Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Foto 2.1b. Mjøsbrua i Norge.
2 Mjøsbrua – et eksempel Den første bro der blev undersøgt var Mjøsbrua i Norge. Denne bro blev grundigt undersøgt ved et meget stort antal prøver og undersøgelser. Resultatet herfra dannede grundlag for planlægning af undersøgelserne for de resterende broer. Mjøsbrua er åbnet for trafik i november 1985. Broen er 1.420 m lang og bropladen er udført som in-situ støbt beton og med monolitisk slidlag, dvs. slidlaget er støb vådt-i-vådt med konstruktionsbetonen. I det følgende er – som illustration – angivet prøveomfanget og resultaterne fra Mjøsbrua. Der henvises i øvrigt til analyseresultaterne fra Mjøsbrua der er rapporteret i selvstændige rapporter for Mjøsbrua. 21 Visuel inspektion af betonoverfladen Der er analyseret i 5 repræsentative tværgående linier på broen. Resultatet er: • Rigtig god, stærk og hård beton • Ingen skader • God luftporefordeling • Ingen (eller næsten ingen) revner • Ingen registreret korrosion på armering (denne iagttagelse støttes af EKP-målingerne) • Sporslitage ca. 1-1,5 cm i nogle områder 22 Slitage på betonoverfladen Slidlaget på Mjøsbrua er udført samtidig med byggeriet af broen, hvorfor det er mere end 20 år gammelt. I den periode har det været udsat for slid fra bilernes pigdæk der kun er blevet større med årene. Trafikintensiteten i 2008 vurderes til at være ca. 12.700 biler om dagen. Broen har i denne periode været fræset to gange for reduktion af sporslitagen og den deraf følgende risiko for vandophobning og trafikuheld. Det skal her mindes om, at fræsning kan forårsage mindre revner i overfladen af betonen, der således efterfølgende ikke er så modstandsdygtig mod indtrængning af klorider fra omgivelserne. 23 Prøver og undersøgelser på Mjøsbrua I forbindelse med undersøgelse af bropladen på Mjøsbrua inden pålægning af fugtspærre og asfaltbelægning er der i perioden 10. – 13. juni, 2007 udtaget 22 borekerner og gennemført visuel inspektion og galvapulsmålinger. De 22 borekerner er dels udtaget for at foretage strukturanalyse af betonen, ved makro- og mikroskopiske undersøgelser samt imprægnerede planslibsanalyser, og dels til brug ved måling af kloridindholdet i slidlaget. Kernerne blev umiddelbart efter udboringen pakket i plastposer. Udboringen blev foretaget med vandkølet diamantboreudstyr, og kernerne var derfor fugtige på overfladen ved indpakningen. I forbindelse med makroanalyse af borekernerne blev lokale fugtige og fedtede områder observeret på hovedparten af kernerne. Dette kunne umiddelbart ligne alkali-kisel reaktioner hvilket blev grundigt analyseret. 23 Sammenfatning af resultaterne fra Mjøsbrua 231 Makro- og mikroanalyser Der er anvendt samme betontype i de 22 kerner og resultater af makroanalysen er 21
Page 1 and 2: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7: 4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9: 6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11: 8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13: 10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15: 12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17: 14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19: 16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21: 18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 24 and 25: 22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27: 24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 36 and 37: 34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 42 and 43: 40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 52 and 53: 50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridin
Page 54 and 55: 52 Kerne Beskrivelse af revne Indtr
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74:
Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76:
I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77 and 78:
Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 79:
indtil betonkernen har samme temper
Page 84:
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13
show all

Slutrapport (PDF) - NordFoU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?