MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

34 ❙ SKOVRYDNING ❙ AF JESPER ANDERSEN ❙ Hvornår kan det blive nødvendigt at fælde større skovområder? Jættebarkbillen. Skov- og Naturstyrelsen arbejder i disse år målrettet på at øge mængden af skov i Danmark. Men når større områder med ens træer bliver hårdt angrebet af skadedyr, kan det være nødvendigt at fælde dem alle og anlægge ny og mere varieret løvskov. Før i tiden havde Skov- og Naturstyrelsen primært fokus på at tjene penge på salg af tømmer for at skaffe midler til naturpleje og publikumsaktiviteter. Derfor var det almindelig praksis at plante store områder til med ens træsorter, der gør fældningen lettere. I dag er mange af disse træer typisk mellem 30 og 50 år gamle. Med alderen vælter de lettere i stormvejr og er mere udsatte over for skadedyrsangreb. Derfor kan det blive nødvendigt at fælde hele områder af dem på én gang. MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER <strong>2008</strong> De danske skove er en ressource, som mange af os ønsker at værne om. Derfor kan det virke underligt, når Skov- og Naturstyrelsens folk pludselig fælder store skovarealer i områder med høj naturværdi. De burde vel beskytte skoven i stedet for at save den ned? Bare rolig: Der er mening med galskaben. Hvorfor fælder I hele vores skov? Svinkløv Plantage i det nordvestlige Jylland er et spændende naturområde, der hvert år besøges af tusindvis af turister og lokale beboere. De kommer for at opleve plantagens smukke landskab og dens varierede dyreliv. Så da skovfoged Per Hyttel og hans kolleger i 2006 og 2007 var nødt til at fælde 15 hektar skov i området, blev de mødt med stor bekymring og forundring fra mange sider. – Det var både private gæster og turisterhvervene, der havde svært ved at forstå, hvorfor vi pludselig fældede så meget af skoven. Deres opfattelse er, at Skov- og Naturstyrelsen skal beskytte skoven – ikke ødelægge den. Og det har de jo fuldkommen ret i. Så vi blev mødt med en del kritik. Områdets hotelejere var også bekymrede over udviklingen, fordi skoven har stor betydning for deres gæster, siger Per Hyttel, skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen Thy. Derfor skulle træerne fældes Det var et skadedyrsangreb, der var årsagen til, at de store områder med sitkagraner i Svinkløv Plantage skulle fældes. Alternativet var at lade træerne blive stående. Men så ville de gå ud og blive væltet af vestenvinden. Når en storm først vælter træer ét sted, kan det brede sig ukontrolleret til andre områder og dermed bringe hele skoven i fare. Desuden var sitkagranerne mellem 30 og 50 år gamle og repræsenterede en stor værdi i form af tømmer. Hvis træerne blev stående, ville den værdi gå tabt. – Vi havde ikke noget valg. Træerne ville gå ud, uanset om vi fældede dem eller ej. Derfor traf vi den svære, men korrekte beslutning at fælde de angrebne områder helt. På den måde kunne vi redde tømmeret og starte forfra med løvtræer i stedet for nåletræer. Fx plantede vi i stedet eg, der kan tåle vestenvinden. Løvtræer lukker også mere lys ned i skovbunden. Det giver større variation i plante- og dyrelivet, siger Per Hyttel. Han vurderer, det vil vare 10 til 15 år, før de fældede områder igen bliver til skov. Fældningerne af sitkagraner i Svinkløv Plantage skete på et tidspunkt, hvor andre naturgenopretningsprojekter også var gået i gang. Bl.a. konvertering af områder med bjergfyr til klitter og hede. Sammenfaldet var med til at forstærke indtrykket af, at Skov- og Naturstyrelsen gik unødvendigt hårdhændet frem. Havde Per Hyttel og hans kolleger vidst, at micansfældningerne ville blive så omfattende, ville naturgenopretningen måske være blevet udskudt et år eller to. Presse og dialog var vejen frem For at forklare offentligheden hvorfor de store fældninger var nødvendige,
