HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl

8
Jesper har arbejdet i institutionen i halvanden måned, og han
frygter, at han som nyansat bliver omdrejningspunkt for efterforsk-
ningen, Anders har derimod sin familie i tankerne. Han har været
ansat i institutionen i syv år, bor og arbejder i samme miljø og
kender fx via sit arbejde langt mere end halvdelen af børnene i den
børnehaveklasse datteren skal begynde i.
Omkring middag kommer en far ud på legepladsen. Anders
synes, at han ser »super-aggressiv« ud:
»Jeg tænker: »Er det nu, at jeg skal hoppe over hegnet«. Faren
går heldigvis ind til min kollega, der er inde på stuen. Senere får jeg
at vide, at han spørger hende, om de »bøsserøve« og »pædofile«
stadig er på institutionen,« fortæller Anders.
Om eftermiddagen får Jesper og Anders at vide, at de af hensyn
til deres egen sikkerhed skal blive hjemme fra arbejde dagen efter.
»Jeg har det dobbelt med den beslutning. Det kunne jo opfattes,
somom ledelsen troede, at vi havde gjort noget. Omvendt kunne
vi jo ikke gå på arbejde med risiko for vores egen sikkerhed,« siger
Jesper.
Både Jesper og Anders takker ja til kommunens tilbud om samtaler
hos en psykolog.
fredAg den 26. juni
Anders' kæreste Charlotte orienterer deres børns fritidshjem om
situationen, så pædagogerne kan beskytte børnene, hvis nogle
siger noget grimt om Anders.
Om aftenen begynder mediernes omtale af sagen. Anders forbereder
sig på, at en journalist og en kameramand lige pludselig
ringer på døren. »Og hvad nytter det, at jeg i den situation lader
være med at åbne og trækker gardinerne for,« siger Anders.
I stedet gennemtænker Anders nøje, hvad hans budskab skal
være: Først vil han sige, at han er dybt fortvivlet over situationen,
så vil han beklage, hvad et barn har skullet igennem, og så vil han
fortælle, hvor frygteligt det er at være mandlig pædagog i en situation
som denne. Pressen dukker aldrig op.
»Min kæreste og jeg er totalt paranoide og tror, at hele verden
»mandlige pædagoger
er udsatte. det vil
jeg rigtig gerne, at
holde øje med os,«
mine kolleger rundt
siger Anders.
Jesper frygter deri- omkring får øje på,
mod, at der hvert øje-
så de kan tage deres
blik står en betjent
udenfor døren. forholdsregler«
Derfor forbereder
han sammen med sin kone, hvor meget parrets store og voksne
børn skal have at vide:
»Hvis der pludselig stod en politimand, så skulle de jo vide
besked, så de ikke blev alt for forskrækkede.«
ugen efter Anmeldelsen
Charlotte, Anders' kæreste, er afsindig vred over mistanken mod
ægtefællen.
Hun ved, at Anders i al sin tid som pædagog har været præget
af Vadstrupgård-sagen og derfor har taget sine forholdsregler:
Det var for eksempel Anders, der sørgede for, at institutionen
fik et vindue i en dør, så der var frit udsyn til en skifteplads. Det var
Anders, der sørgede for, at det blev en regel, at børnene havde
badetøj på, når de pjaskede i vand - og det var Anders, der altid
stod i profil, så der var frit udsyn, når han skiftede et barn.
Charlotte skriver i et læserbrev til den lokale avis, at »som kvindelig
pædagog, som kone, som mor til din steddatter og som mor
til dine to fantastiske børn, håber jeg og beder jeg til, at du aldrig
igen sætter dine ben i en dansk daginstitution, de fortjener dig ikke!!
Du er en fantastisk mand og fortjener langt mere, vores børn fortjener
mere, for ingen tvivl, det vil også blive mærket i deres hverdag,
i skolen, blandt venner, i fritiden... Vi bor jo midt i »heksejagten««.
