MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

14
❙ VILDE HESTE ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NILS LUND PEDERSEN ❙
Og et halvt hundrede stykker kan altså
opleves på Langeland. Som frie og
vildtlevende dyr.
– Som naturplejeprojekt er det hele i
sin vorden endnu. Skov- og Naturstyrelsen
startede med at sætte heste ud
i sensommeren 2006, og vi har faktisk
den første rigtigt hårde vinter til gode
endnu. Desuden mangler vi hingste til
fl okken. Lige nu er der kun den store
førerhingst, der er overhoved for alle 46
heste – og det er heller ikke en naturlig
fl okdannelse. Normalt ville der i en så
stor fl ok være fl ere mindre familiefl okke
med en førerhingst og en førerhoppe
for hver, fortæller John Theilgaard.
– Så vi lærer noget nyt – både om
hestene og projektet – hver dag. Det er
meget spændende, fordi man ikke i den
her skala er vant til at bruge heste til
naturpleje. I hvert fald ikke herhjemme.
Her går de i en meget stor hegning med
mange forskellige naturtyper og passer
sådan set helt sig selv. Vi holder selvfølgelig
øje med dem og sikrer os, at de
trives – og at de alle sammen bliver inden
for hegnet. Men ellers holder vi os
mest muligt på afstand og lader hestene
passe sig selv.
”Man skal aldrig sige aldrig”
Vi bevæger os væk fra hestefl okken og
vandrer tilbage til bilerne langs klinten.
Vinden er taget lidt til, disen ligger fortsat
tungt over landskabet og opsluger
hurtigt de brune kroppe bag os. John
forklarer om stævningsskovenes rige
fl ora, som – på mere gunstige årstider
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008
– kan imponere selv erfarne botanikere.
Der vokser adskillige meget sjældne
orkideer og snylterplanter – og selv om
Skov- og Naturstyrelsen plejer skovene,
vokser de som de oprindelige naturskove
her på stedet for fl ere hundrede
år siden.
Vi tager afsked efter en råkold, men
storslået dag – men jeg er kun knap nået
hjem igen, før telefonen i min lomme
ringer:
– Det er John fra Sydlangeland, lyder
Besøg vildhestene
stemmen i røret. Man kan næsten høre
smilet gennem telefonen: – Kan du huske,
at jeg fortalte dig, at en af hopperne
havde fået et meget sent føl for halvanden
måned siden? Nu har det altså fået
en fætter eller en kusine – der er en af
hopperne, der har folet. Det er enten
sket i dag, mens vi har gået rundt blandt
dem – eller i nat. Man skal aldrig sige
aldrig – specielt ikke med hestene. Som
jeg siger: Vi lærer noget nyt hver dag.
Turister er meget velkomne hos de sydlangelandske vilde heste. Man kører ned
på p-pladsen på den sydligste spids på Langeland – og lige ved siden af løber
indhegningen. Besøgende kan færdes frit også inden for hegnet, men pas på:
Efter sigende er elhegnet et af de kraftigste i hele Europa!
De 46 heste færdes frit på et 110 hektar stort område – og kan derfor være
lidt vanskelige at fi nde. Men tag Skov- og Naturstyrelsens vandretursfolder ved
en af portene til det indhegnede område, og følg de afmærkede stier. Så er der
rigtig gode chancer for at møde Danmarks eneste vildtlevende heste.
Husk at overholde de enkle regler: Ingen hunde inden for hegnet – heller
ikke i snor. Ingen fodring eller klapning af dyrene. Hold afstand på mindst 50
meter. Det er både for hestenes og de besøgendes skyld.
Vildhestens historie
Exmoorponyen stammer oprindelig fra England, men fl okken på Sydlangeland
er hentet på Tærø ved Møn, hvor en mindre fl ok har fået lov til siden 1960’erne
at passe sig selv. Hestene er altså over årtier blevet tilpasset det vilde liv såvel
som det danske klima.
I Danmark levede der i jægerstenalderen vildheste – det er bevist gennem
tusindår gamle knoglefund. Hulemalerier fra Sydeuropa og fi gurer udskåret i
rensdyrtak viser, at urhesten fysisk har mindet om Exmoorponyen. Man mener,
at den sidste europæiske vildhest døde i slutningen af 1800-tallet.