Slutrapport (PDF) - NordFoU

Som det ses af tabel 3.5 falder Sonsveien
bro helt udenfor. Her er der tilsyneladende
ikke nogen effekt af revner.
For de øvrige broer kan man samlet sige
at revner har en stor indflydelse på kloridindtrængningen.
Det er dog svært, at konkretisere det nærmere.
Der er ikke nogen systematik mht.:
• Revnevidde (måske fordi der er en
tendens til at de grove revner er valgt
til kerner)
• Revnens karakter (om den går udenom
tilslag eller gennem tilslag). Revner
udenom tilslag tolkes ofte som
revner opstået under betonens hærdning,
og revner gennem tilslag som
noget der er sket senere efter hærdningen
af betonen. Men hvis årsagen
fx er trafikbelastning, så er det sandsynligt,
at revner opstår relativt hurtigt
efter ibrugtagning, og set over
20-50 år betyder det i så fald ikke så
meget, om revner er opstået i forbindelse
med støbning eller inden for det
første år.
Forskellen mellem x 0,05 umiddelbart omkring
revnen og mere end 10 mm væk
kan betragtes som et mål for hvor meget
revnen nedsætter det effektive dæklag.
Den effektive reduktion er mindre end
revnedybden, dvs. 60 mm revne svarer til
dæklagsreduktion, der er noget mindre
end 60 mm. Der er stor spredning på resultaterne.
Der er en tendens til en sammenhæng
mellem revnedybde og hvor
meget koncentrationen øges længere inde
i betonen. Måske kan man bruge som
tommelfingerregel, at det effektive dæklag
reduceres med 25 % af revnelængden.
60 mm revne er lige så slemt som at anvende
et dæklag, der er 15 mm under den
forudsatte dæklagstykkelse. Her er forudsat,
at revnen ikke er gennemgående til
armeringen. Der ses ikke umiddelbart nogen
effekt af slidlagets alder. Man kunne
ellers forestille sig, at revnen ville have
større effekt, jo ældre betonen er (jo længere
revnen har virket som en åben dør
for klorider). Der kan ikke umiddelbart
ses en sådan effekt, men det skyldes måske,
at datamaterialet er lille, og broerne
aldersmæssigt meget ens (med hovedvægt
omkring 1990). Eksempler ses i nedenstående
figurer.
53