Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridindhold (vægt-%) Målt ved revne Målt udenfor revne Figur 3.2. Eksempler på kloridprofiler målt på henholdsvis revnet beton og urevnet beton. Der ses en tydelig afhængighed af revnerne. Kloriderne trænger hurtigere ind og dybere ned i betonen ved tilstedeværelse af revner. Kloridindhold (vægt-%) Kloridindhold (vægt-%) Kloridindhold (vægt-%) Kloridindhold (vægt-%)
Kerne Beskrivelse af revne Ny Rånåsfoss (1988) 1 • grov • dybde: 22 mm • udenom tilslag • årsag: under hærdning? (lille trafikbelastning da kerne udtaget på cykelsti) • forsøgt repareret med epoxy 2 • grov • dybde: gennem hele slidlag til glidelag, ca. 80 mm • gennem tilslag • mulig årsag: trafikbelastning 6 • grov • dybde: gennem hele slidlag til glidelag, ca. 80 mm • gennem tilslag • mulig årsag: trafikbelastning Sonsveien (1994) 1 • fin • dybde: 28 mm • udenom tilslag 7 • grov • dybde 32 mm • udenom tilslag 9 • grov • dybde 68 mm • udenom tilslag 11 grov dybde 35 mm udenom tilslag 19 (cykelsti) fin/grov 35 mm udenom tilslag Indtrængningsdybde x 0,05 [mm] udenfor revne: 32 ved revne: kan ikke beregnes, da koncentration i hele slid-lagets tykkelse overstiger 0,05 % udenfor revne: 7 ved revne: 55 difference: 48 udenfor revne: 28 ved revne: kan ikke beregnes, da koncentration i hele slidlagets tykkelse overstiger 0,05 % udenfor revne: 44 ved revne: 44 difference: 0 udenfor revne: 41 ved revne: 37 difference: -4 udenfor revne: 70 ved revne: 65 difference: -5 udenfor revne: 56 ved revne: 61 difference: 6 udenfor revne: 34 ved revne: 36 difference: 2 Tabel 3.5. Samlet beskrivelse af de broer hvor der er fundet revner og der er udboret kerner til analyse. 51
Page 1 and 2: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7: 4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9: 6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11: 8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13: 10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15: 12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17: 14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19: 16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21: 18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 22 and 23: 20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Fo
Page 24 and 25: 22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27: 24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 36 and 37: 34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 42 and 43: 40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 54 and 55: 52 Kerne Beskrivelse af revne Indtr
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74: Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76: I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77 and 78: Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 79: indtil betonkernen har samme temper
Page 84: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13

Slutrapport (PDF) - NordFoU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?