valgte Per Hyttel at kontakte pressen. Flere interviews førte til omfattende dækning i både lokale og regionale medier. Efter artiklerne og et indslag i lokal-tv har Per Hyttel ikke hørt én eneste kritisk kommentar fra skovens gæster. Nu forstår de, hvorfor store områder af skoven måtte fældes. Omtrent samtidig med pressedækningen deltog Per Hyttel i møder med repræsentanter fra de lokale turisterhverv. De var især utilfredse med, at Skov- og Naturstyrelsens maskiner fl ere steder havde forårsaget skader på populære vandrestier. Stierne har stor betydning for turisternes muligheder for at opleve den smukke natur i området mellem Slettestand og Svinkløv. – Jeg forstod godt, hvorfor de syntes, situationen så mærkelig ud. Men forklaringen var ret enkel. Når vejret gennem længere tid er regnfuldt, bliver skovbunden og stierne blødere at køre på. Så synker vores maskiner i, og det påvirker uundgåeligt stisystemerne. Men vi kunne ikke vente længere. Hvis vi gjorde det, ville tømmeret blive ødelagt. Til gengæld kunne vi love at bringe forholdene i orden igen hurtigst muligt, siger Per Hyttel. Også her vendte stemningen på en tallerken. Møderne har siden ført til et udvidet samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen Thy og Slettestrands turistforening. Fx søger foreningen nu om fondsmidler til anlæggelse af en motions- og oplevelsessti på et af styrelsens arealer. Støtter lokale vurderinger Fra central side i Skov- og Naturstyrelsen er der stor tillid til de lokale enheders håndtering af kommunikationen med borgere og erhvervsliv. Mange steder er de lokale medarbejdere i gang med at opbygge tættere relationer med medier og lokale interessenter. Information via internettet spiller også en stadig vigtigere rolle. Kommunikationen medvirker til, at stort set alle konfl ikter bliver løst på lokalt niveau. – I takt med at Skov- og Naturstyrelsen indtager en mere serviceorienteret rolle i samfundet, er det også oplagt at øge dialogen med både private borgere, brugergrupper og interesseorganisationer, og det klarer vores lokale enheder rigtig godt selv. Det er forløbet i Svinkløv et godt eksempel på. Vores lokale folk har fi ngeren på pulsen og kan bedre mærke, hvad der rører sig blandt folk. De får også god opbakning fra deres brugerråd, der har stor indsigt i de lokale forhold, siger Mads Jakobsen, specialkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen. FOTO: LARS HOLM Ét træ ad gangen Over hele landet er Skov- og Naturstyrelsen ved at gå bort fra at fælde store skovarealer på én gang. Det kan stadig være nødvendigt i områder med få træarter og hvor træerne har samme alder. Men år for år bliver antallet af store fældninger lavere. De vil primært forekomme som følge af skadedyrsangreb eller når træerne i en monokultur bliver for gamle. Derfor vil der også blive færre tilfælde af undren over voldsom fremfærd fra Skov- og Naturstyrelsens side. – I stedet for fældning af hele skovområder på én gang, er vi i stort omfang gået over til naturnær skovdrift. Det vil sige, at vi vedligeholder skovene gennem selektiv fældning, hvor vi kun fælder et eller få træer ad gangen. Det fungerer dog bedst i varierede skove, der ikke er sårbare over for de huller, der opstår i bevoksningen. Den slags skov får vi mere og mere af. I nogle tilfælde vælger vi også at tage chancen og fjerne enkelte træer, selv om de står i en monokultur. Men det afhænger både af træernes alder og stedets jordbunds- og vindforhold, siger Mads Jakobsen. MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER <strong>2008</strong> 35
Page 1 and 2: ❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 06.08 MA
Page 3 and 4: 15: Fremtidens by skal være bæred
Page 5 and 6: Virksomheder får en ny guide til a
Page 7 and 8: Ung kampagne om hudallergi Med kamp
Page 9 and 10: Kampagnesiden advarer unge mod henn
Page 11 and 12: MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 1
Page 15 and 16: ❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HI
Page 17 and 18: ❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HI
Page 19 and 20: - Kørselstiden var afgørende, da
Page 23 and 24: dyder. Knuthenlund er en forretning
Page 25 and 26: ❙ VIS STEDET ❙ AF JEPPE MATZEN
Page 29 and 30: ved at binde os en århushistorie p
Page 31 and 32: Derfor har vi lavet et projekt, hvo
Page 33: FOTO: SCANPIX M ILJØSTYRELSEN GÅR
Page 37 and 38: mere fred og ro få konkret indfl y
Page 39 and 40: ❙ Udgivelser ❙ fra Miljøminist
Page 41 and 42: Sådan bestiller og fi nder du publ
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?