Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan med kørebaneside opad. Der er overvejende anvendt finkornede rødlige granitiske, porfyriske bjergarter. Der ses en frilægning af sten i betonoverfladen på op til 3-4 mm. Det ses at det grove tilslag tilsyneladende er meget mere slidstærkt end den omgivende cementpasta.
32 Analyse af betonkvalitet Makro- og mikroanalyserne har vist at der generelt er anvendt beton af høj kvalitet til slidlag på de undersøgte broer. Som stentilslag er almindeligvis anvendt sunde, typisk knuste granitiske bjergarter. Sandfraktionen er af tilsvarende materialer. Kun i meget få tilfælde er observeret alkalireaktivt tilslag. Fin til mellemfin formalet portlandcement er anvendt i de norske og svenske broer. Vand-cement-forholdet ligger i størrelsesordenen 0,35-0,45, dvs. en tæt og stærk pasta. Det lave vand-cementforhold har resulteret i indre svind, der dog begrænser sig til et forholdsvis lavt indhold af mikrorevner. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem omfanget af mikrorevner og vand-cement-forholdet, dog ses tendens til større mikrorevneomfang ved lave v/c-tal end ved høje v/c-tal. Omfanget af mikrorevner er vari- Cement Sten Grus Stålfibre Tilsætningsstof Tilsætningsstof Vandtilsætning Anläggingscement Porfyr 8-16 mm Natur 0-8 mm Dramix ZC 30/50 Vandreducerende Luftindblanding Med v/c = 0,38 Tabel 3.1. Betonkompositionen fra Bjurholmsbroen. erende fra lavt indhold til højt indhold. De konstaterede omfang af mikrorevner er hvad der normalt ses i denne type kvalitetsbetoner. Synlige revner forekommer på flere af de eftersete slidlag. Typisk i de slidlag der ikke er fiberarmeret. Årsagen tilskrives et tidligt svind af betonen der optræder når betonen hærder. Fibre anvendes i større eller mindre mængder. For de monolitisk støbte slidlag anvendes normalt ikke fibre, dog ses i enkelte tilfælde anvendt mindre mængder plastfibre. Almindeligvis anvendes stålfibre i stor mængde når der er tale om påstøbt betonslidlag på den eksisterende konstruktionsbeton. Information fra udførelsen af slidlaget på Bjurholmsbroen viser at der er anvendt stålfibre af typen Dramix ZC 30/50 i et indhold på ca. 1 vol-%. 440 kg/m3 900 kg/m3 900 kg/m3 66 kg/m3 5 % 167 kg/m3 41
Page 1 and 2: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7: 4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9: 6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11: 8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13: 10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15: 12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17: 14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19: 16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21: 18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 22 and 23: 20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Fo
Page 24 and 25: 22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27: 24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 36 and 37: 34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 52 and 53: 50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridin
Page 54 and 55: 52 Kerne Beskrivelse af revne Indtr
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74: Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76: I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77 and 78: Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 79: indtil betonkernen har samme temper
Page 84: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13

Slutrapport (PDF) - NordFoU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?