Slutrapport (PDF) - NordFoU

More documents

Recommendations

Info

52 Kerne Beskrivelse af revne Indtrængningsdybde x 0,05 [mm] Verpet (1994) 8 10 12 Korsegården (1994) • grov • dybde: 93 mm • udenom tilslag • grov • dybde 64 mm • udenom tilslag • grov • dybde 87 mm • udenom tilslag 2 • grov • dybde: 60 mm • skærer tilslag 4 Lepsøy (1978) 12 Mjøsbrua (1985) 9 10 Tabel 3.5 forsat. • grov • dybde 79 mm • skærer tilslag • grov • dybde: 65 mm • udenom tilslag • fin • dybde: 41 mm • udenom tilslag • fin • dybde 85 mm • udenom tilslag udenfor revne: 79 ved revne: 58 difference: 21 udenfor revne: 83 ved revne: 65 difference: 18 udenfor revne: 64 ved revne: 39 difference: 25 udenfor revne: 52 ved revne: 65 difference: 13 udenfor revne: 86 ved revne: 78 difference: 8 Kan ikke beregnes, hverken omkring revne eller udenfor revne, da koncentration i hele profilet væsentligt overstiger 0,05 % udenfor revne: 45 ved revne: 59 difference: 14 udenfor revne: 57 ved revne: 79 difference: 22
Som det ses af tabel 3.5 falder Sonsveien bro helt udenfor. Her er der tilsyneladende ikke nogen effekt af revner. For de øvrige broer kan man samlet sige at revner har en stor indflydelse på kloridindtrængningen. Det er dog svært, at konkretisere det nærmere. Der er ikke nogen systematik mht.: • Revnevidde (måske fordi der er en tendens til at de grove revner er valgt til kerner) • Revnens karakter (om den går udenom tilslag eller gennem tilslag). Revner udenom tilslag tolkes ofte som revner opstået under betonens hærdning, og revner gennem tilslag som noget der er sket senere efter hærdningen af betonen. Men hvis årsagen fx er trafikbelastning, så er det sandsynligt, at revner opstår relativt hurtigt efter ibrugtagning, og set over 20-50 år betyder det i så fald ikke så meget, om revner er opstået i forbindelse med støbning eller inden for det første år. Forskellen mellem x 0,05 umiddelbart omkring revnen og mere end 10 mm væk kan betragtes som et mål for hvor meget revnen nedsætter det effektive dæklag. Den effektive reduktion er mindre end revnedybden, dvs. 60 mm revne svarer til dæklagsreduktion, der er noget mindre end 60 mm. Der er stor spredning på resultaterne. Der er en tendens til en sammenhæng mellem revnedybde og hvor meget koncentrationen øges længere inde i betonen. Måske kan man bruge som tommelfingerregel, at det effektive dæklag reduceres med 25 % af revnelængden. 60 mm revne er lige så slemt som at anvende et dæklag, der er 15 mm under den forudsatte dæklagstykkelse. Her er forudsat, at revnen ikke er gennemgående til armeringen. Der ses ikke umiddelbart nogen effekt af slidlagets alder. Man kunne ellers forestille sig, at revnen ville have større effekt, jo ældre betonen er (jo længere revnen har virket som en åben dør for klorider). Der kan ikke umiddelbart ses en sådan effekt, men det skyldes måske, at datamaterialet er lille, og broerne aldersmæssigt meget ens (med hovedvægt omkring 1990). Eksempler ses i nedenstående figurer. 53
Page 1 and 2:
Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 3: Isoleringsfrie broer 2 Betonslidlag
Page 6 and 7: 4 Foto 0.1. Brånsbroen i Sverige (
Page 8 and 9: 6 Fibre anvendes i større eller mi
Page 10 and 11: 8 Foto 0.6a. Ny Rånåsfoss bru i N
Page 12 and 13: 10 Fibre is used to a greater or le
Page 14 and 15: 12 eller hovedlandevej til bebyggel
Page 16 and 17: 14 Undersøgelser og prøvningsmeto
Page 18 and 19: 16 Foto 1.4. Illustrerer hvordan ud
Page 20 and 21: 18 Bro Land Klima Trafik Betonslidl
Page 22 and 23: 20 Foto 2.1a. Mjøsbrua i Norge. Fo
Page 24 and 25: 22 derfor sammenfattet under ét i
Page 26 and 27: 24 Foto 2.3. Makroundersøgelse af
Page 28 and 29: 26 Venstre side af foto består af
Page 30 and 31: 28 Figur 2.1. Eksempler på kloridp
Page 32 and 33: 30 233 Galvapulsmålinger Der er fo
Page 34 and 35: 32 24 Konklusion for Mjøsbrua Beto
Page 36 and 37: 34 Diffusionskoefficient (10 -13 mm
Page 38 and 39: 36 hold) er typisk bedre end felsis
Page 40 and 41: 38 Figur 3.1. Prognose for sporslid
Page 42 and 43: 40 Foto 3.2. Kerne fra Gullmarsplan
Page 44 and 45: 42 Bro Mjøsbrua Monolitisk slidlag
Page 46 and 47: Bro Bredalbroen Monolitisk slidlag
Page 48 and 49: 46 Bro v/c-forhold Middelværdi Sta
Page 50 and 51: 48 34 Slidlagets vedhæftning til k
Page 52 and 53: 50 Kloridindhold (vægt-%) Kloridin
Page 56 and 57: 54 Kloridindhold (vægt % Cl) 0,7 0
Page 58 and 59: 56
Page 60 and 61: 58 Trafik I Lav II Middel III Høj
Page 62 and 63: 60 43 Betonkvalitetens betydning 43
Page 64 and 65: 62 AR er en beton, der opfylder Vej
Page 66 and 67: 64 Kloridindhold [% af betonvægt]
Page 69 and 70: 5 Støbning med fiberbeton 51 Prøv
Page 71 and 72: Foto 5.2. Der blev anvendt stav- og
Page 73 and 74: Foto 5.4. Kerne HL2 - overfladen tv
Page 75 and 76: I alle prøveemner ses indesluttet
Page 77 and 78: Foto 5.6. Afslutningsvis blev beton
Page 79: indtil betonkernen har samme temper
Page 84: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13
show all

Slutrapport (PDF) - NordFoU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?