Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm 2 /s) Figur 2.5. Kloriddiffusionskoefficientens variation som funktion af den geografiske placering på Mjøsbrua. Overfladekoncentration (%) Figur 2.6. Kloridoverfladekoncentrationens variation som funktion af den geografiske placering på Mjøsbrua.
3 Sammenfatning af udførte analyser I det følgende sammenfattes resultaterne fra alle de undersøgte broer. Der er forsøgt at skabe et overblik over resultaterne samt konkludere hvor det er muligt. 31 Resultaterne fra visuel i spektion Der er gennemført visuelt eftersyn på slidbanen på de fleste af broerne der indgår i undersøgelsen. Generelt har der ikke kunne konstateres alvorlige skader og fejl på belægningerne. Kun på broer hvor der ikke har været anvendt fibre i slidlaget har kunnet konstateres synlige revner, og typisk er disse revner observeret over understøtninger. Revnerne kan således tilskrives en statisk slap konstruktion. Det skal dog understreges, at broer hvor dette koncept anvendes, skal forud herfor vurderes for broernes stivhed. Der skal ligeledes fremhæves, at der ikke er begrænsninger på hvor dette koncept er anvendt, her kan nævnes betonbjælkebroer, stålbjælkebroer, hængebroer, osv. På enkelte af de danske broer er der set udpræget svindrevnemønster i overfladerne. Dette mønster er blevet tydeligere med årene, hvilket ses på bl.a. Bredalbroen. Dette revnemønster vurderes, at fremkomme ved udtørringen af betonen. 32 Slitage på brodæk Der er observeret varierende grader af slitage på de eftersete brodæk. Dette slid skyldes i høj grad faktorer som trafikbelastningen, tidspunkt for seneste fræsning og opretning af betondækket samt hvorvidt der om vinteren anvendes pigdæk på bilerne. Andre faktorer der kan være af- gørende for brodækkets slitage, er vejens fysiske rammer som hældning og tværsnit, hvorvidt broen er en del af et vejkryds, rundkørsel eller ligeud gående vej, samt i hvor høj grad der benyttes tøsaltning på brodækket. Denne undersøgelse har ikke kunne påvise en sammenhæng mellem antal biler, anvendelse af pigdæk, mv. og disse faktorers indflydelse på sporslitagen. Hastigheden hvormed der dannes sporslitage på brodækket kan, bortset fra ovennævnte faktorer, også skyldes betonkvaliteten, herunder slidstyrken af stentilslaget, hvilket vil blive behandlet i det følgende. 321 Generelt om slidstyrke af groft tilslag Slidstyrken af stentilslag er en afgørende faktor for holdbarheden af en belægning. Der eksisterer derfor forskellige prøvningsmetoder til afprøvningen af et tilslags slidstyrke og sprødhed, og i laboratorier i Skandinavien anvendes eksempelvis: • EN 1097-2 ”Prøvningsmetode til bedømmelse af et stenmateriales modstandsevne over for knusning” (Los Angeles test) • FAS Metode 210-01 ”Bestämning av sprödhetstal” Ved litteratursøgning på offentliggjorte prøvningsresultater fra de 2 ovennævnte prøvningsmetoder, ses det, at nogle bjergarter generelt får bedre resultater (lave værdier) end andre, og følgende kan fremhæves: • Høj densitet er generelt bedre end lav densitet. • Mafiske bjergarter (lavt silika ind- 35
Page 1 and 2: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7: 4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9: 6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11: 8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13: 10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15: 12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17: 14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19: 16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21: 18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 22 and 23: 20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Fo
Page 24 and 25: 22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27: 24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 42 and 43: 40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 52 and 53: 50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridin
Page 54 and 55: 52 Kerne Beskrivelse af revne Indtr
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74: Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76: I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77 and 78: Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 79: indtil betonkernen har samme temper
Page 84: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13

Slutrapport (PDF) - NordFoU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?