Slutrapport (PDF) - NordFoU

48
34 Slidlagets vedhæftning til konstruktionsbetonen
Når der er tale om de påstøbte slidlag er
kvaliteten af støbeskellet afgørende for et
godt resultat. Det er vigtigt, at grundbetonen
har en ru overflade for derved at få
den tilstrækkelig gode vedhæftning som
ses de fleste steder.
På enkelte broer er observeret forsøg på
indlæg af glidelag mellem konstruktionsbeton
og slidlag, hvilket har vist sig at
have ringe succes da slidlagsbetonen herved
ligger løst. Denne løsning skal stærkt
frarådes.
35 Registrering af revner og andre
defekter
Som for Mjøsbrua er der registreret revner
i en del af de andre broer. Revnerne
er i størrelsesorden fine til grove og ser
ikke ud til at udvikle sig. Det vurderes, at
disse revner er udviklet under betonens
hærdning, dvs. deciderede svindrevner.
Revner har indflydelse på kloridindtrængningen
som typisk forløber med
Foto 3.3. Kerne 4 fra Bro over E6 ved
Åstorp. Støbeskel mellem konstruktionsbeton
og slidlag. Bemærk, at der
ovenpå det fiberarmerede betonslidlag
er udlagt asfalt ligeledes med god
vedhæftning.
større hastighed og indtrængningsdybde.
Herved må det forudsiges, at holdbarheden
er forringet. Men da der er tale om
begrænset antal og omfang vurderes disse
revner ikke at have generel indflydelse på
broernes levetid som helhed.
I det følgende er sammenstillet resultater
fra strukturanalyse med klorid-analyser
for de kerner, hvor beton er skåret, så
kloridprofil er bestemt både i område tæt
på revne (10 mm til hver side) og længere
væk.
Det vurderes, at indtrængningsdybden er
den mest relevante parameter at sammenligne.
Det skyldes, at revnet beton ikke
opfylder forudsætninger for at bruge
Fick’s 2. lov. Det bliver lidt tilfældigt, om
fit giver en højere overfladekoncentration
eller en højere diffusionskoefficient for at
få bedste tilpasning til de målte punkter.
Resultater fremgår af de følgende figurer
og tabeller.