Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

76 53 Specifikation af betonslidlag I bilag A er angivet forslag til specifikation af betonslidlag. Specifikationen er baseret på EN 206 og søgt holdt neutralt i forhold til de nationale brostandarder og applikationsdokumenter til EN 206 som eksisterer i de Nordiske lande. Afsnittene i specifikationen stiller udelukkende krav til beton og betonarbejdet og tager ikke hensyn til den fysiske udformning og planmæssige støbning af konstruktionen. Der er forskellige forhold som den projekterende skal overveje i projekteringen af en bro uden fugtisolering, nemlig: • Under projekteringen at minimere risikoen for statiske revner i brodækkets overside. Undgå al for store armerings dimensioner og koncentrationer i oversiden. • Ved broer uden kantbjælker udføres boltegrupper for autoværn og rækværker som iborede ankrer. • Store spring/variationer i dæklagstykkelsen bør undgås. • Af hensyn til sikring af afvanding af brodækoversiden og dybdelinier og for eliminering af risikoen for opståen af lunker, er det meget vigtigt, at de, i de nationale regelsæt, anførte krav og anbefalinger til betonoverfladens geometri følges. • Ved broer med spændt armering bør overvejes udførelse af en midlertidig opspænding af den spændte armering. • Undgå lodrette støbeskel i brodækkets overside, specielt i områder med spændt armering og forankringen af denne. • Udformningen af brodækkets kant, dvs. med eller uden kantbjælke, set i lyset af fejlfri støbning herunder afretning, med vibrationsbjælke der skal føres frem på ledere der er un- derstøttet udenfor selve stilladset for formen. • Planlægning af støbning og efterbehandling. Ved broer med højdepunkt inde på broen bør støbningen påbegyndes i begge ender (tilpasses således at støbefronterne mødes i højdepunktet). Ved broer med dybdepunkt inde på broen bør støbningen starte i dette punkt og så bevæge sig ud mod begge ender samtidigt. • Betonlagtykkelserne skal være så ens som muligt og ved broer med “bjælker” udstøbes disse først således denne får mulighed for at “sætte” sig. Det sidste lag beton - som regel kun 10-20 cm - SKAL også vibreres med stav og ikke kun med afretningsbjælken. • Planlægning af udbud inkl. tidsfrister således, at entreprenøren har mulighed for/tvinges til at støbe brodæk i den mest gunstige periode - sent efterår til tidlig forår - og IKKE når det er varmest eksempelvis midt i juli måned. • Finish (pudsning og “profilering”) skal ske straks efter afretning med bjælke. Straks efter afslutning af finish påføres rigeligt med betonforseglingsmiddel. Straks når betonen kan “bære” pålægges kraftig plastfolie som eventuelt skal suppleres med en eller anden form for varmeisolering og/eller presenninger. Plastfolien kan eventuel erstattes af en filtdug som holdes konstant fugtig - denne løsning vil dog medføre en vis afkøling af betonoverlader på grund af fordampningen. Hvis der bruges koldt vand ville dette blive forstærket. Al efterbehandling efter afretningsbjælken skal foregå fra “efterløber” - gangbroer som spænder frit mellem understøtninger uden for brodækkanter. Afdækningen bibeholdes
indtil betonkernen har samme temperatur som luften. For så vidt påstøbning af slidlag gælder: • Fjernelse af den gamle og eksisterende belægning med gravemaskine og fræser så alt bitumenholdigt materiale er væk. • Den eksisterende betonoverflade vandmejsles med trykvand på 900- 950 bar således alt løstsiddende beton er væk. Den efterladte overflade skal have så ru en tekstur som muligt. • Hvis der er kantbjælker skal deres indersider behandles tilsvarende som beskrevet ovenfor. • Efterfølgende holdes betonen våd ved vanding. • Der fastgøres ledere i overfalden eller på kantbjælker til vibratorbjælke. • Støbning og efterbehandling gennemføres som nævnt ovenfor. • Til slut skal fremhæves vigtigheden af motiverede og uddannede folk til udførelse af betonarbejderne. Foto 5.7. Bredalvejbroen i Danmark opført i 1986 med monolistiske betonslidlag (foto: Rambøll). 77
Page 1 and 2:
Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3:
Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7:
4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9:
6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11:
8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13:
10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15:
12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17:
14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19:
16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21:
18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 22 and 23:
20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Fo
Page 24 and 25:
22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27:
24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 36 and 37: 34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 42 and 43: 40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 52 and 53: 50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridin
Page 54 and 55: 52 Kerne Beskrivelse af revne Indtr
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74: Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76: I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77: Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 84: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13
show all

Slutrapport (PDF) - NordFoU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?