige alder)
• Uhåndgribelige omkostninger (fx frygt hos pårørende til indlagt på ITA)
Det er valgt at foretage den sundhedsøkonomiske analyse via en cost-effectiveness analyse (CEA). Denne
analyse er valgt, da den fokuserer på, hvilket af to alternative, men sammenlignelige programmer, der skal
vælges (12). Dette er tilfældet her, hvor der skal vælges mellem nuværende praksis med ingen oral dekontaminering
eller et nyt program med klorhexidin som oral dekontaminering, jf. figur 1.
Effekt i CEA måles i naturlige enheder (12). Effekten af anvendelse af klorhexidin som profylakse mod VAP
måles i vundne leveår, hvilket er en naturlig enhed.
Cost of illness (COI) er fravalgt, da denne udelukkende beskriver omkostningerne for samfundet ved en sygdom.
Den kan dermed ikke sammenligne alternativer. Da COI ikke giver information om alternativ anvendelse
af ressourcer, kan den ikke benyttes ved en MTV, hvor udgangspunktet er ønsket om grundlag for prioritering
(11, 12).
Cost-minimisation analyse (CMA) er fravalgt, da denne analyse forudsætter, at de programmer, der sammenlignes,
har samme effekt. Dette er ikke tilfældet ved anvendelse af klorhexidin som profylakse mod VAP
(12). (Se afsnit 8.1.4 Effektivitet).
Cost-utility analyse (CUA) er fravalgt, da det ikke er muligt at opgøre effekten af anvendelse af klorhexidin
som profylakse mod VAP i kvalitetsjusterede leveår (Quality Adjusted Life Years - QALY), hvilket er effekt-enheden,
som anvendes i CUA (12). (Se afsnit 7.7 Livet efter VAP).
Cost-benefit analyse (CBA) er fravalgt pga. CBA fokuserer på omfordelingseffektivitet i samfundet. Dette er
for bredt et perspektiv til analysen af anvendelse af klorhexidin mod VAP. Effekt i CBA måles i betalingsvilje
(12).
En kasse-analyse er væsentlig, når de økonomiske konsekvenser af et program kan opsplittes på flere interessenter,
som fx kan være patient, primær sektor, sekundær sektor. En kasse-analyse er således værdifuld i en
politisk beslutningsproces, men er ikke interessant i forhold til den samfundsmæssige mest optimale beslutning
(12).
Kasse-analyse er fravalgt, da de direkte omkostninger udelukkende ligger i sekundær sektor, og de indirekte
omkostninger og gevinster i primær sektoren ift. fx hjemmepleje og genoptræning kan ikke opgøres. (Se afsnit
7.5 Livet efter VAP).
CEA er dermed valgt som eneste analyse-metode, selv om den – udover CMA - den mest begrænsede af de
sundhedsøkonomiske analyser. Den giver kun grundlag for at konkludere, hvilken af de sammenlignede teknologier,
der er mest omkostningseffektiv, mens CUA giver mulighed for at sammenligne på tværs af aktiviteter
i sundhedssektoren og CBA giver mulighed for at sammenligne aktiviteter på tværs af samfundet samt
vurdere om en teknologi er ønskværdig (om gevinsterne overstiger omkostningerne) (11). CEA fokuserer
dog på omfordelingseffektivitet i sundhedssektoren, idet den inddrager relevante omkostninger, der falder
uden for sundhedsvæsenet (12). Samfundsperspektivet er vigtigt, da sundhedsvæsenet er integreret i og uadskilleligt
fra samfundet.
Mette Larsen og Gitte Nielsen
Side 8 af 47