Slutrapport (PDF) - NordFoU

36
hold) er typisk bedre end felsiske
bjergarter.
• Lille til mellem kornstørrelse er generelt
bedre end stor kornstørrelse
• Homogene bjergarter giver typisk
bedre værdier end inhomogene bjergarter.
Hermed kan det kort sammenfattes, at de
bedste værdier (lave værdier) burde komme
fra mørke, finkornede, homogene,
mafiske bjergarter.
Ser man på en meget grundig undersøgelse
af betonslidlags slidstyrke udført i
Sverige, nemlig ”Prov med olika överbyggnadstyper.
Observationssträckor på
väg E6, Fastarp–Heberg. Resultatrapport
efter 7 års uppföljning 1996–2003, VTI
notat 25-2005”, kan følgende konklusioner
refereres:
• Pigdæksslitage efter syv vintres trafik
er generelt lavt. Den totale slitage
(middelværdi af slid i hhv. højre og
venstre side af vejen) er 2-4 mm for
asfaltslidlag og 1-2 mm for betonslidlag.
• Ved målingerne gennemført i efteråret
2003, viser strækningerne en god
friktion med en friktionsværdi på 0,6-
0,7. Betonbelægningerne ligger generelt
noget lavere end asfaltbelægningerne.
Her ses lavest friktion ved
strækningerne hvor der er anvendt
Porfyr som tilslag.
322 Resultater fra denne undersøgelse
Som tidligere nævnt skal faktorer som
trafikbelastningen og miljøbelastningen
m.v. være detaljeret kendt hvorfor en vurdering
af den i denne undersøgelse registrerede
sporslitage eller afskalning af betonoverfladen
ikke kunne anvendes til en
tolkning af de forskellige tilslagstypers
slidstyrke.
Der skal alligevel konkluderes på de iagttagelser
der er hentet. I tabel 3.1 er angivet
resultatet fra den geologiske vurdering.
I de betonkerner hvor det grove tilslag
overvejende består af finkornet rød granitisk
porfyr ses imidlertid oftere fritlagte
sten (sten der er mere resistente overfor
slid end den omgivende mørtel) i betonoverfladen
end i de kerner hvor stentilslaget
overvejende består af kantede, mellemkornede
mørke granitiske bjergarter.
Et af de mest udprægede eksempler herpå
er broen Gulmarsplan i Stockholm hvor
trafikken er op mod 100.000 biler om dagen.
Dette slidlag, der er ca. 15 år gammelt
og uden reparationer, viser et betydeligt
slid i flere områder. Her kan ses en
frilægning af den røde porfyr på op mod
3-4 mm. Det vil sige, at mørtlen mellem
tilslagene udsættes for hårdt slid og fjernes
efterhånden. Hårdheden af porfyren
ses ligeledes ved den udprægede polering
der sker, hvilket ses tydeligt i foto 3.2.
Den gode slidstyrke af porfyr er tilsvarende
set ved den ovennævnte svenske
undersøgelse af betonveje.
Samme niveau er set på E6 i Halland (0,2
mm slid per år) og ca. dobbelt så stor på
Arlandavejen (0,4 mm slid per år), jf. [7].
I denne undersøgelse angives behovet for
planfræsning når sliddet er nået en dybde
på 14 mm, hvilket skønnes efter 50 år forudsat
uændrede trafik- og klimaforhold.
Det kan hermed, på baggrund af det foreliggende
materiale, konkluderes at den
grove tilslagstype som ofte er anvendt i
Sverige – rød finkornet porfyr med en
granitisk sammensætning tilsyneladende
er mere slidstærk end de grovkornede,
knuste lyse og mørke granitiske bjergarter
der ofte er anvendt som stentilslag i
Norge.