MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

16 ❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙ og viser nogle eksempler på, hvad tæthed kan være; I fx Dragør, i rækkehuse, i klyngehuse kan man se, at ressourceforbruget bliver mindre. Vi mener, at man skal have valgmuligheden mellem bil og kollektiv trafi k, for vi kan jo konstatere, at i de byer, som er lidt tættere i Danmark – fx Odense – kan man fremme cykeltrafi kken, mens man i andre mere spredte byer har sværere ved det, understreger kontorchefen. Parcelhuse knap så bæredygtige Debathæftet lægger op til, at vi skal t ilbage til den menneskelige målestok. – Det er ikke en højhusideologi, der ligger bag. Vi skal ikke skabe byer, som man ikke føler, man er en del af. Det er en idé om, at man godt kan bygge lidt tættere, end man har gjort de sidste 25 år. Det går ud på at skabe attraktive og le - vende byer, siger Holger Bisgaard. I øjeblikket går det den forkerte vej. De spredte byområder betyder lange transporttider og højt energiforbrug for den enkelte beboer. Af samme grund er det klassiske, danske parcelhuskvarter, som er anlagt siden 1950’erne, og som udgør en meget stor del af det samlede byareal, med ”nutidens og fremtidens briller en meget lidt bæredygtig måde at planlægge byer på”, som hæftet skriver. Blandt andet fordi parcelhusfamilien har svært ved at undvære bilen, når den skal købe ind, afl evere børn i institution eller til fritidsaktiviteter. – Vi har som sådan ikke noget imod parcelhuse, men det, at man har meget store områder med enfamiliehuse, gør, at de er svære at betjene med kollektive anlæg og kollektiv trafi k. Byernes områder består af tre fjerdedele forstad og en MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER <strong>2008</strong> Byer i Danmark I Danmark fi ndes omkring 300 byer med mere end 2000 indbyggere. 30 byer har mere end 20.000 indbyggere, og ni byer har mere end 50.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg, E sbjerg, Randers, Horsens, Kolding og Vejle). Byzonerne herhjemme er siden 2000 udvidet med ti procent – i samme periode er befolkningen i byerne øget med fi re procent. Kilde: By- og Landskabsstyrelsen og Danmarks Statistik fjerdedel byareal fra før 1945, hvor tætheden er større – og det er i forstaden, de fl este ressourcer bliver brugt. Det gør de, fordi forstaden er vanskeligere at betjene trafi kmæssigt og med anden kollektiv forsyning af vand, varme og børneinstitutioner. Det betyder, at disse områder har et meget stort ressourceforbrug, forklarer Holger Bisgaard. Blå og grønne byer I Danmark bor næsten ni ud af ti i dag i byer. For 50 år siden var det kun syv ud af ti, og på bare 50 år er byernes areal tredoblet. Der er altså masser af gode grunde til at kigge nærmere på byen som konstruktion – ikke mindst i miljømæssig henseende. For byerne får samtidig en stor del af skylden for klimaforandringerne. Derfor opfordrer hæftet til, at byerne i langt højere grad også er med til at komme med løsningsmodeller. – Flere grønne områder vil både være med til at give fl ere rekreative områder – samtidig med at de grønne områder kan være med til at svale byerne, når det bliver for varmt. Desuden vil de grønne områder kunne opsuge en del af de sti gende regnmængder i stedet for at sende det ud i kloakken, siger Holger Bisgaard og tilføjer, at en sidegevinst vil være, at folk bliver gladere, sundere og mindre stressede af at færdes i de grønne områ der. Men ét element er de grønne oaser, en anden er udsigten og adgangen til vand. Historisk set er byerne i hele verden blevet dannet i tæt tilknytning til åer, fl oder eller have, men for 100 år siden begyndte man mange steder at rørlægge og overdække byernes vand, fordi vandet udgjorde en sundhedsrisiko. I dag er denne risiko ikke længere til stede, og derfor har mange byer – som fx Silkeborg og Århus – nu genåbnet byernes vand til stor gavn for beboere og cafégængere. Skaber nye initiativer By- og Landskabsstyrelsen vil med debathæftet lægge op til, at borgere, kommuner og stat deltager i dialogen omkring fremtidens bysamfund. Og at der på den måde kan skabes incitamenter til at anvende vandet, skabe mere natur og fremme det sundhedsmæssige arbejde i byerne. – Vi håber og tror på, at der kommer en lang række kommentarer og synspunkter på, hvordan man skaber bæredygtige byer. Vi ved jo, at mange kommuner arbejder med de her ting, og der vil forhåbentlig være en livlig debat. Blandt andet har mange kommuner udskrevet arkitektkonkurrencer og lignende for at fremme de nye bæredygtige initiativer, siger Holger Bisgaard. Initiativerne, debatten og dialogen vil danne grundlag for den bypolitiske redegørelse, som skal afl everes i maj 2009. Af den vil det fremgå, om nye lovgivningsinitiativer eller lignende skal iværksættes. Sammen med nedsættelsen af det bypolitiske råd bliver det første trin i fremtidssikringen af de danske byer. – Byerne har ikke haft samme statslige fokus som fx vand- og natur planer ne. Byplanlægning er den del af planlægningen, som i høj grad er et kommunalt anliggende. Derfor er det vigtigt og nødvendigt, at vi også får klarlagt de nationale interesser til gavn for miljøet og skabelse af bedre bykvalitet, siger Holger Bisgaard.
❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙ Cyklisme er blevet en måde at udvikle byen på Odense Kommune har længe været bevidst om, at cykeltrafi kken er et middel til at opnå en bæredygtig by. Derfor har den fynske hovedstad investeret massivt dels i kampagner, dels i bedre infrastruktur for de tohjulede. Resultatet er i tusindvis af forlængede odenseanske leveår samt en besparelse på sundhedsbudgettet på mange millioner kroner. I Odense bliver hver fjerde rejse i dag foretaget på cykel. Omkring årtusindskiftet steg cykeltrafi kken med 20 procent, hvilket betød ekstra 25.000 cykelrejser hver dag. Derfor er det intet under, at Odense i dag er kendt som en af verdens bedste cykelbyer – og på den baggrund deltager i verdensudstillingen EXPO2010 i Kina. – Det handler om, at vi dels har lavet en masse målrettede kampagner, dels har udviklet nogle spændende aktiviteter for cyklister – og ikke mindst har besluttet at cykle, det er noget, vi vil, forklarer kontorchef i Trafi k og Anlæg i Odense Kommune, Birthe Papsø. Blandt andet har kommunen forskellige steder opstillet luftpumper, så det altid er nemt at få pumpet sin cykel. Andre steder er der opstillet barometre, så de cyklende kan se, hvor mange, der krydser en bestemt strækning i løbet af dagen. Og endelig er der investeret massivt i skilte, vejvisere og infotavler – alt sammen for at gøre det lettere at komme frem på den tohjulede. – Vi vil gerne sende et signal om, at cyklister er noget, vi prioriteter. Det har vi også kunnet mærke har haft en afsmittende effekt, siger Birthe Papsø. Og selv om det naturligvis koster at investere i den moderne cykelinfrastruktur, så tyder noget på, at pengene er godt givet ud. I hvert fald viser undersøgelser, at 2.131 ekstra leveår er opnået, og at der er sparet omkring 33 millioner kroner på sundhedsudgifterne. Og ikke mindst er antallet af cykeluheld faldet med 20 procent. – Min egen lommefi losofi siger, at det skyldes, at de mange ekstra cykler i bybilledet har fået bilisterne til at blive mere opmærksomme, siger Birthe Papsø. På cykel i Odense I 1890 fandtes der ingen cykelstier i Danmark. I Odense havde man på daværende tidspunkt et yndet udfl ugtsmål, men da borgerskabet naturligvis ikke kunne cykle langs vejen, der var fyldt med hestepærer, anlagde man Danmarks (og måske Europas) første cykelsti. I 1970’erne lavede Odense Kommune en stor, fremsynet cykelstiplan – i en tid, hvor cykelstierne ellers mange steder blev nedlagt for at give plads til bilerne. I dag er 95 procent af cykelstierne fra planen anlagt, hvilket svarer til mere end 500 kilometer cykelsti. Læs mere på www.cykelby.dk Målrettede kampagner En af succeserne er utvivlsomt de meget målrettede kampagner, mener kontorchefen. Ud over Smid sækken, der var målrettet yngre mænd og cykelkampagner over for indvandrerkvinder i Vollsmose, peger hun også på det vigtige i, at oplysningskampagner sættes ind på et tidligt tidspunkt. – Vi lavede blandt andet en kampagne for de yngste med Cykel Anton – en cyklende and og en anden kampagne med Filip Forlygte, der skulle få børnene til at bruge cykellygter, fortæller Birthe Papsø. Og den erfaring giver hun gerne videre til andre kommuner. At det kan betale sig at målrette sit budskab så specifi kt som muligt. Næste skridt er at gøre Odense Bymidte næsten fri for biltrafi k. På den måde lægger Odense sig i spidsen for både at gøre borgerne gladere og mere raske – og samtidig spare på sundhedsbudgettet og klimaregnskabet. Et skridt på vejen for en mere bæredygtig by. – Cyklisme er simpelthen blevet en måde at udvikle byen på, siger Birthe Papsø. MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER <strong>2008</strong> 17
Page 1 and 2: ❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 06.08 MA
Page 3 and 4: 15: Fremtidens by skal være bæred
Page 5 and 6: Virksomheder får en ny guide til a
Page 7 and 8: Ung kampagne om hudallergi Med kamp
Page 9 and 10: Kampagnesiden advarer unge mod henn
Page 11 and 12: MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 1
Page 15: ❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HI
Page 19 and 20: - Kørselstiden var afgørende, da
Page 23 and 24: dyder. Knuthenlund er en forretning
Page 25 and 26: ❙ VIS STEDET ❙ AF JEPPE MATZEN
Page 29 and 30: ved at binde os en århushistorie p
Page 31 and 32: Derfor har vi lavet et projekt, hvo
Page 33 and 34: FOTO: SCANPIX M ILJØSTYRELSEN GÅR
Page 35 and 36: valgte Per Hyttel at kontakte press
Page 37 and 38: mere fred og ro få konkret indfl y
Page 39 and 40: ❙ Udgivelser ❙ fra Miljøminist
Page 41 and 42: Sådan bestiller og fi nder du publ
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?