Charlotte tager op på avisen med læserbrevet, det bliver aldrig
bragt, og det er Anders faktisk lettet over: »Vi har haft vores diskussioner
om min manglende opbakning til hendes offensive måde
at handle på. Vi er to forskellige mennesker, men jeg var aldrig
kommet igennem det her alene.«
Jesper sover dårligt, men får snakket om sagen med sin kone,
nAvn: anders er pædagog i en børnehave, der ligger i familiens nærmiljø
fAmilie: bor med charlotte, pædagog i en vuggestue. sammen har de to børn
på 5 og 8 år. fra et tidligere forhold har charlotte en hjemmeboende datter
på 17 år.
nAvn: jesper er nyansat pædagog og ved at starte en ny vuggestuegruppe op i
en institution, der ligger i en by, hvor han ikke bor.
fAmilie: gift med ulla, souschef i en vuggestue. sammen har de tre børn på 16,
21, og 24 år.
der også er pædagog, sine venner og sine brødre. Som dagene
går - Jesper har travlt med at arrangere studenterfest, og han
bruger meget energi på sin mor, der netop har været syg - træder
sagen i baggrunden:
»Det var en anmeldelse fra et børnehavebarn. Og jeg havde stort
set ikke, i den korte tid jeg har været ansat, haft noget at gøre
med børnehavebørnene, for jeg arbejder jo i vuggestuedelen, så
jeg slappede mere og mere af.«
to uger efter Anmeldelsen
Omkring to uger efter anmeldelsen kaldes Anders og Jesper til afhøring.
»Jeg havde det, som skulle jeg på skafottet,« siger Anders.
En civilklædt politikvinde afhører ham i halvanden time. De taler
om dagligdagen i institutionen, og om Anders har set noget, der
kan lede tanken hen på pædofili. For Anders ender afhøringen som
en okay oplevelse. Helt anderledes er det for Jesper.
Under afhøringen fortæller betjenten, at et barn har fortalt sin
mormor, at man skal smøres på tissemanden og numsen, når man
skal have solcreme på - barnet har også fortalt, at Jesper har en
tissemand.
»Fuck, fuck, fuck, hvor blev jeg rystet. Sagen ændrer nu karakter.
Det er sindssygt ubehageligt,« siger Jesper.
Senere da chokket har lagt sig, kommer Jesper til at tænke på,
at han ikke én eneste gang, mens han har været ansat i institutionen,
har givet børn creme på. Jesper er jo ved at starte en vuggestuegruppe
op, så børnene er babyer, og når de er på legeplads,
sidder de i skygge og behøver derfor ikke solcreme.
»Rent faktisk har Jesper foræret vuggestuens solcreme til os fra
børnehaven,« fortæller Anders.
Efter afhøringen ringer Jesper til sin leder for at spørge, om hun
kender til de direkte anklager mod ham. Jesper får at vide, at hun
ikke tidligere har hørt anklagerne.
»Min leder har gennem hele forløbet bakket mig op. Hun har
opmuntret mig og sagt, at vi nok skulle komme igennem det her,«
siger Jesper.
tirsdAg den 14. juli
Kommunen sender et brev til institutionens forældre. Her står, at
politiet har indstillet efterforskningen, og at efterforskningen ikke
har bestyrket mistanken om et overgreb. Sagen henlægges. I
brevet til forældrene står også, at »det kan være rigtig, rigtig svært
at vende tilbage til sin arbejdsplads, når man har været udsat for
mistanke. Begge de mandlige medarbejdere har derfor brug for al
den støtte, de overhovedet kan få i at vende tilbage.«
onsdAg den 22. juli
Klokken er 20.31. Anders er på ferie i Frankrig med sin familie.
Han sidder i en hytte tæt på det franske Disneyland. En kollega
sender en sms, hvor hun spontant bakker ham op, blandt
andet med ordene »har aldrig været i tvivl..«. Kollegaen opfordrer
Anders til at gå ind på lokalavisens hjemmeside. Anders får sin
far til at smse artiklen. Den har overskriften »Intet grundlag for
sigtelse mod pædagoger«. Anders er rigtig glad for artiklen - nu
får naboerne og børnenes venners forældre at vide, at sagen er
henlagt.
Jespers kone er begyndt at arbejde igen, og psykologen råder
Jesper til ikke at sidde alene og gruble - bedst af alt ville det være,
hvis han rejste væk for en tid, men for Jesper er det ikke sådan lige
at slippe hjemmefra - konen er også i krise over situationen, og
hun kan ikke sådan lige tage fri og rejse med, så i stedet inviterer
Jesper sin kortklub. Med i klubben er en lærer, der fortæller, at en
skolepige engang anklagede ham for at »pille«.
»Lige i situationen var det faktisk en ringe trøst,« siger Jesper.
den 27. - 31. juli
I julis sidste uge er der næsten dagligt møder med BUPL Storkøbenhavn
og med kommunen. »Jeg er virkelig glad for den hjælp,
jeg får fra fagforeningen. Når man er presset, er det svært at tage
vare på sig selv. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på at anmelde
det som en arbejdsskade - men det kan jo være, at sagen på længere
sigt får konsekvenser for mig,« siger Jesper.
9